081211_Kompendie_Affaldsafgifter - Dakofa

DAKOFA konference
d. 11. december 2008 “Affaldsafgifterne
til hovedeftersyn”

DAKOFA-konference
Affaldsafgifterne til hovedeftersyn
Torsdag den 11. december 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31,
København
PROGRAM
09.00-09.30 Registrering og kaffe
09.30-09.45 Velkomst
v/Suzanne Arup Veltzé, DAKOFA
Ordstyrer: Henrik Wejdling, DAKOFA
1. session: Skatteministerens forslag til ny forbrændingsafgift
09.45-10.30 Præsentation af Skatteministerens forslag
v/Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet
10.30-10.55 Kaffe
10.55-11.20 Lovforslaget i et klima-perspektiv
v/Hans Henrik Lindboe, EA-Energianalyse
11.20-11.40 Lovforslagets incitamenter i f.t. dedikeret affaldsforbrænding
v/Peter Heymann Andersen, Rambøll (og fmd. f. DAKOFAs forbrændingsudvalg)
11.40-12.00 Lovforslagets incitamenter i f.t. biologisk behandling og jordbrugsmæssig
anvendelse af organisk affald
v/Morten Brøgger, SOLUM (og fmd. for DAKOFAs arbejdsudvalg for biologisk
behandling)
12.00-13.00 Frokost
13.00-13.30 Aktørsynspunkter på lovforslaget
Aktørerne giver 5-minutters oplæg til debat
Jacob H. Simonsen, RenoSam
Svend Erik Jepsen, DI
Leif Mortensen, affald danmark
Jesper Koch, Dansk Energi
Bjarne Larsen, BGORJ
Helle Katrine Andersen, DANVA
(se evt. de respektive høringssvar på DAKOFAs hjemmeside under ’Høringer’)
13.30-14.00 Debat mellem panelet, salen og Skatteministeriet

2. session: Erfaringer med og forslag til andre afgiftssystemer
14.00-14.25 Svenske erfaringer med CO2-relateret forbrændingsafgift
v/Håkan Rylander, SYSAV
14.25-14.50 Kaffe
14.50-15.15 Norske erfaringer med emissions-relaterede affaldsafgifter
v/Håkon Jentoft , Avfall Norge
15.15-15.40 Økologisk Råds forslag og ideer til økonomiske instrumenter på affalds- og
miljøområdet
v/Christian Ege, Det Økologiske Råd
15.40-16.00 Afslutningsdebat
Hvordan skrues fremtidens afgiftsstrukturer mest hensigtsmæssigt sammen, hvis både
klima, ressourcetræk og miljøeffekter skal tilgodeses?

DKr/Ton
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Affaldsafgifterne
til hovedeftersyn
v/Suzanne Arup Veltzé, DAKOFA
Velkomst ved DAKOFA-konferencen
11. december 2008 om afgifter
1987
Affaldsafgifter siden 1987
1988
1989
1990
1991
1992
Affaldsafgifter 1987-2008
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
År (kun år, hvor der er sket ændringer, er vist)
2000
2001
Deponering
Forbrænding m 10% el
Forbrænding uden el
Ingen
ændringer
siden 2001
1

18000
16000
14000
12000
10000
Affaldsmængder og behandling
siden 1985 (angivet i t)
8000
6000
4000
2000
0
1985 1994 2000 2006
Affaldsbehandling, relativ fordeling
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Afgift
1987
1985 1994 2000 2006
Depon.
Forbr.
Genan.
Deponering
Forbrænding
Genanvend.
2

Afgift, kr/t
Andel til deponering sammenholdt med
deponeringsafgift
400
300
200
100
0
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
Kilde: DAKOFA – fra komité til kompetencecenter, 25-års jubilæumsskrift 2007
Bygge- og anlægsaffald
Behandlingsformer, relativ fordeling
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Afgift
1987
1984 1994 2000 2006
Depon.
Forbr.
Genanv.
50
40
30
20
10
0
% Deponeret
3

’Affaldsstrategi 2009-12’
om afgifter (udkastet):
• Den samlede virkning af affaldsafgiften på
deponering og den planlagte omlægning af
afgiften på affaldsforbrænding skal løbende
vurderes
– idet afgifts-satserne er meget afgørende for, hvilken
behandling affaldet sendes til.
• Det er afgørende, at afgifterne fortsat understøtter
den miljømæssige prioritering,
– herunder at differentieringen mellem forbrænding og
deponering er passende, og at
– forbrændingssatsen giver tilstrækkeligt incitament til at
sikre, at affaldet bliver genanvendt i tilfælde, hvor det
miljømæssigt og samfundsøkonomisk kan betale sig.
Udkast til Affaldsstrategi 2009-12, p. 11
Formålet med lovforslaget
• Nuværende afgiftsstruktur medfører forvridende
effekter i f.t. hvor affaldet brændes af
• Derfor brændes det ikke, hvor det er billigst (når
bortses fra afgifterne)
• Omlægningen vil neutralisere afgifternes styrende
effekt, fremgår det af forslaget (p. 11 i bem.)
4

Spørgsmål til Skatteministeriet
• Hvordan er det med rækkefølgen af
afgiftsændring/affaldsreformens fase 2?
– Forudsætter det ikke markedsudsættelse af
det forbrændingsegnede affald, hvis
afgiftsændringen skal have effekt?
• Hvordan hænger afgiftsændringen
sammen med energiforliget?
– 6000.000 t affald til kraftværkerne
– hvordan vil det påvirke genanvendelsen?
Spørgsmål (fortsat)
• Kunne den nye bestemmelse om
afgift også på importeret affald ikke
have løst meget?
5

Sæt kryds !
• 19. januar 2009: Seminar om de kritiske
affaldsfraktioner – barrierer og drivers
• 3. februar 2009: Jord & affald
• 25. februar 2009: Affaldsplanlægning
(Odense)
• 17. marts 2009: AffaldsCamp08 – reunion:
Hvordan skrider de 11 projekter?
• 28. april 2009: Strategi for henkastet affald
6

1.session: Skatteministerens forslag til ny forbrændingsafgift
Præsentation af skatteministerens forslag
v/Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet

Tabeller fra bemærkninger til lovudkastet af 22.09.08

Til
Folketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de
modtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring
af affalds- og råstofafgiftsloven, kulafgiftsloven og
forskellige andre love (omlægning af forbrændingsafgiften).
Kristian Jensen
/Lene Skov Henningsen
J.nr. 2008-231-0017
Dato: 14. oktober 2008

Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag til
Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, kulafgiftsloven og forskellige andre love (omlægning
af forbrændingsafgiften).
Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger
Aalborg Portland
A/S
Finder forslaget positivt.
Efterlyser en uddybning af begrebet
plastaffald, så CO2-afgiftsgrundlaget
på en enkel måde kan opgøres korrekt.
affald danmark Mener at en afgiftsomlægning med fordel
kunne have afventet de politiske
drøftelser og beslutninger vedrørende
affaldssektorens rammebetingelser.
Nævner, at ifølge forslaget flyttes
strømmen af affald med højt energiindhold
(plastaffald m.v.) fra afbrænding
til genanvendelse, fordi afgiften for affald
med højt energiindhold (og CO2indhold)
angives at stige. affald danmark
mener, at det forudsætter, at afgiften
kan tilrettelægges så et differentieret
energiindhold giver en differentieret
pris for affaldskunderne, men at det typisk
i praksis ikke vil være muligt teknisk
eller efter en visuel vurdering.
Hvis gebyrdifferentieringen ikke kan
objektiviseres, vil selve opkrævningen
af det konkrete gebyr for et læs affald
være at anse som myndighedsudøvelse.
En sådan kan ikke overdrages til et fælleskommunalt
selskab i medfør af miljøbeskyttelseslovens
§ 48. Det kan
spænde ben for hele den kommunale
måde at organisere affaldsforbrændingen
på.
Mener at der er behov for at kende
henholdsvis energiindhold i/brændværdien
af samt CO2-indholdet af de
affaldstyper, som er undtaget fra den
nye afgift. Nævner at det ikke er muligt
at opfylde kravet i forslagets § 2, nr.
16, hvorefter registrerede virksomheder
skal konstatere eller verificere brændværdien
i det afgiftsfrie affald og på
forlangende fremvise dokumentation
herfor.
Det begreb der anvendes, er det begreb for
ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes i
lovgivningen om CO2-kvoter.
For at opnå gevinsterne i form af energieffektivisering
og en mindre miljøfordel bør
forslaget gennemføres snarest muligt. Der
ses ikke at være væsentlige konkrete hindringer
herfor.
Med omlægningen bliver alt andet lige mindre
fordelagtigt for affaldsforbrændingsanlæggene
at modtage energirigt affald. Det er
en rimelig antagelse, at anlæggene kan skelne
et læs højenergiaffald fra et læs lavenergiaffald.
Det må betragtes som en fordel, at forslaget
giver incitament til mere kost-ægte gebyrer.
Det er i øvrigt ikke et krav, at gebyrerne differentieres,
det er op til anlæggene selv at
fastlægge gebyrerne, så deres omkostninger
dækkes.
For så vidt angår tillægsafgiften/ energiafgiften
og CO2-afgiften (opgjort efter GJ)
indføres der en valgmulighed således, at
virksomheder der kan dokumentere brændværdien
kan anvende denne, mens andre, der
ikke opgør brændværdien anvender de standardværdier,
der allerede gælder i energiafgiftslovgivningen.
For slam og gødning fastsættes standardbrændværdien
til 14 GJ pr. ton fratrukket 1,2
pct. pr. procentpoint vandindhold i affaldet.
De kvoteomfattede virksomheder skal opgøre
udledt afgiftspligtig CO2- direkte.
Side 2

Affald danmark
(fortsat)
Nævner at forslaget mangler belysning
af de administrative konsekvenser for
virksomhederne.
Mener at for alle affaldsforbrændingsanlæg
vil forslaget betyde, at der ikke
længere vil blive investeret i energioptimering,
f.eks. i form af røggaskondensering
til udnyttelse af den sidste
energi i røggassen, da energiindtægten
efter betaling af den forhøjede affaldsvarmeafgift
bliver enten meget lav eller
negativ.
Kan ikke af forslaget se, hvordan gas
på baggrund af affald afgiftsbelægges.
Ønsker tydeliggørelse af afgiftsbelægningen
af varmeproduktionen på kraftvarmeværkerne.
Spørger hvad begrebet ”køling/bortkøling”
dækker. Er kondensation
på et kraftværk f.eks. køling. Skal
det ske i et køleanlæg eller i skorstenen?
Spørger om definitionen af husholdningsaffald
kontra dagrenovation.
Spørger om der bør konsekvensrettes i
§ 12, stk. 1, i affaldsafgiftsloven.
Mener at det bør tydeliggøres, at afgiftsopgørelse
skal ske pr. anlæg, hvis
en virksomhed har flere anlæg.
Mener at der er uoverensstemmelser i
forslagets beskrivelse af den CO2afgiftpligtige
mængde.
Nævner at den i de specifikke lovbemærkninger
til den i § 5 nævnte adgang
til at fravige stk. 1 ved aftale mellem
varmeleverandøren og varmekunderne
ikke fremgår af paragraffens ordlyd.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering
(CKR) med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
CKR vurderer ikke, at forslaget
indeholder administrative konsekvenser i et
omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver
forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør
derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel
Formålet med omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften
er at opnå en mere hensigtsmæssig
incitamentsstruktur i affaldshåndteringen,
således at affald afbrændes
der, hvor det kan gøres på den billigste måde,
og at opnå en mindre miljøfordel. Energieffektiviteten
og miljøet tilgodeses således.
Der sker ikke ændringer i afgifterne for biogas
og forgasningsgas.
Der indsættes beregningseksempler i bemærkningerne
til lovforslaget for at tydeliggøre,
hvordan afgiften skal opgøres.
Ved bortkølet varme, forstås produceret
varme, som ikke er nyttiggjort, og som kunne
have været leveret ab værk.
Der er ikke længere behov for at sondre mellem
disse begreber.
Det er korrekt at der mangler en konsekvensrettelse
i § 12, stk. 1 i affaldsafgiftsloven,
og denne konsekvensrettelse indsættes i
lovforslaget.
Det er korrekt, at opgørelsen skal ske pr. anlæg.
Lovforslaget er efterfølgende ændret, hvormed
der kun er én CO2-afgiftssats for affald.
Dette er korrekt, og bestemmelsen indsættes
i lovforslaget.
Side 3

