Hele publikationen i PDF
26.07.2013 • Views
Share Embed Flag

Hele publikationen i PDF

Hele publikationen i PDF

Hele publikationen i PDF

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
netpublikationer.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

START NOW

eksportfokus<br />

0308<br />

iværksættere<br />

bag eksportsucces<br />

Mød de to virksomheder Autocom og Normann Copenhagen og hør<br />

deres opskrift på, hvordan man som iværksætter får succes på<br />

eksportmarkederne. På billedet er det sales manager Peter Hulsted<br />

og PR manager Johanne Toft fra Normann Copenhagen<br />

side 24-27<br />

nyt dansk innovationscenter i tyskland<br />

side 15-18<br />

tema om ukraine:<br />

bugnende marked åbner op<br />

side 42-66<br />

ISSABON BUKAREST BERN MOSKVA SKT PETERSBORG RIYADH BEOGRAD VERDEN VENTER

From Kiev, Odessa,<br />

Kharkov, Lviv, Donetsk<br />

og Dnepropetrovsk<br />

with love<br />

Austrian er specialister på Østeuropa og fl yver til<br />

hele seks destinationer i Ukraine!<br />

Flyv direkte til din endelige destination i Ukraine med Austrian via Wien, Europas hurtigste transit lufthavn.<br />

Vi har mere end 50 afgange til Ukraine om ugen og fl yver til i alt 48 destinationer i Østeuropa.<br />

Book din rejse på austrian.com, ring 7011 3000 eller kontakt dit nærmeste rejsebureau.<br />

Optjen bonuspoint med Miles & More eller Eurobonus<br />

We W fl y ffor<br />

or o yyou<br />

our r sm s il ile. e<br />

www.austrian.com

indhold<br />

> markedsnoter<br />

Blandt andet om eksportmuligheder til kurdiske provinser<br />

i Irak, erhvervsdelegation til Tanzania, erhvervsfremstød<br />

til Thailand, IT-outsourcing til Ukraine og<br />

britisk venturekapital til danske miljøvirksomheder<br />

side 6-11<br />

> eco-messe i hong kong<br />

side 12<br />

> vidensmotorvej til münchen<br />

Nyt dansk innovationscenter åbnet i Tyskland<br />

side 15-18<br />

> hæder til eksportvirksomheder<br />

side 19-22<br />

> danida: vækst gennem samhandel<br />

Danske virksomheder kan i fællesskab med en lokal<br />

partner i et udviklingsland søge om op til fem millioner<br />

kroner til etablering af et samarbejde. Fokus på<br />

Danidas Business-to-Business Program<br />

side 28-35<br />

> kommende eksportfremstød og messer<br />

side 36<br />

> asien buldrer<br />

En af Danmarks førende Asien-eksperter giver sit bud<br />

på, hvordan danske virksomheder kan undgå at sakke<br />

agterud i forhold til det fremadstormende Asien<br />

side 38-39<br />

> eksport af uddannelse som<br />

nyt vækstmarked<br />

side 40-41<br />

TEMA om ukraine:<br />

Bugnende marked åbner op<br />

■ Ukraine nyt medlem af WTO<br />

■ Forbrug og købekraft vokser<br />

■ Dansk IT-sourcing til Ukraine i kraftig vækst<br />

■ Landbrugssektor med store perspektiver<br />

side 42-66<br />

0308<br />

ukraine i wto til gavn<br />

for dansk erhvervsliv<br />

Efter 14 års forhandlinger bød WTO den 5. februar Ukraine<br />

velkommen som medlem, og den 4. juli ratifi cerede<br />

Ukraine tiltrædelsesaftalen. Nu er vejen for alvor banet<br />

for, at Ukraine kan blive et af vore allervigtigste markeder<br />

i Europa for eksport såvel som investeringer. Med sine<br />

46,5 millioner indbyggere minder landet størrelses- og<br />

potentialemæssigt om Polen. Og med en stadigt stigende<br />

ukrainsk økonomisk vækst, indenlandsk købekraft<br />

og efterspørgsel er der øget grobund for afsætning af<br />

danske kvalitetsprodukter og tjenesteydelser. Jeg besøgte<br />

selv Ukraine den 2. juli, og det er mit klare indtryk, at der er stor interesse for de<br />

ydelser og produkter, som vi kan tilbyde fra dansk side.<br />

Fordelene ved Ukraines WTO-medlemskab er mange: Først og fremmest bliver<br />

det ukrainske marked mere forudsigeligt, og det kommercielle regelsæt vil være<br />

bedre kendt og mere håndterbart for virksomhederne. Dernæst reduceres den<br />

gennemsnitlige told på industri- og landbrugsvarer – dog vil der for visse produkter<br />

være en indfasningsperiode på op til fem år. Og toldsatserne fastlåses således,<br />

at de ikke kan hæves igen. Hertil kommer, at der ikke vil være told på en række<br />

sektorer så som møbler og legetøj.<br />

Desuden vil der være fri adgang for udenlandske virksomheder i servicesektoren,<br />

eksempelvis inden for miljørelaterede tjenesteydelser. Ukraine bliver en del af WTOs<br />

tvistbilæggelsessystem, forpligter sig til ingen prisdiskrimination på jernbanetransporten,<br />

reduktion af eksportstøtten samt påtagelse af WTOs regelsæt på patent- og<br />

varemærkebeskyttelsesområdet. Alt dette er til gavn for befolkningen, idet analyser<br />

i ukrainske aviser vurderer, at der kan blive tale om væsentlige prisfald for en række<br />

produkter. WTO-medlemskab er også til gavn for dansk erhvervsliv, fordi Ukraines<br />

medlemskab er med til at sikre fri konkurrence på mere lige vilkår.<br />

Men mindst lige så vigtigt er, at EU og Ukraine nu kan påbegynde forhandlinger<br />

om en egentlig frihandelsaftale med henblik på fuld liberalisering af næsten alle<br />

varer. Hvor lang tid disse forhandlinger vil tage er ikke til at sige. Sikkert er det<br />

dog, at Danmark støtter EU i disse bestræbelser, idet vi ser det nødvendigt, at EU<br />

– ligesom USA – supplerer det multilaterale WTO-spor med bilaterale og regionale<br />

frihandelsaftaler. Det er til gavn for dansk erhvervsliv og danske forbrugere.<br />

Jeg er meget glad for Ukraines WTO-medlemskab, og ser et betydeligt kommercielt<br />

potentiale i Ukraine. Med mere end en fordobling af dansk eksport til Ukraine<br />

i årene 2001-2007 – ganske vist fra et lavt udgangspunkt, til en eksport i 2007 på<br />

godt 1,7 mia. kr. – håber jeg, at dansk eksport vil fortsætte den gode fremgang i<br />

de kommende år. Lad os gribe denne kommercielle chance, så dansk erhvervsliv<br />

kan erobre en større andel af den ukrainske import. Dansk eksport udgjorde således<br />

blot 0,5 procent af Ukraines samlede import i 2007.<br />

Ligeledes vigtigt er det at huske på, at der udover de økonomiske gevinster<br />

sendes et klart og entydigt politisk signal til omverdenen. Og det er et meget velkomment<br />

ukrainsk signal om integration i de vestlige samarbejdsstrukturer. Til<br />

gavn for Ukraine og til gavn for Danmark.<br />

Per Stig Møller<br />

udenrigsminister

mød en eksportrådgiver<br />

august<br />

14.-22.<br />

september<br />

Singapore Martin Just Pedersen<br />

1.-5. Slovakiet Dennis Holte Albertsen<br />

8. – 14. Rusland Klaus Sørensen<br />

15. – 19. Singapore Anthony Chee-Hong Leong<br />

14. – 20. Ungarn Stine Fugl Lund<br />

tilmelding på www.eksportraadet.dk<br />

4<br />

DANISH EXPORTERS<br />

INTERNATIONAL MARKEDSFØRING, DER VIRKER<br />

DanishExporters.dk har over 100.000 unikke<br />

brugere fra hele verden, der hver måned<br />

søger efter danske leverandører. Du kan sikre,<br />

at det er dig, de finder, når de søger efter dine<br />

produkter og ydelser.<br />

Vil du vide mere om Danish Exporters, så<br />

kontakt Krak (Eniro Danmark) på telefon<br />

8838 3800 eller export@krak.dk.<br />

Verdens førende business<br />

to business database<br />

• Find relevante kunde- og<br />

leverandøremner i mere end<br />

70 lande<br />

• Find producenter, distributører<br />

og serviceydere af et<br />

givent produkt/serviceydelse<br />

• Find opdaterede kontaktpersoner<br />

• Find konkurrenter af et specifikt<br />

produkt/serviceydelse<br />

Prøv et gratis<br />

demopassword til<br />

KOMPASS<br />

www.kompass.dk · kompass@kompass.dk · Tlf. 45 46 09 10<br />

nr. 3/2008<br />

eksportfokus udgives af<br />

danmarks eksportråd<br />

Udenrigsministeriet<br />

Asiatisk Plads 2<br />

1448 København K<br />

Telefon: 33 92 00 00<br />

ansvarshavende for eksportfokus<br />

Ambassadør, Chef for Eksport og<br />

Internationalisering<br />

Jarl Frijs-Madsen<br />

abonnementsservice<br />

Oxygen Media Service<br />

Postbox 865<br />

2400 København NV<br />

eksportfokus@oxygen.dk<br />

Telefon +45 38 16 80 18<br />

(Hverdage ml. 9-13)<br />

Telefon +45 39 16 26 17<br />

annoncer<br />

DG Media as<br />

Telefon: 70 27 11 55<br />

Telefax: 70 27 11 56<br />

E-mail: epost@dgmedia.dk<br />

www.dgmedia.dk<br />

redaktion<br />

Redaktør Claus Clausen<br />

Signe Jønsson<br />

Annemarie Zinck<br />

Peter Voergaard Rasmussen<br />

design produktion og tryk<br />

Datagraf AS<br />

Salogruppen A/S<br />

danmarks eksportråds hjemmeside<br />

www.eksportraadet.dk<br />

Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for<br />

oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat tilladt<br />

efter nærmere aftale med redaktionen.<br />

ISNN 1601-4669<br />

Kontrolleret oplag: 9.585<br />

i perioden 1. juli 2005 – 30. juni 2006<br />

Kontrolleret af

Flyt med!<br />

Hovedstaden flytter øst på<br />

Fullservice erhvervsdomicil i Ørestad City – Skandinaviens fremtidige erhvervshovedstad. 800 – 30.000 km 2 .<br />

Beliggenhed, infrastruktur, services og lokalefleksibilitet af en anden verden. Se klp.nu eller ring 70 26 26 61.<br />

Pravda.dk

markedsnyt<br />

6<br />

Eksportmuligheder<br />

til de kurdiske<br />

provinser i Irak<br />

Svenskejet feriehuskoloni under opførsel nord for Erbil (foto, Torkild Byg)<br />

Som følge af den mere stabile<br />

sikkerhedssituation i Iraks tre kurdiske<br />

provinser (Erbil, Dohuk og<br />

Sulaymaniyah) samt landets øgede<br />

olieindtægter er eksportmulighederne<br />

for danske virksomheder<br />

til de kurdiske provinser tydeligt<br />

forbedret gennem de sidste to år.<br />

Den høje oliepris forventes at give<br />

de kurdiske provinser omkring USD<br />

20 milliarder i olieindtægter i indeværende<br />

år.<br />

En væsentlig del af disse midler<br />

ventes investeret i byggeri af<br />

boliger, udbygningen af infrastrukturen<br />

(el- og vandforsyning samt<br />

vejnettet). Udover byggesektoren<br />

kan der peges på detail- og engroshandel,<br />

turisme og landbrug som<br />

områder, der kunne have interesse<br />

for danske virksomheder. For at<br />

fremme udenlandske investeringer<br />

har det kurdiske parlament i juli<br />

2006 vedtaget en regional investeringslov,<br />

der blandt andet tilbyder<br />

skatterabatter for udenlandske<br />

investeringer i den kurdisk-irakiske<br />

økonomi (dog med undtagelse<br />

af oliesektoren). Rejser til og fra<br />

området er blevet lettet betydeligt<br />

ved, at Austrian Airlines tilbyder<br />

fl ere ugentlige direkte afgange fra<br />

Wien til Erbil. I modsætning til det<br />

øvrige Irak kan danske statsborgere<br />

opnå visum ved indrejse i Erbil<br />

lufthavn. Endeligt kan tilføjes, at<br />

ambassaden i Bagdad i løbet af<br />

2008 har øget sin tilstedeværelse i<br />

de kurdiske provinser.<br />

Eksporten til det nordlige Irak<br />

hæmmes dog fortsat ved den<br />

omfattende korruption i området<br />

samt dets afsides beliggenhed.<br />

Endvidere bør man være opmærksom<br />

på den fortsatte retslige usikkerhed<br />

omkring forvaltningen af<br />

olie- og gasressourcerne i området,<br />

hvorfor investeringer i denne sektor<br />

er forbundne med en større risiko<br />

end i den øvrige økonomi.<br />

yderligere information:<br />

Souschef Torkild Byg<br />

Den danske ambassade i Bagdad<br />

Tlf. +964 790 190 57 61<br />

E-mail: torbyg@um.dk<br />

Erhvervsdelegation<br />

til Tanzania<br />

Deltag i den offi cielle danske erhvervsdelegation og<br />

konference, som arrangeres i forbindelse med HM Dronningen<br />

og HKH Prinsgemalens statsbesøg til Tanzania 3.-5.<br />

november 2008.<br />

På erhvervsdelegationen og konferencen får danske<br />

virksomheder indblik i Tanzanias forretnings- og investeringsmuligheder<br />

samt mulighed for at fi nde forretningspartnere<br />

eller markedsføre sig selv overfor eksisterende og<br />

potentielle partnere.<br />

Det er gratis at deltage i erhvervskonferencen og matchmaking<br />

aktiviteterne, mens rejseomkostningerne afholdes<br />

individuelt.<br />

Der vil være mulighed for at søge om støtte til dækning<br />

af 90 procent af rejseomkostningerne under Danidas B2B<br />

program: www.b2bprogramme.com.<br />

Der vil blive afholdt informationsmøder om delegationen<br />

og forretningsmulighederne i Tanzania i hhv. København<br />

(den 13. august), Aalborg (den 25. august) og Vejle (den<br />

26. august).<br />

For yderligere information om erhvervsdelegationen og<br />

om mulighederne for støtte fra B2B programmet kontakt<br />

Mette Rise Soetmann i Udenrigsministeriet (e-mail:<br />

metris@um.dk / tel: 3392 0264).<br />

Erhvervsfremstød<br />

til Thailand<br />

I 2008 fejrer Danmark og Thailand 150-året for etableringen<br />

af diplomatiske relationer.<br />

Højdepunktet vil være tre dage i Bangkok den<br />

24.- 26. november, hvor DKH Kronprinsparret vil stå i<br />

spidsen for en række arrangementer, som skal markedsføre<br />

Danmark og dansk erhvervsliv i Thailand.<br />

Erhvervsfremstødet gennemføres af en række<br />

erhvervsorganisationer med Dansk Industri i spidsen i<br />

tæt samarbejde med Danmarks ambassade i Thailand<br />

og Danmarks Eksportråd.<br />

yderligere information:<br />

Chefkonsulent Mads Beyer<br />

Danmarks Eksportråd<br />

Udenrigsministeriet<br />

Tlf.: 3392 1212<br />

madbey@um.dk

Vi er med dig hele vejen<br />

Skotte Business Travel er et godt bud på dit nye erhvervsrejsebureau. Lille og<br />

verdensomspændende. Top professionelt og uafhængigt. Og til rådighed 24 timer<br />

i døgnet - året rundt.<br />

Vi er IATA autoriseret og medlem af Dansk Rejsebureauforening, og medio 2006<br />

blev vi del af den verdensomspændende rejsebureaukæde Lufthansa City Center<br />

