[pdf] Hent BØRN RUM FORM
[pdf] Hent BØRN RUM FORM [pdf] Hent BØRN RUM FORM
B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 106 Centerleder Elisabeth Momme, Børnekulturcentret i Helsingør Arkitektur og design i fritiden I 2004 deltog jeg i et møde med nordiske kollegaer i Helsinki. Temaet for vores besøg var børn og arkitektur. Vi besøgte blandt andet arkitekten Phila Meskanen på ARKII, en arkitekturskole for børn, som hun er leder af. Jeg blev meget begejstret for hendes måde at arbejde med børn og arkitektur på. Således at opleve, at børn kan få indflydelse på de rum, de dagligt er tvunget til at opholde sig i, og at deres umiddelbare tanker og ideer kan berige et udviklingsarbejde med hele bydele. Phila, der på egen tegnestue arbejder med skole- og institutionsbyggeri, havde de mest kvalificerede sparringspartnere i eleverne fra ARKII. Hos ARKII fandt jeg også nøglen til den gruppe af byggebørn i Helsingør, der har et formgiver/konstruktør/håndværker-gen. Børn, som vi ikke har kunnet tilfredsstille på de klassiske billekunsthold i billedskolen. Billedskolen i Helsingør havde på daværende tidspunkt primært afsæt i billedkunsten. Når vi skal formidle interessen og nysgerrigheden for arkitektur og formgivning, er håndværket et nødvendigt instrument. Som faguddannet tekstilformgiver ved jeg, at håndens og materialernes æstetik er ligeværdige og vigtige medspillere, når vi eksperimenterer med form og overflade. Ved at gøre noget praktisk opnår vi resultater, som vi ikke udelukkende kan tænke os til. I 2007 fyldte nu afdøde Jørn Utzon 90 år. I den anledning sendte DR2 en skøn temaaften om hans arbejder og ikke mindst om personen Jørn Utzon. Én af de ting, jeg hæftede mig ved i udsendelsen, var hans beskrivelse af den betydning, det havde haft for ham, at han som barn gik med sin far, skibsbyggeren, på værftet. Dér fik han viden om de forskellige materialers egenskaber og om at arbejde med enorme konstruktioner. Uden denne viden havde han ikke knækket gåden om, hvordan han kunne skabe den selvbærende konstruktion til tagskallerne på operahuset i Sidney.
Hvor har børn i dag mulighed for at få disse erfaringer? Hvor tit er der omvisning på byggepladser? Værfter? Snedkerier? Går man i dag til arkitektur på Billedskolen i Helsingør, er det i høj grad formgivning, det handler om. Formgivningsprocesser, formgivningsteknikker og værktøjer. Eleverne bliver herigennem udfordret til abstrakt tænkning og til at forholde sig til ukendte og uopdagede rum, som for eksempel store byrum og flade lokalplaner. Det er rum, de kan gå ud i eller ind i og føle på deres egen krop. Visionen på længere sigt er at skabe mulighed for, at børn kan folde deres redebyggerinstinkt helt ud, virkeliggøre deres fantasiverden i 1:10, flytte ind og mærke, hvordan der er derinde og naturligvis lege hvad hvis nu-lege. Visionen er også at give de deltagende børn redskaber at forholde sig til, og give dem mulighed for at fremsætte konkrete forslag til ændringer i den rumlige verden, de er født ind i. Redskaber og ord, der kommunikerer med den voksne planlægger, arkitekten og formgiveren og med beslutningstagerne, og måske en dag opnå indflydelse på de rum, som voksne ellers definerer for dem. Et fælles fagligt sprog muliggør en god faglig dialog. Har arkitekturundervisningen skabt hul igennem til omverdenen? I forbindelse med udarbejdelsen af den nyligt vedtagne kommuneplan i Helsingør, blev borgerne indledningsvis inviteret til at komme med forslag og kommentarer. Også børnene var inviteret til dialog denne gang. I Billedskolens værksted fik børn lejlighed til at komme med tanker og forslag til byplanlægningen. På store plantegninger og områdefotos diskuterede og byggede de deres bud på nye byrum og bebyggelser i Helsingør, og forslagene blev taget med i kommunens udviklingsarbejde og betragtet med nysgerrighed og interesse. Værkstedet er senere gentaget i Børnekulturcentrets eget regi. Også her viste det sig, at interessen er markant, også blandt børn der ikke går til arkitektur på Billedskolen. Vores erfaring er, at arkitektur er en ultimativ far og barn aktivitet. Vi kan konkludere, at faget og emnet er hot. Hvorfor er det så det? Eksemplerne fra Finland er overbevisende, og Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder har de seneste år, godt bakket op af fagfolk, arkitektskoler og Børnekulturens Netværk, iværksat en massiv indsats for at belyse og formidle arkitekturens potentiale i forhold til børn og unge. Billedskoler, modelkommuneforsøg og huskunstnere har grebet stafetten, og det har ret hurtigt vist sig, at arkitektur i høj grad er et sprog og fag, som børn tænder på, hvorfor det hurtigt har rodfæstet sig mange steder i landet. Læs mere på www.toldkammeret.dk Fotos: Børnekulturcentret i Helsingør K A P I T E L 8 F O K U S P Å K U L T U R I N S T I T U T I O N E R N E 107
