[pdf] Hent BØRN RUM FORM

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E
132
ge lande misunder os dem. Men
det kommer ikke af ingenting:
Det er ikke nok, at alle partier
kan sige design og innovation og
arkitektur i hver anden sætning
og bryste sig af, at vi er en design
og arkitekturnation. Det bæres
frem af hårdt arbejde og ressourcer.
Man kan ikke bare stille sig
op og sige, at ”nu skal vi alle sammen
tænke i design!”. Vi er nødt
til at tænke ind, hvor det skal
komme fra. Det kommer ikke ud
at det blå.
JS: - Der bør oprettes en fast enhed
under Kulturministeriet, der
kan koordinerer ressourcer, som
er øremærket til formidling af arkitektur
og design. Et sted, man
kan søge om midler og konsulenthjælp.
Og som har overblik over,
hvad der foregår på alle niveauer.
PG: - Og et sted, hvor forskellige
styrelser sætter sig ned en gang
om måneden og koordinerer og
får overblik over de rigtig mange
gode ting, der foregår. Det viser
sig jo, at der foregår rigtig mange
gode ting spredt udover forskellige
initiativer. Og søger for, at der
bliver sendt nogen til udlandet,
der kommer hjem med gode ideer
til, hvordan man kan gribe børn
og unge og design og arkitektur
an og får det formidlet ud til videre
netværk på alle niveauer. Det
ville gøre det meget lettere for os
at have en enhed at gå til i forhold
til formidling til børn og unge.
JS: - Enheden skulle begynde
med at tage fat i det pædagogiske
– pædagogerne, lærerne og
kulturformidlerne – og etablere
dialogen og respekten. Og anerkendelsen
af hinandens kompetencer.
I Akademisk Arkitektforening
har vi ambition om at udvikle en
digital værktøjskasse, som helt
konkret handler om, hvad gør
jeg, hvis jeg er ansat i en kommune
som f.eks. folkeskolelærer
eller vuggestuepædagog – hvor
kan jeg blive klogere? Hvem kan
jeg tale med? Hvad koster det?
Hvilke indsatser skal jeg gøre?
Hvem kan jeg arbejde sammen
med i mit kommunale system?
For problemet er jo, at hvis man
lægger ansvaret over på de enkelte
undervisere, så har de ikke ret
meget reel beslutningskompetence,
og de bliver altid på deres lokale
institutioner mødt med, at ”det
er der ikke penge til!”. Hverken til
efteruddannelse eller noget som
helst. Derfor må vi hjælpe dem til
at skabe et netværk af interesserede
arkitekter, hvor de kan få den
viden, som gør, at de kan øve den
pression, som skal til. Arkitekterne
vil rigtig gerne samarbejde!
Det er en måde at forankre fagforståelsen
og berettigelsen af faget
på den lange bane.
Har I andre ting på den helt overordnede
politiske dagsorden?
JS: - I Akademisk Arkitektforening
sætter vi fokus på lige præcis
det, vi sidder og snakker om her,
nemlig hvordan man bibringer de
her kompetencer rent teknisk. Det
handler om de midler, som politikerne
egentlig bare skulle tage
sig sammen og få fikset, så vi kan
komme med kvalificerede inputs
på vores faglige områder.
Et andet fokusområde er, at social
bæredygtighed udstyrer folk med
de demokratiske kompetencer,
der gør, at de kan tage del i samfundsudviklingen
og forstå den. At
det gode liv bliver lettere at opnå,
når man forstår den verden, man
tager del i, og når man selv bliver
hørt. Derfor er det så vigtigt at udstyre
børn med viden og kompetencer
til at begribe det her felt.
Vi er også meget optaget af lokale
arkitekturpolitikker i kommunerne.
13 ud af landet 98 kommuner
har dedikeret sig til en arkitekturpolitik,
som handler om at lave en
rettesnor. Formidling af det lokale
miljø er i nogle kommuner en del
af politikken, og det giver en forståelse
for det miljø, vi omgiver os
med – man kan forstå den fysiske
designede verden med udgangspunkt
i begreber, man kender og
relaterer til.
Og kommunalpolitikerne skal
tænke børn og unge med ind i
deres lokale arkitekturpolitik?
JS: - Lige præcis. Det kunne også
være en demokratiseringsproces,
som handler om at forstå, hvad
der foregår i kommunalbestyrelsen,
når man træffer beslutninger.
Hvordan begriber man f.eks.,
hvad der står i en lokalplanshøring?
Hvordan aflæser man en
tegning, et snit – det er de færreste,
der er i stand til det, fordi vi
ikke tænker rumligt.
Nogle mener også, at den arkitektur,
kommunerne omgiver
børn med, præger dem?
JS: - Det ved man jo, og det gælder
også design, at hvis vi skaber
gode læringsrum, sker prægningen
af børn ikke tilfældigt, fordi
den ikke er baseret på, at man
køber det mest tilfældige og billigste,
man kan finde.
Kan man kvalificere kommunerne
til i højere grad at tænke
betydningen af god arkitektur
og design ind i børns nærmiljø
– f.eks. ved at blive designkommuner,
at satse på innovativt
skolebyggeri, altid udskrive konkurrencer
om skole- og institutionsbyggeri
i børnehøjde osv.?
JS: - Det er vigtigt at få sagt,
at man mange steder er godt
på vej. Nu er der behov for en
melding fra central hånd om, at
det her også har landspolitisk
bevågenhed og følge op på det
ved at bevilge midler, så det her
ikke ender som en syltekrukke,
når man har kortlagt området.