[pdf] Hent BØRN RUM FORM
[pdf] Hent BØRN RUM FORM [pdf] Hent BØRN RUM FORM
B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 124 PERSPEKTIVER FOR DET VIDERE ARBEJDE Hvordan kan vi skabe et grundlag for, at de kommende generationer af børn og unge helt naturligt forholder sig til den arkitektur og design, de møder i deres omgivelser? Og at de bruger denne bevidsthed til at udvikle en kreativ og innovativ tankegang, så de er i stand til at forholde sig kvalificeret til deres omgivelser og få indflydelse på dem? Til gavn for dem selv, og til gavn for visionen om Danmark som et innovativt og kreativt samfund? Program for fremtiden Børnekulturens Netværk har modtaget en lang række forslag til, hvordan dette kan lykkes og til, hvad der er brug for i de kommende år. En del af forslagene har vi gennemgået i de forrige kapitler, og vi vil her til sidst forsøge at samle trådene i fem hovedpunkter, som kan tjene som en rød tråd i arbejdet fremover: 1. Formulering af en arkitektur- og designpolitik med fokus på børn og unge Kulturministeren og Kulturministeriet bør arbejde henimod en sammenhængende politik for arkitektur og design, hvor børn og unge får en central placering, som bakker op om målene. De øvrige ministerier bør også forpligte sig på politikken, så den får størst mulig sammenhæng, helhed og tværfaglighed. 2. Formulering af en langsigtet handlingsplan De væsentligste initiativer kan med fordel samles i en handlingsplan for arkitektur og design bestående af fire initiativer: Videncenter Et videncenter kan etableres og fungere i et tæt samarbejde mellem en række interessenter. Centeret tilknyttes én eller flere allerede eksisterende institutioner og skal fungere som kraftcenter for udviklingen, og som den koordinerende paraply for de forskellige initiativer på området. Første skridt på vejen er, at vi prioriterer formidlingen af arkitektur og design lige så højt som formidlingen af f.eks. musik og billedkunst. I børns institutioner, skoler og kulturinstitutioner. Fordi det er vigtigt, at børn på et tidligt tidspunkt i deres opvækst forstår, hvordan og hvorfor arkitektur og design skabes, og at de udvikler et kendskab til indholdet og kvaliteterne i de to kunst- og kulturformer. Webportal En webportal kan blive det synlige ansigt udadtil. Viden, erfaringer, ideer og dialog er drivkraften bag portalen, som skal være en af videnscenterets hovedpiller. Den skal kunne benyttes af alle interesserede uanset bopæl og baggrund og være forum for en løbende debat. Portalen skal desuden tjene som platform for handlingsplanens gennemførelse. Mærkedage De eksisterende mærkedage, Arkitekturens Dag og Kulturarvsdage (tidligere Bygningskulturens Dag og Historiens Dag) kan få et løft med særlige aktiviteter for børn og unge og en samlet markedsføring, som kan gøre de lokale initiativer mere synlige på nationalt plan. Profilkommuner og profilinstitutioner Mange kommuner er i gang med at profilere sig på innovation og talentudvikling – områder, som arkitektur og design kan være med til at udvikle. 15 kommuner har allerede vedtaget eller diskuterer pt. en arkitekturpolitik, og Kolding Kommune arbejder på at profilere sig som landets første designby. Samtidig er flere gymnasier og en række børnehaver i gang med at skabe sig en kreativ profil eller en decideret designprofil. Denne udvikling kan bakkes op fra centralt hold, så børn og unge kan blive en væsentlig målgruppe i arkitektur- og designpolitikkerne landet over. 3. Inspiration til skoler og SFO Arkitektur og design er to velegnede felter til at inddrage alle elever, uanset om de er bogligt/analytisk interesserede eller ej, fordi arkitektur og design bygger bro mellem en boglig og en ikke-boglig