- en af rejsemarkedets største globale succeser. Det betyder, at vi kan tilbyde service<br />

fra mere end 550 kontorer i 61 lande.<br />

Skotte Business Travel kan i år fejre 10 års jubilæum, og nøgleordene har altid været<br />

kvalitet og personlig service. Vi har markedets mest avancerede Business On-line<br />

Booking maskine, hvorfra De i én søgning får den bedste kombination af alle vore<br />

specielle aftalepriser og lavprisselskabernes internetbaserede priser.<br />

Hos Skotte Business er alle kunder ”vigtige kunder” - uanset størrelse. Vi har ingen<br />

metervarer på hylderne, men foretrækker at skære rejserne til, så de passer præcist<br />

til behovet. Og så har vi det med at yde lidt mere, end man forventer af os.<br />

Kig forbi på www.skottebt.dk eller kontakt os for yderligere information.<br />

Skotte Business Travel<br />

København, tel. +45 33 14 99 00 | Aalborg, tel. +45 96 33 04 11 | www.skottebt.dk

markedsnyt<br />

IT outsourcing til Ukraine<br />

Ukraine byder på gode muligheder for IT<br />

outsourcing og i september afholder den<br />

danske ambassade i Kiev matchmaking<br />

seminar for danske virksomheder.<br />

IT outsourcing til Ukraine er blevet et stort<br />

”hit” blandt skandinaviske virksomheder. Alene<br />

de danske opgaver lægger beslag på 1300<br />

ukrainere. Et af Ukraines største softwarehuse<br />

– Ciklum – er danskejet. SimCorp har en udviklingsafdeling<br />

i hovedstaden og norske EDB<br />

forventer at ansatte mere end 500 specialister<br />

over de kommende tre år i Ukraine.<br />

Med sin store befolkning og traditionelle fokus<br />

på tekniske uddannelser har Ukraine stadig<br />

Dansk ICT klub i Vietnam<br />

ICT outsourcing til Vietnam er stærkt stigende, og kampen om de<br />

bedste medarbejdere er hård. En klub for danske og vietnamesiske<br />

ICT virksomheder skal sikre, at dansk erhvervsliv i fremtiden<br />

kan være én af hovedspillerne i den vietnamesiske ICT industri.<br />

For at Danmark kan styrke sin position på<br />

ICT markedet i Vietnam, etablerer den danske<br />

ambassade i Hanoi en klub for danske<br />

ICT virksomheder. Hensigten er at styrke<br />

samarbejdet for danske virksomheder på<br />

markedet, så de kan fi nde de bedste vietnamesiske<br />

medarbejdere, mens industrien<br />

i Vietnam endnu er ung og de internationale<br />

multinationale selskaber ikke har<br />

opslugt arbejdsstyrken af IT medarbejdere<br />

i Vietnam.<br />

Flere hundrede danske IT virksomheder<br />

modtager i denne periode en indbydelse til<br />

at melde sig ind i klubben fra ambassaden<br />

i Hanoi, som forventer at påbegynde sine<br />

aktiviteter i oktober 2008. Klubben vil<br />

blandt andet skabe netværk til IT universiteterne<br />

og holde øje med markedet i Vietnam.<br />

Af medlemstilbud kan nævnes: E-letter<br />

hver anden uge med nyheder fra Vietnams<br />

IT verden, medlemsmøder hver anden<br />

måned, medlemsforum på internettet, årlig<br />

konference skiftevis i Vietnam og Danmark,<br />

desuden giver den danske ambassade i<br />

Hanoi tre timers rådgivning om året.<br />

8<br />

meget at tilbyde danske virksomheder, der har<br />

brug for mere kapacitet, har problemer med at<br />

rekruttere de nødvendige specialister på hjemmemarkedet<br />

eller ønsker en omkostningssænkning.<br />

For at stimulere udviklingen er de fi re<br />

nordiske ambassader gået sammen om et<br />

matchmaking seminar i Kiev. Skandinaviske<br />

virksomheder vil få mulighed for at mødes<br />

med ukrainske udbydere af IT ydelser samt at<br />

netværke med andre skandinaviske kollegaer.<br />

Seminaret afholdes den 11. September 2008 og<br />

med den direkte fl yforbindelse mellem København<br />

og Kiev forventes en stor interesse.<br />

– Vietnam er et oplagt samarbejdsland<br />

for danske virksomheder, der gerne vil<br />

begå sig på det globale ICT-marked. Som<br />

følge af det omfattende udviklingssamarbejde<br />

mellem Danmark og Vietnam,<br />

det eksisterende engagement fra danske<br />

virksomheder i denne sektor og støttemulighederne<br />

fra Danida’s erhvervsinstrumenter<br />

har Danmark chance for at<br />

opnå en førerposition på markedet. ICT<br />

klubben skal bidrage til, at vi får udnyttet<br />

denne chance, siger ambassadør Peter<br />

Lysholt Hansen , som håber, at dansk<br />

ICT industri vil slutte op om initiativet.<br />

Ambassaden fremsender gerne invitationer<br />

til danske fi rmaer i sektoren, som<br />

endnu ikke har modtaget en invitation.<br />

yderligere information:<br />

Handelsråd Erik Ovesen<br />

Den danske Ambassade i Hanoi<br />

Telefon: +84 4 8231 888<br />

E-mail: eriove@um.dk<br />

Læs også artikel side 56-57 om IT<br />

outsourcing til Ukraine<br />

yderligere information:<br />

Eksportrådgiver Bo E. Nyhus<br />

Den danske ambassade i Kiev<br />

E-mail: bonyhu@um.dk<br />

Telefon: +380672454040.<br />

Kontakt til www.goglobal.dk in Ukraine<br />

IØ: Olexiy Parkhomchuk, OPA@ifu.dk, Telefon:<br />

+ 380676328221<br />

EKF: Esben Bergmann Schjødt, esb@EKF.DK,<br />

Telefon: +4520183981<br />

Singapore investerer<br />

kraftigt i nye<br />

ICT løsninger<br />

2015 plan for udvikling af ICT industrien i Singapore<br />

skaber muligheder for danske virksomheder.<br />

Igennem de seneste år har Singapore og Danmark kæmpet<br />

om topplaceringerne i World Economic Forum's Global IT<br />

Report, hvor landes evne til at udnytte potentialet af ICT vurderes.<br />

Singapore har de seneste fem år været placeret i top<br />

tre, først og fremmest på grund af regeringens fokus på ICTudbredelse<br />

og udvikling af synergi med den private sektor.<br />

Regeringen har lanceret en ICT masterplan "Intelligent<br />

Nation 2015", som skal forvandle Singapore til en intelligent<br />

og global nation drevet af IT og telekommunikation. Planen<br />

er blandt andet at fordoble værditilførslen til den lokale ICT<br />

industri til 17 milliarder dollar og skabe 80.000 nye jobs.<br />

Nyeste teknologi indenfor ICT er afgørende for Singapores<br />

konkurrencedygtighed, hvilket skaber gode muligheder<br />

for danske ICT virksomheder, som har gjort Danmark<br />

til førende indenfor området. Alene i indeværende<br />

fi nansår vil den offentlige sektor i Singapore investere i<br />

ICT til en værdi af 833 millioner dollar.<br />

yderligere information:<br />

Eksportrådgiver Martin Just<br />

Danmarks ambassade i Singapore<br />

Telefon: +65 6355 5010<br />

E-mail: marjus@um.dk<br />

Hjemmeside: www.ambsingapore.um.dk

Skarrildhus<br />

Hotel Hot Ho Hotel<br />

el e<br />

Har Ha Haraldskær<br />

H HHaraldskær ald aldskæ ald al a ld d skæ kkær<br />

k<br />

Hotel Hot H Hot Ho Hotel ot<br />

el<br />

Sixtus Six Sixtus tus us<br />

Gl. Avernæs<br />

Sinatur Hotel Storebælt<br />

Hotel Hote<br />

Storebælt Stor<br />

De 6 Sinatur Konferencehoteller<br />

Hotel<br />

Frederiksdal<br />

Sinatur Hotel Haraldskær Si S Si Sina Sinatur Sinatur na n na tu tur tu tur u r Sk Skar Sk Skarrildhus<br />

Skarrildhus ar arri ar ri rild ri rild ld ldhu ld ldhu hu h hu h s<br />

Sinatur Hotel Sixtus<br />

De seks Sinatur konferencehoteller ligger fordelt som et smil hen over<br />

det danske landskab, og beliggenhederne er lige så smukke, som de er<br />

forskellige. Men alle er tæt på skov, strand, vand og naturens inspiration.<br />

Hvert hotel tilbyder de perfekte omgivelser for ethvert møde, kursus<br />

eller konference med kvalitets værelser og moderne faciliteter i et<br />

naturligt og inspirerende miljø.<br />

For mere information, kontakt Sinaturs hoteller eller besøg vores<br />

hjemme side på www.sinatur.dk<br />

Sinatur Hovedkontor · Rådhusstræde 15, 1. sal · 1466 Kbh. K · Tlf. 3369 0038<br />

Hotel Frederiksdal · Frederiksdalsvej 360 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4585 4333<br />