Brancheforeningen
for genanvendelse
af organiske restprodukter
til jordbrugsformål
(BGORJ)
Anfører at genanvendelse af slam og
husdyrgødning reduceres, hvilket strider
mod, at bør der ske genanvendelse.
Genanvendelsen af slam og gødning er
allerede indregnet som en CO2 besparelse
i forhold til Kyoto-forpligtelsen.
Til den øgede forbrænding af disse affaldsfraktioner
skal der bruges fossile
brændsler, hvorved CO2-udslippet ved
forbrændingen vil stige betydeligt.
Ved ikke at genanvende, men forbrænde
slam og husdyrgødning, mistes det
knappe planteernæringsstof fosfor.
Dansk Energi Dansk Energi er alt i alt positiv for forslaget,
men har nogle kommentarer.
Foreslår at CO2-afgiften for affald udelukkende
betales af virksomheder udenfor
den kvoteregulerede sektor for at
undgå dobbeltregulering af de kvoteomfattede
kraftvarmeværker, når de
forbrænder CO2-holdigt affald.
Finder at forslaget bør indeholde en afgiftsfritagelse
af biomasseaffald, der
fremkommer af afgassede gyllefibre
eller fremkommer som restprodukt fra
biomasseprocesser. Det drejer sig om
ligninrige halmrester med høj brændværdi,
der er egnet som brændsler til
energiformål.
Anmoder om at der udarbejdes konkrete
eksempler for afgiftsopgørelse, som
omfatter både decentrale affaldsfyrede
værker samt centrale værker, der medforbrænder
affald.
Nævner at det fremgår, at forbrændingsafgiften
fjernes, og at det ikke forekommer
hensigtsmæssigt, at negativt
affaldsafgiftstilsvar ikke kan udbetales
iht. Affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1.
Foreslår at der fås godtgørelse af for
meget betalt affaldsafgift.
Nævner at forslaget friholder fiberfraktioner
fra tillægsafgift. Foreslår at der
indføres standardbrændværdi for fiberfraktioner,
hvilket har betydning, når
fraktionerne skal fradrages den afgiftspligtige
mængde. Foreløbige analyser
viser, at brændværdien i fraktionerne
kan være så lav som 2 MJ/kg.
Forslaget har både positive og negative miljømæssige
effekter, og den samlede vurderingen
er, at forslagets positive miljøeffekter
er større end de negative.
Som følge af de vedtagne regler vedrørende
fritagelse for CO2-afgift for kvoteomfattede
virksomheder, fritages de for CO2-afgift
bortset fra energi til rumvarme. Og der er
således ikke tale om dobbeltregulering.
Forslaget omlægger fritagelsen fra affaldsforbrændingafgift
for fiberfraktioner fra afgassede
og separerede fiberfraktioner fra
husdyrgødning til en fritagelse fra den nye
tillægsafgift i kulafgiftsloven. Der er i øvrigt
kun tale om en omlægning, hvormed en afgift
skal erstattes af en anden. I øvrigt skal
eventuelle lempelser nøje vurderes i relation
til EU’s statsstøtteregler.
Dette imødekommes.
Der er kun tale om en omlægning, hvormed
en afgift skal erstattes af en anden.
For så vidt angår tillægsafgiften/ energiafgiften
og CO2-afgiften (opgjort efter GJ)
indføres der en valgmulighed således, at
virksomheder der kan dokumentere brændværdien
kan anvende denne, mens andre, der
ikke opgør brændværdien anvender de standardværdier,
der allerede gælder i energiafgiftslovgivningen.
For slam og gødning fastsættes
standardbrændværdien til 14 GJ pr.
ton fratrukket 1,2 pct. pr. procentpoint vandindhold
i affaldet.
Side 4

Dansk Energi (fortsat)
Nævner at det i praksis er yderst vanskeligt
at verificere indhold af ikkebionedbrydeligt
affald. Foreslår dels at
der opereres med standardværdier for
de mest almindelige affaldsfraktioner
og dels at den nedre grænse sættes til 3
% i stedet for 1 %.
Konstaterer at forslaget gør det mindre
økonomisk interessant at øge varmeeffektiviteten,
f.eks. ved investeringer i
røggaskondensanlæg.
Anfører at den nuværende afgifts for
affaldsvarme vil udgøre 13,40 kr./GJ i
2009, men at satsen forhøjes til 14,90
kr./GJ, hvilket må være i strid med
skattestoppet.
Foreslår at der for de centrale værker
direkte i loven tages stilling til hierarkiet
mellem reglerne i kulafgiftslovens
§5 og reglerne for de konventionelle
brændsler med hensyn til afgiftsopgørelse.
Dansk Fjernvarme Mener, at afgifter bør lægges på input
og ikke på output, så der sikres maksimale
økonomiske incitamenter til effektiv
energiudnyttelse.
Efterlyser mere konkrete beregninger,
som dokumenterer lovforslaget forudsatte
adfærdsændringer i form af, at affald
med højt energiindhold flyttes fra
afbrænding til genanvendelse, og at affaldsstrømme
flyttes fra forbrændingsanlæg
til industri.
Forventer, at varmeforbrugerne vil blive
belastet af øgede enhedsomkostninger
ved varmeproduktion fra almindelige
forbrændingsanlæg.
Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret
fra DI. En forhøjelse af den nedre
grænse er ikke hensigtsmæssig, da det er
vigtigt, at det kun er næsten rene fraktioner
af bionedbrydeligt affald, der ikke skal omfattes
af CO2-afgiftspligten.
Formålet med omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften
er at opnå en mere hensigtsmæssig
incitamentsstruktur i affaldshåndteringen,
således at affald afbrændes
der, hvor det kan gøres på den billigste måde,
og at opnå en mindre miljøfordel. Energieffektiviteten
og miljøet tilgodeses således.
De 14,9 kr. pr. GJ er satsen fra og med 2015,
og i 2009 er afgiften således stadig 13,4 kr.
pr. GJ. Dette fremgår af bilag 2 til kulafgiftsloven.
Reglerne i kulafgiftslovens § 5, er helt omskrevet,
og fremgår nu mere systematiske.
Afgifter bør som udgangspunkt lægges på
input, hvilket også er tilfældet for de nye afgifter
af affald, men når energiindholdet ikke
kan opgøres, er det nødvendigt at foretage
indirekte opgørelse på basis af output.
Lovforslaget indeholder allerede konkrete
beregninger.
Lovændringen vil medføre at mindre affald
tilføres de almindelige forbrændingsanlæg,
og dermed er det korrekt, at omkostningerne
pr. leveret enhed varme stiger. Dette betyder,
at der bliver mindre billig varme til rådighed
for forbrugeren end der har været før.
Men da formålet med affaldshierarkiet er at
man skal prøve helt at undgå affald, kan
man sige, at varmeforbrugerne har været begunstiget
af billig varme på et grundlag der
er i strid med intentionerne i affaldshierarkiet,
og at affaldsvarme har været begunstiget
ved en lavere afgift end varme fra fossile
brændsler, der har været pålagt energiafgifter.
Det skal bemærkes, at de direkte omkostninger
ved omlægning (dvs. den nye
brændselsafgift af affald) skal betragtes som
særomkostninger for affaldssiden.
Side 5

Dansk fjernvarme
(fortsat)
Mener at afgiftsomlægningen giver et
reduceret økonomisk incitament til
etablering af røggaskondensatorer.
Mener at omlægningen forringer de
økonomiske incitamenter til, at de decentrale
affaldsbaserede kraftvarmeværker
indgår på regulerkraftmarkedet
for elhandel.
Mener at CO2-afgift på affaldets plastindhold
er administrativt meget omkostningskrævende,
og at der bør fastsættes
en afgift på usorteret affald suppleret
med, at afgiften alternativt kan
opgøres efter måling.
Dansk Landbrug Ønsker lavere afgiftsbelastning af forbrænding
af fiberrig husdyrgødning,
men vurderer, at omkostningerne fortsat
vil være store, så der er tale om en
væsentlig barriere for anvendelsen af
denne mulighed. Anfører at husdyrgødning
ikke har et lavt energiindhold
og derfor bliver afgiften for fiberrig
husdyrgødning til forbrænding ikke
væsentligt nedsat. For fjerkrægødning
med en tørstofprocent på omkring 70
vil der reelt være tale om en afgiftsstigning.
Det virker ikke logisk, at der fortsat vil
være afgift på produktion af vedvarende
energi fra fiberrig husdyrgødning,
når der til andre vedvarende energiformer
ydes store tilskud. Endvidere berøres
afgassede og separerede fiberfraktioner
ikke af omlægningen. Det er her
væsentligt, at forskellige former for
biomasse behandles lovgivningsmæssigt
ens.
Formålet med omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften
er at opnå en mere hensigtsmæssig
incitamentsstruktur i affaldshåndteringen,
således at affald afbrændes
der, hvor det kan gøres på den billigste måde,
og at opnå en mindre miljøfordel. Energieffektiviteten
og miljøet tilgodeses således.
Dette argument er det svært at se rationalet i,
eftersom affaldsforbrændingsafgiften bortfalder,
og der ikke skal betales den nye tillægsafgift,
når affald anvendes til elfremstilling.
Afgiftsbelastningen falder dermed
umiddelbart.
Lovforslaget er efterfølgende ændret, hvormed
der kun er én CO2-afgiftssats for affald.
Hermed lempes de administrative byrder i
forhold til det oprindelige lovforslag.
Det er efter Skatteministeriets vurdering ikke
muligt at afgiftsfritage husdyrgødning
som følge af EU’s statsstøtteregler, hvilket
landbrugsorganisationerne er gjort bekendt
med.
Omlægningen medfører, at husdyrgødning
får en lav afgiftsbelastning som følge af et
lavt energiindhold i forhold til den nuværende
forbrændingsafgift og affaldsvarmeafgift.
Hvis husdyrgødningen anvendes til procesformål,
hvilket kan være opvarmning af
staldbygninger, tørring af husdyrgødning
mv. vil dette være fritaget fra forbrændingsafgiften
af affald på lige fod med anden procesvarme.
Der vil ligeledes være fritagelse
hvis husdyrgødningen anvendes til
elfremstilling. Dermed sker der, uanset tørstofindholdet
i husdyrgødningen, en reel
lempelse af afgiften ved afbrænding af husdyrgødning..
Et tørstofindhold på 70 pct. lyder
urealistisk højt.
Herudover viser Skatteministeriets beregninger
på grundlag af landbrugets egne tal,
at landbrugets afgiftsbelastning ved afbrænding
af husdyrgødning, når det ikke anvendes
til proces, er stærkt overdrevet.
Lige som det er tilfældet for andre vedvarende
energiformer, vil husdyrgødning være
omfattet af energiafgift, men vil være fritaget
fra CO2-afgift, hvormed CO2-fordelen
ved afbrænding af husdyrgødning tilgodeses.
Der er ikke nogen begrundelse for, at
husdyrgødning skal tilgodeses i højere grad
end f.eks. biobrændstoffer til transport, hvor
der også pålægges energiafgift, men ikke
CO2-afgift. Der er i øvrigt kun tale om en
omlægning, hvormed en afgift skal erstattes
af en anden.
Side 6

Dansk Landbrug
(fortsat)
Dansk Miljøteknologi
– Brancheforening
for danske
miljøteknologiske
virksomheder
Danmarks Naturfredningsforening
Nævner at landbrugets ønske ikke nødvendigvis
er et øget husdyrhold, men
derimod muligheden for at kunne stoppe
faldende svineproduktion. En forudsætning
for en fremtidig husdyrproduktion
er nye store, effektive og moderne
produktionsanlæg. Med de nugældende
regler, vil det betyde krav om store arealer
til udbringning af husdyrgødning
fra produktionen. Ved anvendelsen af
husdyrgødning til energi, vil dette kunne
nedbringe behovet for transport af
husdyrgødning. Det vil kunne være
med til at sikre slagtesvineproduktionen
i Danmark. Muligheden for forbrænding
af fiberrig husdyrgødning vil
medvirke til, at man kan fastholde den
nuværende husdyrproduktion i miljøfølsomme
områder.
Mener at det af lovbemærkningerne bør
fremgå, at der er en lang række miljøfordele,
bl.a. reduceret udledning af
kvælstof, reduceret ammoniakfordampning
og bedre fordeling af fosfor,
ved forbrænding af fiberrig husdyrgødning.
Mener at det ikke er korrekt, at fiberfraktioner
fra afgasset gødning, som
ikke skal omfattes af den ændrede afgift,
medfører en særlig god udnyttelse
af husdyrgødningen, idet der ved et tørstofindhold
over 40-45 procent opnås
en højere udnyttelse ved direkte afbrænding
end ved tilførsel til biogas.
Bifalder intentionerne i forslaget.
Forventer at omlægningen af forbrændingsafgiften
vil have en meget positiv
effekt for danske virksomheders udvikling
og salg af miljøteknologi til behandling
af spildevandsslam i Danmark
og udlandet.
Efterlyser en tilbundsgående analyse af
adfærdsændringer i forhold til bl.a. materialegenanvendelse,energiproduktion,
kulstofkredsløb i jorden og CO2emission.
Denne lov ændrer ikke på reglerne i husdyrbekendtgørelsen,
der regulerer husdyrtrykket.
Forslaget har både positive og negative miljømæssige
effekter, og den samlede vurderingen
er, at forslagets positive miljøeffekter
er større end de negative.
Forslaget omlægger fritagelsen fra affaldsforbrændingafgift
for fiberfraktioner fra afgassede
og separerede fiberfraktioner fra
husdyrgødning til en fritagelse fra den nye
tillægsafgift i kulafgiftsloven.
I begge de to rapporter fra udvalget om afbrænding
af husdyrgødning, der i blev offentliggjort
i hhv. juni 2005 og februar 2006
konkluderes det, at afgasning af husdyrgødning
medfører en særlig god udnyttelse af
gødningen.
Forslaget har både positive og negative miljømæssige
effekter, og den samlede vurderingen
er, at forslagets positive miljøeffekter
er større end de negative.
Side 7