verden – dvs. mellem teori og praksis. Strategier til at udvikle skolernes fokus på arkitektur og design kan være: Forsøg og metodeudvikling Ved at sætte en række forskellige undervisningsprojekter i gang som søger nye veje i formidlingen af arkitektur og design, kan skolerne være med til at skabe metodeudvikling og udvikle nye læringsformer. Nye læreplaner De nye Fælles Mål giver god mulighed for at udnytte det potentiale, de indeholder i forhold til at medtænke arkitektur og design i undervisningen. Det kan f.eks. ske ved at sprede de konkrete anvisninger i Fælles Mål så bredt ud som muligt og supplere dem med værktøjer med eksempler på best practice og lærervejledninger. Værksteder og rejsehold Mobile arkitektur- og designerværksteder kan være en drivkraft i forhold til at sætte projekter i gang og give skoler landet over mulighed for at afprøve og eksperimentere med rum, strukturer og former. Teams af arkitekter, designere og lærere kan være med til skabe dynamik og nytænkning i undervisningen. 4. Flere tilbud om uddannelse og efteruddannelse i formidling Dygtige pædagoger og lærere er en forudsætning for en al god undervisning. Derfor bør professionshøjskoler og fagskoler være med til at: Efter- og videreuddanne pædagoger og lærere Efter- og videreuddanne arkitekter og designere Det kan ske gennem et samarbejde mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner på et tværfagligt grundlag og med brug af de nye modulbaserede undervisningsforløb. (Se nærmere i kapitel 10). 5. Mere fokus på erhvervslivets rolle Danmark har en levende tradition for at inddrage de unges evner til at tænke utraditionelt og ukonventionelt, og deres lege- og opfinderlyst fører tit til resultater, der giver genlyd rundt om i verden. Samtidig efterspørger erhvervslivet i stigende omfang arbejdskraft, som er nytænkende, innovativ og kreativ. Det er et godt udgangspunkt for et frugtbart samarbejde mellem erhvervslivet og de unges uddannelsesinstitutioner. F.eks. gennem: Et netværk af besøgssteder for børn og unge En del virksomheder samarbejder allerede med lokale skoler og gymnasier, hvor de bidrager med særlige forløb, der indgår i undervisningen. Dette samarbejde kan styrkes gennem nye netværk og videndeling mellem alle interesserede parter. Produktudvikling Ved at lave værksteder og eksperimentarier for unge kan interesserede virksomheder prøve kræfter med nye talenter og være med til at skabe en talentpleje, der indgår i den professionelle fødekæde. En central rolle i videncentret At erhvervslivet deltager i det centrale videncenter i en tæt dialog er af afgørende betydning for centrets muligheder for at blive en vigtig aktør i udviklingen. K A P I T E L 1 0 P E R S P E K T I V E R F O R F R E M T I D E N 125
- Page 73 and 74: Hvordan undervises der i arkitektur
- Page 75 and 76: på forskellige steder • At lytte
- Page 77 and 78: Alle skulle opleve at være med i d
- Page 79 and 80: USA: Arkitektur er noget vi leger -
- Page 81 and 82: FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE K A
- Page 83 and 84: Hvad kan gymnasierne, erhvervsuddan
- Page 85 and 86: Faget design - set med formidlerens
- Page 87 and 88: Casa Arkitekter udfordrer elever fr
- Page 89 and 90: have det hele i en kanonfed, lille
- Page 91 and 92: kunstnere og kulturinstitutioner
- Page 93 and 94: FOKUS PÅ KULTUR- INSTITUTIONERNE K
- Page 95 and 96: Der er brug for: De statslige kult
- Page 97 and 98: eredelse, dansk, samfundsfag, geogr
- Page 99 and 100: Arkitektur og design på kunstmusee
- Page 101 and 102: Arkitektur og design på billedskol
- Page 103 and 104: Et internationalt vue over formidli
- Page 105 and 106: Finland: ARKKI - en arkitektskole f
- Page 107 and 108: Hvor har børn i dag mulighed for a
- Page 109 and 110: FOKUS PÅ FAGSKOLERNE K A P I T E L
- Page 111 and 112: Der er brug for: Fagskolerne bør
- Page 113 and 114: Arkitektskolen Aarhus Vi møder, om
- Page 115 and 116: Projekter i vækstlaget: Børnehave