Gl. Avernæs · Helnæsvej 9 · 5631 Ebberup · Tlf. 6373 7373<br />

Hotel Sixtus · Teglgårdsvej 73 · 5500 Middelfart · Tlf. 6441 1999<br />

Hotel Storebælt · Østerøvej 121 · 5800 Nyborg · Tlf. 6531 4002<br />

Skarrildhus · Sdr. Ommevej 4 · Skarrild · 6933 Kibæk · Tlf. 9719 6233<br />

Hotel Haraldskær · Skibetvej 140 · 7100 Vejle · Tlf. 7649 6000<br />

– Smilet over Danmark<br />

Sinatur Gl. Avernæs Sinatur Hotel Frederiksdal<br />

6352_SIN_faelles_178x275.indd 1 05/06/08 10:42:00

markedsnyt<br />

Ny klimaaftale<br />

mellem Danmark<br />

og Indien<br />

En ny samarbejdsaftale på energiområdet mellem Danmark<br />

og Indien åbner dørene for øget eksport af dansk<br />

knowhow og udstyr inden for energibranchen til Indien.<br />

Aftalen er resultatet af statsminister Anders Fogh Rasmussens<br />

og klimaminister Connie Hedegaards besøg<br />

i Indien i februar i år. Her blev de indiske politikere<br />

overbevist om, at Indien med fordel kan bruge danske<br />

virksomheder i bestræbelserne på at øge energieffektiviteten.<br />

Inderne er meget interesserede i at bygge<br />

energivenlige boliger og ejendomme, ligesom man vil<br />

blive bedre til at udnytte og indfange det enorme vindpotentiale<br />

i Indien – ikke mindst med havvindmøller ved<br />

Indiens lange kyststrækninger.<br />

Den indiske minister for vedvarende energi, Shri Vilas<br />

Baburao Muttemwar, var i april i Danmark for at underskrive<br />

samarbejdsaftalen. Aftalen indeholder ni punkter<br />

med forskellige aktiviteter, som nu sættes i værk:<br />

1. En forretningsdelegation besøger Indien i september<br />

2008 for at møde indiske fi rmaer inden for energibranchen;<br />

især fi rmaer som beskæftiger sig med<br />

energieffektivitet og vindenergi.<br />

2. Seminar om vind, bølge og vandenergi vil blive<br />

afholdt i forbindelse med India International renewable<br />

Energy Conference i februar 2010 i samarbejde<br />

med Danmark.<br />

3. Analyser med henblik på at styrke nettilslutning af<br />

vindenergi i Indien.<br />

4. Undersøgelse af mulighederne for at erstatte eksisterende<br />

vindmøller med mere effektive vindmøller.<br />

5. Analyse af energieffektivitet i bygninger af et dansk<br />

konsortium.<br />

6. Akkreditering af Centre for Wind Technology i Chennai.<br />

7. Samarbejde om brug af vedvarende energi i industrielle<br />

processer.<br />

8. Undersøgelser som skal føre til et demonstrationsprojekt<br />

for en havvindmøllepark i Indien.<br />

9. Undersøgelser med henblik på at fremme bæredygtig<br />

produktion af biobrændstoffer.<br />

yderligere information:<br />

Danmarks ambassade i New Delhi<br />

Kontaktperson:<br />

Mr. Vinay Capila – Trade Counsellor<br />

Tlf.: +91 11 4209 0700<br />

E-mail: delamb@um.dk<br />

10<br />

Æresmedalje til australsk<br />

virksomhed<br />

Prins Henriks Æresmedalje blev den<br />

16. april givet til Robert Lea og hans<br />

virksomhed Healthcare Lifting Specialists<br />

fra Melbourne i Australien<br />

Dansk Eksportforenings Diplom og<br />

Hans Kongelige Højhed Prins Henriks<br />

Æresmedalje tildeles virksomheder eller<br />

enkeltpersoner i udlandet, som har gjort<br />

en særlig indsats for at sælge danske produkter<br />

eller tjenesteydelser i udlandet.<br />

Formand for bedømmelseskomiteen er<br />

hans Kongelige Højhed Prins Henrik.<br />

Den danske ambassadør i Australien,<br />

Susanne Shine, overbragte diplomet og<br />

medaljen til Robert Lea ved en reception<br />

i Melbourne, hvor også Bendt Apollo<br />

Rasmussen fra det danske fi rma Guldmann,<br />

som nominerede Healthcare Lifting<br />

til prisen, var til stede.<br />

Ambassadør Susanne Shine understregede,<br />

at Robert Lea modtog denne pris<br />

Dansk øl til Canada<br />

Danmarks generalkonsulat i Toronto har<br />

inviteret fem af de største canadiske importører<br />

af udenlandsk øl til København<br />

i september 2008. Formålet er at få kvalitetsøl<br />

fra mindre danske bryggerier ind<br />

på hylderne på det vigtige canadiske- og<br />

nordamerikanske marked. De deltagende<br />

distributører er: Esprit Agencies, Mcclelland,<br />

Premium Imports, Premier Brands,<br />

Roland + Russel Canada og Rubaiyat<br />

Wine and Spirit Merchants.<br />

Robert Lea (i midten)<br />

modtager Dansk Eksportforenings<br />

Diplom.<br />

Ambassadør Susanne<br />

Shine står klar med Hans<br />

Kongelige Højhed Prins<br />

Henriks Æresmedalje,<br />

mens Bendt Apollo Rasmussen<br />

fra Guldmann<br />

ønsker til lykke.<br />

for hans beundringsværdige og utrættelige<br />

arbejde for at gøre livet nemmere<br />

for handicappede mennesker i Australien.<br />

I 2000 begyndte Robert Lea samarbejdet<br />

med det danske fi rma Guldmann, som<br />

producerer løftehjælpemidler til handicappede.<br />

En produkttype, som stort set<br />

var ukendt i Australien, før Robert Lea<br />

begyndte at importere og distribuere den.<br />

Robert Lea så mulighederne for disse<br />

produkter i Australien og via intensive<br />

træningsprogrammer i Danmark, blev<br />

hans kendskab til området så stort, at<br />

han i dag i Australien bliver omtalt som<br />

eksperten inden for løft og fl ytning af<br />

handicappede.<br />

Ambassadør Susanne Shine understregede,<br />

at hun var glad for at se, at dagligdagen<br />

for mange handicappede i Australien<br />

var blevet gjort nemmere på grund af<br />

dette visionære og professionelle dansk/<br />

australske samarbejde.<br />

Læs mere om besøget på<br />

www.ambottawa.um.dk under menupunktet<br />

markedsmuligheder/sidste nyt.<br />

yderligere information:<br />

Danmarks ambassade i Toronto<br />

Kontaktperson: Magnus Bang<br />

Telefon: +1 (416) 962 5661<br />

E-mail: magban@um.dk

Genvej til øget eksport<br />

Udveksling af information og erfaring er en nem og værdifuld genvej<br />

til øget international afsætning. Det mærker medlemmerne i Dansk<br />

Eksportforening, der er netværksorganisation for næsten 500 danske<br />

eksportvirksomheder. Virksomhederne er tilknyttet en eller flere<br />

branchesektioner, der samarbejder omkring eksportfremstød. I pro-<br />

cessen bruger medlemmerne hinandens kontakter og erfaringer til at<br />

opnår fordele og genveje i eksportarbejdet.<br />

Se mere om Dansk Eksportforening på www.dk-export.dk<br />

Dansk Eksportforening<br />

Telefon 8681 3888 export@dk-export.dk<br />

Britisk Venture kapital<br />

til danske miljøvirksomheder<br />

Den danske ambassade i London afholder et event<br />

i november, hvor danske miljøvirksomheder kan møde<br />

britiske venture selskaber.<br />

CO2 er i stigende grad kommet i fokus i Storbritannien, og en række<br />

Venture kapital fi rmaer har faste målsætninger om hvor stor en del af<br />

deres portefølje, der skal investeres i vedvarende teknologi.<br />

Derfor afholder den danske ambassade i London den 25.-26.<br />

november 2008 et event, der bygger bro mellem britisk venture<br />

kapital og danske virksomheder med førende teknologi inden for<br />

vedvarende energi og CO2-reducerende teknologi. Første dag byder<br />

på oplæg om adgangen til Britisk venture kapital samt kåringen af de<br />

tre mest lovende investment cases. På anden dag vil de deltagende<br />

danske teknologivirksomheder få lejlighed til at pitche overfor en<br />

række indbudte venture capital selskaber med fokus på vedvarende<br />

energi og CO2-reducerende teknologi.<br />

yderligere information:<br />

Den danske ambassade i London<br />

Rasmus Traberg Thomas C Jensen Per Andersen<br />

+44 207 333 0232 +44 207 333 0233 +44 207 333 0224<br />

rastra@um.dk tcj@investindk.com pkande@um.dk<br />

Hvad sker der i Indien?<br />

Branchesektionen Danish Wind Energy Group består af underleverandører,<br />

rådgivere mv. til vindmøllebranchen, der ved hjælp af fælles eksport tiltag<br />

og networking får optimeret deres internationale afsætning.<br />

Indien rejser sig i disse år af støvet, den økonomiske vækst er optimistisk<br />

og de indiske vindmølleproducenter har store planer for fremtiden.<br />

Skal du være en del af denne fremtid så deltag i:<br />

Medlemsmøde på Scandic Kolding 28. august 2008<br />

Fællesstand Wind India, Chennai 25.-26. november 2008<br />

Se mere på www.dk-wind.dk, hvor der også er information omkring vore<br />

2009 aktiviteter - eller kontakt Rikke Berg, Danish Wind Energy Group<br />

tlf 8720 4478 rikke.berg@dk-export.dk<br />

Seminar om vedvarende<br />

energi i Chile<br />

Den 28. - 31. oktober 2008 afholder Chiles erhvervsfremmefond,<br />

CORFO, et stort seminar om vedvarende energi.<br />

Seminaret samler de vigtigste offentlige og private aktører<br />

i den chilenske energisektor og giver således rig mulighed<br />

for at få kendskab til markedet og skabe gode kontakter.<br />

Chile importerer 72 procent af landets energi, og den afhængighed af<br />

udenlandsk energi kombineret med svigtende leverancer og stigende<br />

priser på naturgas fra Argentina sætter således Chile, hvis samlede<br />

energiforbrug på 10.000 MW stiger med syv procent årligt, i en sårbar<br />

situation.<br />

Både national lovgivning og internationalt fokus på klima og miljø<br />

bidrager yderligere til en lys fremtid for vedvarende energi i Chile.<br />

Endelig gør Kyoto-aftalen det muligt for udviklingslande, som Chile, at<br />

sælge CO2 kvoter til de industrialiserede lande, i det omfang de formår<br />

at skære ned på eget CO2 udslip.<br />

yderligere information:<br />

Poul Erik Bligaard<br />

Danmarks Ambassade i Santiago<br />

Tlf: +56 2 941 5100<br />

E-mail: sclamb@um.dk<br />

11

kina<br />

Kom med på den<br />

grønne bølge i Kina<br />

Hong Kong er i store dele af året dækket af kraftig smog når vinden kommer fra Perlefl odsdeltaet, hvor mere end 100.000 fabrikker ligger.<br />

