VEGETARISK LØRDAG - Nyt fra Hare Krishna

Srila Prabhupadas side
I Bhagavatams lys, 3
Dette er tredje afsnit i oversættelsen af Light of the Bhagavata, som Srila Prabhupada
skrev i 1961. Hvert vers illustreres af et maleri af den kinesiske malerinde
Madame Li.
Tekst 9
en fornøjelse at være en elsket søn i en sådan
Et naturskønt sceneri af grønne rismarker vaisya-familie. Nanda Maharaja var en stor be-
varmer den fattige agerbrugers hjerte, men skytter af køer, og som Nanda Maharajas mest
bringer mørke over ansigtet hos kapitalisten, elskede søn plejede Herren Sri Krishna at passe
der lever af at udnytte de fattige bønder. Sine fars dyr i de omkringliggende skove. Herren
Krishna ønskede igennem Sit personlige
eksempel at lære os værdien af at beskytte
køer. Nanda Maharaja skulle have haft
900.000 køer, og på Herren Sri Krishnas
tid for omkring 5.000 år siden var den egn,
der var kendt som Vrindavana, oversvømmet
af mælk og smør. Derfor er agerbrug
og kobeskyttelse Guds givne professioner
for menneskeheden.
Formålet med handel er kun at transportere
overskudsprodukter til steder, hvor
der er mangel på landbrugsvarer. Men når
købmændene bliver for grådige og materialistiske,
slår de sig på handel og industri i
stor stil og lokker den fattige bonde til snavsede
industribyer med et falskt håb om flere
penge. Fabrikanten og kapitalisten vil ikke
have bonden til at blive, hvor han bor, og
være tilfreds med sine landbrugsprodukter.
Når bønderne glædes over afgrøder af korn i
overflod, bliver kapitalisten tung om hjertet.
Ikke desto mindre er det virkelige faktum,
at menneskeheden bør gøre sig afhængig af
Med godt regnvejr florerer bondens jord- jordbrug og ernære sig af landbrugsprodukter.
brugserhverv. Agerbrug er den ædleste profes- Ingen kan fremstille ris og hvede i store
sion. Det gør samfundet lykkeligt, velhavende, jernfabrikker. Fabrikanten må selv tage ud til
ærligt og, med henblik på et bedre liv efter landsbyerne for at købe det korn, han på ingen
døden, åndeligt avanceret. Vaisya-samfundet måde kan producere i sin fabrik. Den fattige
eller handelsstanden står for denne profession. bonde låner penge fra kapitalisten og sælger sine
I Bhagavad-gita beskrives vaisyaerne som de produkter til underpris. Når der dyrkes rigeligt
naturlige agerbrugere, beskyttere af køer og med korn, bliver bønderne økonomisk stærke,
handelsfolk generelt. Da Herren Sri Krishna og kapitalisten bliver mismodig over ikke at
inkarnerede Sig i Vrindavana, var det Ham kunne udnytte dem.
-3-