Danmarks Naturfredningsforening
(fortsat)
DANVA
Dansk Vand- og
Spildevandsforening
Mener at lovforslaget kuldkaster affaldshierarkiet
samt dansk og europæisk
affaldspolitik fra de sidste par årtier
Mener at øget forbrænding af spildevandsslam
og husdyrgødning vil betyde,
at der tilbageføres mindre kulstof til
dyrkningsjorden, og at forbrænding af
det bundne kulstof vil tælle negativt på
det danske CO2-regnskab.
Finder det nærliggende at stoppe trafikken
med slam fra Danmark til Tyskland
enten at ved at forbyde denne trafik
eller løse ”afgiftsproblemet” specifikt
for slam.
Mener at øget adgang til forbrænding
af husdyrgødning åbner for et større
husdyrtryk på de danske landbrugsarealer,
hvilket alt andet lige vil medføre en
større natur- og miljøbelastning.
Udtrykker tilfredshed med den store
økonomiske betydning, som forslaget i
relation til spildevandsslam og afgasset
husdyrgødning vil have for de danske
vand- og spildevandsforsyninger og i
sidste ende forbrugerne.
Mener at der skabes perspektiver for
dansk miljøteknologi og incitamenter
til hensigtsmæssige nyttiggørelser af
spildevandsslam. Mener at husdyrgødning
forurener grundvand, søer og fjorde,
og at alternativ udnyttelse af husdyrgødning
er et væsentligt element i
grundvandsbeskyttelsen.
Skatteministeriet mener tværtimod, at omlægningen
understøtter affaldshierarkiet, idet
den nye afgift i højere grad opfordrer til
genanvendelse af affald med højt energiindhold,
som f.eks. plast, hvorimod den øger
incitamentet til afbrænding af slam og husdyrgødning.
Gevinsterne for miljøet ved
øget genanvendelse af højenergiaffald vurderes
at være større end tabet ved forøget
afbrænding af slam og husdyrgødning. Der
er stadig størst incitament til genanvendelse,
mindre incitament til afbrænding, og mindst
incitament til deponering.
Forslaget har både positive og negative miljømæssige
effekter, og den samlede vurderingen
er, at forslagets positive miljøeffekter
er større end de negative.
Efter Skatteministeriets vurdering, er en ensidig
afgiftsfritagelse for affaldsafgiften for
slam ikke mulig på grund af EU’s statsstøtteregler.
Denne lov ændrer ikke på reglerne i husdyrbekendtgørelsen,
der regulerer husdyrtrykket.
Side 8

Det JordbrugsvidenskabeligeFakultet
(DJF), Aarhus
Universitet
Bemærker at der for både husdyrgødning
og slam er en konflikt mellem anvendelse
af disse næringsstofressourcer
til gødskningsformål og anvendelse til
energiproduktion. DJF savner en analyse
af, om forslaget vil indvirke på
mængden af husdyrgødning, der går til
forbrænding. DJF anfører, at afgiftsomlægningen
vil betyde en nedprioritering
af den hidtidige målsætning om genanvendelse
af næringsstoffer i spildevandsslam.
I det omfang der sker øget
forbrænding af husdyrgødning og slam,
bør det sikres, at specielt fosfor, der er
en endelig ressource, kan genanvendes.
DI Støtter helt overordnet omlægningen af
affaldsafgiften fra en affaldsafgift til en
energiafgift.
Energi- og Olieforum
Foreningen af
Statsautoriserede
Revisorer - FSR
Finder det tvivlsomt, om der vil ske
øget genanvendelse af affald med højt
energiindhold, da de affaldsfraktioner,
der kan udsorteres til genanvendelse,
allerede i dag føres til genanvendelse.
Mener forslaget er miljømæssigt positivt
på grund af dels en mere energieffektiv
udnyttelse af brændselsressourcen
affald og dels en fjernelse af incitamentet
til at transportere affald over
lange distancer alene for at spare affaldsafgiften.
Mener at det væsentligste problem for
den ændrede lovgivning bliver den tekniske
udmøntning af CO2-afgiften på
affald efter tre satser, og at det ikke er
klart, hvordan Skatteministeriet tænker
sig denne del af forslaget administreret
i praksis.
Støtter forslaget og foreslår, at loven
træder i kraft måneden efter, at den er
vedtaget.
Ser store vanskeligheder ved, hvordan
anlæg, der modtager brændbart affald
kan vurdere, hvor høj brændværdien er
på det affald, der afleveres til forbrænding.
Ud fra hensigten skal prisen for
aflevering af affald differentieres ud fra
brændværdien.
Forslaget har både positive og negative miljømæssige
effekter, og den samlede vurderingen
er, at forslagets positive miljøeffekter
er større end de negative.
En højere afgift på forbrænding af affald
med højt energiindhold vil, alt andet lige,
give øget incitament til mindre forbrænding,
og mere genanvendelse.
Lovforslaget er efterfølgende ændret, hvormed
der kun er én CO2-afgiftssats for affald.
Hermed lempes de administrative byrder i
forhold til det oprindelige lovforslag.
Den del, der omhandler kvælstofafgift, skal
ikke statsstøttegodkendes, og vil derfor blive
sat i kraft, så hurtigt som det er muligt efter
vedtagelsen.
Med omlægningen bliver alt andet lige mindre
fordelagtigt for affaldsforbrændingsanlæggene
at modtage energirigt affald. Det er
en rimelig antagelse, at anlæggene kan skelne
et læs højenergiaffald fra et læs lavenergiaffald.
Det må betragtes som en fordel, at forslaget
giver incitament til mere kost-ægte gebyrer.
Det er i øvrigt ikke et krav, at gebyrerne differentieres,
det er op til anlæggene selv at
fastlægge gebyrerne, så deres omkostninger
dækkes.
Side 9

FSR (fortsat) Det fremgår heller ikke af lovforslaget,
hvordan forbrændingsanlæggene skal
beregne mængden af plast i affaldet til
brug for afregning af CO2-afgift.
Nævner at elproduktion, som er baseret
på afbrænding af afgiftsfrit affald, efter
de nugældende regler er berettiget til at
modtage elproduktionstilskud, men at
dette tilskud ved omlægningen mistes
uden kompensation, hvilket der er behov
for at ændre.
Lovforslaget er efterfølgende ændret, hvormed
der kun er én CO2-afgiftssats for affald.
Det er korrekt, at anlæg der forbrænder afgiftsfrit
affald, vil blive ramt af afskaffelsen
af elproduktionstilskuddet. Afskaffelsen af
elproduktionstilskuddet er en del af finansieringen,
hvormed den nye brændselsafgift af
affald ikke sættes helt så højt som det ellers
ville have været tilfældet. Det er derudover
reelt set kun Kommunekemi, der rammes af
afskaffelsen af elproduktionstilskuddet uden
at blive kompenseret via omlægningen af
affaldsafgiften, og en opretholdelse af elproduktionstilskuddet,
alene for afbrænding af
farligt affald, vil alene tilgodese Kommunekemi,
og vil Skatteministeriets umiddelbare
næppe kunne godkendes efter EU’ statsstøtteregler.
Finder at forslagets § 2, nr. 1, er uklart. Bestemmelsen er præciseret.
Finder det betænkeligt, at der med en
forhøjet sats ved forbrænding af affald
på kraftvarmeanlæg i forslagets § 2, nr.
2, brydes med princippet om, at energi
til elfremstilling ikke bliver beskattet
både af brændslerne og af den fremstillede
elektricitet.
Finder det betænkeligt i forslagets § 2,
nr. 3, at ophæve adgangen til at opgøre
affaldsvarmeafgift efter vægt, idet det
skærper administrationen i f.eks. en
mindre træforarbejdningsvirksomhed,
som afbrænder eget træfinéraffald. Tilsvarende
gælder for tillægsafgiften.
Finder at registreringspligten efter forslagets
§ 2, nr. 5, kun bør omfatte virksomheder,
der afbrænder affald, som er
omfattet af afgiftspligten.
Foreslår en række præciseringer til forslagets
§ 2, nr. 14.
Finder at afgiftsfrit papirslam til industriel
produktion mod hensigten omfattes
af afgiftspligt, hvis varmen anvendes
til rumvarme eller genvindes som
overskudsvarme.
Finder at overskudsvarme fra afgiftspligtig
affaldsvarme til procesformål
bør beskattes med en reduceret sats, da
affaldsvarmen også beskattes med en
reduceret sats.
Der skal ikke svares tillægsafgift af affald
anvendt til elfremstilling, når der betales elafgift
af elektricitet.
Det anses for et basalt krav overfor virksomhederne,
at der installeres en varmeenergimåler.
Herved undgås generelt afgiftstænkning,
når virksomhederne ikke længere
har en valgmulighed mellem måling og en
beregning af afgift på grundlag af en affaldsmængde.
Dette imødekommes.
De relevante bestemmelser er helt omskrevet,
og bemærkningerne er derfor ikke længere
relevante.
Der er nu indsat en bestemmelse om afgiftsfrihed
for papirslam til industriel produktion.
I det omfang det anvendes til proces ville det
som afgiftspligtigt brændsel alligevel have
været berettiget til godtgørelse.
Overskudsvarme beskattes allerede lempeligere
end varme produceret direkte ved anvendelse
af affald, og Skatteministeriet finder
ikke, at der er behov for yderligere lempelser.
Side 10

FSR (fortsat) Foreslår en administrativ lettelse for
affaldsforbrændingsanlæg via lempeligere
krav til f.eks. husholdningsaffald i
forbindelse med opgørelse af CO2afgiften
for affald.
Foreningen for
Danske Biogasanlæg
Er imod forslaget p.g.a. frygten for, at
det vil stoppe udbygningen med biogasanlæg
og de mange fordele herved,
idet forslaget åbner mulighed for fritagelse
for betaling af afgift ved afbrænding
af fiber fra husdyrgødning uden
foregående behandling i et biogasanlæg
samt fritagelse for affaldsvarmeafgift,
hvis varmen udnyttes til opvarmning af
staldbygninger m.v. (proces).
HedeDanmark A/S Mener at fjernelse af affaldsforbrændingsafgiften
vil medføre mindre anvendelse
af spildevandsslam til jordbrugsformål,
hvilket må forventes at
betyde mindre kommunal kontrol med
overholdelse af grænseværdier for miljøskadelige
stoffer i slam (disse gælder
kun for spildevandsslam til jordbrugsformål).
Mener at øget afbrænding af
spildevandsslam og husdyrgødning vil
øge CO2 udslippet og påvirke Danmarks
Kyoto forpligtelse og det samlede
nationale CO2 regnskab negativt.
Mener at øget afbrænding af spildevandsslam
og husdyrgødning vil påvirke
samfundsøkonomien negativt.
Nævner at fosfor er en endelig ressource,
og at det er uhensigtmæssigt, hvis
fosforholdig husdyrgødning fraføres
markerne og i stedet afbrændes uden
regenerering af fosforasken. Ligeledes
vil der være en negativ effekt ved mindre
udnyttelse af kvælstofindholdet.
Mener at øget afbrænding af spildevandsslam
og husdyrgødning vil være
første skridt på vejen til frakobling af
”areal” og husdyrproduktion og dermed
medføre en øget husdyrproduktion.
Lovforslaget er efterfølgende ændret, hvormed
der kun er én CO2-afgiftssats for affald.
Forslaget tilsigter ikke at støtte bestemte
teknologier, men derimod at sikre at energien
i affaldet behandles på samme måde som
fossile brændsler.
Forslaget har både positive og negative miljømæssige
effekter, og den samlede vurderingen
er, at forslagets positive miljøeffekter
er større end de negative.
Ved forslaget sker der ikke ændringer i reglerne
vedrørende grænseværdier for miljøskadelige
stoffer i slam. Kontrollen hermed
er en del af kommunernes tilsynspligt. Afgiftsomlægningen
som helhed er vurderet at
med føre en mindre miljøgevinst samt mere
omkostningseffektiv affaldsforbrænding og
dermed en velfærdsøkonomisk gevinst.
Forslaget har både positive og negative miljømæssige
effekter, og den samlede vurderingen
er, at forslagets positive miljøeffekter
er større end de negative.
Denne lov ændrer ikke på reglerne i husdyrbekendtgørelsen,
der regulerer husdyrtrykket.
Side 11

