Børnekultur er uundværlig

Børnekultur er uundværlig
Siden 1960’erne har de danske børn haft
en fælles bekendt: børnetimen. Den
virtuelle ven talte til børnene, om børn og
deres liv, og blev derfor et nødvendigt og
givende aktiv i deres liv.
Af Sofie Amalie Rasmussen – 10.11.2008
”… Der er fjernsyn for dig.” ”Okay, så
kommer jeg!” Stemmen i fjernsynet taler til
det mindreårige publikum i de danske stuer.
Klokken er 17.30, kanalen er DR, og børnene
sidder trofast klistret til skærmen.
Børnetimen har i to generationer været en
fast del af barndommen. Børnetimen var en
halv times leg og læring for børn, om alt
mellem himmel og jord.
Hvem kan ikke huske den egoistiske
Bamse, den sangglade Andrea og den søde
Anna? Nutidens børn, såvel som deres
forældre, er vokset op med disse figurer, som
hver repræsenterer en del af ethvert barns
identitet.
Børnekulturens moder
Børn har brug for både udfordringer og
bekræftelse. Det mener Hanne Willumsen,
som har været med fra børnekulturens spæde
start i fjernsynet for over 40 år siden.
”Der var slet ikke noget for børn dengang,”
fortæller Hanne Willumsen.
Hun havde en god idé, fik den solgt til DR,
og har siden været fast freelance-inventar i
DR’s børne-og ungdomsafdeling. At arbejde
med børn er givende, og ikke mindst sjovt,
mener hun.
”Jeg kommunikerer til små børn, det er
meget sjovere, end til unge. Som målgruppe
er de mere interessante, fordi de er så åbne og
ærlige.”
Hanne Willumsen blev først i 1986
programleder for DR’s børne-og
ungdomsafdeling; det vi i dag kender som
DRBU. Hun er ophavskvinde bag
børneprogrammerne om Anna og Lotte, Kaj
og Andrea, Sørøver Sally, og julekalenderen
Jullerup Færgeby. Hun er tillige forfatter og
manuskriptforfatter, og har skrevet en del
afsnit af Bamses Billedbog.
Hendes arbejde med børnekultur er senest
kvitteret med titlen som en af ”Monopolets
Helte” (program af samme navn på DR2,
red.), men denne status berører ikke Hanne
Willumsen.
”Det var en anledning for at hive os gamle
ind igen,” siger hun beskedent.
”Jeg går ikke særlig meget op i det. Jeg har
lavet fjernsyn til børn, fordi jeg synes, det var
sjovt. Det er sjovt. Og jeg er da glad for det
har betydet noget for nogen.”
Dukker og dyr på DR
Hanne Willumsen har ikke bare syet
kostumer, designet koncepter og skrevet
manuskripter til diverse børnefjernsyn. Hun er
på en måde selv med på tv, da hun ligger
stemme til figurerne Anna og Andrea.
”Man skal være vågen med børn. De er min
inspirationskilde,” forklarer hun.
At det er dukker og ikke mennesker, som
optræder i børne-tv, er ikke tilfældigt.
”En dukke kan meget mere end et menneske
kan,” belærer dukkeføreren.
Hun sammenligner dukkernes univers med en
tegnefilm, hvor der ligeledes er en hvis
distance til virkeligheden.
”Det er vigtigt, at der er overensstemmelse
med publikum. Dukkerne kan nå ind til børn
på en helt anden måde end et menneske kan,
for de kan ”tale” til dem,” forklarer Hanne
Willumsen.
Hun afslører, at kernen bag godt
børnefjernsyn afhænger af forholdet mellem
afsender og modtager.
”Det er vigtigt, at dialogen er i øjenhøjde
med børnene. For eksempel Bamse. Han er et
stort egoistisk barn, som ikke kan unde
Kylling noget. Det kender børnene, og de kan
relaterer det til deres eget liv,” fortæller hun.
1