Danmarks Eksportråd og Generalkonsulatet<br />

i Hong Kong indbyder danske energi- og<br />

miljøvirksomheder til Eco-messe i oktober.<br />

Kina er kendt som en økonomi i hastig udvikling,<br />

men også et sted hvor miljøhensyn<br />

somme tider er udeladt til fordel for hurtig<br />

økonomisk vækst. Denne opfattelse er imidlertid<br />

under forandring, og en øget politisk<br />

vilje til at opstarte bæredygtige energi- og miljøprojekter<br />

i Kina og Hong Kong breder sig.<br />

Denne udvikling i Kina åbner op for nye eksportmuligheder<br />

for danske virksomheder.<br />

Derfor planlægger Danmarks Eksportråd og<br />

Generalkonsulatet i Hong Kong at arrangere<br />

en fællesstand med danske energi- og miljøvirksomheder<br />

på den årlige Eco-messe i Hong<br />

Kong den 28-31. oktober 2008. Messepakken,<br />

som tilbydes til danske virksomheder, indeholder<br />

en 9 m2 stand og inkluderer tre overnatninger<br />

på hotel i nærheden af AsiaWorld-Expo,<br />

hvor messen afholdes. Endvidere sørger Generalkonsulatet<br />

for ”business-matching”, netværksfrokost<br />

og en VIP-reception for at skabe<br />

de bedste rammer for en udbytterig messe.<br />

Sidste år tiltrak messen over 5.000 gæster<br />

og Hong Kong Trade Development Council,<br />

som er arrangør, forventer omkring 6.000<br />

gæster samt 170 udstillende virksomheder.<br />

Messen sætter særligt fokus på luftforurening,<br />

miljøprodukter, bæredygtig energi,<br />

genbrug og affaldshåndtering.<br />

12<br />

– For danske energi- og miljøvirksomheder,<br />

som overvejer eksport til Kina eller<br />

Hong Kong er messen en oplagt mulighed<br />

for at deltage på den danske fællesstand og<br />

mødes med andre danske og kinesiske virksomheder,<br />

siger Jørgen Møllegaard, generalkonsul<br />

i Hong Kong og eksportrådgiver for<br />

energi og miljø. Messen vil yderligere give<br />

mulighed for en halv dags ”Focus on Denmark/Environment<br />

the Danish Way” præsentation,<br />

hvor de deltagende virksomheder<br />

kan lukrere på Danmarks gode renommé på<br />

området og mødes med potentielle partnere<br />

og kunder.<br />

Er miljøtrenden alvor eller skuffepolitik?<br />

Når fokus sættes på miljø i Kina fristes man<br />

til at spørge, om det blot er varm luft eller<br />

om der virkelig er sket en holdningsændring<br />

i de senere år. Noget tyder på, at kineserne<br />

mener det alvorligt; muligvis også pga. den<br />

omfattende kritik af luftforureningen, som<br />

Beijing har fået i forbindelse med OL. Således<br />

har den kinesiske regering afsat 186 mia.<br />

USD i den nyeste femårsplan (2006-2010) til<br />

miljøprojekter, og det er et erklæret mål, at<br />

Kina skal være førende indenfor energiudnyttelse<br />

i 2050. Miljøet er også på dagsordenen<br />

i Hong Kong.<br />

– Man er i Hong Kong begyndt at forbinde<br />

forurening med folkesundhed, og hvad det<br />

rent faktisk koster samfundet i sygepladser<br />

og tabt arbejdsfortjeneste – dét er noget,<br />

som skaber politisk vilje, fortæller Jørgen<br />

Møllegaard. Luftkvaliteten i Hong Kong er<br />

særligt hårdt ramt af Perlefl odsdeltaets mere<br />

end 100.000 fabrikker, hvoraf størstedelen er<br />

ejet af Hong Kong virksomheder. Fabrikkerne<br />

skal i fremtiden leve op til myndighedernes<br />

strengere miljøkrav og med ejerskab i Hong<br />

Kong forventes en del investeringer at blive<br />

foretaget herfra.<br />

– Udover en stigende efterspørgsel indenfor<br />

energi og miljø er Hong Kong desuden<br />

det perfekte testmarked for Kina. Hong Kong<br />

har et veludviklet og sikkert forretningsmiljø<br />

med en lang række fordele for nyetablerede<br />

virksomheder, siger Jørgen Møllegaard, som<br />

ser frem til en spændende messe med et<br />

markant dansk islæt.<br />

Interesserede virksomheder er velkomne<br />

til at kontakte Jørgen Møllegaard, generalkonsul<br />

i Hong Kong for at høre nærmere om<br />

messen og konceptet for den danske fællesstand.<br />

yderligere information<br />

Generalkonsulatet i Hong Kong<br />

Generalkonsul Jørgen Møllegaard<br />

Telefon:+852 2827 8101<br />

E-mail: hkggkl@um.dk<br />

Website for messen:<br />

www.ecoexpoasia.hktdc.com

østeuropa<br />

Østeuropa trækker<br />

dansk eksport op<br />

Mens Vesteuropas andel af dansk eksport<br />

er støt faldende, stiger Østeuropas andel<br />

af den danske eksport. Østeuropa kan på<br />

sigt blive lige så vigtigt et eksportmarked<br />

for Danmark, som Sverige og Tyskland er<br />

det i dag.<br />

af claus clausen<br />

Tre fjerdedele af dansk vareeksport går<br />

til Europa, og regnes Rusland, Ukraine og<br />

Kazakhstan med, kommer tallet helt op på<br />

80 procent. Sådan har det været i de seneste<br />

10-15 år, men alligevel blæser der nye<br />

vinde på de danske eksportmarkeder. Mens<br />

Vesteuropas andel af vareeksporten konstant<br />

er faldet, fra at udgøre cirka 75 procent<br />

i begyndelsen af 1990’erne til knap 69<br />

procent i 2007, så er Østeuropas andel steget<br />

fra omkring to procent i begyndelsen af<br />

1990’erne til knap syv procent i 2007. Samtidig<br />

har den kraftige efterspørgsel i Rusland,<br />

Ukraine og Kazakhstan i de senere år<br />

trukket den danske eksport frem, så de nu<br />

aftager 2 procent af dansk vareeksport. Det<br />

KØBENHAVN<br />

fremgår af en rapport om dansk eksport i<br />

2007, som Danmarks Eksportråd netop har<br />

udgivet.<br />

Langt hovedparten af dansk eksport<br />

afsættes i Vest- og Østeuropa, og det interessante<br />

er, at Østeuropa temmelig systematisk<br />

udfylder det hul, som Vesteuropa efterlader.<br />

Udviklingen er en følge af samlingen<br />

af Europa efter Sovjetunionens opløsning i<br />

1991, udvidelsen af EU i 2004 og den kraftige<br />

økonomiske vækst i de fl este østeuropæiske<br />

lande, som danske virksomheder dygtigt<br />

har udnyttet. Det har skabt øget vækst og<br />

velstand i Danmark. I det store billede er det<br />

eksporten til det europæiske nærområde,<br />

som er vigtig for Danmark, siger Jacob Warburg,<br />

cheføkonom i Danmarks Eksportråd.<br />

Alt tyder på, at væksten i den danske eksport<br />

til Østeuropa vil fortsætte. Velstandsudviklingen<br />

i Østeuropa betyder, at danske<br />

virksomheder over de næste mange år har<br />

nogle særdeles afsætningsdygtige markeder<br />

tæt på Danmarks grænser.<br />

– Både forbrug og investeringer vil formentlig<br />

vokse hurtigere i Øst- end i Vest-<br />

SHANGHAI<br />

www.bondo-schultz.dk www.bondo-schultz.cn<br />

Jacob Warburg, cheføkonom i Danmarks Eksportråd:<br />

– Både forbrug og investeringer vil formentlig<br />

vokse hurtigere i Øst- end i Vesteuropa, og på sigt<br />

bør vi kunne handle lige så meget med Polen, Baltikum<br />

og Tjekkiet, som vi i dag gør med Sverige,<br />

Finland og Tyskland.<br />

europa, og på sigt bør vi kunne handle lige<br />

så meget med Polen, Baltikum og Tjekkiet,<br />

som vi i dag gør med Sverige, Finland og<br />

Tyskland, siger Jacob Warburg.<br />

Dansk industri fastholder markedsandel<br />

Eksportrådets cheføkonom peger samtidig<br />

på, at danske virksomheder er blandt<br />

de bedste i Nordeuropa til at outsource –<br />

ikke mindst til de nye EU-medlemslande i<br />

øst. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at<br />

19 procent af de danske virksomheder med<br />

50 ansatte eller derover har outsourcet til<br />

udlandet i perioden 2001-2006, efterfulgt af<br />

fi nske (16 procent), norske (14 procent), hollandske<br />

(14 procent) og svenske virksomheder<br />

(4 procent) og at Danmark outsourcer<br />

næsten lige så meget til de nye EU-medlemslande<br />

som til Asien.<br />

– Det kan være en vigtig del af forklaringen<br />

på, at dansk erhvervsliv fortsat er konkurrencedygtigt,<br />

selv om omkostningsudviklingen<br />

har været betydelig kraftigere i Danmark end<br />

i udlandet, siger Jacob Warburg.<br />

Tal fra Finansministeriet indikerer, at dansk<br />

industri har fastholdt sine markedsandele<br />

i 2007. Dét til trods for, at konkurrenceevnen<br />

på løn er svækket med 35 procent siden<br />

2000, og at lønomkostningerne i danske<br />

fremstillingserhverv i dag er større end i alle<br />

andre OECD-lande med undtagelse af Norge.<br />

– Det er klart, at den kraftige omkostningsudvikling<br />

i Danmark – både løn, produktivitet<br />

og kronekurs – stiller ganske særlige<br />

krav til danske virksomheder, der konkurrerer<br />

med udlandet, og nok også kan gøre dem<br />

sårbare. Men tilsyneladende klarer vi os ganske<br />

godt alligevel. Det handler jo ikke om<br />

pris alene. Det handler også om valg af marked,<br />

om evnen til at forstå kundens behov,<br />

om fl eksibilitet, om innovation, om at specialisere<br />

sig i det, man er særlig god til og outsource<br />

resten, om at være en god købmand<br />

og mange andre ting. Det ser ud til, at dansk<br />

erhvervsliv har forstået denne kunst langt hen<br />

ad vejen, til gavn for beskæftigelse, produktion<br />

og velstand i Danmark, siger Jacob Warburg,<br />

cheføkonom i Danmarks Eksportråd.<br />

13

vietnam<br />

Ny forskningsaftale med Vietnam<br />

Den vietnamesiske vicepremierminister<br />

besøgte i starten af juni Danmark med en<br />

erhvervsdelegation i ryggen. Fra vietnamesisk<br />

side byder man især ny teknologi<br />

velkommen.<br />

af peter voergaard rasmussen<br />

En forskningsaftale for 30 mio. kr. over en<br />

treårig periode for at styrke Vietnams forskningskapacitet<br />

inden for klimaområdet, og<br />

et ønske om danske investeringer i havne og<br />

skibsfart, landsbruget, bioteknologi, energirigtige<br />

løsninger fra vietnamesisk side. Det<br />

er nogle af de ting, som ligger klart efter den<br />

vietnamesiske vicepremiereminister Nguyen<br />

Sinh Hung og en erhvervsdelegation besøgte<br />

Danmark i juni måned.<br />

Besøget markerer blandet andet, at Danmark<br />

gradvist fokuserer mere på politiske og<br />

kommercielle relationer med det 85 millioner<br />

folkerige land, der i stigende grad tager<br />

hensyn til erhvervslivets interesser. Ngyuen<br />

Sinh Hung mødtes blandt andet med økonomi-<br />

og erhvervsminister Bendt Bendtsen<br />

for at drøfte potentialet for et tættere danskvietnamesisk<br />

kommercielt samarbejde samt<br />

Ulla Tørnæs for at drøfte et erhvervsrettet<br />

bistandssamarbejde. Det var i sidstnævnte<br />

forbindelse, at Hung og Ulla Tørnæs underskrev<br />

forskningsaftalen.<br />

Aftalen skal styrke Vietnams tætbefolkede<br />

fl oddeltaer mod klimaforandringer. Landet er<br />

med en 3.200 km lang kystlinje i en region<br />

plaget af orkaner et af verdens mest udsatte<br />

lande i forhold til klimaforandringer.<br />

Teknologi ønskes<br />

Vicepremiereministeren ser især en lys fremtid<br />

for et kommercielt samarbejde mellem danske<br />

og vietnamesiske virksomheder, som bringer<br />

14<br />

Udviklingsminister Ulla Tørnæs og den vietnamesiske<br />

viceudenrigsminister Vu Dung underskriver<br />

en forskningsaftale på 30 mio. kr. over en treårig<br />

periode for at styrke Vietnams forskningskapacitet<br />

inden for klimaforandringerne. Midt i billedet<br />

ses Vietnams vicepremiereminister Nguyen Sinh<br />

Hung. (foto: Per Gudmann).<br />

ny naturvidenskabelig teknologi til landet.<br />

– Vi sætter særligt pris på danske virksomheder,<br />

som beskæftiger sig med ny teknologi,<br />

for målet er at skabe et moderne vietnamesisk<br />

samfund, og her spiller udenlandske<br />

virksomheder en stor rolle. Der ønsker vi i<br />

Vietnam at danne platform for de danske<br />

virksomheder, der ønsker at udvide i Asien,<br />

fortæller han<br />

Ifølge vicepremiereministeren bør danske<br />

virksomheder starte op i Vietnam, fordi landet<br />

har ændret deres økonomi og reformeret<br />

deres marked, hvilket også er årsag til, at<br />

Vietnam i januar 2007 blev optaget i WTO.<br />

Derfor har Vietnam i dag en socialistisk<br />

markedsorientering økonomi, som er attraktiv<br />

for danske virksomheder, understreger<br />

Nguyen Sinh Hung<br />

Hver ting til sin pris<br />

Fra DI’s side er man positiv overfor for danske<br />

højteknologiske fi rmaers muligheder<br />

på et vietnamesisk. Ifølge regional manager<br />

Mette Holst-Andersen fra DI’s Business<br />

Development-afdeling bør virksomhederne<br />

imidlertid overveje deres prispolitik, for<br />

købekraften i Vietnam kan være et problem<br />

begrænset<br />

– Danske fi rmaer leverer ofte dyre produkter<br />

af høj kvalitet. Det kan være en udfordring<br />

i forbindelse med afsætning på det<br />

vietnamesiske marked, da pris stadig spiller<br />

en væsentlig rolle i købsprocessen. Nogle<br />

gange vælger de vietnamesiske virksomheder<br />

derfor at købe ligende produketer i Kina<br />

i stedet, selv om kvaliteten mulighed er lidt<br />

ringere, siger hun<br />

Danske virksomheder skal dog ikke<br />

afskrive Vietnam af den grund.<br />

– Sammenlignet med eksempelvis Kina<br />

kan man som dansk virksomhed have en for-<br />

del af at være fi rst mover i Vietnam. Det er<br />

et stort land med stigende vækst og mange<br />

højteknolgiske produkter importeres, da de<br />

ikke har ekspertise til at producere selv. Og<br />

hvis man er i Vietnam vil det sandsynligvis<br />

give mulighed for at mindske produktionsomkostningerne<br />

og derved opnå en mere<br />

favorabel position på markedet, påpeger<br />

Mette Holst-Andersen.<br />

Hun fremhæver især muligheder inden for<br />

cement-, skibs-, it-industrien, men også for<br />

danske virksomheder med viden inden for<br />

miljø er der muligheder i Vietnam.<br />

Fagre nye Vietnam<br />

Vietnam har i mange år været forbundet med<br />

bådfl ygtninge, Ho Chi Minh og Vietnamkrigen,<br />

men der er sket meget siden dengang.<br />

Vietnam omtales i dag som Asiens lille tiger,<br />

lille-Kina eller Asiens andet mirakel (det første<br />

mirakel refererer til Kina) på grund af landets<br />

markante økonomiske ændringer over<br />

de sidste to årtier.<br />

Generelt er det blevet lettere at drive forretning<br />

i Vietnam for udenlandske investorer<br />

og samhandelspartnere de senere år. Eksempelvis<br />

er det blevet væsentligt nemmere at<br />

registrere private virksomheder, både når det<br />

gælder nationalt og udenlandsk ejerskab.<br />

Ændringerne kan spores tilbage til en liberalisering<br />

af markedet i 1986, hvor Vietnam<br />

gik fra planøkonomi til en gradvis liberalisering<br />

af markedet. Resultatet er, at Vietnam<br />

i dag er en af verdens mest åbne økonomier,<br />

og en af Asiens hurtigst voksende økonomier<br />

med en årlig vækstrate på 7-8 procent.<br />

I løbet af de seneste 10 år er landets<br />

økonomi fordoblet, og antallet af mennesker<br />

under den absolutte fattigdomsgrænse er<br />

mere end halveret. Omkring 70 danske<br />

virksomheder har nu etableret sig i landet.

innovationscenter<br />

NYT INNOVATIONSCENTER I TYSKLANDS<br />

VIDENSHOVEDSTAD<br />

Innovation Center Denmark i München bliver en stærk repræsentant for danske virksomheder og forskningsinstitutioner. Allerede<br />

etablerede samarbejder mellem de to lande danner et solidt grundlag for, at Danmarks brohoved til en af de mest innovative og<br />

økonomisk stærke tyske delstater får succes med at skabe nye kontakter til innovationsmiljøer og innovative virksomheder.<br />

Videnskabsminister Helge Sander havde den helt store saks fremme, da det røde bånd, der symboliserede åbningen af Innovation Center Denmark i München,<br />

skulle klippes over. Bayerns teknik- og videnskabsminister Thomas Goppel assisterede ved klipningen.<br />

af annemarie zinck<br />

Rammen om åbningsceremonien, da Innovation Center Denmark i<br />

München blev offi cielt indviet den 18. juni, var det smukke Bayrische<br />

Akademie der Wissenschaften. Et godt valg, da viden og videndeling<br />

står højt på agendaen for det nye innovationscenter. Videnskabsminister<br />

Helge Sander stod for åbningen bistået af Danmarks ambassadør<br />

i Tyskland, Carsten Søndergaard, Bayerns teknik- og videnskabsminister<br />

Thomas Goppel og direktøren for TUM (det tekniske universitet i<br />

München), Wolfgang Hermann.<br />

– Viden er grundlaget for vores velstand, sagde videnskabsminister<br />

Helge Sander i sin åbningstale til de 250 gæster fra Danmark,<br />

Tyskland og Schweiz, der deltog i åbningen af Danmarks nye innovationscenter<br />

i München. Han tilføjede, at Danmark kun producerer én<br />

procent af den viden, der produceres i verden. De andre 99 procent<br />

kommer uden for Danmarks grænser. Derfor ligger der en stor opgave<br />

for innovationscentrene i at bistå danske virksomheder og forskere<br />

med af få adgang til dette store potentiale i udlandet.<br />

I sin tale refererede Helge Sander desuden til den unge brygger<br />

Jacobsen, som i 1840 for første gang oplevede den bayerske øl. Lys,<br />

undergæret og ren. Seks år senere kunne han lancere en ny øl på det<br />

danske marked: Bayersk øl fra København. Der var stor munterhed i<br />

salen, da ministeren på fl ydende tysk fortalte, at en øl på dansk også<br />

kaldes en ’bajer’.<br />

Bayerns teknik- og videnskabsminister Thomas Goppel fulgte i sin<br />

tale også den humoristiske tone i en reference til Danmark som den<br />

lille sejlbåd, der kan navigere på smallere kanaler end det lidt tungere<br />

skib, Bayern. Desuden udtrykte han meget tydeligt, at Danmark<br />

efter hans mening har valgt den helt rigtige by til innovationscentret.<br />

– Nok er München ikke Tysklands politiske hovedstad, men München<br />

er Tysklands ’videnshovedstad’, slog den bayriske minister fast.<br />

15<br />

foto allan richard tobis

innovationscenter<br />

Stærk økonomi og fokus på forskning<br />

Med regeringens globaliseringsanalyse i 2006 blev der sat ekstra<br />

fokus på innovation. Danmarks Eksportråd i Udenrigsministeriet og<br />

Videnskabsministeriet indgik derfor et samarbejde om at etablere<br />

innovationscentre i førende udenlandske vidensmiljøer. Innovationscentrene<br />

skal hjælpe danske forskningsinstitutioner og virksomheder<br />

med at få etableret de rigtige netværk og få adgang til den nyeste<br />

viden. Den viden som er afgørende for innovationen og konkurrenceevnen<br />

i Danmark.<br />

Og det er netop Bayerns koncentration af universiteter, forskningsinstitutioner,<br />

store virksomheder samt delstatens store købekraft, der<br />

har været afgørende for, at Danmark har placeret sit tredje innovationscenter<br />

i Bayerns hovedstad, München.<br />

– München er et af Europas førende forsknings- og innovationsmiljøer.<br />

Samtidig er Tyskland vort største eksportmarked. Kombinationen<br />

af et forskningsmiljø i verdensklasse samt et stort kommercielt<br />

marked gør München til et stærkt udgangspunkt for at udvide samarbejdet<br />

inden for fremtidens vækstområder til gavn for begge landes<br />

konkurrenceevne, siger udenrigsminister Per Stig Møller om baggrun-<br />

16<br />

den for valget af München som hjemsted for det nye Innovation Center<br />

Denmark.<br />

Det første danske innovationscenter blev åbnet i Silicon Valley i<br />

juni 2006. I september 2007 fulgte centreret i Shanghai.<br />

En del af delegationen blev kørt til lufthavnen i en fl åde af hybrid biler fra BMW.<br />

Foto Annemarie Zinck.<br />

En leder med gode forbindelser<br />

Det er John Jacobsen, cand. merc. fra CBS,<br />

som skal stå i spidsen for det nye innovationscenter.<br />

De seneste tre år har han arbejdet<br />

som eksportrådgiver for Danmarks Eksportråd<br />

i London med speciale i rådgivning af<br />

danske virksomheder om afsætningsmuligheder<br />

på det britiske marked.<br />

Inden turen gik til London og Udenrigsministeriet<br />

arbejdede John Jacobsen i syv år for<br />

Underwriters Laboratories (UL), som er en<br />

global test- og certifi ceringsvirksomhed. I de<br />

sidste fem år af ansættelsen hos UL havde<br />

John Jacobsen base i Frankfurt. Han beskæftigede<br />

sig med europæisk salg, marketing og<br />

forretningsudvikling og har gode forbindelser<br />

til partnere inden for innovationsmiljøet<br />

i Tyskland, blandt andre Siemens, Infi nion<br />

samt en lang række brancheorganisationer.<br />

De erfaringer kan John Jacobsen bruge til<br />

fulde i sit nye job.<br />

– Kontakt til det tyske vidensmiljø, innovative<br />

virksomheder og innovationsmiljøer er<br />

afgørende for innovationscenterets succes. Vi<br />

bruger en masse kræfter på at lære alle spillere<br />

at kende – ikke blot i Bayern, men i hele<br />

Tyskland og andre relevante omkringliggende<br />

John Jacobsen (t.v) sammen med videnskabsminister Helge Sander og den bayriske teknik- og videnskabsminister,<br />

