Sten og stoffer - Naturvejlederforeningen i Danmark
Sten og stoffer - Naturvejlederforeningen i Danmark
Sten og stoffer - Naturvejlederforeningen i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Leg med geol<strong>og</strong>i<br />
At lege sig frem til at forstå et<br />
emne er en kendt <strong>og</strong> effektiv<br />
metode, men der har kun<br />
været få emner i spil ved formidling<br />
af geol<strong>og</strong>i . Her præsenteres<br />
en række forslag .<br />
Geol<strong>og</strong>iforsøg kan groft deles op i udeforsøg,<br />
som helst ikke kræver strøm <strong>og</strong><br />
sårbare instrumenter, men skal være<br />
mobile <strong>og</strong> vandfaste, <strong>og</strong> så indeforsøg,<br />
der er det modsatte. Forsøgene kan opdeles<br />
i temaer, der typisk følger de klassiske<br />
geol<strong>og</strong>iske emner.<br />
Fossiler<br />
Fossiler synes de fleste er spændende.<br />
For omkring 500 kr kan man lovligt<br />
købe en hollandsk eller sibirisk kindtand<br />
fra en mammut, <strong>og</strong> sammen med<br />
en plasticmammut af mærket Schleich<br />
har man et hit. Man kan fortælle om<br />
mammut kontra nutidens elefant, hulemalerier,<br />
levevis på Mammutsteppen,<br />
frosne mammutfund i Sibirien hvor<br />
man har prøvet at spise kødet, DNAanalyser<br />
mm.<br />
Velegnede er <strong>og</strong>så danske fossiler af flint<br />
fra Kridttiden. Raslesten, der er den forstenede<br />
svamp Plinthosella resonans,<br />
vækker undren. Vættelys er gode til at<br />
fortælle om blæksprutterne, der steg op<br />
<strong>og</strong> ned i vandet som nutidens ubåde<br />
med ballastvandtanke.<br />
Figur 1: En mammuttand, købt fra Holland eller Sibirien, er et sikkert<br />
hit til geol<strong>og</strong>iformidling. Foto: Gunnar Larsen, 2004.<br />
NATUR vejleder • 15. årg. • nr. 2 • 2006<br />
For billige penge kan man i stenbutikker<br />
købe kulaftryk af blade fra bregne <strong>og</strong><br />
tempeltræ, Gingko, <strong>og</strong> sammen med minibregne<br />
<strong>og</strong> –gingko i potte til ca. 30 kr<br />
kan man fortælle om de primitive planter.<br />
Gingko er et ”levende fossil”, som<br />
fra 1692 dukkede op som levende eksemplarer<br />
i Østasien. Man kan <strong>og</strong>så<br />
supplere med grene af vandgran eller<br />
padderokker fra grøftekanten.<br />
Støbning<br />
Fossilerne kan suppleres med fremstilling<br />
af egne fossiler. I en hobbyforretning<br />
køber man brun modellervoks,<br />
terrakottaler eller rød alabastergips. I<br />
voks <strong>og</strong> ler laves der aftryk med muslinger<br />
<strong>og</strong> snegle, <strong>og</strong> i gipsen støbes muslinger,<br />
snegle, bregne- <strong>og</strong> gingkoblade. Det<br />
oprørte gips hældes halvt op i en form<br />
<strong>og</strong> genstanden smøres med vasseline <strong>og</strong><br />
lægges oveni. Når gipsen er tør smøres<br />
hele fladen med vasseline, <strong>og</strong> formen<br />
fyldes helt op med den flydende gips.<br />
Hvis man laver 2 kanaler i formen, kan<br />
man lave afstøbning af hulrummet med<br />
smeltet bly, stearin mm. For de avancerede<br />
kan man i fiskeriforretninger købe<br />
silicone til samme støbeproces. Lægges<br />
siliconeformen i petroleum, vil den vokse<br />
mærkbart i størrelse.<br />
Fremstilling af egen sandsten er <strong>og</strong>så<br />
mulig. En overskåret plastflaske fyldes<br />
med skiftende lag af sand, grus <strong>og</strong> sten,<br />
hvor n<strong>og</strong>le lag har muslingeskaller. Der<br />
fyldes efter med flydende gips eller polyfilla,<br />
<strong>og</strong> når den er størknet skæres<br />
plasticen væk. Med en hammer kan<br />
man så gå på fossiljagt i hinandens sten.<br />
Forsøget er godt til at forklare, hvorfor<br />
det kun er i sedimentære bjergarter som<br />
sand, kalk, ler der findes fossiler. De er<br />
ikke dannet under højt tryk <strong>og</strong> temperatur<br />
som granit <strong>og</strong> gnejs, så fossilerne er<br />
ikke blevet udslettet.<br />
Af geol<strong>og</strong> Gunnar Larsen<br />
Fyns Amt<br />
Gunnar Larsen har prøvet<br />
lidt af hvert:<br />
Nationalkomiteen for Geol<strong>og</strong>i<br />
- Fagredaktør på tidsskriftet<br />
Aktuel Naturvidenskab<br />
- Formidlingsprojekt ”Geol<strong>og</strong>iforsøg”<br />
sponsoreret af<br />
Dansk Naturvidenskabsformidling.<br />
- Redaktør på b<strong>og</strong>en ”Naturen<br />
i <strong>Danmark</strong>, bind 1: Geol<strong>og</strong>i”<br />
hos Gyldendal<br />
- Tidligere redaktør på Geol<strong>og</strong>iskNyt.<br />
- Tidligere fagdatacenter for<br />
råstofgeol<strong>og</strong>i under Miljøministeriet<br />
- SedimentSamarbejdets<br />
Styregruppe, Aarhus Universitet.<br />
- Tidligere arbejdsgruppe<br />
om bevarelse af geol<strong>og</strong>isjke<br />
profiler under Skov- <strong>og</strong> naturstyrelsen.<br />
- forfatter til b<strong>og</strong>en ”Geol<strong>og</strong>isk<br />
Set - Fyn <strong>og</strong> Øerne” fra<br />
Ge<strong>og</strong>rafforlaget.<br />
9
Change language