Sten og stoffer - Naturvejlederforeningen i Danmark

Ved Henninge Nor kan den arkimediske snegl endnu ses i betonkummen bag pumpehuset. Ved opførelsen i
1911-13 kunne sneglen både trækkes af en vindmotor og en råoliemotor afhængigt af vejrlig og vandstand.
Udnyttelsen af arealet er delvist opgivet. Her kunne en man ved en beskeden vandstandshævning og en kollektiv
naturplan med ekstensiv græsning skabe et fabelagtigt naturområde på kulturteknikkens præmisser.
38
Fra omkring 1900 erstattedes mange
hollandske møller af de mindre pasningskrævende
vindmotorer, der samtidig
havde større nyttevirkning. Flere
steder blev vindmotorerne suppleret
med en eksplosionsmotorer (råolie, petroleum,
diesel), som kunne sikre
pumpningen i vindstille perioder (fx
Klinte Strand og Henninge Nor). De
gamle kul-slugende dampanlæg blev efterhånden
også udskiftet med eksplosionsmotorer
i begyndelsen af det 20.århundrede.
I 1930erne blev elmotorerne
introduceret, men de slog først for alvor
igennem efter 1940, hvor regeringen
vedtog landvindingsloven, der gav betydelige
tilskud og favorable lån til fornyet
afvanding. Selvom afvandingen allerede
havde pågået i mere end 100 år var det
først under og efter 2. verdenskrig af
den våde natur gik afgørende tilbage.
Selv de mest marginale vådområder
blev gjort fysisk egnede til maskinkørsel
og korndyrkning, på trods af, at jordbundskvaliteten
var elendig.
Storke elsker pumpestationer
Vi ønsker at styre udviklingen af den
nye våde natur og helst genskabe den
naturlige hydrologi.
Nørreballe Nor: Den lille uprætentiøse pumpestation i røde mursten er den mest almindelige. Den er typisk
opført 1940erne og 1950erne med en elektrisk skrue- eller centrifugalpumpe som automatisk sætter
i gang når vandstanden nærmer sig 1 meter under markniveau. Siden fotoet blev taget i 2001 er der
gennemført et vådområde-projekt i forbindelse med vandmiljøplan II.
Hvorfor ikke udnytte det gamle kulturtekniske
design og den fulde afvandingskontrol
mere aktivt og ganske enkelt
hæve vandstanden lidt mindre
drastisk.
Konvertere agerland til eng og våd eng,
men undgå den totale oversvømmelse.
Det er måske dyrere pga. vedligehold,
græsning mv., men vil som regel også
skabe en langt mere spændende og
mangfoldig natur. Samtidig muliggøres
en funktionel bevaring af det kulturtekniske
anlæg og ofte også værdifulde
plantesamfund. En mere skånsom vedligeholdelse
af grøfter og kanalnetværket
kan integreres som miljøvenligt plejetiltag.
Kobbersneppen, viben og storken
ville blive glade, og pumpestationen
kunne således revitaliseres og blive et
naturvenligt symbol på sikringen af biotopernes
levedygtighed. Ligesom den
kulturtekniske viden både kan bruges til
afvanding og genopretning, så kan anlægget
også både levere intensivt agerland
og ekstensive våde enge. Det er et
politisk valg. Vi kan sagtens skabe mere
natur i kulturlandskabet og samtidig integrere,
tage hensyn til de historiske
spor som er blev konstrueret med henblik
på afvanding. o
NATUR vejleder • 15. årg. • nr. 2 • 2006