[pdf] Hent BØRN RUM FORM

More documents

Recommendations

Info

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 112 Kunstakademiets Arkitektskole Drømmer du om at blive arkitekt? Har du altid været fascineret af smukke bygningsværker? Er du interesseret i, hvordan man bedst indretter et hus, et bycentrum eller en park? Måske er det design af brugsting, som du synes er spændende? Eller restaurering af gamle bygninger og byfornyelse? Arkitekter arbejder med netop den slags ting. Og arbejdet kræver både kreativt fokus og faglig viden samt forståelse for kulturelle og samfundsmæssige forhold. En to-delt uddannelse Arkitektuddannelsen er delt op i en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. Bacheloruddannelsen er en selvstændig uddannelsesdel, der både åbner mulighed for at få job eller fortsætte på kandidatuddannelsen – både her og andre steder. Når den studerende har bestået kandidatuddannelsen kan man kalde sig cand. arch. og melde dig ind i Akademisk Arkitektforening, som tilføjer kvalitetsmærket maa. til sin titel. Et selvstændigt studium Arkitektstudiet er meget selvstændigt. De studerende skal være i stand til at planlægge deres tid og arbejdsopgaver, så de overholder deadlines og afleverer til tiden. Arbejdsdagen er ofte lang, og mange studerende tager både weekender og aftener i brug for at blive færdige med deres projekter. De studerende vil komme til at bruge meget tid på studiet, og lige så dejligt det er at lykkes, lige så hårdt er det, når det ikke fungerer. Et projektorienteret studium Studieformen er meget anderledes end, du måske har oplevet i gymnasiet eller på universitetet. Det praktiske arbejde ved tegnebordet fylder meget, og selvom man ikke modtager undervisning, er det vigtigt, at man arbejder ved sit tegnebord på skolen. Man lærer mere end man tror ved at arbejde ved siden af andre, idet der hele tiden er mulighed for at vende ideer med hinanden. Ved siden af de praktiske projekter er der forelæsninger og kurser, hvortil der skal forberedes og afleveres små skriftlige opgaver. Et formidlingsorienteret studium Som arkitektstuderende skal man ofte fremlægge sit arbejde til gennemgange, hvor det vil blive diskuteret, og der vil komme konstruktiv kritik. De studerende skal have selvsikkerhed at stå imod med, og have overskud til at lytte og svare på kritik og spørgsmål. Evnen til at formidle er vigtig på arkitektstudiet. De studerende skal kunne forklare, hvordan de er kommet frem til deres resultat, og hvad ideen bag det er. Forskning Kunstakademiets Arkitektskoles forskning er knyttet til institutter. Institutterne har varetagel se af en særlig del af arkitektens faglighed som ansvarsområde, med det mål at skabe eller nyt tiggøre resultater fra andre relevante fagområ der, den for området specifikt faglige viden, de forudsætningsdiscipliner, de redskaber og de metoder som faget og uddannelsen kræver. In stitutterne har permanent karakter og udvik ler deres faglighed dels gennem forsknings projekter og dels gennem undervisning og kur ser. Institutterne spænder emnemæssigt over hele den arkitektoniske skala, men med forskel lig metodisk tilgang. Institutterne varetager forsknings- og udviklingsvirksomhed inden for deres felter, ligesom de også forestår den obli gatoriske kursusundervisning i skolens bacheloruddannelse. De fire institutter og deres respektive centre er: • Institut for Bygningskultur - Center for Nordisk Arkitektur (CNA) • Institut for Teknologi - Center for Industriel Arkitektur (CINARK) • Institut for Planlægning - Center for Byplanlægning (CBP) - Center for Idræt og Arkitektur (CIA) - Center for Byrumsforskning (CBF) • Institut for Design og Kommunikation - Center for Designforskning (CDF) - Center for Informations Teknologi og Arkitektur (CITA) Institutternes faglige strukturering afspejler dels de mere langsigtede kursus- og undervisningsopgaver, som varetages af institutternes permanente fagområder og enkeltfag og dels de aktuelle, strategiske indsatsområder, som primært er eksternt finansieret, og som vareta ges af institutternes centre. Læs mere på www.karch.dk