I/S Fælles Forbrænding
Har beregnet at omlægningen for I/S
Fælles Forbrænding vil medføre en
meromkostning på 110 kr. pr. ton affald.
En del af årsagen til den store
stigning er bortkøling af en stor varmemængde,
men der kan ikke umiddelbart
ske optimering her, ligesom det
gennem adskillige ikke er lykkedes at
udvide fjernvarmeområdet. Dispositioner
omkring etablering af ovnlinie og
fjernvarmeafsætningskontrakt blev
gennemført i tillid til, at der ikke ville
ske gennemgribende omlægninger af
afgifter og i tillid til regeringens løfte
om skattestop.
Foreslår i stedet for omlægningen afgiftsfritagelse
for bl.a. affald med tørstofindhold
på mindre end 50 %, øget
mulighed for levering af bl.a. affaldsvarme,
mere optimal røgrensning uden
fortyndning til acceptable grænseværdier,
og, hvis der er behov for balance i
afgiftsprovenuet, en mindre forøgelse i
den nuværende affaldsafgift eller affaldsvarmeafgift.
Appellerer på denne baggrund til, at
afgiftsomlægningen ikke finder sted.
KL Mener at problemet, at affaldsforbrændingsafgiften
gør det dyrt at afbrænde
bl.a. spildevandsslam, kan løses meget
mere enkelt ved at afgiftsfritage slam,
som forbrændes.
Vurderer at der med forslaget kommer
en ny skævvridning, hvor kraftværker
får en fordel frem for de dedikerede
forbrændingsanlæg.
Anbefaler at en omlægning af affaldsafgiften
til rammebetingelserne for affaldssektoren
er kendte, som følge af
affaldsreformen, ligesom en omlægning
bør ses i sammenhæng med en
kommende skattereform og sammenhængen
mellem affald, udledning af
drivhusgasser og beskatning.
Omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften
er ikke i strid med regeringens skattestop,
idet provenuet fra indførslen af den nye
brændselsafgift af affald tilbageføres fuldt
ud gennem en afskaffelse af affaldsforbrændingsafgiften.
Regeringen har ikke afgivet løfter om, at der
ikke vil ske omlægninger af afgiftssystemet,
så længe disse overholder skattestoppet.
Virksomhedens problem er tilsyneladende at
den ikke har elproduktion, og at der bortkøles
en meget stor mængde varme, hvilket
selvsagt ikke er effektiv energiudnyttelse.
Virksomhedens anvendelse af energiindholdet
i affaldet er atypisk i forhold til andre
affaldsforbrændingsanlæg.
Afgiftsomlægningen som helhed er vurderet
at med føre en mere omkostningseffektiv
affaldsforbrænding og dermed en velfærdsøkonomisk
gevinst. Det ses ikke umiddelbart
at være tilfældet med forslaget fra I/S
Fælles Forbrænding.
For at opnå ovennævnte gevinster i form af
energieffektivisering og en mindre miljøfordel
bør forslaget gennemføres snarest muligt.
Der ses ikke at være væsentlige konkrete
hindringer herfor.
Efter Skatteministeriets vurdering vil dette
forslag om afgiftsfritagelse vil med meget
ikke kunne opnå godkendelse efter EU’s
statsstøtteregler.
Forslaget indebærer ikke en afgiftsmæssig
skævvridning, idet reglerne for dedikerede
forbrændingsanlæg svarer nogenlunde til
reglerne for kraftværker. I øvrigt gøres afgiftssystemet
med dette forslag mere neutralt
overfor, hvor både affald og fossile
brændsler forbrændes.
Det er vurderet, at omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften
vil gøre affaldsforbrænding
mere omkostningseffektiv og give
en mindre gevinst for miljøet, hvorfor omlægningen
bør fremmes nu.
Side 12

KL (fortsat) Mener at forslaget fjerner incitamenter
til, at investere i de anlæg, der nyttiggør
den sidste energi i røggassen.
Frygter at favoriseringen af elproduktionen
i perioder vil betyde øget køling
af procesvand frem for produktion af
fjernvarme til rumopvarmning på visse
anlæg.
Vurderer at omkostningerne ved at behandle
borgernes affald vil stige.
Nævner at forbrændingsanlæggene typisk
modtager blandet affald, og at det
er umuligt at vurdere energiindholdet i
diverse blandede læs.
Ønsker vurdering af om afbrænding af
slam set ud fra dets fosforindhold, er
den mest optimale måde at behandle
slam på.
Mener at der heller ikke efter en omlægning
af afgiftsstrukturen vil være
incitament til øget genbrug af affald
med højt energiindhold, eksempelvis
plastaffald, det vil blot blive anvendt på
andre energianlæg.
Formålet med omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften
er at opnå en mere hensigtsmæssig
incitamentsstruktur i affaldshåndteringen,
således at affald afbrændes
der, hvor det kan gøres på den billigste måde,
og at opnå en mindre miljøfordel. Energieffektiviteten
og miljøet tilgodeses således.
Lovforslaget medfører ingen favorisering af
elproduktion, men den hidtidige favorisering
af varmeproduktion fjernes, og man ligestiller
dermed el- og varmeproduktion i afgiftsmæssig
henseende. Dette gøres for at
tilskynde til større samproduktion af el
sammen med produktionen af varme. I øvrigt
indebærer forslaget, at de decentrale
værker skal medregne bortkølet varme i den
afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften.
En del af formålet med lovforslaget er en
mere omkostningseffektiv afbrænding af affaldet.
Omkostningerne ved behandlingen af
affaldet burde alt andet lige falde.
Med omlægningen bliver det alt andet lige
mindre fordelagtigt for affaldsforbrændingsanlæggene
at modtage energirigt affald. Det
er en rimelig antagelse, at anlæggene kan
skelne et læs højenergiaffald fra et læs lavenergiaffald.
Det må betragtes som en fordel, at forslaget
giver incitament til mere kost-ægte gebyrer.
Det er i øvrigt ikke et krav, at gebyrerne differentieres,
det er op til anlæggene selv at
fastlægge gebyrerne, så deres omkostninger
dækkes.
Forslaget har både positive og negative miljømæssige
effekter, og den samlede vurderingen
er, at forslagets positive miljøeffekter
er større end de negative.
En øget afgift ved forbrænding vil alt andet
lige medføre at mindre affald med højt energiindhold
forbrændes. Lovforslaget indeholder
vurderinger af, hvor store mængder
energirigt affald der vil blive hhv. genanvendt
og forbrændt, og den samlede vurdering
er, at genanvendelsen vil øges.
Side 13

Kommunekemi
A/S
Afbrænder kun farligt affald, som fortsat
vil være afgiftsfrit, og mister tilskuddet
til sin affaldsbaserede elproduktion.
Mister på den konto ca. 4 mio.
kr. årligt.
Anfører, at selskabet er udenfor målgruppen
for lovforslaget, at ophævelse
af tilskuddet vil stride mod skattestoppet,
og at selskabet fortsat bør kunne
opnå tilskud til elproduktion baseret på
farligt affald. Som alternativ foreslås, at
der gives et fast grundbeløb.
Landbrugsrådet Vurderer at omlægningen hverken bidrager
til en udbygning af vedvarende
energi (i al fald kun marginalt), at de
øvrige miljøgevinster udebliver samt at
mulighederne for en effektiv og moderne
husdyrproduktion mindskes.
Nævner at husdyrgødning ikke har et
specielt lavt energiindhold, og at forslaget
derfor ikke vil betyde et væsentligt
afgiftsnedslag.
Forudser at forslaget om at opdele
CO2-afgiften i forskellige satser afhængigt
af affaldets sammensætning
giver en række metodiske udfordringer,
som bør afklares i forbindelse med implementering
af loven.
Landbrugsrådet henviser i øvrigt til høringssvaret
fra Dansk Landbrug.
Miljøstyrelsen Mener, at formålet med at brænde affald
af er at fjerne et affaldsproblem, og
at affald dermed adskiller sig fra andre
brændsler, idet udnyttelsen af affaldets
energiindhold er en sidegevinst.
Det er korrekt, at anlæg der forbrænder afgiftsfrit
affald, vil blive ramt af afskaffelsen
af elproduktionstilskuddet. Afskaffelsen af
elproduktionstilskuddet er en del af finansieringen,
hvormed den nye brændselsafgift af
affald ikke sættes helt så højt som det ellers
ville have været tilfældet. Det er derudover
reelt set kun Kommunekemi, der rammes af
afskaffelsen af elproduktionstilskuddet uden
at blive kompenseret via omlægningen af
affaldsafgiften, og en opretholdelse af elproduktionstilskuddet,
alene for afbrænding af
farligt affald, vil alene tilgodese Kommunekemi,
og vil efter Skatteministeriets umiddelbare
vurdering næppe kunne godkendes
efter EU’ statsstøtteregler.
En ophævelse af et tilskud er ikke i strid
med skattestoppet.
Omlægningen medfører, at husdyrgødning
får en lav afgiftsbelastning som følge af et
lavt energiindhold i forhold til den nuværende
forbrændingsafgift og affaldsvarmeafgift.
Hvis husdyrgødningen anvendes til procesformål,
hvilket kan være opvarmning af
staldbygninger, tørring af husdyrgødning
mv. vil dette være fritaget fra forbrændingsafgiften
af affald på lige fod med anden procesvarme.
Der vil ligeledes være fritagelse
hvis husdyrgødningen anvendes til
elfremstilling. Dermed sker der, uanset tørstofindholdet
i husdyrgødningen, en reel
lempelse af afgiften ved afbrænding af husdyrgødning.
Skatteministeriets beregninger på grundlag
af landbrugets egne tal viser, at landbrugets
afgiftsbelastning ved afbrænding af husdyrgødning,
når det ikke anvendes til proces, er
stærkt overdrevet. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk
Landbrug.
Lovforslaget er efterfølgende ændret, hvormed
der kun er én CO2-afgiftssats for affald..
Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret
fra Dansk Landbrug.
Dette er korrekt, og fremgår også af lovforslagets
miljøbemærkninger.
Side 14

Miljøstyrelsen
(fortsat)
Mener ikke, at forudsætningen om, at
affald er markedsudsat er korrekt, og at
affaldet dermed ikke frit kan flyde til
de anlæg som kan behandle det billigst
muligt.
Finder det bør uddybes, at grunden til,
at centrale værker er, at forbrændingen
af affald indtil for nyligt har krævet, at
anlæggene var omfattet af et hvile-i-sig
selv princip, og finder at den barriere
som afgiften har sat for afbrænding af
affald i centrale kraftværker er stærkt
overvurderet.
Finder at undtagelser til afgiftspligten
bør fastsættes direkte i loven. Der henvises
særligt til affaldsafgiftslovens
(og efter dette lovforslags vedtagelse
kulafgiftslovens) henvisning til biomassebekendtgørelsen
Finder at det bør beskrives i bemærkningerne,
at der er et internationalt
marked for affald med højt energiindhold
der betyder, at en høj dansk afgift
på affald med højt energiindhold kan
give incitament til eksport af det pågældende
affald, hvilket vil have betydning
for den danske opfyldelse af
VE-målene.
Pointerer, at forbrænding af husdyrgødning
kun kan ske i anlæg der overholder
kravene i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen,
og at gårdanlæg pt.
ikke opfylder disse krav.
Pointerer, at det er kommunernes ansvar
at sikre affaldsforbrændingskapacitet,
og at kraftværkernes potentiale
som aftager af affald for det første ikke
er sikker, bl.a. pga. teknologi, og at deres
efterspørgsel efter affaldet for det
andet ikke vil være konstant. Hermed
vil kapaciteten til medforbrænding af
affald ikke kunne indregnes som en
fuldt tilgængelig del af affaldsforbrændingskapaciteten.
Ved kommunernes anvisning af affald, kan
de anvise affaldet til forbrænding der hvor
det foregår mest effektivt. De har således
muligheden for at anvise affaldet til forbrænding
i industri og kraftværker, hvis disse
kan løse opgaven på lige fod med eller
bedre end affaldsforbrændingsanlæggene.
Desuden er affald udsat for international
konkurrence i form af import og eksport, her
kan nævnes eksport af spildevandsslam.
Det er korrekt, at historisk set har hvile-isig-selv
princippet været en hæmsko for brugen
af affald i de centrale værker. Men affaldforbrændingsafgiften
har hidtil også udgjort
en begrænsning.
Skatteministeriet har vurderet, at henvisningen
til biomassebekendtgørelsen, er tilstrækkelig
klar og objektiv som grundlag for
en fritagelse.
Dette er korrekt isoleret set, men ikke i
modstrid med Skatteministeriets samlede
vurdering af effekterne af omlægningen for
genanvendelse og forbrænding af energirigt
affald.
Det er korrekt, og søges tydeliggjort i bemærkningerne
til lovforslaget.
Omlægningen vil give kraftværkerne øgede
økonomiske incitamenter til at aftage affald,
og dermed til at installere og videreudvikle
den nødvendige teknologi m.v. til forbrænding
af affald. Det er derudover muligt, at
efterspørgslen efter affald vil varierer, men
det udelukker ikke, at kraftværkerne vil aftage
store mængde affald, når de har teknologien
til det.
Side 15