- Page 55 and 56: Organisering af miljøet Når man o
- Page 57 and 58: strategier for videreudvikling af e
- Page 59 and 60: K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E
- Page 61 and 62: FOKUS PÅ SKOLEN OG SFO K A P I T E
- Page 63 and 64: åde teoretisk indsigt og praktisk
- Page 65 and 66: K A P I T E L 6 F O K U S P Å S K
- Page 67 and 68: Arkitekt Bjarke Ingels, BIG - Bjark
- Page 69 and 70: af noget usædvanligt og eventyrlig
- Page 71 and 72: har et stort potentiale som histori
- Page 73 and 74: Hvordan undervises der i arkitektur
- Page 75 and 76: på forskellige steder • At lytte
- Page 77 and 78: Alle skulle opleve at være med i d
- Page 79 and 80: USA: Arkitektur er noget vi leger -
- Page 81 and 82: FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE K A
- Page 83 and 84: Hvad kan gymnasierne, erhvervsuddan
- Page 85 and 86: Faget design - set med formidlerens
- Page 87 and 88: Casa Arkitekter udfordrer elever fr
- Page 89 and 90: have det hele i en kanonfed, lille
- Page 91 and 92: kunstnere og kulturinstitutioner
- Page 93 and 94: FOKUS PÅ KULTUR- INSTITUTIONERNE K
- Page 95 and 96: Der er brug for: De statslige kult
- Page 97 and 98: eredelse, dansk, samfundsfag, geogr
- Page 99 and 100: Arkitektur og design på kunstmusee
- Page 101 and 102: Arkitektur og design på billedskol
- Page 103 and 104: Et internationalt vue over formidli
- Page 105: Finland: ARKKI - en arkitektskole f
- Page 109 and 110: FOKUS PÅ FAGSKOLERNE K A P I T E L
- Page 111 and 112: Der er brug for: Fagskolerne bør
- Page 113 and 114: Arkitektskolen Aarhus Vi møder, om
- Page 115 and 116: Projekter i vækstlaget: Børnehave
- Page 117 and 118: dre ting og kommer nogle steder, ma
- Page 119 and 120: Designskolen Kolding Designuddannel
- Page 121 and 122: at tænke alternativt og anderledes
- Page 123 and 124: PERSPEKTIVER FOR DET VIDERE ARBEJDE
- Page 125 and 126: verden - dvs. mellem teori og praks
- Page 127 and 128: Arkitekter og designere vil gerne f
- Page 129 and 130: mennesker. Og hvis man skal være e
- Page 131 and 132: PG: - Det er også nødvendigt at a
- Page 133 and 134: Et landpolitisk commitment, hvor no
- Page 135 and 136: et land som Danmark, hvor vores vig
- Page 137 and 138: BILAG K A P I T E L 1 1 B I L A G
- Page 139 and 140: I gang med pædagogiske læreplaner
- Page 141 and 142: www.danmarksbilledkunstlaerere.dk F
- Page 143 and 144: BØRNEKULTURENS NETVÆRK Børnekult
B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E<br />
106<br />
Centerleder Elisabeth Momme, Børnekulturcentret i Helsingør<br />
Arkitektur og design<br />
i fritiden<br />
I 2004 deltog jeg i et møde med<br />
nordiske kollegaer i Helsinki. Temaet<br />
for vores besøg var børn og<br />
arkitektur. Vi besøgte blandt andet<br />
arkitekten Phila Meskanen<br />
på ARKII, en arkitekturskole<br />
for børn, som hun er leder af. Jeg<br />
blev meget begejstret for hendes<br />
måde at arbejde med børn og<br />
arkitektur på. Således at opleve,<br />
at børn kan få indflydelse på de<br />
rum, de dagligt er tvunget til at<br />
opholde sig i, og at deres umiddelbare<br />
tanker og ideer kan berige<br />
et udviklingsarbejde med hele<br />
bydele.<br />
Phila, der på egen tegnestue<br />
arbejder med skole- og institutionsbyggeri,<br />
havde de mest<br />
kvalificerede sparringspartnere i<br />
eleverne fra ARKII.<br />
Hos ARKII fandt jeg også nøglen<br />
til den gruppe af byggebørn i Helsingør,<br />
der har et formgiver/konstruktør/håndværker-gen.<br />
Børn,<br />
som vi ikke har kunnet tilfredsstille<br />
på de klassiske billekunsthold<br />
i billedskolen. Billedskolen<br />
i Helsingør havde på daværende<br />
tidspunkt primært afsæt i billedkunsten.<br />
Når vi skal formidle interessen<br />
og nysgerrigheden for arkitektur<br />
og formgivning, er håndværket<br />
et nødvendigt instrument.<br />
Som faguddannet tekstilformgiver<br />
ved jeg, at håndens og materialernes<br />
æstetik er ligeværdige<br />
og vigtige medspillere, når<br />
vi eksperimenterer med form<br />
og overflade. Ved at gøre noget<br />
praktisk opnår vi resultater, som<br />
vi ikke udelukkende kan tænke<br />
os til.<br />
I 2007 fyldte nu afdøde Jørn Utzon<br />
90 år. I den anledning sendte<br />
DR2 en skøn temaaften om hans<br />
arbejder og ikke mindst om personen<br />
Jørn Utzon.<br />
Én af de ting, jeg hæftede mig ved<br />
i udsendelsen, var hans beskrivelse<br />
af den betydning, det havde<br />
haft for ham, at han som barn gik<br />
med sin far, skibsbyggeren, på<br />
værftet. Dér fik han viden om de<br />
forskellige materialers egenskaber<br />
og om at arbejde med enorme<br />
konstruktioner.<br />
Uden denne viden havde han<br />
ikke knækket gåden om, hvordan<br />
han kunne skabe den selvbærende<br />
konstruktion til tagskallerne<br />
på operahuset i Sidney.