Sten og stoffer - Naturvejlederforeningen i Danmark
Sten og stoffer - Naturvejlederforeningen i Danmark
Sten og stoffer - Naturvejlederforeningen i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Møllen ved Saltbæk Vig er den eneste tilbageværende af tre møller, der opførtes i 1870erne som supplement<br />
til dampmaskinen. Møllerne blev projekteret af digeinspekør Carstensen, som <strong>og</strong>så tegnede<br />
fire møller på Nordfyn, der alle er bevaret. Afvandingen af den dybe <strong>og</strong> sandede Saltbæk Vig mislykkedes.<br />
Selvom der endnu afvandes til ca. –2 meter er det af meste af arealet vanddækket, omkranset<br />
af strandenge <strong>og</strong> tilgroet ”jagt-natur”.<br />
Den nye monotone natur<br />
Alle landvindinger er ikke ens <strong>og</strong> lige<br />
naturfjendske. Den lange landvindingsepoke<br />
har afsat mange forskelligartede<br />
spor i de våde landskaber <strong>og</strong><br />
skabt mange nye levesteder, fx særegne<br />
plantesamfund, som i højere grad kunne<br />
indtænkes i en vådområde-sag <strong>og</strong><br />
være bærende for hele designet af det<br />
nye, vådere landskab. Det er ingen hemmelighed,<br />
at man ofte oversvømmer<br />
vigtige botaniske lommer, som kunne<br />
være spredningscentre for det nye vådområde.<br />
Mange af de fuglearter vi ønsker<br />
skal komme tilbage <strong>og</strong> etablere robuste<br />
bestande er ligeglade med blank<br />
vand. De vil have strandenge <strong>og</strong> ferske<br />
enge, dvs. ekstensiv udnyttelse i form af<br />
græsning eller høslæt. Men kreaturer er<br />
dyre i drift, <strong>og</strong> i planlægningen går vådområdets<br />
evne til at fordampe kvælstof<br />
ofte forud for enhver anden prioritering.<br />
Og det giver på sigt n<strong>og</strong>le meget ensartede<br />
– ja, man fristes til at sige monotone<br />
- nye vådområder med de faste in-<br />
NATUR vejleder • 15. årg. • nr. 2 • 2006<br />
gredienser: en dominerende vandflade,<br />
lidt rørsump, en sti, et bænkesæt <strong>og</strong> et<br />
fugletårn. Hurra! Hvis man er heldig får<br />
pumpestationen lov til at stå, men det er<br />
nu bedst, hvis dette skæmmende symbol<br />
på industrisamfundets økol<strong>og</strong>iske<br />
tankeløshed bliver molesteret. Det samme<br />
gælder lignende kulturtekniske bygværker<br />
som sluser, styrt, kanaler, dræn,<br />
dæmninger osv.<br />
Pumpestationens entre<br />
De første pumpestationer herhjemme<br />
var hollandske møller som trak en arkimedes<br />
snegl. Den tidligste kendes fra<br />
slutningen af 1600-tallet ved Nylandsmosen,<br />
men hovedparten blev opført i<br />
anden del af 1800-tallet under den store<br />
landvindingsbølge (fx Stokkeby Nor <strong>og</strong><br />
Tjæreby Vejle). Dampmaskinerne blev<br />
taget i anvendelse fra 1850erne, oftest<br />
ved større <strong>og</strong> dybere landvindinger,<br />
hvor møllerne var utilstrækkelige (fx<br />
Kolindsund <strong>og</strong> Lammefjorden).<br />
Vindmotoren ved Nørreby Hals er blandt de få tilbageværende som er opført<br />
til vandløftning <strong>og</strong> stammer fra de første årtier af 1900-tallet. Ved foden<br />
ligger en jernsnegl i trækumme. Arealet er fredet <strong>og</strong> henligger som strandeng.<br />
37
Change language