Miljøstyrelsen
(fortsat)
Mener at forslaget mangler opgørelser
af påvirkningen af forholdet mellem
genanvendelse, forbrænding og deponering
af affald, og finder det ikke tydeliggjort
i hvilket omfang kraftværker
og industri kan fratrække den nye energiafgift.
Mener ikke at lovforslagets sammenfattende
skema for så vidt angår de økonomiske
konsekvenser er i overensstemmelse
med de særlige bemærkninger
i lovforslaget, især i forhold til industrien,
og effekten for en enkelt stor
virksomhed ikke er nævnt.
RenoSam Anbefaler at slam fritages for affaldsforbrændingsafgift.
Anfører at forslaget rummer incitamenter
til at affaldet tilføres til forbrænding
på kulfyrede kraftværker, og ved medforbrænding
på de kulfyrede værker vil
anvendelse være bundet op til forbrænding
af affald, hvorved kulanvendelsen
fastholdes og udvides på kraftværkerne.
Dette er i strid med regeringens udmelding
om, at de fossile brændsler skal
udfases.
Nævner at de dedikerede forbrændingsanlæg
efter strenge miljøkrav renser for
bl.a. kviksølv og dioxin, mens der ved
indfyring af en større mængde affald i
de centrale værker vil ske en øget udledning
af de miljøskadelige stoffer,
fordi kraftværkerne fortynder sig ud af
problemerne.
Mener at forslaget fjerner incitamentet
til at forbrændingsanlæg investerer i
anlæg, der nyttiggør en stadig støre
varmeenergi i affaldet. Investeringer i
f.eks. røggaskondensering vil øge afgiftsbetalingen
og derved føre til højere
forbrændingstakst.
Mener at der med de forhøjede satser
for affaldsvarmen og CO2-afgiften på
affald samlet vil blive opkrævet mere
end den eksisterende forbrændingsafgift.
Dermed brydes skattestoppet.
Skatteministeriets har i lovforslaget foretaget
en samlet vurdering af effekterne af omlægningen
for genanvendelse og forbrænding
af energirigt affald.
Reglerne for godtgørelse af afgift svarer til
de generelle regler for godtgørelse af energiafgifter,
og dette er tydeliggjort i lovforslaget.
I det sammenfattende skema fremgår den
samlede effekt for industrien, som er i overensstemmelse
med bemærkningerne.
En særlig fritagelse for bestemte typer af affald
f.eks. slam og husdyrgødning vil efter
Skatteministeriets vurdering ikke kunne
godkendes efter EU’s statsstøtteregler.
Det hænger ikke sammen, at der både vil ske
øget brug af både kul og affald på de centrale
værker. Hvis der sker øget brug af affald
på de centrale værker, må det forventes, at
der sker fortrængning af kul.
Der gælder også strenge miljøkrav for de
centrale værker, herunder miljøkravene i
EU´s forbrændingsdirektiv, der omfatter alle
anlæg, som forbrænder affald. I dag bruger
kraftværkerne stort set ikke affald. Hvis den
forventede øgede brug af affald på kraftværkerne
medfører nye miljøproblemer, bør der
tages stil-ling hertil eventuelt via ændrede
miljøkrav
Formålet med omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften
er at opnå en mere hensigtsmæssig
incitamentsstruktur i affaldshåndteringen,
således at affald afbrændes
der, hvor det kan gøres på den billigste måde,
og at opnå en mindre miljøfordel. Energieffektiviteten
og miljøet tilgodeses således.
I omlægningen indgår ophævelsen af elproduktionstilskuddet
med 130 mio. kr. i provenugevinst.
Tilskud er ikke omfattet af
skattestoppet.Ses der alene på afgiftsændringerne,
opkræves der med ændringen
mindre i afgifter end før. Bortfaldet af
elproduktionstilskuddet udligner forskellen.
Side 16

RenoSam (fortsat) Anbefaler at en eventuel afgiftsomlægning
udsættes bl.a. med henvisning til,
at der er helt nye rammevilkår på vej
for forbrændingssektoren i Danmark, at
der er behov for grundigere analyser,
og at omlægningen forrykker omkostningsfordelingen
mellem affaldsforbrændingsanlæg
og aftagere af affaldsvarmen,
hvilket kan føre til ikke gavnlige
voldgiftssager.
Efterlyser anvisninger på, hvordan indholdet
af CO2-afgiftspligtigt ikkebionedbrydeligt
affald (f.eks. plast)
skal opgøres og dokumenteres i praksis.
For at opnå ovennævnte gevinster i form af
energieffektivisering og en mindre miljøfordel
bør forslaget gennemføres snarest muligt.
Der ses ikke at være væsentlige konkrete
hindringer herfor.
I forslaget er der indsat nye regler for opgørelse
af CO2-afgiften, som forenkler opgørelsen,
idet der kun bliver én afgiftsats for et
anlæg:
Virksomheder udenfor CO2-kvotesektoren,
som ikke foretager faktisk opgørelse af
CO2-indholdet i ikke-bionedbrydeligt affald
til både varmefremstilling og elfremstilling,
skal opgøre skal opgøre CO2-indholdet til
28,34 kr. pr. GJ produceret el og varme fra
alle typer affald. Afgiften udgør 150 kr. pr.
ton CO2. Der er dog fritagelse for denne afgift
for affald med et indhold af ikkebionedbrydeligt
affald på under 1 pct. af affaldets
vægt, f.eks. affald i form af husdyrgødning
eller spildvandsslam.
Hvis virksomheder udenfor CO2kvotesektoren
foretager opgørelse af CO2indholdet
i ikke-bionedbrydeligt affald til
både varmefremstilling og elfremstilling,
skal virksomhederne opgøre en CO2-afgift
på 150 kr. pr. ton CO2.
Virksomheder indenfor CO2-kvotesektoren,
som skal opgøre CO2-indholdet i ikkebionedbrydeligt
affald til varmefremstilling
til kvotesystemet, skal opgøre en CO2-afgift
på 150 kr. pr. opgjort ton CO2 i dette affald,
men afgiftsfritages efter de almindelige fritagelsesregler
i det omfang, at varmen anvendes
til proces. Der skal ikke betales
CO2-afgift for ikke-bionedbrydeligt affald
til elfremstilling, da det er helt omfattet af
kvotesystemet.
Advokatsamfundet, DA, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Danske Speditører, Forbrugerstyrelsen, Foreningen
Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Kommunernes Revision og Skatterevisorforeningen
har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Side 17

1.session: Skatteministerens forsalg til ny forbrændingsafgift
Lovforslaget i et klimaperspektiv
v/ Hans Henrik Lindboe, EA-Energianalyse

Incitamenter set i et klimaperspektiv
af
Lovforslag om ændring af affaldsforbrændingsafgift
Et studie for Dansk Energi
“Affaldsafgifterne til hovedeftersyn”
Ingeniørhuset, 11. dec. 2008
Hans Henrik Lindboe
Ea Energianalyse a/s
Formål med studiet
Ea Energianalyse
• Hvordan påvirker lovforslaget incitamenter til
at brænde affald på forbrændingsanlæg og
kraftværker, herunder også investeringer i
røggaskondensering.
• Hvordan vil energieffektiviteten i det samlede
el- og kraftvarmesystem ændre sig som følge
af forslaget?
• Vurdere miljøkonsekvenser (Kun CO 2 )
• Ej vurderet hvordan omlægningen påvirker
import/eksport af affald.
Ea Energianalyse

Lovforslagets hovedindhold
• Afgiften for affald til forbrænding fjernes
– 330 kr/ton
• Indføres tillægsafgift på brændsel til varme.
– 33 kr/GJ efter kulafgiftsloven
• Eltilskud til decentrale affaldsværker fjernes
– 7 øren
• CO 2 afgift på den fossile del af affaldet
– tre trin, 5 – 13 kr./GJ
Med den foreslåede afgiftsændring øges fokus på affald som et
energiprodukt, frem for som en bortskaffelses-opgave.
Ea Energianalyse
- Vores forståelse af detaljerne
• Varmeproduktionsafgiften pålægges leveret varme ab
værk.
• Tillægsafgiften lægges på leveret varme ab værk incl.
bortkølet varme.
• CO2-afgiften lægges på produceret el og varme incl.
bortkølet varme.
• Kvotebelagte anlæg betaler dog ikke CO2 afgift til den
del af affaldet der går til elproduktion.
• Kvotebelagte anlæg betaler både CO2-afgift for den
producerede varme og skal svare CO2-kvoter for den
ikke CO2-neutrale del af det indfyrede affald.
Ea Energianalyse

kr/ ton affald
kr/ ton affald
60
50
40
30
20
10
-10
-20
Afgiftsændringer lavenergiaffald
0
600
500
400
300
200
100
-100
Afgiftsændringer ved affaldsbaseret varmeproduktion
Affald med en brændværdi på 10,5 GJ/ ton
El: 0 %
Tot al : 77 %
El: 14 %
Total: 82 %
El: 22 %
Total: 90 %
El: 22 %
Total: 100 %
Kedel Ældre KV Ny KV Røggaskond.
Ea Energianalyse
Afgiftsændringer højenergiaffald
0
Afgiftsændringer ved affaldsbaseret varmeproduktion
Affald med en brændværdi på 19,5 GJ/ ton
El: 0 %
Tot al : 77 %
El: 14 %
Tot al : 82 %
El: 22 %
Tot al : 90 %
El: 22 %
Total: 100 %
Cent ralt
El: 40 %
Tot al : 90 %
Procesvarme:
77 %
Kedel Ældre KV Ny KV Røggaskond. Centralt
Industri
Ea Energianalyse

Incitament til investering i
røggaskondensationsanlæg
• Med røggaskondensationsanlæg kan totalvirkningsgraden på et
affaldsfyret anlæg forbedres med ca. 10 %-point
• Investeringsomkostning ca. 190 kr./GJ – svarende til en årlig
kapitalomkostning på ca. 17 kr./GJ
kr/ ton-affald
Kr./GJ varmeprod. Før afgifts- Efter afgiftsomlægningomlægning
Årlig kapitalomkostning
røggaskondensationsanlæg
-17 -17
Affaldsforbrændingsafgift 0 0
Indtægt varmesalg 64 64
Varmeproduktionsafgift -13 -13
CO2-afgift 0 -5
Affaldsbrændselsafgift 0 -27
Sum 34 3
Simpel tilbagebetalingstid (år) 4 10
Ea Energianalyse
Samlet økonomi højenergiaffald
2500
2000
1500
1000
500
0
-500
-1000
-1500
Ny
affaldskraftvarme
Dækningsbidrag til afholdelse af kapital-, drift- og
vedligeholdelsesomkostninger
Cent ralt
kraftværk
Ny
affaldskraftvarme
Cent ralt
kraftværk
Før omlægning Efter omlægning
Erhvervsaffald med højt energiindhold (19,5 GJ/ton) og
CO2-indhold
Kulkraft værk
Indtægter fra
affaldsbehandling
Elt ilskud
CO2-afgifter/ kvoter
Varmeafgift
Affaldsafgifter
Indtægter fra
varmesalg
Indtægter fra elsalg
Sum
Ea Energianalyse

Konsekvenser vedrørende
incitamenter
• Relativt bedre økonomi i at brænde affald
med høj brændværdi på anlæg med høj
elvirkningsgrad.
• Bedre økonomi i affaldsvarme til
procesenergi
• Lidt dårligere økonomi i traditionel
affaldsforbrænding.
• Dårligere økonomi i etablering af
røggaskondensering
CO 2 og energieffektivitet
Ea Energianalyse
Ea Energianalyse

Konsekvenser for CO 2 udledning
og brændselsforbrug
• Affald flyttes fra affaldskraftvarme til centralt
kulkraftværk
• Tre situationer
– 1) Affaldskraftvarme i centralt varmeområde.
Alternativ varmeproduktion primært kulkraftvarme.
– 2) Affaldskraftvarme i decentralt varmeområde.
Alternativ varmeproduktion fra naturgas varmekedel.
– 3) Affaldskraftvarme i decentralt varmeområde.
Alternativ varmeproduktion fra naturgas kraftvarme.
I alle tilfælde: kulkondens er marginal elproduktion
Ea Energianalyse
Konsekvenser for
CO 2 udledning og brændselsforbrug
• 1 GJ affald erstatter 1 GJ kul på
kulkraftvarmeværk
• Uændret produktion på kulkraftvarmekraftværket
• 0,2 GJ el og 0,7 GJ varme må erstattes på
affalds-KV-værket
• El leveres fra kulkondens
• Varme leveres fra
– Case 1: Kulkraftvarme (85%) og gasspidslast (15%)
– Case 2: Decentral naturgas varmekedel
– Case 3: Decentral naturgas kraftvarmeværk
Ea Energianalyse

Case 1
Case 2
Case 3
Resultater
Med Uden
Alternativ EU ETS EU ETS Brændsels-
varmeproduktion
Kulkraftvarme/gas-
CO2 (kg/GJ) CO2 (kg/GJ) forbrugspidslast
Decentral naturgas
- 20 -30 -26%
varmekedel*
Decentral naturgas
+24 -4 +28%
kraftvarme - 20 -100 -44%
* Antages uden for CO2-kvotesystemet (EU ETS)
Antaget 20 kg CO2 per GJ affald
Ea Energianalyse
Hovedkonklusioner fra analysen
• Omlægningen øger afgiftsbetalingen for dedikerede affaldsanlæg
med røggaskondensering
• Omlægningen er neutral for højenergiaffald der brændes på
centrale værker.
• Konsekvensen af at flytte affald til centrale værker er som
hovedregel at energieffektiviteten stiger og at CO2 emissionen
reduceres samlet set.
• Problem hvis omlægningen medfører at røggaskondensering på
nye anlæg opgives – dette element bør evt. revurderes.
• Generelt: Ved flytning af afgift fra inputsiden (ton) til outputsiden
(GJ) bliver det mere kompliceret at sikre incitament til effektiv
energiudnyttelse
Ea Energianalyse

