[pdf] Hent BØRN RUM FORM

Hvor har børn i dag mulighed for
at få disse erfaringer?
Hvor tit er der omvisning på byggepladser?
Værfter? Snedkerier?
Går man i dag til arkitektur på Billedskolen
i Helsingør, er det i høj
grad formgivning, det handler om.
Formgivningsprocesser, formgivningsteknikker
og værktøjer.
Eleverne bliver herigennem udfordret
til abstrakt tænkning og
til at forholde sig til ukendte og
uopdagede rum, som for eksempel
store byrum og flade lokalplaner.
Det er rum, de kan gå ud
i eller ind i og føle på deres egen
krop.
Visionen på længere sigt er at
skabe mulighed for, at børn kan
folde deres redebyggerinstinkt
helt ud, virkeliggøre deres fantasiverden
i 1:10, flytte ind og mærke,
hvordan der er derinde og
naturligvis lege hvad hvis nu-lege.
Visionen er også at give de deltagende
børn redskaber at forholde
sig til, og give dem mulighed for
at fremsætte konkrete forslag til
ændringer i den rumlige verden,
de er født ind i. Redskaber og
ord, der kommunikerer med den
voksne planlægger, arkitekten og
formgiveren og med beslutningstagerne,
og måske en dag opnå
indflydelse på de rum, som voksne
ellers definerer for dem.
Et fælles fagligt sprog muliggør
en god faglig dialog.
Har arkitekturundervisningen skabt
hul igennem til omverdenen?
I forbindelse med udarbejdelsen
af den nyligt vedtagne kommuneplan
i Helsingør, blev borgerne
indledningsvis inviteret til at
komme med forslag og kommentarer.
Også børnene var inviteret
til dialog denne gang.
I Billedskolens værksted fik
børn lejlighed til at komme med
tanker og forslag til byplanlægningen.
På store plantegninger
og områdefotos diskuterede og
byggede de deres bud på nye byrum
og bebyggelser i Helsingør,
og forslagene blev taget med i
kommunens udviklingsarbejde
og betragtet med nysgerrighed og
interesse.
Værkstedet er senere gentaget
i Børnekulturcentrets eget regi.
Også her viste det sig, at interessen
er markant, også blandt børn
der ikke går til arkitektur på Billedskolen.
Vores erfaring er, at
arkitektur er en ultimativ far og
barn aktivitet.
Vi kan konkludere, at faget og
emnet er hot. Hvorfor er det så
det?
Eksemplerne fra Finland er overbevisende,
og Landsforeningen
Børn, Kunst og Billeder har de
seneste år, godt bakket op af
fagfolk, arkitektskoler og Børnekulturens
Netværk, iværksat
en massiv indsats for at belyse
og formidle arkitekturens potentiale
i forhold til børn og unge.
Billedskoler, modelkommuneforsøg
og huskunstnere har grebet
stafetten, og det har ret hurtigt
vist sig, at arkitektur i høj grad er
et sprog og fag, som børn tænder
på, hvorfor det hurtigt har rodfæstet
sig mange steder i landet.
Læs mere på
www.toldkammeret.dk
Fotos: Børnekulturcentret
i Helsingør
K A P I T E L 8 F O K U S P Å K U L T U R I N S T I T U T I O N E R N E
107