[pdf] Hent BØRN RUM FORM

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E
102
Set fra din stol, er et større
fokus på at formidle arkitektur
og design til børn en fordel for
erhvervslivet?
- Det er investering i vores fremtid,
og i hvordan vores del af verden
placerer sig i den fremtid.
Det er måske bare en lille sten,
men den er med til at sikre Danmarks
fremtidige position.
På mange måder er design og arkitektur
også en særegen del af
vores kulturarv. Inden for dansk
billedkunst er der ikke så mange
internationale højdepunkter. Men
bevæger du dig over i arkitektur og
design er der ingen tvivl om, at vi
har markeret os internationalt.
Vi har tradition for at markere os
på det felt, og vi kan bidrage med
noget særligt.
Jeg synes, vi skal bruge arkitektur
og design som en måde at styrke
vores identitet på – som en del af
et kulturelt beredskab. Din evne
til at afkode ting og manøvrere i
den globale verden er afgørende.
Vi modtager mere og mere information,
og vi arbejder mere og
mere virtuelt – vi opererer i en
verden med ekstremt meget informationsstøj.
Derfor er det vigtigt at kende sit
udgangspunkt. Arkitektur og
design kan fortælle os meget om
historiens gang og det syn på
mennesket og verden, som vores
bygninger og genstande spejler
op gennem tiden: Det er en måde
Direktør Anders Byriel, formand for Designrådet
Giv alle børn et kulturelt
beredskab
at aflæse din verden på, der kan
klæde dig bedre på til at klare dig
ude i den globale støj, hvor der
virkelig er drøn på.
Hvordan kan lærere, pædagoger,
kulturformidlere osv. gribe
den opgave an?
- Man kan arbejde med 3D og
4D i skolen og børnehaven. 3D
er modelbygning osv., mens 4D
er visualiseringerne og hele det
visuelle univers, som virkelig accelererer
i øjeblikket – med større
og større krav til, at man skal
kunne forholde sig til og skabe
ting, som kan fungere i det virtuelle
rum.
Det er også et vigtigt punkt i den
nye designpolitik, vi i Designrådet
er i gang med at prøve at formulere
sammen med Erhvervs-
og Byggestyrelsen – det her med
at bevæge sig ind i det immaterielle.
Der sker noget på det felt,
og det er et af de steder, vi kan
markere os: Vi er måske nogle af
de bedste i verden til at tilpasse os
det virtuelle og IT-udviklingen.
Derfor skal eleverne i skolerne
ikke bygge modeller for at blive
arkitekter alle sammen, men for
at kunne se verden mere 3D-agtigt,
også i praksis. For det er den
verden, vi kommer til at leve i –
den sammenhæng de kommer til
at fungere i, hvor de skal kunne
skabe sammenhæng, produkter
og oplevelser. De kommer til at
skulle forholde sig til rigtig meget
immaterielt.
Hvilken rolle spillede arkitektur
og design i din barndom?
- Det fyldte rigtig meget – jeg er
nok lidt nørdet! Min far var kreativ
direktør i Kvadrat fra 1968, til
jeg overtog i 1999. Så jeg har set
på design og er blevet trukket
gennem alle kunstmuseer som
barn. Og som ung var jeg meget
optaget af arkitektur, før jeg begyndte
at læse jura. Jeg har set en
statistik om, at cirka hver 4. dansker
er interesseret i arkitektur –
det er flere end andre steder. Og
jeg er en af dem.
Kan du huske en bestemt
oplevelse, der gjorde særligt
indtryk?
- Min morfar tog mig tit med på
museerne i København, da jeg
var 5-6 år. Det gjorde stort indtryk
på mig. Især Statens Museum
for Kunst og Glyptoteket.
Og så er jeg født og opvokset med
en far, som er meget optaget af
Cobra og dansk modernisme,
og jeg kom meget i huse tegnet
af Friis og Moltke – altså dansk
funktionalisme. Da jeg læste i
Århus, nød jeg hver dag Arne
Jacobsens rådhus og CF Møllers
universitetspark, som jo også er
en arkitektonisk perle.
Jeg tror generelt på, at de fysiske
omgivelser betyder rigtig meget
for kvaliteten af ens liv – både i
forhold til arkitektur og design.
Interaktionen mellem de fysiske
elementer omkring dig kan
skabe bedre mennesker og bedre
liv. I den grad også når det gælder
børn.
Derfor synes jeg, at staten skulle
lave en monsterstor fond til at
revitalisere og ombygge alle de
skoler, der trænger til det.
Tekst: Journalist Monica C. Madsen