Thomas Goppel under åbningsreceptionen. Foto Allan Richard Tobis.<br />

lande, siger John Jacobsen, som glæder sig til<br />

at skabe dialog mellem danske og tyske virksomheder<br />

og forskningsinstitutioner. – Innovationscentret<br />

giver danske innovative virksomheder<br />

en fantastisk mulighed for at slå<br />

igennem på Danmarks største marked.<br />

Efter at have fokuseret på den netop overståede<br />

offi cielle åbning, er tiden nu inde<br />

til at markedsføre centeret og dets ydelser<br />

overfor de primære målgrupper herunder<br />

især innovative SMV’er. John Jacobsen vil<br />

derfor i de kommende måneder bruge en del<br />

tid i Danmark på at besøge virksomheder og<br />

forskningsmiljøer.<br />

Du er velkommen til at kontakte John<br />

Jacobsen på telefon 0049 89 54585412 eller<br />

email johjac@um.dk<br />

Se også www.innovationcenterdenmark.de

Vidensmotorvej<br />

til München<br />

Interessen for videndeling var tydelig blandt deltagerne i den<br />

erhvervs- og forskerdelegation, der fulgte med fra Danmark til<br />

åbningen i München. DTU, Risø og fl ere danske universiteter<br />

samt danske virksomheder som Grundfos, Danfoss og Vestas var<br />

repræsenteret. Temaet for den faglige del af åbningsprogrammet<br />

var ’Ren Energi’.<br />

af annemarie zinck<br />

Torben Orla Nielsen, Business Development Manager for forskerparken<br />

Scion DTU var blandt de danskere, som var rejst til München for<br />

at deltage i det to-dages åbningsarrangement. Han har længe været<br />

overbevist om, at München er et perfekt sted at lægge det næste<br />

innovationscenter. Og de to åbningsdage bekræftede hans overbevisning.<br />

– Superstærk, siger han om Danmarks placering af det tredje innovationscenter.<br />

– München er utroligt interessant inden for innovation<br />

og viden – det er et perfekt match, siger han. – Vi skal bare bygge en<br />

vidensmotorvej mellem Danmark og Münchenområdet.<br />

Inden den offi cielle åbningsceremoni blev delegationen introduceret<br />

til Bayerns rige udbud af forskningsinstitutioner og erhvervsnetværk.<br />

Alle indlæg fra de tyske talere mundede ud i opfordringer<br />

til samarbejde og invitationer til de danske tilhørere om at deltage i<br />

netværk.<br />

Blandt indlægsholderne var Siemens, som siden 1956 har haft datterselskab<br />

i Danmark. Firmaet har i 2007 udnævnt DTU/Risø til at<br />

være Siemens’ nordiske forskningsbrohoved. DTU er blevet knyttet til<br />

Siemens som et ”Center for Knowledge Interchange” – det første af<br />

slagsen uden for Tyskland.<br />

– Danmark kan godt rette ryggen i stolthed over, at Siemens har<br />

valgt at lægge sit første udenlandske kompetencecenter i Danmark,<br />

understreger Torben Orla Nielsen. – Siemens har jo screenet hele verden<br />

for at placere kompetencecentret – og valgt Danmark.<br />

Han er sikker på, at de eksisterende samarbejder både mellem<br />

DTU/Risø og Siemens og mellem Aarhus Universitet og Max-Planck-<br />

Gesellschaft giver et godt afsæt for at skabe yderligere kontakter.<br />

– Innovationscentret i München vil med den baggrund få en rullende<br />

start i stedet for koldstart, mener Torben Orla Nielsen.<br />

”Vi skal bare bygge en vidensmotorvej mellem Danmark og Münchenområdet.”,<br />

siger Torben Orla Nielsen fra forskerparken Scion DTU. Her står han i forskerparkens<br />

’Vidensport’ i Hørsholm. Foto Annemarie Zinck.<br />

Forskerparken Scion DTU huser 170 fi rmaer med tilsammen 3.500<br />

ansatte. Det er forskerparkens vision, at enhver højteknologisk virksomhed<br />

i 2011 henvender sig til Scion DTU, når den ønsker vækst i<br />

Europa.<br />

– Derfor skal vi være forbundet med de helt rigtige partnere i Europa,<br />

der kan hjælpe virksomhederne til vækst og derfor var vi med i<br />

München, slutter Torben Orla Nielsen.<br />

Det er Scion DTUs håb at lave en samlet tur til München og det<br />

nye innovationscenter for de virksomheder i forskerparken, der har<br />

potentiale på det tyske marked.<br />

17

innovationscenter<br />

Samarbejde er vejen frem<br />

Per Terp fra PBS benyttede sig allerede af innovationscenterets<br />

netværk dagen efter åbningen, hvor<br />

han holdt møde med en potentiel tysk partner.<br />

18<br />

Også hos Per Terp, Director for Payment<br />

Systems i PBS, er der begejstring for det nye<br />

innovationscenter. Han kalder det et ’fantastisk<br />

initiativ fra Udenrigsministeriet og<br />

Videnskabsministeriet’.<br />

PBS bygger meget af sin udvikling af nye<br />

produkter på netop den type samarbejder,<br />

innovationscentrene kan bidrage til at skabe.<br />

Allerede dagen efter åbningen af Innovation<br />

Center Denmark i München holdt Per Terp<br />

møde med en potentiel tysk samarbejdspartner.<br />

Kontakten var skabt af John Jacobsen,<br />

lederen af det nye innovationscenter. Formålet<br />

med mødet var at udveksle erfaringer<br />

inden for udvikling og research.<br />

– En sådan snak kan muligvis føre til, at vi<br />

sammen forsøger at komme ind på nye markeder,<br />

siger Per Terp. For ham er samarbejde<br />

vejen frem, selvom der kan være en lille risiko<br />

for, at PBS’ ideer bliver stjålet.<br />

Springbræt for små virksomheder<br />

Det er David Stray<br />

Jørgensens håb,<br />

at formidlingen<br />

af virksomhedskontakter<br />

kan gå<br />

begge veje i samarbejdet<br />

med<br />

innovation Center<br />

Denmark.<br />

– Det undrer mig, at innovationscentret i<br />

München ikke er blevet åbnet meget før,<br />

siger David Stray Jørgensen, som er Project<br />

Manager i Væksthuset 5te i København.<br />

Han var en af de mange gæster, som deltog i<br />

åbningen af Innovation Center Denmark.<br />

– Tyskland er et stort marked, mentaliteten<br />

er europæisk og ens IP rettigheder er beskyttet.<br />

Netop kopiering og den mentale forskel ser<br />

mange virksomheder ifølge David Stray Jørgensen<br />

stadig som en stor risiko ved samarbejder<br />

i Østen.<br />

Desuden mener David Stray Jørgensen,<br />

at både Shanghai og Silicon Valley ligger<br />

for langt væk for mange små virksomheder.<br />

Bare de ressourcer, der skal bruges på en tur<br />

derud, kan være for meget både økonomisk<br />

og i tidsforbrug.<br />

– Rejseomkostningerne til München<br />

er lave, og man kan rejse frem og tilbage<br />

samme dag, siger David Stray Jørgensen.<br />

Mange små virksomheder har brug for<br />

at kigge over grænsen for at komme videre<br />

med et projekt, mener han. Det giver dem<br />

lidt ekstra pondus.<br />

– Når virksomheder kan kontakte potentielle<br />

partnere eller kunder med det offentlige<br />

i ryggen, er der større chance for at de<br />

udenlandske virksomheder vil lytte til dem.<br />

På den baggrund forudser han, at innova-<br />

– Oftest udmunder samarbejdet i, at man<br />

giver hinanden en viden, som er til fordel for<br />

alle involverede.<br />

En af grundene til at Danmark er længst<br />

fremme i Europa med højteknologiske betalingssystemer,<br />

chipkort og digital signatur<br />

er netop samarbejde. Ikke alene inden for<br />

bankverdenen, men også på tværs af brancher<br />

og mellem det offentlige og det private<br />

erhvervsliv, mener Per Terp. Desuden holder<br />

PBS tæt kontakt til forskellige forskningsmiljøer.<br />

– Den ekspertise, vi samler, bruges til at<br />

skabe endnu mere forretning for alle parter,<br />

siger Per Terp.<br />

PBS opererer på ni nordeuropæiske markeder<br />

som udbyder af betalingssystemer.<br />

tionscentret i München bliver et innovationscenter<br />

med stort potentiale.<br />

Væksthuset 5te har allerede sendt den<br />

første virksomhed på besøg hos John Jacobsen<br />

i München. RFIDsec, som har udviklet en<br />

stregkode scanner, der kan slukke for et signal<br />

fra en stregkode. En unik dansk opfi ndelse,<br />

der eksempelvis kan bruges til at skille<br />

kopier fra originaler.<br />

David Stray Jørgensen lægger ikke skjul<br />

på, at han håber formidlingen af ideer og<br />

kloge hoveder kan gå begge veje.<br />

– Formidlingen af RFIDsec til John Jacobsen<br />

i innovationscentret i München er et<br />

stort skridt på vejen, for nu er vi i gang – og<br />

så håber jeg da, at han tænker på 5te, hvis<br />

han har virksomheder i Tyskland, som har<br />

brug for danske samarbejds- og udviklingspartnere<br />

her.

hæderspris<br />

I år blev Frederik den Niendes Hæderspris uddelt til fem eksportvirksomheder med forskellige profi ler<br />

men med det til fælles, at de har udmærket sig ved at få fodfæste på et vanskeligt marked.<br />

FEM EKSPORTVIRKSOMHEDER<br />

MODTAGER HÆDERSPRIS<br />

af signe jønsson og annemarie zinck<br />

Det var tid til hæder og fest, da Hans Kongelige<br />

Højhed Prins Henrik på sin fødselsdag, onsdag<br />

den 11. juni, overrakte Kong Frederik den<br />

Niendes Hæderspris til fem danske eksportvirksomheder<br />

for deres succes på det internationale<br />

marked. De fem virksomheder fi k overrakt<br />

prisen på Fredensborg Slot.<br />

– Fælles for årets prismodtagere er, at de<br />

eksporterer over 80 procent af deres produktion,<br />

tre af dem endda over 90 procent. Desuden<br />

har fl ere af virksomhederne succes på<br />

markeder, der traditionelt er vanskelige at<br />

komme ind på, udtaler Henning Dyremose,<br />

som er formand for Danmarks Eksportråd og<br />

næstformand i komiteen for Frederik den Niendes<br />

Hæderspris. – Vi er i Danmarks Eksportråd<br />

glade for ikke alene at kunne bistå danske<br />

virksomheder med råd og vejledning, men<br />

også at kunne belønne dem for deres store<br />

indsats på eksportmarkederne.<br />

De fem prismodtagere er EC Power, der<br />

udvikler og fremstiller anlæg til kombineret<br />

el- og varmeproduktion; FLSmidth, leverandør<br />

af udstyr og teknologi til verdens cementproduktion;<br />

Tican, svineslagteri, som forarbejder<br />

og sælger svinekød nationalt og internationalt;<br />

SimCorp, leverandør af software og fi nansiel<br />

know-how til den fi nansielle sektor, samt<br />

Omme Lift, som fremstiller personlifte.<br />

For at komme i betragtning til prisen skal<br />

virksomheden have haft en væsentlig og vedvarende<br />

forøgelse af eksporten over en treårig<br />

periode, samt have opnået at få fodfæste<br />

på et særligt vanskeligt marked. I 1970<br />

blev Hædersprisen indstiftet ved en kongelig<br />

resolution med det formål at fremme, understøtte<br />

og opmuntre eksporten af danske varer<br />

og tjenstydelser. Med hædersprisen følger<br />

et diplom og en skulptur af designeren Poul<br />

Pedersen.<br />

Læs mere om de fem prisvindere på de<br />

næste sider.<br />

19

hæderspris<br />

Fra én-mands smedje til eksportstjerne<br />

Omme Lift har sine rødder i det danske landbrug og er stærkt forankret<br />

i Sønder Omme. I 1906 åbnede Frederik Lorentsen den smedje,<br />

der i dag er vokset til at være en af verdens førende producenter af<br />

personlifte.<br />

– Da min bror og jeg kom hjem efter vores uddannelser, synes vi,<br />

det var irriterende at lave de samme produkter, som smedemestre<br />

også kunne fremstille, fortæller den ene bror Harry Lorentzen, som<br />

ejer virksomheden sammen med sin bror Torben Lorentzen. Derfor<br />

begyndte Omme Lift i begyndelsen af 1980’erne at lave mere specialiserede<br />

hjælpemidler inden for løft af personer.<br />

Nu tredve år senere koncentrerer virksomheden sig udelukkende<br />

om at producere personlifte i form af trailerlifte og lifte på larvefødder.<br />

Lifte der er meget fl eksible og lette at transportere og bruges til<br />

eksempelvis reparation af gadelys og træbeskæring.<br />

I 2008 forventer Omme Lift at producere 750 lifte og at nå en eksport<br />

på næsten 90 procent. Liftene eksporteres til 67 lande. Kun på<br />

det tyske marked har virksomheden et datterselskab – på andre markeder<br />

opererer Omme Lift gennem importører, som både sælger og<br />

servicerer liftene.<br />

Cement til de<br />

usikre markeder<br />

Forrest til højre er det Jørgen Woming, bestyrelsesformand i FLSmidth & Co.<br />

A/S. Med diplomet i hånden er det salgsdirektør Per Mejnert Kristensen.<br />

20<br />

Fra venstre: Lars Bonde, direktør i DS Håndværk og Industri, HKH Prins<br />

Henrik, Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk og Industri, Torben<br />

Lorentsen, direktør og medejer i Omme Lift A/S, Harry Lorentsen, direktør og<br />

medejer i Omme Lift A/S<br />

Det hæderkronede fi rma FLSmidth har i mange år haft et godt fodfæste<br />

på eksportmarkederne, også på nogle af de udfordrende markeder<br />

i Afrika.<br />

– FLSmidth er meget stolt over at modtage Kong Frederik den Niendes<br />

Hæderspris. Vi betragter prisen som en cadeau til FLSmidths<br />

125-årige internationale virke og en anerkendelse af det langvarige<br />

samarbejde med vores mange kunder og samarbejdspartnere.<br />

Hædersprisen er en motivationsfaktor for FLSmidths videre globale<br />

arbejde, udtaler bestyrelsesformand i FLSmidth & Co. A/S, Jørgen<br />

Worning.<br />

Koncernen har hovedsæde i Valby, men aktiviteterne er verdensomspændende.<br />

Således er FLSmidth kendt for at være en af de danske<br />

virksomheder, som er til stede i alle verdens hjørner, hvor deres<br />

cementfabrikker og mineralanlæg er med til at styrke infrastrukturen<br />

i nogle af verdenens fattige lande. Virksomheden lægger stor vægt på<br />

innovation og cirka 650 af virksomhedens 9.600 ansatte på verdensplan<br />

er involveret i forskning og udvikling.<br />

Det er virksomhedens vision fortsat at styrke sin position som den<br />

foretrukne partner og førende leverandør af udstyr og service til den<br />

globale cement- og mineralindustri. I 2008 har FLSmidth underskrevet<br />

store kontrakter på anlægsprojekter i så forskellige lande som<br />

Chile, Indien, Mexico, Ægypten, Brasilien, Polen og Rusland.