1.session: Skatteministerens forsalg til ny forbrændingsafgift
Lovforslagets incitamenter i f.t. dedikeret affaldsforbrænding
v/ Peter Heymann Andersen, RAMBØLL (og formand for
DAKOFAs forbrændingsudvalg)

DAKOFA – AFFALDSAFGIFTER
INCITAMENTER FOR
DEDIKEREDE
FORBRÆNDINGSANLÆG
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
2008/12/10
AFFALDSFORBRÆNDING FORTRÆNGER CO2
Paper
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
2008/12/10
1
2

FORSLAGETS FORMÅL
”Formålet med omlægningen er at gøre affaldsforbrænding mere
omkostningseffektiv, hvormed der opnås en velfærdsøkonomisk
gevinst.”
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
2008/12/10
DANSKE ANLÆG BLANDT DE MEST EFFEKTIVE
Prisen for behandling af affald i
Danmark koster det samme
som sækken:
3 kr./uge for hver
husholdning
Meget billigere bliver det ikke!
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
2008/12/10
3
4

LOVFORSLAGETS VIRKEMIDLER
• Affaldsafgiften på 330 kr./ton affald til forbrænding afskaffes.
• Affaldsvarmeafgiften på 13,1 kr./GJ bevares uændret.
• Tillægsafgift på affaldsvarme på 26,5 kr./GJ indføres.
Tillægsafgiften betales af hele varmeproduktionen inkl. køling.
•CO2-afgift på affald til forbrænding indføres. Afgiftsstørrelsen
afhænger af indholdet af plast i affaldet og er 150 kr./ton CO2 for
ikke-bionedbrydeligt CO2.
• El-produktionstilskuddet på 70 kr./MWh afskaffes.
CO2-AFGIFT
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
• Forslag: Graduering afhængigt af
plastindhold.
2008/12/10
• For anlæg, der forbrænder husholdningsaffald,
bliver afgiften 5 kr./GJ, som er
gældende for op til 11% indhold af plast i
affaldet.
• Høringssvar: 28,34 kr./GJ?? (eller kg CO2?)
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
2008/12/10
5
6

HVEM SKAL BETALE?
Affaldsvarmeafgift
• Affaldsvarmeafgiften på 13,1 kr./GJ afregnes efter eksisterende
regler. Affaldsvarmeafgiften indekseres i hht. lov om Indeksering
af energiafgifter af 19. december 2007.
• Tillægsafgiften på 26,5 kr./GJ er en særomkostning til
affaldssiden. Tillægsafgiften indekseres ikke.
CO2-afgift
• CO2-afgiften er en særomkostning til affaldssiden.
• Varmesiden er upåvirket af afgiftsændringerne.
• Affaldssiden påvirkes af afgiftsændringerne.
VIRKNING AF FORSLAGET
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
2008/12/10
2008/12/10
7
8

ØKONOMISKE KONSEKVENSER I
Eksempel: Kraftvarmeproducerende anlæg
Affaldsmængde: 100.000 ton Varmeproduktion: 200.000 MWh
Fraført slagge mv.: 20.000 ton Køling: 10.000 MWh
Elproduktion: 62.000 MWh
Afgift
Netto affaldsafgift, inkl. refusion
Affaldsvarmeafgift
Tillægsafgift affaldsvarme
CO 2 -afgift
Elproduktionstilskud
Sum
Nuværende
afgiftsbetaling
(mio. kr.)
26,4
9,0
0
0
-4,3
31,0
Lovforslag
(mio. kr.)
0
9,0
19,1
4,7
0
32,8
Øget afgiftsbetaling: 1,7 mio. kr. -> 17 kr./ton affald
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
ØKONOMISKE KONSEKVENSER II
Eksempel: varmtvandsproducerende anlæg
Affaldsmængde: 100.000 ton Varmeproduktion: 262.000 MWh
Fraført slagge mv.: 20.000 ton Køling: 10.000 MWh
Elproduktion: 0 MWh
Afgift
Netto affaldsafgift, inkl. refusion
Affaldsvarmeafgift
Tillægsafgift affaldsvarme
CO 2 -afgift
Elproduktionstilskud
Sum
Nuværende
afgiftsbetaling
(mio. kr.)
26,4
11,9
0
0
0
38,3
Lovforslag
(mio. kr.)
0
11,9
25,0
4,7
0
41,6
Øget afgiftsbetaling: 3,3 mio. kr. -> 33 kr./ton affald
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
2008/12/10
2008/12/10
9
10

Affaldsafgift (kr./ton)
ØKONOMISKE KONSEKVENSER III
Affaldsafgift (Kr./ton)
350
300
250
200
150
100
50
Følsomhedsanalyse
Afgifter og el-produktion
0
0% 10% 20% 30% 40% 50%
El-virkningsgrad
Ny affaldsafgift
Tabt el-tilskud
Netto-effekt
(affald)
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
ØKONOMISKE KONSEKVENSER IV
400
350
300
250
200
150
100
50
Følsomhedsanalyse
Afgifter og varmeudnyttelse
0
85% 90% 95% 100% 105%
Total virkningsgrad (%)
Ny affaldsafgift
Tabt el-tilskud
Nettoeffekt
(Affald)
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
2008/12/10
2008/12/10
11
12

LOVFORSLAGETS INCITAMENTER
• Rent varmeproducerende anlæg skal betale højere afgift end KV-anlæg
• Afgiftsbetalingen er upåvirket af den bortkølede varmemængde
• Lav energiudnyttelse reducerer afgiftsbetalingen i lovforslaget i forhold til gældende
lovgivning – herunder bliver etablering af røggaskondensering ikke rentabelt
• Incitamentet til øget el-produktion stiger – om end beskedent
Peter Heymann Andersen - Dakofamøde
2008/12/10
13

1.session: Skatteministerens forsalg til ny forbrændingsafgift
Lovforslagets incitamenter i f.t. biologisk behandling og
jordbrugsmæssig anvendelse af organisk affald
v/ Morten Brøgger, SOLUM Gruppen (og formand for
DAKOFAs arbejdsudvalg for biologisk behandling)

Lovforslagets incitament til at producere
kompost og biogas
samt recirkulere organisk stof og gødning til
jorden
Hovedsynspunkter
Morten Brøgger Kristensen
1. Jo lavere forbrændingspris – jo mindre genbrug og
genanvendelse – det samme gælder for en høj
energipris
2. Lidt mere favorabelt at brænde spildevandslam, men
vil stadigt være en dyr affære - hvis regnskabet
gøres op korrekt
3. Måske flere svin og mindre genbrug af
gødningsstoffer og organisk stof
4. Måske kunne det gøres mere attraktivt at følge Eu’s
strategi om separat indsamling af bioaffald – hvis
CO 2 prisen gøres tilstrækkelig høj
1

Et grundprincip skal klarlægges!
• CO 2 neutralitet betyder balance mellem input og
output!
– vi kan kun brænde skoven en gang - med mindre
vi planter en ny!
• Organisk affald er ikke CO 2 neutralt i sig selv –
systemet kan være det – mere eller mindre!
Perspektiv: global, regional eller lokal
• Fossile brændstoffer er en
global handelsvare
• Organiske resurser
produceres også globalt eller
regionalt, men beregningen
af miljøeffekter ofte meget
grumset
• Vi kan altså ikke bare
forbruge os ud af CO 2
problemet – så vi får
tilstrækkeligt affald til
energiformål!
2

Grundprincippet er godt:
skat på CO 2 udledning!
• Energi fra organiske resurser bør produceres med
mindst udslip af CO 2 pr opnået energioverskud
• Energieffektivitet skal være et nøglebegreb for
forbruger og producent
• …..MEN
Forlaget begrundes med afbrænding af energimæssigt
uinteressante fraktioner som slam og fiberfraktion
– hvorfor dog?
3

Affald, som det er relevant at behandle biologisk
og recirkulere
• Kildesorteret organisk dagrenovation
• Spildevandsslam
• Madaffald fra storkøkkener
• Organisk affald fra fødevarevirksomheder
• Gødning fra landbruget
Fællesforudsætning – der er tale om vådt affald, som kan
bioforgasses, hvorefter resten anvendes på landbrugsjord med
genanvendelse af fosfor og besparelse af C0 2
4

Recirkulering af organisk affald
i relation til skatteudspil
• Forbrændingsafgiften erstattes af en CO 2 afgift – stiger prisen på
forbrænding af vådt affald er det godt falder den - er det skidt!
• At brænde fosfor er direkte dårligt, da reserven er væk om 100 år
• Elektricitet, er af tekniske årsager mere værd end varme, hvis biogas
oprenses til naturgaskvalitet er det en smule usikkert, hvor den står i
konkurrencen
• Kulstoflagring i jord burde økonomisk og miljømæssigt være en god ide
• Spørgsmål: er CO 2 afgiften høj nok – til at gøre genbrug attraktivt?
5

Aktørsynspunkter på lovforslaget - aktørerne giver 5
minutters oplæg til debat
Jacob Simonsen, RenoSam
Svend Erik Jepsen, DI
Leif Mortensen, affald danmark
Jesper Koch, Dansk Energi
Bjarne Larsen, BGORJ
Helle Katrine Andersen, DANVA
Efterfølgende debat med salen

Skatteministeriets miljø- og
klimabombe
Miljø- og klimabombe
Jacob H. Simonsen
1. Forslaget tilskynder ikke til en bedre
energiudnyttelse
2. Afgiftsomlægningen vil få negative miljømæssige
konsekvenser
3. Vanskeliggøre en omstilling til fossil fri
energiforsyning
www.renosam.dk

Energieffektivitet
Energieffektivitetskrav til lyskilder (8. dec. 2008)
” Det er en rigtig god beslutning, som Danmark og
de øvrige medlemslande er nået frem til sammen
med Kommissionen. Ved gradvist at stoppe for
salg af almindelige glødepærer viser EU vejen
frem. Og selvom det kan virke småt, så er denne
stramning endnu et bidrag til, at EU kan nå sit mål
om 20 pct. energibesparelser i 2020”
Klima- og energiminister Connie Hedegaard
Modarbejder højere energieffektivitet
• Affaldsafgiften sættes op i takt med at energien
udnyttes bedre
• Vi skal tilskynde anlæggene til at producere mest
muligt energi af de ton affald, der indfyres i anlægget
• Positive overfor imødekommenhed overfor
røggaskondensering
www.renosam.dk
• Generelt problem - en energieffektivisering på 10 % vil
betyder en øget affaldsafgift på 20 kr. pr. ton.
www.renosam.dk

Negative miljømæssige konsekvenser
• Afbrænding af affald på kulfyrede kraftværker er
ikke underlagt samme krav til rensning
• Højere udledning af Kviksølv, Cadmium og Dioxin
• Fortynder os ud af problemerne – klart
tilbageskridt for miljøet
www.renosam.dk
www.renosam.dk

www.renosam.dk
www.renosam.dk

Fossilfrit samfund
”Den store vision er at udvikle et samfund og en
økonomi, som er fri for fossile brændsler som kul,
olie og gas. At vi omlægger produktion og forbrug
og skaber et fossilfrit samfund”
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (16. nov. 2008)
Omstilling til et nul fossilt samfund
• Vanskeliggøre udfasningen af kul
www.renosam.dk
• Illustreret ved et lille regnestykke
Hvis vi nu forudsætter, at:
• Affald kan substituere 7 - 10% kul
• Der skal anvendes 93 - 90% kul til at brænde affald
• 700.000 ton medforbrændes
• Behov for at brænde 6.300.000 - 6.510.000 ton kul
www.renosam.dk

Brancheforening for genanvendelse af
organiske restprodukter til
Jordbrugsformål
Indlægsholder
Bestyrelsesmedlem Bjarne Larsen
KomTek Miljø A/S
WWW.genanvendbiomasse.dk
DAKOFA 11 december 2008
Affaldsafgifterne til hovedeftersyn
Punkter fra vort høringssvar til Skatteministeriet
Grundidéen med at lave et samlet afgiftssystem for
energiproduktion støttes af BGORJ
Vor påstand:
Systemet må og skal sikre et reduceret CO 2 udslip og
øge genanvendelsen af vores resurser.
DAKOFA 11 december 2008
Affaldsafgifterne til hovedeftersyn
A-medlemmer
1

