[pdf] Hent BØRN RUM FORM

More documents

Recommendations

Info

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 110 FOKUS PÅ FAGSKOLERNE: HVAD MED <strong>FORM</strong>IDLINGEN? De danske fagskoler inden for arkitektur og design har lange og stolte traditioner for at uddanne dygtige og kreative studerende i den særlige danske tradition. Skolernes ambitionsniveau stråler ud af deres måde at præsentere sig selv på, og når de studerende forlader skolerne, har de en ballast med sig, som kan stå sig i konkurrencen med andre lande. Danmark har to fagskoler for arkitekter og to for designere. De er geografisk fordelt, så alle studerende i princippet kan gå i skole i den del af landet, hvor de bor. Undervisningen er også stort set ens, men bredden i fagområder er forskellig, alt efter om man studerer på Sjælland eller i Jylland. Alle fagskoler undtagen Designskolen Kolding tilbyder desuden efter- og videreuddannelsesforløb, og arkitektskolerne er også forpligtede til at forske. Mere formidling efterlyses Fælles for alle fire fagskoler er, at undervisningen kun i begrænset omfang giver de studerende indsigt og redskaber til at formidle deres fagområde til andre. Det høje faglige niveau, som præger undervisningen i øvrigt, har ikke umiddelbart sat sig spor på formidlingsområdet. Potentialet er der, lærerkræfterne findes, og i en tid, hvor formidling spiller en central rolle i samfundet, bør de studerende have mulighed for at stifte bekendtskab med formidling af arkitekt- eller designvirksomhed. Det vil desuden give de studerende en bredere profil og dermed flere erhvervsmuligheder som færdiguddannede. Efter- og videreuddannelsestilbud om formidling har indtil nu også været få, men den nye uddannelsesreform åbner muligheder for et utal af fagkombinationer, hvor moduler kan kombineres på alle mulige og umulige måder. Hvad kan fagskolerne gøre? Der er et stort behov for, at flere voksne fagpersoner får indsigt i arkitektur og design og lærer at formidle de to områder. Både landets lærer- og pædagogseminarer, og landets fire fagskoler for arkitektur og design skal være mere opmærksomme på at inddrage en børne- og unge-vinkel på undervisningen, så den kvalificeres bedre og når bredere ud i alle relevante sammenhænge til glæde for alle børn og unge.
Der er brug for: Fagskolerne bør prioritere formidlingen til børn og unge gennem blandt andet afgangsprojekter og praktikforløb. Alle seminarer og fagskoler bør tilbyde efter- og videreuddannelse med særlig fokus på formidling til børn og unge. Tilbudene skal være åbne for andre interesserede faggrupper. De nye University Colleges bør etablere diplomuddannelser og udforme moduler, hvor arkitektur og design indgår som væsentlige elementer. På nationalt plan bør den nye uddannelsesstruktur i så høj grad som muligt behandle arkitektur og design som selvstændige fagområder. Arkitekt- og designskolerne bør samtidig sætte mere fokus på børn og unge som målgruppe for formidling og som brugere og skabere af rum, former og genstande. På kommunalt plan bør man oprette kurser for relevante lokale medarbejdere på det praktiske/ musiske område, som kvalificerer deres arbejde og som generelt styrker fagligheden. På institutionelt plan bør man prioritere arkitektur og design som fagområder på undervisningscentrene, blandt andet i forhold til pædagog- og lærerseminarerne. På arkitekt- og designskolerne bør man på samme måde prioritere formidlingen til børn og unge. Det vil også være en god idé at afprøve en gensidig praktikordning. K A P I T E L 9 F O K U S P Å F A G S K O L E R N E 111
Page 1 and 2:
BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 3 and 4:
BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 5 and 6:
8. Fokus på kulturinstitutionerne:
Page 7 and 8:
INTRODUKTION K A P I T E L 1 I N T
Page 9 and 10:
Direktør Mads Øvlisen, formand fo
Page 11 and 12:
ARKITEKTUR OG DESIGN I BØRN OG UNG
Page 13 and 14:
egrebet kan både dække over planl
Page 15 and 16:
scenarier, prototyper og mulige må
Page 17 and 18:
Professor Kirsten Drotner, Syddansk
Page 19 and 20:
være har skiftet gennem tiden med
Page 21 and 22:
tidskulturen. Man risikerer, at dig
Page 23 and 24:
EN VISION FOR FREMTIDEN K A P I T E
Page 25 and 26:
Mål og sammenhæng For at visionen
Page 27 and 28:
Fra mål til handling Projektgruppe
Page 29 and 30:
ettet til at udvikle vores performa
Page 31 and 32:
Ved at involvere voksne med stor er
Page 33 and 34:
ARKITEKTUR OG DESIGN - NATIONALT OG
Page 35 and 36:
Arkitekturnation Danmark Rammer for
Page 37 and 38:
Forløbet blev delt op i 9 steps. S
Page 39 and 40:
Cand. jur. Leif Hermann Arkitekturp
Page 41 and 42:
tioner vil lave samlede aftaler med
Page 43 and 44:
Børnekulturkoordinator Anne Line S
Page 45 and 46:
Bydetektiver på vej til skole Som
Page 47 and 48:
K A P I T E L 4 A R K I T E K T U
Page 49 and 50:
FOKUS PÅ DE MINDSTE BØRN K A P I
Page 51 and 52:
højskoler kan løfte de æstetiske
Page 53 and 54:
Konsulent Karin Eskesen Indretning
Page 55 and 56:
Organisering af miljøet Når man o
Page 57 and 58:
strategier for videreudvikling af e
Page 59 and 60: K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E
Page 61 and 62: FOKUS PÅ SKOLEN OG SFO K A P I T E
Page 63 and 64: åde teoretisk indsigt og praktisk
Page 65 and 66: K A P I T E L 6 F O K U S P Å S K
Page 67 and 68: Arkitekt Bjarke Ingels, BIG - Bjark
Page 69 and 70: af noget usædvanligt og eventyrlig
Page 71 and 72: har et stort potentiale som histori
Page 73 and 74: Hvordan undervises der i arkitektur
Page 75 and 76: på forskellige steder • At lytte
Page 77 and 78: Alle skulle opleve at være med i d
Page 79 and 80: USA: Arkitektur er noget vi leger -
Page 81 and 82: FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE K A
Page 83 and 84: Hvad kan gymnasierne, erhvervsuddan
Page 85 and 86: Faget design - set med formidlerens
Page 87 and 88: Casa Arkitekter udfordrer elever fr
Page 89 and 90: have det hele i en kanonfed, lille
Page 91 and 92: kunstnere og kulturinstitutioner
Page 93 and 94: FOKUS PÅ KULTUR- INSTITUTIONERNE K
Page 95 and 96: Der er brug for: De statslige kult
Page 97 and 98: eredelse, dansk, samfundsfag, geogr
Page 99 and 100: Arkitektur og design på kunstmusee
Page 101 and 102: Arkitektur og design på billedskol
Page 103 and 104: Et internationalt vue over formidli
Page 105 and 106: Finland: ARKKI - en arkitektskole f
Page 107 and 108: Hvor har børn i dag mulighed for a
Page 109: FOKUS PÅ FAGSKOLERNE K A P I T E L
Page 113 and 114: Arkitektskolen Aarhus Vi møder, om
Page 115 and 116: Projekter i vækstlaget: Børnehave
Page 117 and 118: dre ting og kommer nogle steder, ma
Page 119 and 120: Designskolen Kolding Designuddannel
Page 121 and 122: at tænke alternativt og anderledes
Page 123 and 124: PERSPEKTIVER FOR DET VIDERE ARBEJDE
Page 125 and 126: verden - dvs. mellem teori og praks
Page 127 and 128: Arkitekter og designere vil gerne f
Page 129 and 130: mennesker. Og hvis man skal være e
Page 131 and 132: PG: - Det er også nødvendigt at a
Page 133 and 134: Et landpolitisk commitment, hvor no
Page 135 and 136: et land som Danmark, hvor vores vig
Page 137 and 138: BILAG K A P I T E L 1 1 B I L A G
Page 139 and 140: I gang med pædagogiske læreplaner
Page 141 and 142: www.danmarksbilledkunstlaerere.dk F
Page 143 and 144: BØRNEKULTURENS NETVÆRK Børnekult
show all

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?