Klassisk musik i børnestørrelse
En anden af DRBU’s store personligheder er
pianist, entertainer og tv-vært Sigurd Barrett.
Hans program ”Sigurds Bjørnetime”
indeholder mange af Hanne Willumsens ideer
om børne-tv. Her er Sigurd selv fysisk
tilstede, som pianist og tovholder for sit
dukketeater, og tro følgesvend, Bjørnen
Bjørn.
Hans tilgang til børne-tv gik først igennem
musikkens verden.
”Det er vigtigt, at børn oplever musik, sang,
teater og anden kultur, på et andet og højere
plan end den popkultur, de normalt
bombarderes med,” fortæller han.
Ligesom Hanne Willumsen formidler
Sigurd Barrett historier og kendsgerninger fra
virkeligheden til børn på deres eget sprog.
Bjørnens far vover poten og udfordrer
børnene.
”Ved at give dem den rette introduktion, og
formidle stoffet på en sjov og interessant
måde, kan det lykkes at gøre børnene
nysgerrige og motiverede for at opleve ting,
de ellers aldrig ville have
mødt,” forklarer han. ”Det er en gave at
formidle stor kunst til børn.”
Sigurd Barrett drømmer om endnu større
fokus på dansk børnekultur, end der er i
forvejen. Ifølge entertaineren er det vigtigt at
bibeholde, hvad forgængerne har skabt, for
det er essentielt i børnenes opdragelse og
udvikling.
”God børnekultur viser mangfoldighed, og
det er meget vigtigt for vore børn at få øjnene
op for, at verden og menneskeheden er meget
mangfoldig, og der er aldrig kun én sandhed,
men altid en stor vifte af muligheder i
tilværelsen,” mener Sigurd Barrett.
Selvom der er forskel på os to, så er vi gode
venner, kan du tro!
Hanne Willumsen og Sigurd Barrett er i disse
dage på turné sammen i Danmark. De
optræder sammen vel akkompagneret af deres
respektive følgesvende: Kaj og Andrea, og
Bjørnen Bjørn.
”Det er nostalgi,” synes Hanne Willumsen.
Publikummet er stort ved hver en forestilling,
og Hanne Willumsen fortæller selv, at hun
bliver glad for opbakningen.
”Det er skægt, det har betydet så meget for
så mange,” siger hun med en hvis undren i
stemmen.
Heller ikke Sigurd Barrett har tænkt sig at
stoppe.
”Mit mål er at give den klassiske musik,
jazzen og operaen videre til den nye
generation - gennem formidling - og på en
sådan måde, at kunsten en dag kan stå alene
uden min tilstedeværelse. Børnene skal have
et forhold til den kunst, som de ellers ikke
ville få. Dette kan blive en livslang glæde for
dem senere hen i livet,” forudsiger han.
Hvem er det, som at der banker på min
dør? Kom ind, blev der sagt!
De kendte figurer er elsket af hele den danske
befolkning. Legehuse og legetøjsbiler har
desuden fået yderligere konkurrence i
legetøjsbutikkerne, for de kendte dukker er
dukket op i bl.a. spillefilm, puslespil og
krammedyr.
Ifølge Hanne Willumsen er der i dag stor
rift om sendefladen til børn, og mange gode
ideer er kommet og gået i årenes løb.
”Tv-stationerne bombarderes med tilbud om
børne-tv,” fortæller Hanne Willumsen.
Hun ligger ikke skjul på, at hendes succes
ligger i hendes realitetssans.
”Det børne-tv jeg lavede handlede om børn,
og om børns liv i den tid de levede i,”
forklarer hun.
Tiden er i dag en anden, og derfor har
indholdet af børne-tv forandret. Det må
ligesom alt andet følge med tiden.
Både Sigurd Barrett og Hanne Willumsen
mener, at dansk børnekultur er god. En
tradition som de begge håber fortsætter.
”Med en ren popkultur kan det hurtigt blive
nogle enøjede individer, der vokser op,”
frygter Sigurd Barrett.
Selvom de 30 år er passeret siden figurernes
debut på skærmen, så sender DR for eksempel
stadig Kaj og Andrea. Det er kult børnekultur.
2

Kulturministeriets kanon for børnekultur
• Byggelegepladsen, 1931
C. Th. Sørensen (1893-1979)
• De små synger, 1948
Gunnar Nyborg-Jensen (red.) (1912-1970)
• Palle alene i verden, 1949
Astrid Henning-Jensen (1914-2002)
• Anders And og den gyldne hjelm,
1954 - original udgave 1952
Carl Barks (1901-2000)
• Høj stol, 1955
Nanna Ditzel (1923-2005)
• Legoklodsen, 1958
Godtfred Kirk Christiansen (1920-1995)
• Silas og den sorte hoppe, 1967
Cecil Bødker (f. 1927)
• Halfdans ABC, 1967
Halfdan Rasmussen (1915-2002) & Ib Spang
Olsen (f. 1921)
• Kaj og Andrea, 1971 ff. 1971,
Danmarks Radio
Kjeld Nørgaard (f. 1938), Hanne Willumsen
(f. 1939) og Katrine Hauch-Fausbøll (f.
1945)
• Go’ Sønda’ Morn' 1980
Anne Linnet (f. 1953)
• Gummi Tarzan, 1981
Søren Kragh-Jacobsen (f. 1947)
• Nøddeknækkeren, 2003
Iscenesættelse og koreografi: Steen Koerner
(f. 1968)
Kulturministeriet om børnekultur:
Danmark har en lang og rodfæstet tradition
for at sikre børn, unge og deres familier et
stort udbud af kulturoplevelser, der bygger
på bredde, alsidighed og kvalitet.
Kulturministeriet har revideret sin oversigt
over, hvilke kulturelle aktiviteter på
Kulturministeriets område, der er specifikt
rettet mod børn. Oversigten viser, at der i
runde tal anvendes i størrelsesordenen 350-
400 mio. kr. årligt på børnekulturen. Hertil
kommer, at tv-stationerne producerer
børneradio og børne-tv for ca. 110 mio. kr.
om året.
Børnekulturens Netværk under
Kulturministeriet udsendte i marts 2008 en
handlingsplan for 2008-2009, der tager
afsæt i tre hovedtemaer, som har vist sig
succesrige i netværkets arbejde:
- kultur i dagtilbuddet med særligt fokus på
kunst og kultur i dagsinstitutionerne
- kultur i skolen med særligt fokus på kunst
og kultur i folkeskolen
- kultur i familien med særligt fokus på
kultur- og fritidsinstitutionernes tilbud til
familierne.
Handlingsplanen ’Børnekultur i udvikling’
viderefører netværkets vision om, at alle
børn skal møde kunsten og kulturen, at alle
kulturinstitutioner skal bidrage, og at alle
kunstarter skal inddrages.
www.kum.dk
(den statslige støtte til børnekultur fra 2004
ses i den kommende infografik)
3