hæderspris<br />

Fra slagteri til multinational koncern<br />

Hvis navnet Tican ikke umiddelbart forbindes<br />

med et navn på en fødevarevirksomhed,<br />

er det måske ikke så underligt. Navnet blev<br />

skabt som registreret varemærke i 1950’erne<br />

for at få et internationalt klingende navn for<br />

den kødkonserves, virksomheden producerede.<br />

’Ti’ for Thisted og ’can’ for dåse. H’et i<br />

Thisted røg i farten, da udtalen ellers havde<br />

været umulig for en englænder.<br />

Da virksomheden i 90’erne øgede eksporten<br />

kraftigt til Storbritannien, Japan og<br />

Australien, blev Tican virksomhedens offi -<br />

cielle navn.<br />

– Vores kunder i udlandet havde lidt svært<br />

ved at udtale navnet ’Thisted-Fjerritslev<br />

Andelsslagteri’, forklarer Ticans administrerende<br />

direktør, Ove Thejls med et grin. Tican<br />

faldt åbenbart i kundernes navn, for i dag<br />

eksporterer Tican over 90 procent af produktionen.<br />

Tican har udover de tre virksomheder<br />

Dansk software til turbulent fi nanssektor<br />

Den fi nansielle sektor lever en turbulent tilværelse<br />

for tiden, men alligevel fortsætter<br />

det danske softwarefi rma SimCorp med store<br />

leverancer til det internationale fi nansielle<br />

marked.<br />

Adm. direktør i SimCorp, Peter L. Ravn, takker for prisen.<br />

i Danmark også virksomheder i England,<br />

Polen, Tyskland og på Cypern. Over 1.800<br />

ansatte hvoraf de 650 er ansat i Thisted.<br />

Ticans fi losofi er, at virksomheden ikke<br />

må blive for stor på noget marked. Eksporten<br />

til de enkelte lande skal helst svare til<br />

det antal danske svin, virksomheden slagter:<br />

otte procent. Ticans største enkeltmarked,<br />

Storbritannien, lever ikke helt op til dette<br />

mål. Hertil eksporterer Tican omkring 25 procent<br />

af produktionen og henter 50 procent af<br />

omsætningen.<br />

– På det marked er vi ved at være lidt for<br />

tunge, indrømmer Ove Thejls.<br />

Thisted er et andelsselskab, som er forankret<br />

i lokalområdet. Og selvom virksomheden<br />

i disse år udvikler sig fra at være et regionalt<br />

slagteri til at være en multinational fødevarekoncern,<br />

vil den forankring blive fastholdt,<br />

understreger fi rmaets direktør. Men derfor<br />

skal der også tænkes internationalt.<br />

– Det er en stor anerkendelse af vores<br />

medarbejdere i fi rmaet, at vi modtager<br />

hædersprisen. De yder en stor indsats hver<br />

dag og har evnet at videreformidle, hvad<br />

vores produkt står for, siger fi rmaets direk-<br />

– Japanerne ser med stor respekt på det<br />

danske kongehus, så derfor er vi glade for<br />

prisen i forhold til dette eksportmarked,<br />

siger Ove Thejl og tilføjer, at prisen nok<br />

også vil have effekt i Australien på grund<br />

af Prinsesse Mary.<br />

tør Peter L. Ravn. SimCorp blev stiftet i 1971<br />

og har siden udviklet så stærke softwareprodukter<br />

til effektiv forvaltning i fi nanssektoren,<br />

at eksporten i dag udgør omkring<br />

90 procent af deres omsætning. Hovedparten<br />

går til de europæiske markeder, specielt<br />

de nordiske lande og Tyskland, men også<br />

fi nanssektoren i Australien, Singapore, Hong<br />

Kong og Nordamerika gør brug af dansk software<br />

fra SimCorp.<br />

– Vi har aktiviteter 17 forskellige steder<br />

på kloden, og internt i fi rmaet har vi formået<br />

at få de mere end 30 forskellige nationaliteter<br />

til at spille sammen. Samtidig træder<br />

vi meget varsomt ude i verden. For at få<br />

en succesrig eksportvirksomhed kræver det<br />

respekt for kultur og mangfoldighed samt<br />

en fast ydmyghed, siger Peter L. Ravn. Sim-<br />

Corps eksport vokser med omkring 20 procent<br />

årligt og ifølge fi rmaets direktør skyldes<br />

den succesrige eksport også, at fi rmaet som<br />

tæller 1000 mand, har formået at skabe sig<br />

en nichevirksomhed på det internationale<br />

marked.<br />

21

Powers miljø-teknologi sælger<br />

– Det er lykkedes os at skabe et produkt, som<br />

er stærkt konkurrencedygtigt på grund af vores<br />

viden og erfaring med miljøteknologi, siger<br />

adm. dirketør Bjarne Bogner, EC Powers.<br />

Nutidens modsatrettede krav om øget energiproduktion,<br />

renere miljø og lavere priser, er<br />

det lykkedes for virksomheden EC Power at<br />

få til at gå op i en højere enhed i deres pro-<br />

22<br />

Smiles included<br />

dukt. Mange års forskning i miljø- og energiteknologi<br />

har ført til serieproduktion af et<br />

banebrydende mikro-kraftvarmeværk, som<br />

leverer el og varme til så forskellige sektorer<br />

som industri, boligområder, institutioner,<br />

svømmehaller, campingpladser og landbrug<br />

– og ved at isætte et ekstra modul leverer<br />

anlægget både el, varme og køl.<br />

EC Powers produkter er der stor efterspørgsel<br />

på i specielt Tyskland, men også England<br />

og i fjernøsten.<br />

– For os er det et stort skulderklap at<br />

modtage prisen. Den er et bevis på, at vores<br />

målrettede indsats i forhold til eksportaktiviteten<br />

er lykkedes. I 2005 tog vi en beslutning<br />

om at satse hårdt på eksportdelen i vores<br />

aktiviteter, og det har båret frugt, specielt<br />

på det tyske og engelske marked, siger fi rmaets<br />

direktør Bjarne Bogner. Han fortæller<br />

endvidere, at fi rmaet også er godt på vej ind<br />

i blandt andet Italien, hvor der er stor efterspørgsel<br />

på fi rmaets produkter i forhold til<br />

aircondition.<br />

At around 500 smiles per hour, is<br />

it any wonder why your flight to<br />

Warsaw with LOT Polish Airlines<br />

is so enjoyable. It’s smiles all the<br />

way from check-in to touch-down.<br />

We offer five daily flights from<br />

Copenhagen to Warsaw with good<br />

connections to other destinations<br />

in Poland and Europe. Being a part<br />

of the Star Alliance network, LOT<br />

gives you valuable benefits with our<br />

Miles & More programme.<br />

And with new etix electronic<br />

ticketing, it’s never been faster and<br />

more convenient to fly with LOT.<br />

When it comes to business travel<br />

no-one’s as business friendly.<br />

Call Center: 70 10 50 63<br />

www.lot.com<br />

– Vores fornemmelse er, at det især om<br />

sommeren står mere end skidt til med den<br />

europæiske strømforsyning, og her har vi<br />

altså et produkt, som er energimæssigt rigtigt<br />

og økonomisk i drift, hvilket er ved at<br />

gå op for mange kunder ude i verden, siger<br />

Bjarne Bogner.<br />

I 1996 blev fi rmaet etableret af en gruppe<br />

ingeniører. Missionen var klar fra start af;<br />

der skulle satses hårdt på bæredygtig miljøenergi<br />

ved at samle og bruge den store<br />

viden, som fi rmaets medarbejdere tilsammen<br />

besidder.<br />

– Det er lykkedes os at skabe et produkt,<br />

som er stærkt konkurrencedygtigt på grund<br />

af vores viden og erfaring med miljøteknologi.<br />

Teknologien benyttes nu i mange lande og<br />

er kendt for at være driftsikker, miljøvenlig<br />

og ikke mindst økonomisk. Vi har et vidensmæssigt<br />

stærkt produkt, som nu anerkendes<br />

ude i verden, fortæller Bjarne Bogner. Næste<br />

store ryk for fi rmaet bliver et af BRIK- landene:<br />

Brasilien, Rusland, Indien eller Kina.

markedsføring<br />

Historien bag produktet tæller<br />

Eksportfi rmaer må ikke glemme den historie, som går forud for produktets<br />

tilblivelse, fordi det giver et forhold mellem kunden og produktet.<br />

af peter voergaard rasmussen<br />

foto lars aarø<br />

Kunderne i udlandet skal have noget at vide<br />

om historien bag et produkts tilblivelse, for<br />

det øger salget. Derfor må eksportvirksomheder<br />

ikke glemme deres fortid, når de søger<br />

mod udenlandske eksportmarkeder. Det var<br />

en af pointerne fra Hummels formand og ejer<br />

Christian Stadil, som omkring 80 mindre fi rmaer<br />

fra hele landet kunne notere sig, da<br />

de i starten af juni deltog i en konference i<br />

Væksthus Midtjylland i Århus.<br />

Historien bag produktet er vigtig, fordi<br />

historiefortællingen skaber billeder, hvilket<br />

gør, at kunden husker brandet bedre, forklarer<br />

Christian Stadil.<br />

– Ifølge opfi nderen af Hummel-fodboldstøvlen<br />

kunne fodboldspillere, som brugte<br />

hummel-sko, udføre tricks som det ikke<br />

burde være fysisk muligt at lave. Derfor kaldte<br />

opfi nderen mærket for Hummel efter det<br />

tyske ord for humlebi, fordi man om den<br />

sagde, at den ikke burde kunne bære dens<br />

egen vægt.<br />

Et eksempel Hummels historiefortælling er<br />

den nye fodboldstøvle-kollektion, Old Star,<br />

med Allan Simonsen i spidsen. Navnet skal<br />

minde kunden om en tid, som var. Hvor alting<br />

var lidt lettere, og verden var mere lige til.<br />

Arrangementet er et led i Danmarks Eksportråds<br />

(DE) bestræbelser på at skabe mere<br />

opmærksomhed om udenlandske handelsmarkeder.<br />

Vækst via eksport<br />

En af de vigtigste årsager til, at danske virksomheder<br />

bør vende blikket mod udenlandske<br />

eksportmarkeder er, at det danske<br />

hjemmemarked ikke er stort nok, hvis de vil<br />

vokse. Det påpeger Anne H. Steffensen, som<br />

er chef for Danmarks Eksportråd.<br />

– Væksten skal hentes uden for Danmark,<br />

for det danske marked er ofte ikke stort nok,<br />

siger hun.<br />

Ifølge Anne H. Steffensen var den bedste<br />

pointe fra konferencens talere, at hver virk-<br />

somhed har deres egen vej til international<br />

succes.<br />

– Det er afgørende, at man dels tager<br />

udgangspunkt i egne styrkepositioner. Ellers<br />

kan man komme galt af sted, siger hun.<br />

Tilpas markedsføringen<br />

Det var netop en af Christian Stadils råd<br />

til de danske eksportfi rmaer, når de skulle<br />

ind på et nyt marked, hvor der i forvejen<br />

var store etablerede virksomheder inden for<br />

samme branche.<br />

– Don’t box a boxer, don’t wrestle a wrestler,<br />

lød det fra Hummel-direktøren.<br />

Derfor skal hver enkelt fi rma skal tilpas-<br />

Godt og vel 80 mindre fi rmaer fra hele landet deltog<br />

i starten af juni i en konference i Århus. Målet<br />

var at få fi rmaerne til at gå eksportvejen, når de<br />

skulle øge deres vækst. Ovenfor ses Anne H.<br />

Steffensen, chef for Danmarks Eksportråd.<br />

se sin markedsføring og salgsargumenter til<br />

det enkelte marked og de lokale forhold. Og<br />

virksomhederne skal frem for alt huske deres<br />

historie, så deres produkter stemmer overens<br />

med fi rmaets historie.<br />

Blandt talerne på konferencen var desuden<br />

Carsten Knudsen fra Autocom og Peter<br />

Husted fra designvirksomheden Normann-<br />

Copenhagen, som begge har samarbejdet<br />

med DE (læs deres historie på de følgende<br />

sider).<br />

Efter foredragene havde de enkelte virksomheder<br />

mulighed for at få en samtale med<br />

en af DE’s eksportrådgivere.<br />

Det er afgørende for danske fi rmaer, at de ikke<br />

glemmer at oplyse kunderne om historien bag<br />

deres produkt, mener Hummel-formanden Christian<br />

Stadil. Historien skaber nemlig et bånd mellem<br />

produktet og kunden. Ovenfor ses Christian Stadil.<br />

23

messer<br />

TO-MANDSHÆR<br />

PÅ FÆLLESSTAND<br />

De danske kunder kunne i starten ikke se det geniale i Normann Copenhagens<br />

produkter. Derfor satsede fi rmaet på udenlandske messer, da kunderne udeblev.<br />

24<br />

Messeaktiviteten i USA og Europa var med til at slå Normann<br />

Copenhagens brand fast blandt kunderne. Firmaet gør desuden<br />

meget ud af få deres stande designet, så de adskiller sig fra de<br />

omkring stående stande. På billedet ses sales manager Peter<br />

Husted og PR manager Johanne Toft. (Foto: Per Gudmann).