Arkitektskolen Aarhus Vi møder, omgiver os med og forbruger arkitektur og design hele tiden. Både i virkeligheden og i den virtuelle verden. Arkitektur og design er både helhed og detalje, det er rum, form, funktionalitet, konstruktion og teknik. Arkitektur kan være: • landskabets og byens planlægning • bygningens udtryk • byggekomponentens form og materialitet • lyset • telefonen • stolen Uddannelsen på Arkitektskolen Aarhus giver den studerende en kunstnerisk og videnskabelig tilgang til faget. Som færdiguddannet arkitekt • kan den studerende beskrive, analysere og løse arkitektfaglige opgaver • kan den studerende indarbejde hensynet til etik, æstetik, funktion, teknologi, miljø og samfund i løsningen af arkitektfaglige opgaver • er den studerende kvalificeret til en national såvel som international karriere inden for fagets arbejdsfelter, herunder praksis, forskning og udvikling, formidling og undervisning Nogle væsentlige egenskaber hos den færdiguddannede arkitekt er: • Helhedsorientering • Kreativitet • Evnen til at samarbejde • Viden om metoder, kommunikationsformer og redskabshåndtering Uddannelsen som arkitekt giver dig mulighed for at arbejde med en række forskellige opgaver inden for planlægning, bygningskunst eller design. Den studerende kan starte sin egen virksomhed, og kan blive ansat på en arkitekt- eller designtegnestue, i industrien eller i anden privat eller offentlig virksomhed. Efter- og videreuddannelsen Arkitektskolen Aarhus sætter fokus på tre hovedområder: • Byggeriets udvikling • Energi og Bæredygtighed • Renovering Inden for alle tre områder udbydes både de store masterforløb, diplomuddannelser og efteruddannelseskurser. Alle uddannelsesforløb er målrettet arkitekter og beslægtede uddannelser f.eks. ingeniører og bygningskonstruktører. Den arkitektfaglige forskning har traditionelt bevæget sig i et spændingsfelt mellem kunst, videnskab og den praktiske udøvelse af faget. Dette vilkår har fagområdet delt med andre former for forskning, som knytter sig til et kunstnerisk område. Arkitektfagets kunstneriske dimension og det forhold, at udøvelsen af arkitektfaget baserer sig på erfaringer og viden, som går på tværs af den humanistiske, den samfundsvidenskabelige og den teknisk-naturvidenskabelig sfære med vidt forskellige videnskabelige metoder og traditioner, giver særlige vilkår for den forskningsmæssige udvikling af viden inden for arkitektfaget. Forskning Arkitektskolen Aarhus arbejder på disse vilkår målbevidst med at udvikle en forskningstradition. Den overordnede målsætning er: • Gennem forskningen at tilvejebringe et videngrundlag for: – Forskningsbaseret undervisning på højeste niveau, inden for alle fagområdets genstandsfelter, discipliner, værktøjer og metoder. – Udvikling af fagområdet i et videnskabeligt, fagligt og samfundsmæssigt perspektiv. • Gennem arkitektonisk udviklingsarbejde at styrke undervisningens kunstneriske dimension og fagets kunstneriske udvikling. Arkitektskolen prioriterer deltagelsen i nationale og internationale forskningssammenhænge højt. Skolen har således – gennem netværk og personlige, faglige kontakter – en udviklet kontaktflade til andre forskningsmiljøer, ligesom der foregår et løbende samarbejde med arkitekturforskningsinstitutioner i ind- og udland. Læs mere på www.aarch.dk K A P I T E L 9 F O K U S P Å F A G S K O L E R N E 113
Page 1 and 2:
BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 3 and 4:
BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 5 and 6:
8. Fokus på kulturinstitutionerne:
Page 7 and 8:
INTRODUKTION K A P I T E L 1 I N T
Page 9 and 10:
Direktør Mads Øvlisen, formand fo
Page 11 and 12:
ARKITEKTUR OG DESIGN I BØRN OG UNG
Page 13 and 14:
egrebet kan både dække over planl
Page 15 and 16:
scenarier, prototyper og mulige må
Page 17 and 18:
Professor Kirsten Drotner, Syddansk
Page 19 and 20:
være har skiftet gennem tiden med
Page 21 and 22:
tidskulturen. Man risikerer, at dig
Page 23 and 24:
EN VISION FOR FREMTIDEN K A P I T E
Page 25 and 26:
Mål og sammenhæng For at visionen
Page 27 and 28:
Fra mål til handling Projektgruppe
Page 29 and 30:
ettet til at udvikle vores performa
Page 31 and 32:
Ved at involvere voksne med stor er
Page 33 and 34:
ARKITEKTUR OG DESIGN - NATIONALT OG
Page 35 and 36:
Arkitekturnation Danmark Rammer for
Page 37 and 38:
Forløbet blev delt op i 9 steps. S
Page 39 and 40:
Cand. jur. Leif Hermann Arkitekturp
Page 41 and 42:
tioner vil lave samlede aftaler med
Page 43 and 44:
Børnekulturkoordinator Anne Line S
Page 45 and 46:
Bydetektiver på vej til skole Som
Page 47 and 48:
K A P I T E L 4 A R K I T E K T U
Page 49 and 50:
FOKUS PÅ DE MINDSTE BØRN K A P I
Page 51 and 52:
højskoler kan løfte de æstetiske
Page 53 and 54:
Konsulent Karin Eskesen Indretning
Page 55 and 56:
Organisering af miljøet Når man o
Page 57 and 58:
strategier for videreudvikling af e
Page 59 and 60:
K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E
Page 61 and 62: FOKUS PÅ SKOLEN OG SFO K A P I T E
Page 63 and 64: åde teoretisk indsigt og praktisk
Page 65 and 66: K A P I T E L 6 F O K U S P Å S K
Page 67 and 68: Arkitekt Bjarke Ingels, BIG - Bjark
Page 69 and 70: af noget usædvanligt og eventyrlig
Page 71 and 72: har et stort potentiale som histori
Page 73 and 74: Hvordan undervises der i arkitektur
Page 75 and 76: på forskellige steder • At lytte
Page 77 and 78: Alle skulle opleve at være med i d
Page 79 and 80: USA: Arkitektur er noget vi leger -
Page 81 and 82: FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE K A
Page 83 and 84: Hvad kan gymnasierne, erhvervsuddan
Page 85 and 86: Faget design - set med formidlerens
Page 87 and 88: Casa Arkitekter udfordrer elever fr
Page 89 and 90: have det hele i en kanonfed, lille
Page 91 and 92: kunstnere og kulturinstitutioner
Page 93 and 94: FOKUS PÅ KULTUR- INSTITUTIONERNE K
Page 95 and 96: Der er brug for: De statslige kult
Page 97 and 98: eredelse, dansk, samfundsfag, geogr
Page 99 and 100: Arkitektur og design på kunstmusee
Page 101 and 102: Arkitektur og design på billedskol
Page 103 and 104: Et internationalt vue over formidli
Page 105 and 106: Finland: ARKKI - en arkitektskole f
Page 107 and 108: Hvor har børn i dag mulighed for a
Page 109 and 110: FOKUS PÅ FAGSKOLERNE K A P I T E L
Page 111: Der er brug for: Fagskolerne bør
Page 115 and 116: Projekter i vækstlaget: Børnehave
Page 117 and 118: dre ting og kommer nogle steder, ma
Page 119 and 120: Designskolen Kolding Designuddannel
Page 121 and 122: at tænke alternativt og anderledes
Page 123 and 124: PERSPEKTIVER FOR DET VIDERE ARBEJDE
Page 125 and 126: verden - dvs. mellem teori og praks
Page 127 and 128: Arkitekter og designere vil gerne f
Page 129 and 130: mennesker. Og hvis man skal være e
Page 131 and 132: PG: - Det er også nødvendigt at a
Page 133 and 134: Et landpolitisk commitment, hvor no
Page 135 and 136: et land som Danmark, hvor vores vig
Page 137 and 138: BILAG K A P I T E L 1 1 B I L A G
Page 139 and 140: I gang med pædagogiske læreplaner
Page 141 and 142: www.danmarksbilledkunstlaerere.dk F
Page 143 and 144: BØRNEKULTURENS NETVÆRK Børnekult
show all

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?