[pdf] Hent BØRN RUM FORM

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E
112
Kunstakademiets
Arkitektskole
Drømmer du om at blive
arkitekt?
Har du altid været fascineret af
smukke bygningsværker? Er du
interesseret i, hvordan man bedst
indretter et hus, et bycentrum eller
en park? Måske er det design
af brugsting, som du synes er
spændende? Eller restaurering af
gamle bygninger og byfornyelse?
Arkitekter arbejder med netop
den slags ting. Og arbejdet kræver
både kreativt fokus og faglig
viden samt forståelse for kulturelle
og samfundsmæssige forhold.
En to-delt uddannelse
Arkitektuddannelsen er delt op i
en 3-årig bacheloruddannelse og
en 2-årig kandidatuddannelse.
Bacheloruddannelsen er en selvstændig
uddannelsesdel, der
både åbner mulighed for at få job
eller fortsætte på kandidatuddannelsen
– både her og andre
steder.
Når den studerende har bestået
kandidatuddannelsen kan man
kalde sig cand. arch. og melde
dig ind i Akademisk Arkitektforening,
som tilføjer kvalitetsmærket
maa. til sin titel.
Et selvstændigt studium
Arkitektstudiet er meget selvstændigt.
De studerende skal
være i stand til at planlægge deres
tid og arbejdsopgaver, så de
overholder deadlines og afleverer
til tiden. Arbejdsdagen er ofte
lang, og mange studerende tager
både weekender og aftener
i brug for at blive færdige med
deres projekter. De studerende
vil komme til at bruge meget tid
på studiet, og lige så dejligt det er
at lykkes, lige så hårdt er det, når
det ikke fungerer.
Et projektorienteret studium
Studieformen er meget anderledes
end, du måske har oplevet i gymnasiet
eller på universitetet. Det praktiske
arbejde ved tegnebordet fylder
meget, og selvom man ikke modtager
undervisning, er det vigtigt, at
man arbejder ved sit tegnebord på
skolen. Man lærer mere end man
tror ved at arbejde ved siden af andre,
idet der hele tiden er mulighed
for at vende ideer med hinanden.
Ved siden af de praktiske projekter
er der forelæsninger og kurser,
hvortil der skal forberedes og afleveres
små skriftlige opgaver.
Et formidlingsorienteret studium
Som arkitektstuderende skal man
ofte fremlægge sit arbejde til
gennemgange, hvor det vil blive
diskuteret, og der vil komme konstruktiv
kritik. De studerende skal
have selvsikkerhed at stå imod
med, og have overskud til at lytte
og svare på kritik og spørgsmål.
Evnen til at formidle er vigtig på
arkitektstudiet. De studerende
skal kunne forklare, hvordan de er
kommet frem til deres resultat, og
hvad ideen bag det er.
Forskning
Kunstakademiets Arkitektskoles
forskning er knyttet til institutter.
Institutterne har varetagel se af en
særlig del af arkitektens faglighed
som ansvarsområde, med det mål
at skabe eller nyt tiggøre resultater
fra andre relevante fagområ der,
den for området specifikt faglige
viden, de forudsætningsdiscipliner,
de redskaber og de metoder
som faget og uddannelsen kræver.
In stitutterne har permanent karakter
og udvik ler deres faglighed
dels gennem forsknings projekter
og dels gennem undervisning og
kur ser.
Institutterne spænder emnemæssigt
over hele den arkitektoniske
skala, men med forskel lig
metodisk tilgang. Institutterne
varetager forsknings- og udviklingsvirksomhed
inden for deres
felter, ligesom de også forestår
den obli gatoriske kursusundervisning
i skolens bacheloruddannelse.
De fire institutter og deres respektive
centre er:
• Institut for Bygningskultur
- Center for Nordisk
Arkitektur (CNA)
• Institut for Teknologi
- Center for Industriel
Arkitektur (CINARK)
• Institut for Planlægning
- Center for Byplanlægning
(CBP)
- Center for Idræt og
Arkitektur (CIA)
- Center for Byrumsforskning
(CBF)
• Institut for Design og Kommunikation
- Center for Designforskning
(CDF)
- Center for Informations
Teknologi og Arkitektur
(CITA)
Institutternes faglige strukturering
afspejler dels de mere
langsigtede kursus- og undervisningsopgaver,
som varetages af
institutternes permanente fagområder
og enkeltfag og dels de
aktuelle, strategiske indsatsområder,
som primært er eksternt
finansieret, og som vareta ges af
institutternes centre.
Læs mere på www.karch.dk