af peter voergaard rasmussen<br />

Historien om Normann Copenhagen begyndte<br />

tilbage i 1999, hvor de to partnere Poul<br />

Madsen og Jan Andersen starter designvirksomheden.<br />

I efteråret 2002 lancerede fi rmaet<br />

en saml-selv-lampe, Norm 69, under navnet<br />

Normann Copenhagen. De danske forbrugere<br />

var imidlertid ikke særlig interesserede.<br />

Men i stedet for at stille produkterne ind<br />

i skabet, bestemte de to sig for i Normann<br />

Copenhagen at stille produkterne ind i en<br />

sort varevogn og køre til en af de største<br />

messer i verden for fi rmaets type produkter,<br />

Ambiente-messen i Frankfurt.<br />

– Det handlede helt banalt om, at man i<br />

Normann Copenhagen troede nok på vores<br />

produkter, fortæller sales manager Peter<br />

Husted.<br />

Firmaet havde dog allerede fra starten<br />

overvejet at besøge Ambiente-messen, da<br />

man fornemmede, at det gik med den danske<br />

interesse, som høns skraber.<br />

Ambiente-messen blev den første ud af<br />

mange, og turene indebar ofte overnatninger<br />

i kassevognen på en rasteplads, eller et<br />

par timer søvn på en rasteplads, for at holde<br />

udgifterne nede.<br />

Fårene skilles fra bukkene<br />

De mange messer tærede også på kræfterne<br />

i det lille fi rma, og i starten var det især venner,<br />

kærester og familie, som fi k tingene til<br />

at glide. Men der var også messer, der måtte<br />

opgives, fordi de var for langt væk.<br />

– Vi kunne eksempelvis ikke tage til Japan<br />

eller USA. Det er jo ikke meget dyrere at få en<br />

tredje mand med i varevognen eller en ekstra<br />

madras på hotelværelset. Forskellen lå i fl ybillet,<br />

fortæller sales manager Peter Husted.<br />

Det var ikke desto mindre messe-turene,<br />

der skilte fårene fra bukkene.<br />

– Især når man først har stået to danskere<br />

på en messe med to italienske håndværkere,<br />

som ikke taler engelsk, og det var jo en<br />

lille organisation, så vi var tvunget til at klare<br />

fl ere ting samtidig, forklarer Peter Husted.<br />

Pointen er, at messe-deltagere ofte skal<br />

klare opgaver, hvor man har snavsede fi ngre<br />

det ene øjeblik, og lige bagefter skal stå<br />

i pænt tøj med velfriseret hår. En af de ting<br />

messe-turene lærte Normann Copenhagen<br />

var at have alle tingene med hjemme fra.<br />

Det hårde arbejde gav dog pote. Det lille<br />

designfi rma havde løbende fået god respons<br />

fra amerikanske kunder, så da Danmarks<br />

Eksportråd kontaktede fi rmaet med et tilbud<br />

om at deltage på en amerikansk messe, slog<br />

de til. Tilbuddet bestod blandt andet i, at de<br />

danske virksomheder, som deltog i messen<br />

delte udgifterne om standen samt konsulenttimer<br />

til arrangering af standen.<br />

Fra Danmarks Eksportråd ser man især<br />

messerne som et godt værktøj for virksomhederne,<br />

fordi det importører, agenter og<br />

andre i branchen, som dukker op – og ikke<br />

udenlandske Hr. og fru Jensen’er.<br />

– Virksomheden<br />

kommer<br />

også til at tale<br />

med kunder,<br />

som det ville<br />

tage år og dag<br />

at opsøge, hvor<br />

de nu end bor.<br />

Og desuden: på<br />

de rigtige messer,<br />

kommer<br />

også de rigtige<br />

besøgene,<br />

siger fuldmægtig<br />

Jørgen Lykke<br />

fra Danmarks Eksportråd.<br />

Ifølge ham er en af fordelen ved en fællesstand,<br />

at det for mindre virksomheder skaber<br />

netværk og synergi.<br />

New York er en messe værd<br />

Og det var især muligheden for kun at sende<br />

én mand af sted, der vakte interesse, for det<br />

var stadig for dyrt for fi rmaet at sende tre<br />

ansatte af sted.<br />

– Tilbuddet havde jo den fordel, at man<br />

i et fi rma med få personer kunne klare en<br />

messe-deltagelse med en kuffert. Der skulle<br />

jo også være nogle tilbage og drive forretningen<br />

i Danmark, siger Peter Husted.<br />

Derfor var det netop en fordel med en<br />

stand, der var arrangeret. På den måde blev<br />

Danmarks Eksportråd fødselshjælper til at nå<br />

ud til nogle messer i et land, som man ikke<br />

lige ville sende tre mand og en varevogn til,<br />

fortæller sales manager Peter Husted.<br />

I stedet sendte designfi rmaet en enkel<br />

mand til New York med en stor kuffert fuld af<br />

produkter, og sammen med en række andre<br />

danske fi k fi rmaet i stedet mulighed for at<br />

deltage i en fælles dansk stand.<br />

– De andre fi rmaer solgte meget af det<br />

samme. De var ikke konkurrenter, men<br />

kunne faktisk tiltrække nogle af de samme<br />

kunder, siger Peter Husted.<br />

Nogle af de andre virksomheder solgte<br />

hånddrejet keramik, eksklusive spil, mens<br />

Normann Copenhagen solgte deres samlselv-lampe.<br />

Firmaet fi k en overvældende feedback på<br />

trods af, at de kun havde ét produkt i tre forskellige<br />

størrelser.<br />

– Der var simpelthen overskud på messen,<br />

da vi kom hjem, fortæller Peter Husted.<br />

I løbet af de efterfølgende år deltog desig-<br />

MESSER BETYDER OGSÅ, AT VI KAN<br />

SNAKKE MED KUNDERNE FACE-TO-<br />

FACE, OG DET GIVER ALTSÅ NOGET<br />

ANDET END AT TALE SAMMEN OVER<br />

EN TELEFON ELLER SENDE EN E-MAIL<br />

MED BILLEDER AF VORES PRODUKTER<br />

nfi rmaet hvert år på adskillige messer, hvilket<br />

i 2004 førte til, at Normann Copenhagen<br />

blev bedt om at levere produkter til Museum<br />

of Modern Art i New York.<br />

Ifølge Normann Copenhagens PR-manager<br />

Johanne Toft har designvirksomheden en<br />

særlig fordel på messerne.<br />

– Vores produkter er let genkendelige,<br />

for der er tilføjet noget ekstra, enten i form<br />

af det materiale, der bliver brugt eller deres<br />

funktion. Det husker folk,” fortæller hun.<br />

Produkternes opsigtsvækkende farve og<br />

form gør desuden, at mange journalister lægger<br />

mærke til fi rmaets stand på messerne,<br />

hvilket bidrager til produkternes presseomtale<br />

– noget der har været en betydelig fordel, når<br />

virksomheden skulle ind på et nyt marked.<br />

– Men messer betyder også, at vi kan<br />

snakke med kunderne face-to-face, og det<br />

giver altså noget andet end at tale sammen<br />

over en telefon eller sende en e-mail med billeder<br />

af vores produkter, påpeger hun.<br />

I dag har Normann Copenhagen 68 ansatte<br />

og er til stede på mere end 80 markeder,<br />

hvor England, USA og Sverige udgør de vigtigste<br />

markeder. Foruden saml-selv-lampen<br />

er Normann Copenhagen i dag blandt andet<br />

også kendt for deres opvaskebalje i gummi,<br />

vaser, cognacglas og deres kabeltromle<br />

udformet som en kabelhund.<br />

25

kulturforskelle<br />

SKIK FØLGE ELLER EKSPORTMARKED FLY<br />

Danske Autocom.dk har blandt andet benyttet sig af de danske ambassader og konsulater<br />

til at lære den udenlandske Emma Gad at kende, så fi rmaet gør et godt førstehåndsindtryk.<br />

af peter voergaard rasmussen<br />

Hvert land, sin mødekultur. Det kan være svært for danske fi rmaer at bære sig rigtigt ad, når de mødes med udenlandske virksomheder. Derfor bruger fi rmaet<br />

Autocom.dk blandt andet de danske ambassader og konsulater til at lære udenlandsk takt og tone, fortæller director of business development Carsten Knudsen<br />

fra Autocom.dk.<br />

For nogle år siden før Carsten Knudsen kom<br />

til fi rmaet Autocom.dk, havde han et møde<br />

med direktøren for et maskinværksted i<br />

Nordjylland. Som ved så mange andre møder<br />

er Carsten Knudsen taget af sted i et mørkt<br />

jakkesæt, slips, en hvid nystrøget skjorte og<br />

et par blanke sorte sko. Med sig har han en<br />

mappe med dokumenter.<br />

Han kører ind på pladsen foran maskinværkstedet<br />

i en ny sort audi, og parkerer ved<br />

siden af en række gamle lada’er og skoda’er.<br />

Rundt omkring på pladsen ligger der gamle<br />

maskindele klar til ophugst.<br />

Ud fra maskinværkstedet kommer en stor<br />

kraftig mand traskende hen imod ham. Der<br />

sidder olie på den mørkeblå over-all, og der<br />

er små dråber af sved på næsen under den<br />

engang-lyseblå DLG-kasket fra Dansk Land-<br />

26<br />

brugsgrovvare Selskab. Næverne er smurt<br />

ind i olie.<br />

Manden rynker panden og kniber øjnene<br />

sammen, da han får taget bestik af Carsten<br />

Knudsen.<br />

– Hej, hilser Carsten Knudsen, og rækker<br />

hånden frem.<br />

– Daw, siger manden køligt og nikker<br />

afmålt med hovedet. Hænderne sidder dybt<br />

i over-all’en.<br />

– Jeg skal snakke med direktøren, forsøger<br />

Carsten Knudsen.<br />

– Jow, deet mig, lyder det uimponeret fra<br />

manden.<br />

Han kigger skeptisk en gang op og ned ad<br />

Carsten Knudsens jakkesæt, og rømmer sig<br />

inden han skal til at sige noget….<br />

Mødet blev på mange måder kendeteg-<br />

nende for dét, som Carsten Knudsen tager<br />

med sig til Autocom.dk og som fi rmaet har<br />

brugt Danmarks Eksportråd (DE) til. For man<br />

får kun én chance for at gøre et godt førstegangsindtryk,<br />

og det kan ofte være afgørende<br />

for en handel, at det gøres rigtig. Og ligesom<br />

omgangsformerne kan være forskellige<br />

fra landsdel til landsdel i Danmark, kan det<br />

være svært at gebærde sig, når det foregår i<br />

udlandet.<br />

Emma Gad på udenlandsk<br />

Autocom.dk fungerer som et online-auktionshus<br />

for private, fi rmaer og bilforhandlere,<br />

hvor fi rmaet mægler mellem køber og sælger<br />

i salget af biler.<br />

Da folkene hos Autocom.dk opdagede,<br />

hvor hurtigt og succesfuld forretningen var i

Danmark, indså man, at der var potentiale<br />

på de udenlandske markeder. I takt med at<br />

Autocom bevægede sig uden for landets<br />

grænser, kom de i kontakt med Danmarks<br />

Eksportråd (DE).<br />

Når et fi rma går ind på et nyt marked,<br />

er det ikke desto mindre ofte en kæmpe<br />

udfordring, fordi der er så mange aspekter,<br />

man skal være opmærksom på. Her spiller<br />

mødekulturel en stor rolle, fordi indlevelsesevnen<br />

mellem parterne kan være<br />

afgørende for, hvorvidt en handel kommer<br />

i hus. Autocom.dk har derfor især brugt<br />

ambassaderne og konsulaterne til at lære<br />

den udenlandske mødekultur at kende<br />

efter princippet om at møde kunden, hvor<br />

kunden er.<br />

– Det er for eksempel rart at vide, hvis<br />

man hilser på en bestemt måde i et land,<br />

eller hvis man skal holde en tale på en<br />

bestemt måde, forklarer Carsten Knudsen.<br />

For Autocom.dk betød det eksempelvis,<br />

at de har brugt de danske repræsentationer<br />

i Japan til at lære den japanske Emma<br />

Gad at kende, fordi ’høfl ighed’ indebærer<br />

nogle andre ting i solens rige.<br />

– De forventer for eksempel, at man bukker,<br />

når man hilsner på potentielle forretningspartnere<br />

første gang, og at gæsterne<br />

går først ind ad døren, siger han.<br />

Episoden på maskinværkstedet i Nordjylland<br />

er ikke det eneste møde, hvor Carsten<br />

Knudsen har stiftet bekendtskab med en<br />

anderledes mødekultur. For nogle år siden<br />

var han på et tidspunkt til et møde i Sverige.<br />

– Jeg havde jo taget en kontrakt med, så<br />

vi kunne komme videre i processen. Men<br />

det nytter bare ikke i Sverige. Dér tager man<br />

først noget kaffe med, og så snakker man<br />

om farverne på gardinerne og kantinen, og<br />

så efter andet eller tredje møde kommer<br />

kontrakten på bordet,” fortæller han.<br />

Sammen med episoden på maskinværkstedet<br />

i Nordjylland bidrog mødet med de<br />

svenske kunder til, at Carsten Knudsen hos<br />

Autocom.dk især bruger de danske repræsentationer<br />

til at kende mødekulturen hos<br />

dem, som de skal lave forretninger med.<br />

Autocom.dk er netop ved at etablere sig i<br />

USA, hvor samarbejdet med generalkonsulatet<br />

i Atlanta, Georgia har båret præg<br />

af dette.<br />

– I USA er man ofte klædt i jakkesæt og<br />

slips nogle dage, mens du andre dage er<br />

mere afslappet klædt, og der taber man<br />

altså goodwill fra modpartens side, hvis<br />

man rammer ved siden af, fortæller Carsten<br />

Knudsen.<br />

Derfor gør fi rmaet meget ud af at<br />

researche på deres kunder inden et møde,<br />

hvilket blandt andet er sket i samarbejdet<br />

med generalkonsulatet i Atlanta.<br />

Firma, kend din kunde<br />

Tilbage i Nordjylland rømmer maskinværkstedets<br />

direktør sig og siger så:<br />

– ”Det deer ka’ du godt drop’, siger han<br />

og peger med en snavset fi nger op og ned<br />

af Carsten Knudsen, og fortsætter:<br />

– ”No ta’r do bilen og kører u’ og parkerer<br />

uden for, og så får do lige skiftet, så vi<br />

to ka’ tale sammen.”<br />

Carsten Knudsen kigger chokeret på<br />

manden. Der er ikke noget at gøre. Manden<br />

er ikke til at forhandle med. Carsten Knudsen<br />

må vende om og gå tilbage til bilen,<br />

som han kører uden for maskinværkstedets<br />

gård og parkerer længere ned af vejen. Her<br />

smider han slipset og jakken og går tilbage<br />

til maskinværkstedet.<br />

Derfor mener Carsten Knudsen, at mødekulturen<br />

betyder meget for et mødes<br />

udfald, for produktet bliver ofte vurderet<br />

på personen, som præsenterer det. Carsten<br />

Knudsen lægger særligt vægt på, at empatien<br />

og førstegangsindtrykket kan være<br />

afgørende for en handel.<br />

– De første 10 sekunder, hvor du står<br />

over for en ny kunde, er afgørende. Derfor<br />

er mit råd til de danske fi rmaer som skal<br />

holde møde med udenlandske fi rmaer:<br />

kend dine kunder, kend dine lande, kend<br />

dine markeder, påpeger han.<br />

Pointen er, at takt og tone i udlandet<br />

ikke er business as usual.<br />

Autocom er i dag på 15 markeder med<br />

Tyskland, Danmark og Holland som de vigtigste.<br />

slut med at<br />

’sparke dæk’<br />

Autocom.dk fungerer som et online-auktionshus<br />

for private, fi rmaer og bilforhandlere,<br />

hvor fi rmaet mægler mellem køber og sælger<br />

i salget.<br />

Historien om Autocom.dk startede tilbage<br />

i 1997, da de to fremtidige ejere, brødrene<br />

Martin og Peter Grøftehauge, blev trætte<br />

af at køre rundt og byde på bilerne. De to<br />

nåede frem til, at man kunne spare en masse<br />

tid og transport. Derfor var det nye ved fi rmaet<br />

online-delen, som blandt andet betød,<br />

at fi rmaet kunne præsentere langt fl ere auktions-bydere<br />

over for kunderne end de fysiske<br />

bilauktioner kunne.<br />

Ifølge director of business development<br />

Carsten Knudsen, var der imidlertid ikke rigtig<br />

nogen i starten, der troede på idéen om<br />

marked online.<br />

I begyndelsen var markedet dog betonet<br />

af en forkærlighed for de fysiske auktioner.<br />

Det var særligt et spørgsmål om indstilling,<br />

for mens fysiske auktioner handlede om at<br />

komme ud og få en øl og en sandwich og<br />

sparke dæk, handler online-auktionerne om<br />

at få fl ere bydere på bilen, og derved bedre<br />

priser.<br />

Derfor skulle der et par store fi sk på krogen<br />

hos Autocom.dk, førend potentialet for<br />

de skeptiske i branchen virkeligt blev synligt.<br />

– Den ældre generation havde svært ved<br />

at slippe det at ’sparke dæk’, men det blev<br />

meget hurtigt klart for os i Autocom.dk, at<br />

man i løbet af kortere tid kunne etablere et<br />

endnu større marked online, fortæller han.<br />

Autocom.dk gjorde blandt andet det, at de<br />

strømlinede store dele af dokumenthåndteringen,<br />

og samtidig skabte fi rmaet et langt<br />

større udstillingsudstillingsvindue. En af fi rmaets<br />

fordele var netop, at køber og sælger<br />

ikke var afhængig af at være et bestemt sted<br />

et bestemt tidspunkt – som ved de fysiske<br />

auktioner. (PVR)<br />

Carsten Knudsen er director of business development<br />

og er netop i færd med at etablere selskabet<br />

i USA. Her ses han som gæstetaler på konferencen<br />

’Mod nye Markeder’.<br />

27

B2B<br />

foto: ketil a. johansen<br />

DANIDA:<br />

VÆKST GENNEM SAMHANDEL<br />

Der er penge at hente for danske virksomheder til etablering af samarbejde med en lokal partner i udviklingslande,<br />