Punkter fra vort høringssvar til Skatteministeriet
Slam, organiske restprodukter og husdyrgødning bør
genanvendes i størst mulig omfang.
Genanvendelsen vil blive reduceret med det
nuværende forslag.
Vor påstand:
Med fjernelsen af miljøafgiften, vil det blive ”gratis” at
brænde vådt affald
DAKOFA 11 december 2008
Affaldsafgifterne til hovedeftersyn
Punkter fra vort høringssvar til Skatteministeriet
Ved at genanvende slam og gødning på landbrugsjord
frigives kulstof i disse produkter kun langsomt.
CO 2 gevinsten ved dette har Danmark allerede
indregnet som en CO 2 besparelse i forhold til Kyotoforpligtigelsen
Vor påstand:
Øges lagring af CO 2 ikke i dansk landbrugsjord,
kommer der en stor regning ved næste ”Kyoto
afregning”
DAKOFA 11 december 2008
Affaldsafgifterne til hovedeftersyn
2

Punkter fra vort høringssvar til Skatteministeriet
Forbrænding af slam og husdyrgødning vil øge CO 2
udslippet betydeligt, fordi energiforbruget af fossile
energikilder til at brænde disse affaldsfraktioner, vil
stige.
Vor påstand:
Det samlede energiforbrug til transport og tørring er
større end det der fås ved afbrænding
DAKOFA 11 december 2008
Affaldsafgifterne til hovedeftersyn
Punkter fra vort høringssvar til Skatteministeriet
Fosfor er en kritisk knap ressource, som skal
genanvendes for at sikre verdens fødevareproduktion.
Vor påstand:
Når organisk affald afbrændes sammen med andet
affald / brændselstyper, ødelægges chancen for
nogensinde at kunne lave en effektiv genanvendelse
af fosfor og andre næringsstoffer
DAKOFA 11 december 2008
Affaldsafgifterne til hovedeftersyn
3

Afslutning
Affaldsafgiften blev opfundet for at regulere
affaldsstrømmen mod miljørigtig håndtering……..
Kan miljøet og samfundet tåle at vi ændrer dette
system, og alene lader den umiddelbart billigste
behandlingsmetode bestemme affaldsstrømmen.
DAKOFA 11 december 2008
Affaldsafgifterne til hovedeftersyn
4

DANVA’s holdning til lovforslaget
vedr. ændring af affalds- og råstofafgiftsloven,
kulafgiftsloven og forskellige andre love
Af Helle Katrine Andersen, DANVA
DAKOFA konference ”Affaldsafgifterne til eftersyn”, 11. december 2008
Hvem er DANVA
Branche- og interesseorganisation for
vandforsyninger, spildevandsforsyninger og
kommuner (133)
Firma- og personlige medlemsskaber
Foreningens medlemmer
forsyner ca. 85 % af den danske befolkning
1
2
1

DANVA’s holdning til lovforslaget
Afgrænsning:
Lovforslaget i forhold til ændringen af
affaldsforbrændingsafgiften på
spildevandsslam og husdyrgødning
Fokus i dag:
forsyningernes slutdisponering af
spildevandsslam
Spildevandsforsyningernes virkelighed
Spildevandsslam til slutdisponering: ca. 140.000 ton TS / år
Samlet afgiftsprovenu slam: 40 mio. kr.
Affaldsafgifter på slam i dag
Udspredning på landbrugsjord: 0 kr./ton
Eksport til forbrænding (nyttiggørelse) 0 kr./ton
Forbrænding:
– Vådt slam: 330 kr./ton
– Termisk tørret slam:
eksternt renseanlæg 990 kr./ton
internt renseanlæg 1320 kr./ton
– Mekanisk tørret slam:
(f.eks. fra mineraliseringsanlæg) 330 kr./ton
3
4
2

Hvad ønsker vi
Stabil drift og forsyningssikkerhed
Mulighed for at kunne disponere med
fremtidssikrede løsninger
Bedre økonomisk mulighed for at vælge
mellem forskellige løsninger
Et reelt alternativ til landbrugsløsningen,
som både er økonomisk fornuftigt og
miljømæssigt bedre end eksport
Ikke alt slam på landbrugsjord
Slammet overskrider kvalitetskrav for et eller flere stoffer
Ingen landbrugsarealer i umiddelbar nærhed
Ønske om at tage særlige drikkevandshensyn eller andre
fødevaremæssige hensyn
Ønske om at gøre sig robust i forhold til markedsstrømninger
Spørgeskemaundersøgelse blandt
DANVA’s medlemmer
Dækker 58 % af befolkningen
Vand i tal
DANVA’s benchmarking og statistik 2008
6
5
3

Krav om effektivisering af vandsektoren
Ny Vandsektorlov
- selskabsgørelse af forsyninger
- indførelse af prisloft
øget fokus på økonomi
Økonomisk incitament til at vælge løsninger,
hvor slam enten nyttiggøres som energiressource
eller hvor slamresten genanvendes i produktion af
f.eks cement, beton eller vejbelægning
eller eksport ?
DANVA’s holdning til lovforslaget
DANVA bifalder en fjernelse af
affaldsforbrændingsafgiften på spildevandsslam,
som vil skabe:
Perspektiver for udvikling
af ny dansk miljøteknologi
Mulighed for opbygning af beredskab
Incitament til mere hensigtsmæssige
løsninger til nyttiggørelse af
spildevandsslam i stedet for eksport
for det slam der ikke kan
eller ikke ønskes
udbragt på landbrugsjord
7
8
4

2. session: Erfaringer med og forslag til andre afgiftssystemer
Svenske erfaringer med CO2-relateret forbrændingsafgift
v/ Håkan Rylander, SYSAV

1
2
Svenska erfarenheter med CO2-relaterad
avfallsförbränningsskatt
Håkan Rylander, VD
SYSAV, Sydskånes Avfallsaktiebolag
Den svenska
avfallsförbränningsskatten:
FIASKO!
1

3
4
Utveckling av avfallsförbränning
Källa: Avfall Sverige
2

5
6
Dioxin till luft från avfallsförbränning
16 000 000
14 000 000
12 000 000
10 000 000
8 000 000
6 000 000
4 000 000
2 000 000
0
Källa: Avfall Sverige
1985 1990 1995 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Energiprod. MWh Förbränning, ton Dioxin (till luft), g
Avfallsförbränningsskatten
Trädde i kraft juli 2006 och omfattar enbart hushållsavfall
Det som beskattas är det fossila kolet i avfallet
Schablon 12,6 vikt% fossilt kol
(även om det är en utsorterad träfraktion)
120
100
80
60
40
20
0
3

7
8
Skattens komponenter
Skatten består av två komponenter:
Energiskatt 162 kr/ton fossilt kol (2009)
Koldioxidskatt 3869 kr/ton fossilt kol (2009)
Med schablonen 12,6 % fossilt kol i hushållsavfall blir den
maximala skatten 508 kr/ ton hushållsavfall
Skattenedsättning vid elproduktion
Allt bränsle som direkt går åt till elproduktionen är skattebefriat
(1 % elverkningsgrad ger att 1 % av bränslet är skattebefriat)
Vid 5 % elverkningsgrad fås följande effekter
Energiskatten tas bort
Koldioxidskatten sätts ner till 79 %
Vid 15 % elverkningsgrad
Koldioxidskatten nedsatt till 21 %
4

9
10
600
500
400
300
200
100
0
508kr
Förbränningsskatt 2009
483kr
375kr
Förbränningsskatt 2009
Grundförutsättningar 2009:
Energiskatt 162 kr/ton fossilt kol
CO2-skatt 3 869 kr/ton fossilt kol
87kr 80kr 74kr
0% 5% 10% 15% 20% 25%
Källa: Avfall Sverige
Elverkningsgrad
Orättvis
• Slår endast mot förbränning av hushållsavfall
• Enbart värmeproduktion ”bestraffas”
• Beskattning av rena biobränslen
• Skatteavdrag vid direktleverans till industri
5

11
12
• Avfallsmängden minskar inte
• Inga effekter på hushållsnivå
• Ingen ökad källsortering
Styreffekter?
• Ingen ökad materialåtervinning
• Marginell ökning av biologisk behandling av matavfall
Styreffekter?
MINSKAD DEPONERING? NEJ!
LÄGRE CO2-EMISSIONER? NEJ!
MINSKADE UTSLÄPP? NEJ!
Viss styrning mot el-produktion, men bättre effekt med el-certifikat!
6

13
14
Konsekvenser
• Teknisk suboptimering av förbränningen på grund av skatten
• Skattedrivna transporter
• Skatteplanering
• Värmeproduktion trängs ut till förmån för kraftvärmeproduktion
Erfarenheter
• Skatteintäkten för närvarande ca 300 miljoner sek/år
• Förbränningsskatten (perfekt) fiskal skatt
• Saknar i stort sett styreffekt, med undantag för
energiomvandlingssektorn, men…
• El-certifikat för avfall skulle ge ännu starkare kraftvärmeeffekt
7

15
16
Utredning
En utredning om skatten är tillsatt av regeringen och ska vara
färdig den siste februari 2009
Om skatten
Om nödvändigtvis skatt, platt, till exempel
100 sek/ton avfall till förbränning plus el-certifikat
för att ge incitament till kraftvärmeproduktion.
8

17
SVENSKA
AVFALLSFÖRBRÄNNINGS-
SKATTEN ETT FIASKO?
JA!!
9

2. session: Erfaringer med og forslag til andre afgiftssystemer
Norske erfaringer med emissions-relaterede affaldsafgifter
v/ Håkon Jentoft, Avfall Norge

Norske erfaringer med emissionsrelaterede
affaldsafgifter
Avfall Norge
2
Håkon Jentoft
Direktør Avfall Norge
• Interesseorganisasjon for avfallsbransjen
• Stiftet i 1986
• Dekker 95% av Norges befolkning gjennom
medlemmene (kommuner og interkommunale selskaper)
• 5 ansatte i sekretariatet, flere på prosjekter
• Styre, fagstyre og arbeidsgrupper
1

Hvordan håndteres norsk avfall ?
1. Avfallsmengdene øker
– og de har økt kraftig
de siste årene
2. Vi sender mindre til
deponi (men siste året
har mengden økt)
3. Og vi gjenvinner stadig
mer.
3
Behandling av avfall 2006
4
1. Avfallsmengdene øker – og de har
økt kraftig de siste årene (6 % fra
2006-2007)
2. Vi sender mindre til deponi (men
siste året har mengden økt)
3. Og vi gjenvinner stadig mer.
4. Avfall på avfallsanlegg er det vi som
bransje håndterer daglig.
– Dette utgjør ca. 6 millioner tonn
avfall
5. Målet er å redusere mengden som
går til deponering.
6. Avfall Norge mener også at
restavfall bør behandles i Norge.
2

Forbud mot deponering av
nedbrytbart avfall
• Klimatiltak, skal gjelde fra 1.7.2009
• Forbudet vil skape behov for ny
alternativ kapasitet for vel 1 million
tonn avfall årlig.
– Det meste til forbrenning
– Resten til biologisk og
materialgjenvinning
• Norge mangler infrastruktur, behov
for overgangsordninger i noen år
5
Forbrenningsavgift - bakgrunn
• Avgift på sluttbehandling av avfall ble innført
01.01.1999.
• Formål med avgiften var:
1. prise miljøskadelige utslipp fra sluttbehandling av avfall. Avgiften er derfor
beregnet ut fra miljøkostnader ved utslipp av metan og sigevann fra deponi
og miljøgifter og klimagass fra forbrenning.
2. I tillegg antok Stortinget at økt pris på å levere avfall til sluttbehandling vil få
husholdninger, kommuner og næringsliv til å velge større grad av
kildesortering og materialgjenvinning av avfall.
3. Avgiften skulle stimulere til økt energiutnyttelse ved forbrenning av avfall.
6
3

Bakgrunn
Både for avfall til deponi og til forbrenning var avgiften
opprinnelig en tonnbassert avgift.
• For deponi er avgiften i 2008 kr. 434 (høy standard)
og kr. 566 (lav standard)
• Avgiften blir revidert med innføring av deponiforbud
• For forbrenning var avgiften frem til 2004 differensiert
etter energiutnyttelsesgrad:
• 100 % energiutnyttelse ca. kr. 85
• 0 % energiutnyttelse ca. kr. 300
7
Utslippsavgift
• Avgift på sluttbehandling av
avfall til forbrenning ble endret
01.07. 2004. Den ble da gjort om
til en utslippsavgift.
• Opprinnelige forslag var en
utslippsavgift. Dette skulle
suppleres med et tilskudd for
levert energi. Tilskuddet ble
stoppet av pga strid med EUregelverk
(!) for statlige
subsidier. Derfor en ren
utslippsavgift uten
energistimulering.
8
4