- Page 117 and 118: dre ting og kommer nogle steder, ma
- Page 119 and 120: Designskolen Kolding Designuddannel
- Page 121 and 122: at tænke alternativt og anderledes
- Page 123: PERSPEKTIVER FOR DET VIDERE ARBEJDE
- Page 127 and 128: Arkitekter og designere vil gerne f
- Page 129 and 130: mennesker. Og hvis man skal være e
- Page 131 and 132: PG: - Det er også nødvendigt at a
- Page 133 and 134: Et landpolitisk commitment, hvor no
- Page 135 and 136: et land som Danmark, hvor vores vig
- Page 137 and 138: BILAG K A P I T E L 1 1 B I L A G
- Page 139 and 140: I gang med pædagogiske læreplaner
- Page 141 and 142: www.danmarksbilledkunstlaerere.dk F
- Page 143 and 144: BØRNEKULTURENS NETVÆRK Børnekult
verden – dvs. mellem teori og praksis.<br />
Strategier til at udvikle skolernes fokus på arkitektur<br />
og design kan være:<br />
Forsøg og metodeudvikling<br />
Ved at sætte en række forskellige undervisningsprojekter<br />
i gang som søger nye veje i<br />
formidlingen af arkitektur og design, kan skolerne<br />
være med til at skabe metodeudvikling<br />
og udvikle nye læringsformer.<br />
Nye læreplaner<br />
De nye Fælles Mål giver god mulighed for at<br />
udnytte det potentiale, de indeholder i forhold<br />
til at medtænke arkitektur og design<br />
i undervisningen. Det kan f.eks. ske ved at<br />
sprede de konkrete anvisninger i Fælles Mål<br />
så bredt ud som muligt og supplere dem med<br />
værktøjer med eksempler på best practice og<br />
lærervejledninger.<br />
Værksteder og rejsehold<br />
Mobile arkitektur- og designerværksteder kan<br />
være en drivkraft i forhold til at sætte projekter<br />
i gang og give skoler landet over mulighed for<br />
at afprøve og eksperimentere med rum, strukturer<br />
og former. Teams af arkitekter, designere<br />
og lærere kan være med til skabe dynamik og<br />
nytænkning i undervisningen.<br />
4. Flere tilbud om uddannelse og<br />
efteruddannelse i formidling<br />
Dygtige pædagoger og lærere er en forudsætning<br />
for en al god undervisning. Derfor bør professionshøjskoler<br />
og fagskoler være med til at:<br />
Efter- og videreuddanne pædagoger og lærere<br />
Efter- og videreuddanne arkitekter og designere<br />
Det kan ske gennem et samarbejde mellem de forskellige<br />
uddannelsesinstitutioner på et tværfagligt<br />
grundlag og med brug af de nye modulbaserede<br />
undervisningsforløb. (Se nærmere i kapitel 10).<br />
5. Mere fokus på<br />
erhvervslivets rolle<br />
Danmark har en levende tradition for at inddrage<br />
de unges evner til at tænke utraditionelt og ukonventionelt,<br />
og deres lege- og opfinderlyst fører tit<br />
til resultater, der giver genlyd rundt om i verden.<br />
Samtidig efterspørger erhvervslivet i stigende omfang<br />
arbejdskraft, som er nytænkende, innovativ<br />
og kreativ. Det er et godt udgangspunkt for et<br />
frugtbart samarbejde mellem erhvervslivet og de<br />
unges uddannelsesinstitutioner. F.eks. gennem:<br />
Et netværk af besøgssteder for børn og unge<br />
En del virksomheder samarbejder allerede<br />
med lokale skoler og gymnasier, hvor de bidrager<br />
med særlige forløb, der indgår i undervisningen.<br />
Dette samarbejde kan styrkes gennem<br />
nye netværk og videndeling mellem alle<br />
interesserede parter.<br />
Produktudvikling<br />
Ved at lave værksteder og eksperimentarier<br />
for unge kan interesserede virksomheder prøve<br />
kræfter med nye talenter og være med til at<br />
skabe en talentpleje, der indgår i den professionelle<br />
fødekæde.<br />
En central rolle i videncentret<br />
At erhvervslivet deltager i det centrale videncenter<br />
i en tæt dialog er af afgørende betydning<br />
for centrets muligheder for at blive en<br />
vigtig aktør i udviklingen.<br />
K A P I T E L 1 0 P E R S P E K T I V E R F O R F R E M T I D E N<br />
125