Avgiftsnivå 2008
• støv kr 0,638 pr. gram
• HF kr 22,56 pr. gram
• HCl kr 0,113 pr. gram
• NO x kr 0,017 pr. gram
• SO 2 kr 0,018 pr. gram
• Hg kr 30,52 pr. gram
• Cd kr 58,71 pr. gram
9
• Pb kr 70,10 pr. gram
• Cr kr 41,11 pr. gram
• Cu kr 0,34 pr. gram
• Mn kr 105,04 pr. gram
• As kr 10,74 pr. gram
• Ni kr 10,28 pr. gram
• dioksiner kr 2.598.300 pr. gram
Satsene baserer seg på miljøkostnadsvurderinger gjort i 1998
For CO2 er avgiften kr. 60,53 pr tonn innveid avfall til anlegget.
Denne ble øket i 2008 fra kr. 41 pr tonn til dagens nivå. Dette ble
begrunnet i at avgiften skulle være på samme nivå som andre
CO2 avgifter knyttet til energi.
Satsene ellers er oppjuster etter generell prisstigning
Beregningsgrunnlaget
Både Avfall Norge og andre har funnet ut at miljøkostnadsberegningene for en del av
stoffene er/var feile. Eks:
• KROM: Beregninger utført med tilsvarende metodikk som ved fastleggelse av
utslippsavgiftene (riktignok med nyere utgave av LCA-verktøyet) tyder på at
utslippsavgiftssatsen for krom skulle vært 14 kr/kg istedenfor 559 kr/kg. Dette ble
det tatt hensyn til og satsen redusert fra 604 kr. pr gram til 41 kr pr gram.
• HF: Bakkekonsentrasjonsbidrag for HF fra et typisk avfallsforbrennings-anlegg er
på mindre enn 0,5 % av luftkvalitetskriteriet angitt av SFT og Folkehelseinstituttet,
og mindre enn 1 % av guideline for årsmiddel angitt av WHO. Anvendes
utslippsavgiftssatsen for HF for Hydro Sunndals (aluminiumsverk) utslipp av
fluorider, blir utslippsavgiften for 2004 på 1,8 milliarder. Dette tyder på at
avgiftssatsen for HF er satt altfor høyt i forhold til faktiske miljø- og
helsekostnader knyttet til utslippet. Dette er det ikke tatt hensyn til og avgiften er
ett vår mening altfor høy.
10
5

Erfaring fra et av Avfall Norges medlemmer (2006)
11
Eksempel på fordeling av kostnader pr. utslippsparameter
Støv
Hg
Cd
Pb
Cr
Cu
Mn
Ni
As
Dioksiner
SO2
HF
HCl
NOx
CO2
Som fordelingen viser
betyr CO2 andelen mest,
dette uten at det tas
hensyn til det fossile CO2 utslippet som erstattes
hos energikunden og uten
at CO2 andelen kan
påvirkes (tonnbasert). For
dette medlemmes del
erstattes CO2 utslipp fra
forbrenning av 16 –
19.000 tonn tungolje i året.
Deretter er det NOx som
betyr mest for den totale
utslippsavgiften.
Erfaringer fra utslippsavgiften
Hvor mye betaler norske
forbrenningsanlegg i
utslippsavgift:
• Omregnet til avgift pr tonn avfall
inn til anleggene varierer
avgiftsbetalingen fra ca. kr. 60 til
kr. 100. pr tonn avfall
• Sum avgift har vært synkende.
Dette pga. reduksjon av utslipp.
12
6

Utslippsavgift - oppsummering
1. Stabilitet – vi kan forutse avgiftsnivå fra år til år.
2. Endringer av avgiftsnivå kommer som en følge av vurdering av
miljøkostnadsberegninger
3. Konkurransenøytral – alle anlegg som brenner avfall (utslippstillatelse
etter forbrenningsforskriften) – betaler avgift.
4. Ingen stimulering til energiutnyttelse av energien i avfallet. Avfall Norge
har foreslått å gjøre CO2 delen av avgiften avhengig av
energiutnyttelse. Dvs 100 % energiutnyttelse – 0 avgift, ingen
energiutnyttelse 100 % Co2 avgift.
5. Reduserte utslipp fra anleggene – optimalisering av renseprosesser.
6. Innføring av kontinuerlige målinger
13
Utslippsavgift oppsummering
• Ingen bransje ønsker en avgift,
uansett. Men, avgiften i seg
selv har fungert.
• Problemet er når avgifter
innføres i et land og ikke i et
annet. Markedet for
behandling av restavfall er
internasjonalt, 200-300.000
tonn avfall går i dag fra Norge
til Sverige.
14
7

Hva så med det danske forslag?
Forsiktig Håkon, forsiktig
med at kommentere
andre lands
avfallspolitikk.
Men noen kommentarer
kan jeg forsøke meg på:
15
Hva så med det danske forslag?
1. Formålet med avgiften er å skattlegge energiproduksjon (eller er det energi
forbruk?)
2. Man skattlegger altså resultatet av en gjenvinningsprosess – interessant!
3. Er Skatteministeriet uenig med at avfall inngår som en del av den fornybare
energi som skal erstatte annen energiproduksjon? I andre land utvikles det
styrelsesmidler som skal stimulere til økt produksjon av energi fra avfall, går
Danmark i motsatt retning?
4. Avgiften skal bli energinøytral, dvs samme avgift for alle typer fossile brensler
(Det samme som den norske avgift).
5. Ønsker Skatteministeriet å stimulere til å brenne avfall med minst mulig
energiinnhold?
6. Skatteministeriet påpeker at omleggingen vil føre til at plast vil bli
materialgjenvunnet pga høyt energiinnhold. Har skatteministeriet noen formening
om dette påvirker for eksempel måloppnåelse i Emballasjedirektivet?
7. Ønsker Skatteministeriet at avfall med lavere energiinnhold, som for eksempel
papir i større grad skal brennes?
16
8

17
Takk for oppmerksomheten
Haakon.jentoft@avfallnorge.no
www.avfallnorge.no
9

2. session: Erfaringer med og forslag til andre afgiftssystemer
Økologisk Råds forslag og ideer til økonomiske instrumenter
på affalds- og miljøområdet
v/ Christian Ege, Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd
Økonomiske instrumenter på
affalds- og miljøområdet
Dakofa, 11.12.08
Grundlæggende principper
Mere skat på det vi vil begrænse (forurening)
– mindre skat på det vi vil have mere af
(arbejde)
Grønne skatter effektive til adfærdsændring
Kan vi korrigere markedet?
Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter
Skal man kunne betale sig fra at forurene?
Er forbud bedre? To slags grønne afgifter
Kan det offentlige baseres på provenu fra
grønne afgifter?
Christian Ege, formand – 25.1.2006
Det Økologiske Råd
Det Økologiske Råd
1

Nationalt kontra internationalt
EU er næsten handlingslammet på afgifter
Kvotehandel – erstatter det afgifter?
National – EU – globalt
Kan vi have højere grønne afgifter i DK end i
EU? End i verden?
DK har ikke vandkraft og A-kraft. Derfor må
vi gøre noget ekstra ift. klima
Christian Ege, formand – 25.1.2006
Ny politisk situation
Siden 2001 skattestop. Regeringen har ikke
haft tiltro til grønne afgifter.
Beholdt eksisterende afgifter, men udhulede
størrelsen via manglende regulering
2007: energiafgifter indexreguleres – ikke
miljøafgifter, f.eks. Affaldsafgift
2008: regeringen åbner for grøn
skattereform – skattestop sættes på pause i
foråret 2009
Skattekommissionen skal komme med
forslag til grønne skatteomlægninger
Christian Ege, formand – 25.1.2006
Det Økologiske Råd
Det Økologiske Råd
2

DØRs forslag
Øgede grønne skatter inden for:
-Bygninger: grøn ejendomsskat
-Husholdninger: højere afgifter på olie, gas,
el. Bundfradrag?
-Transport: kørselsafgifter, diff. reg.afg.
-Landbrug: afgift på ikke forgasset gylle?
-Andre erhverv: øgede afgifter på energi og
CO2 -Produkter: differentieret moms eller støtte?
Christian Ege, formand – 25.1.2006
Affald
-Ingen moms på reparation – eller tilskud
Kan fremme affaldsforebyggelse
Affaldsafgift:
Bør hæves – for at motivere til genbrug/forebyg.
Regeringens forslag vil fremme forbrænding af
affald på kraftværker:
Risikerer at føre til øget udslip af tungmetaller
og dioxin, både med røggas og via
restprodukter – samt mere deponering af
flyveaske og slagger
Christian Ege, formand – 25.1.2006
Det Økologiske Råd
Det Økologiske Råd
3

Affald
Vil straffe øget energieffektivitet med højere
afgift
Kan fjerne motivation til at indrette anlæg med
størst mulig energieffekivitet
Også et problem hvis det fører til øget
afbrænding af husdyrgødning – næringsstoffer
vil gå tabt og tilførsel af organisk stof til jorden
reduceres
Christian Ege, formand – 25.1.2006
Registreringsafgiften
Nordisk rapport: Biler er dyrest i Danmark og
Norge
Sverige har ingen registreringsafgift - Finland har
en ganske lille
Registreringsafgiften bruges i DK, SF og N til at
fremme biler med lavere CO 2 -udslip
Størst differentiering i Norge - virker for Toyota
Prius – ikke i Danmark
Biler med stort brændstofforbrug er dyrere i Norge
end i Danmark
Bilerne med lille brændstofforbrug er tættere på
samme pris i Danmark og Norge
Christian Ege, formand
Det Økologiske Råd
Det Økologiske Råd
4

kg.
Bilerne er blevet tungere
Christian Ege, formand
240
220
200
180
160
Gennemsnitlig egenvægt for nyregistrerede personbiler pr. halvår
1400
1300
1200
1100
1000
Christian Ege, formand
1. halvår 2000
2. halvår 2000
1. halvår 2001
2. halvår 2001
1. halvår 2002
2. halvår 2002
1. halvår 2003
2. halvår 2003
1. halvår 2004
2. halvår 2004
1. halvår 2005
1. halvår 2006
Benzinb., husholdninger Benzinb., erhverv
Dieselb., husholdninger Dieselb., erhverv
Nye bilers CO 2-udledning – gns.
140
DK 2000
120
DK 2007
100
1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Benzinbiler, g CO2/km
SV 2005
NO 2007 FI 2008
Det Økologiske Råd
Danmark
Finland
Island
Norge
Sverige
Det Økologiske Råd
5

240
220
200
180
160
140
Christian Ege, formand
Nye bilers CO 2-udledning – gns.
120
DK 2007
100
1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Dieselbiler, g CO2/km
Brændstofpris og -afgift
NO 2007 FI 2008
Danmark
Finland
Island
Norge
Sverige
Det Økologiske Råd
De danske afgifter på benzin og diesel er betydeligt lavere end de
tyske, men udsalgspriserne er næsten de samme, dvs. avancen er
højere i DK
Kunne DK hæver afgifterne til tysk niveau uden væsentlig
grænsehandel?
Christian Ege, formand
Det Økologiske Råd
6

Mest adfærdsændrende afgifter
Rapporten peger på:
Afgifter knyttet til aktive købshandlinger er mest
adfærdsregulerende
Registreringsafgift påvirker antal af biler, og -
hvis den er differentieret - også bilernes
brændstoføkonomi
Kræver dog afgift af en vis størrelse – den
svenske afgift op til 1990 havde ringe effekt
Årlig (grøn) ejerafgift har ringe effekt både på
modelvalg og skrotningstidspunkt
Christian Ege, formand
Lette og tunge køretøjer
Brændstofafgifter har betydning for
kørselsomfang og til en vis grad valg af
bilmodel
Reg.afgift i DK, N og Fi er blevet differentieret
efter brændstofforbrug – relativt hurtig virkning
– fremme af mere brændstoføkonomiske biler
Erhvervskøretøjer, herunder taxa: i dag ringe
incitamenter til at spare CO2 I DK er der en fast, lav registreringsafgift for
køretøjer over 2,5t. Ingen grøn ejerafgift
Differentieret dieselafgift efter svovlindhold
udfasede hurtigt diesel med højt svovlindhold
Christian Ege, formand
Det Økologiske Råd
Det Økologiske Råd
7

Differentieret registreringsafgift
Der bør arbejdes videre med differentiering af reg.afgiften
Biler der kører kortere end hhv. 16 (benzin) og
18 (diesel) km/l straffes med 1.000 kr mere i
reg.afgift pr. km
Biler, der kører længere, belønnes med 4.000 kr
mindre i reg.afgift
Begge kunne øges til f.eks. 6.000 kr/km
Større belønning til de, der kører særligt langt –
mindst 23 km/l
Afskaffelse af gulpladeordning – eller
reserveres for momsregistrerede firmaer
Christian Ege, formand
Trængselsafgift
Trængselsafgift virker, hvis den kombineres
med udbygning af kollektiv trafik – som i
Stockholm og London, hvor den har til formål at
mindske biltrafikken
Der bør indføres trængselsafgift – og
roadpricing når teknikken er klar. Holland:
Tunge køretøjer 2011, personbiler 2015/16
Det vil sikre at erhvervskørsel og anden
nødvendig kørsel faktisk kan komme frem
Kan indføres som ekstraafgift – mod lettelse i
personbeskatning – eller modregnet i grøn
ejerafgift og delvist reg.afgift
Christian Ege, formand
Det Økologiske Råd
Det Økologiske Råd
8

Andre afgifter og fradrag
Der skal gøres mere for at sikre partikelfiltre –
reg.afgift efter CO 2 -udslip fremmer
dieselkøretøjer
Højere afgifter på benzin og diesel – i DK til tysk
(og svensk) niveau.
Christian Ege, formand
Tak for opmærksomheden!
Christian Ege, formand – 25.1.2006
Det Økologiske Råd
Det Økologiske Råd
9