hvis det bidrager til social og økonomisk vækst. Det giver Danidas Business-to-Business Program mulighed for.<br />

af peter voergaard rasmussen<br />

Man skal ikke give en fattig mand en fi sk,<br />

men i stedet lære ham at fi ske, lyder et gammelt<br />

mundheld<br />

Det er også tanken bag Business-to-Business<br />

Programmet (B2B), der skal bekæmpe<br />

fattigdom ved at styrke den sociale og<br />

økonomiske vækst i Danidas programsamarbejdslande<br />

via dansk know-how og teknologi.<br />

Omvendt får danske virksomheder<br />

adgang til nye markeder, produkter og produktionsmuligheder.<br />

Pointen er, at et dansk fi rma sammen med<br />

en lokal partner kan få op til fem millioner<br />

kroner i støtte, hvis der er tale om etablering<br />

af et langsigtet samarbejde, som bidrager til<br />

udviklingen i det pågældende land. Målet er<br />

28<br />

at skabe udvikling i den private sektor gennem<br />

teknologioverførsel fra Danmark og træning<br />

i samarbejdspartnerens land.<br />

Ifølge teamleder Janne Laigaard Schneider<br />

fra B2B-sektionen i Udenrigsministeriet skal<br />

de danske partnere være klar til at investere<br />

tid og tålmodighed i et samarbejde. B2Bsamarbejdsprojekter<br />

bygger på en tidshorisont<br />

på minimum tre år, fordi det er vigtigt at<br />

samarbejdet skaber en udvikling lokalt.<br />

Danske partnere må ikke tro, at det bare<br />

handler om at få støtte til en hurtig forretningsaftale,<br />

hvor der ligges en ordre for et<br />

produkt. Til gengæld dækker Danida udgifter<br />

til gennemførsel af træning og dermed reduceres<br />

risici og ’tabt arbejdsfortjeneste’, såle-<br />

Javier Fernandez, direktør, Andean Valley, leverer quinoa-gryn til den danske<br />

B2B-partner i Hjørring. Du kan læse historien på side 34-35<br />

des at en dansk medarbejder eksempelvis<br />

kan tage til Afrika, og indgå som lærermester<br />

hos partneren,” siger hun.<br />

Skræddersyet samarbejde<br />

B2B-Programmet er særligt rettet mod<br />

smv’er, og tager udgangspunkt i de enkelte<br />

programsamarbejdslandes behov og muligheder<br />

for at styrke den private sektor. En fællesnævner<br />

i Afrika er blandt andet landbrugssektoren,<br />

mens det i Vietnam og Bangladesh<br />

særligt er it-sektoren, som har potentiale og<br />

behov for praktisk vidensoverførsel.<br />

Det er muligt at få støtte til etablering af<br />

et samarbejde inden for alle sektorer, men<br />

fokus skifter jo fra land til land. Der er nogle

sektorer, der er særligt interessante i Bolivia,<br />

mens det er nogle andre i Vietnam. I lyset af<br />

fødevarekrisen er det værd at nævne, at danske<br />

fi rmaer har viden og kompetencer indenfor<br />

eksempelvis optimering af udbyttet af<br />

råvarer og høst, som allerede er blevet overført<br />

til Afrika gennem B2B-samarbejder, men<br />

behovet er stadig stort og kan omsættes til<br />

kommercielle win-win-situationer for begge<br />

parter” siger Janne Laigaard Schneider.<br />

En 3-trins raket<br />

Etablering af B2B-projekter strækker sig over<br />

en årrække og kan inddeles i tre faser. Den<br />

første fase, hvor første kontakt mellem virksomhederne<br />

bliver skabt. Anden fase sætter<br />

særlig fokus på udvikling af forretningskonceptet,<br />

mens tredje fase har fokus på selve<br />

udførelsen af konceptet og den nødvendige<br />

træning.<br />

Tanken er, at fælles forventninger og visioner<br />

skal fungere som limen i det langsigtede<br />

samarbejde.<br />

Ifølge Janne Laigaard Schneider afspejler<br />

de tre faser en helt naturlig proces i udvikling<br />

af en fælles forretningsstrategi: at lære<br />

hinanden at kende, at teste idéer og gennemføre<br />

pilotprocesser samt implementere<br />

forretningsmodellen.<br />

DE TRE FASER I B2B-PROGRAMMET<br />

Danske virksomheder kan i fællesskab med en<br />

lokal partner i et udviklingsland søge om op til<br />

5 millioner kroner til etablering af et samarbejde,<br />

fortæller teamleder Janne Laigaard Schneider<br />

fra B2B-sektionen i Udenrigsministeriet.<br />

For mere information om B2B-Programmet<br />

samt muligheden for at deltage i en<br />

erhvervsdelegationen til Tanzania i starten<br />

af november, som regentparret står i<br />

spidsen for: www.b2bprogramme.com<br />

1) Kontaktfasen. B2B-programmet hjælper det danske fi rma med match-making, dvs. at<br />

identifi cere partner emner i forretningslandet. Herefter er der såkaldte studiebesøg,<br />

hvor virksomhederne besøger hinanden, for at undersøge mulighederne for at udvikle et<br />

fælles projekt. Hertil er det muligt at få dækket 90 % af udgifterne. Maksimalt 100.000<br />

kroner.<br />

2) Pilotfasen. Markedsanalyse, logistik, behov for teknologi, uddannelse af ansatte og<br />

investeringer. Udarbejdelse af budget. I programmet er der afsat penge til rådgivning fra<br />

konsulenter med speciale i projekter i udviklingslandene. Fase to omfatter desuden muligheden<br />

for et pilotprojekt. Her er det muligt at få dækket 75 % af omkostningerne til<br />

udarbejdelse af studie samt i alt 90 % af omkostningerne forbundet med pilotprojektet.<br />

Maksimalt 1 million kroner.<br />

3) Projektfasen. Projektet realiseres. Her er der støtte at hente fra B2B-programmet til at<br />

dække udgifter til at gennemføre oplæring af ansatte samt investeringer i miljøforbedringer.<br />

Der er særligt fokus på at bidrage til beskæftigelse for kvinder,og implementering af<br />

aktiviteter, der fremmer virksomhedernes sociale ansvarlighed. B2B-støtten dækker 90 %<br />

af omkostningerne. Maksimalt 5 millioner kroner, hvilket er inkl. tidligere udbetalt støtte.<br />

foto: udenrigsministeriet<br />

erhvervslivet<br />

kan mindske<br />

antallet af<br />

fattige<br />

Målet, om at halvere antallet af verdens<br />

fattigdom inden 2015, kan stadig nås. Det<br />

kræver dog, at erhvervslivet investerer<br />

mere i udviklingslandene, lyder det i en<br />

ny FN-rapport.<br />

af peter voergaard rasmussen<br />

Mindre end 10 kroner om dagen. Det er, hvad<br />

40 procent af verdens befolkning har at leve<br />

for. Det svarer til 2.6 milliarder mennesker.<br />

Det er imidlertid stadig muligt at indfri 2015målene,<br />

som er at halvere antallet af mennesker,<br />

som lever under fattigdomsgrænsen.<br />

Men det kan kun ske, hvis erhvervslivet bliver<br />

mere aktive i udviklingslandene. Det er<br />

konklusionen på en ny FN-rapport, der har<br />

fulgt op på udviklingen i de såkaldte Millenium-mål.<br />

Ifølge direktør for FN’s Udviklingsorganisation<br />

(UNDP) Christian Thommessen, som<br />

præsenterede rapporten, er den bedste<br />

måde at hjælpe de fattige på samhandel.<br />

Vores analyse viser, at det er muligt for<br />

virksomheder og mennesker i udviklingslande<br />

at gå hånd i hånd, siger han.<br />

Rapporten, Creating value for all: Strategies<br />

for doing business with the poor, dokumenterer,<br />

at fattige kan blive entreprenører,<br />

arbejdere eller innovatører gennem såkaldt<br />

’inkluderede markeder’. Thommessen fremhæver<br />

blandt andet et fi rma inden for mobiltelefonimarkedet,<br />

der har skabt arbejdspladser<br />

for 800.000 fi lippinere, som arbejdede<br />

som selvstændige taletidskort-sælgere.<br />

Ifølge Christian Thommessen kræver ambitionen<br />

om at indfri 2015-målene dog et paradigmeskift,<br />

for målene er ikke på sporet i<br />

dag.<br />

Rapporten, der blev præsenteret i starten<br />

af juli, har undersøgt 50 fi rmaer, som<br />

har skabt økonomisk vækst samt økonomisk<br />

fremgang i en række udviklingslande.<br />

29

B2B<br />

Genvinder<br />

markedsandele<br />

med produktion<br />

i Vietnam<br />

Viedam Ltd. ligger i en ny 7-etagers bygning på 3.000 kvm., som nu<br />

beskæftiger omkring 60 vietnamesiske ingeniører og maskinarbejdere.<br />

30

xxxxxxxxxx<br />

B2B-programmet gav danske Phasion Group mulighed for at etablere joint-venture<br />

fabrik i Vietnam. Ved at lægge produktion i Vietnam har virksomheden nu genvundet<br />

markedsandele fra kinesiske konkurrenter på det europæiske marked.<br />

tekst og foto kent dahl<br />

Anlap var måske ikke den reneste fabrik i Ho<br />

Chi Minh City, som Svend Lund fra Phasion<br />

Group havde set. Den vietnamesiske direktør<br />

talte heller ikke engelsk. Alligevel er de<br />

to fi rmaers partnerskab blevet et af de mest<br />

succesfulde B2B projekter i Vietnam.<br />

– Vi er begge teknikere, og vi har samme<br />

indstilling til tingene, fortæller Lund om sin<br />

vietnamesiske partner direktør Vo Cong Hai<br />

fra Anlap.<br />

Med støtte fra Udenrigsministeriets B2B<br />

program har de to partnere opbygget en højt<br />

avanceret fabrikation af forme til sprøjtestøbte<br />

plastemner i Ho Chi Minh City siden<br />

2004. Viedam Ltd. ligger i en ny 7-etagers<br />

bygning på 3.000 kvm., som nu beskæftiger<br />

omkring 60 vietnamesiske ingeniører og<br />

maskinarbejdere. Med afsæt i deres jointventure<br />

er de to direktører ved at etablere<br />

endnu en joint-venture fabrik i Vung Tau syd<br />

for Ho Chi Minh City.<br />

Coscor Ltd. er en 3500 kvm. stor fabrik,<br />

som står færdig i august. Med en fabriksgrund<br />

på 20.000 kvadratmeter har de to<br />

partnere sikret sig mulighed for at kunne<br />

ekspandere. Også dette fi rma får støtte til<br />

Projektchef Claus Sørensen er ligestillet med produktionschef Dao Van Thoung på Viedam Ltd. i<br />

Ho Chi Minh City. På lignende vis ejer Phaison Group fra Skive og vietnamesiske Anlap hver halvdelen<br />

af aktierne i Viedam. På den måde sikrer de sig bedst, at de arbejder mod samme mål.<br />

overførsel af viden og uddannelse af medarbejdere<br />

via B2B programmet.<br />

– Ved at lægge produktion i Vietnam har<br />

vi haft mulighed for at genvinde markedsandele<br />

fra kinesiske konkurrenter på det europæiske<br />

marked, forklarer Lund, som for alvor<br />

begyndte at føle presset fra kineserne på sit<br />

europæiske hjemmemarked i begyndelsen af<br />

år 2000. Samtidig var der mangel på danske<br />

ingeniører, og problemet var især akut i en<br />

by som Skive. Phaison Group havde allerede<br />

outsourcet til Taiwan og Hongkong siden<br />

1985. Derfor overvejede Lund at etablere<br />

produktion Kina.<br />

Stor udfordring<br />

– Men det er en stor udfordring for et mindre<br />

fi rma at tackle Kina, siger Lund, som også<br />

fandt det svært at opbygge relationer til<br />

potentielle kinesiske partnere.<br />

I stedet deltog han i en konference om<br />

B2B programmet i København, og snart var<br />

han på en besøgsrejse til Vietnam arrangeret<br />

af Danida.<br />

– Det er et dejligt land med fl inke mennesker,<br />

hvor det er rart at bo. Det var vigtigt,<br />

når du udstationerer danskere i dit joint-venture,<br />

fortæller Lund, som har ansat projektchef<br />

Claus Sørensen i Viedam og projektchef<br />

Morten Meder i Coscor.<br />

Han fi nder det samtidig afgørende, at vietnameserne<br />

bruger det vesterlandske alfabet.<br />

Dermed kan teknikerne i både Danmark og<br />

Vietnam læse de samme tegninger.<br />

Med henblik på at fi nde den rigtige partner,<br />

ansatte Lund en vietnamesisk marketingmand,<br />

som støvsugede Vietnam for<br />

potentielle kandidater i et halvt år. De mest<br />

lovende fi rmaer fi k en opgave med en indbygget<br />

fejl, som de blev bedt om at udføre.<br />

– Vo Cong Hai fra Anlap var den eneste,<br />

som fandt fejlen, erindrer Sørensen.<br />

Den vietnamesiske direktør og Lund straks<br />

faldt i hak, selv om de kommer fra to fi rskellige<br />

baggrunde. Hai er autodidakt, mens<br />

Lund er ingeniør.<br />

– Men han kan sit kram, understreger den<br />

danske direktør, som har stor tillid til sin<br />

vietnamesiske partner. Af samme grund valgte<br />

de at eje hver halvdelen af aktierne i både<br />

Viedam og Coscor. I mellemtiden har Hai lært<br />

engelsk. Efter sit første besøg i Danmark<br />

31

B2B<br />

Viedams forme til sprøjtestøbte plastemner færdigmonteres og pakkes. Over 80 procent af produktionen<br />

er eksport til kunder i Europa. Blandt kunderne i Danmark er nogle af de førende<br />

industrivirksomheder. Omkring 20 procent af salget er lokalt til især udenlandske virksomheder<br />

og statsejede fi rmaer i Vietnam.<br />

blev han inspireret til at rydde op og male<br />

sin fabrik, hvor den indledende produktion<br />

med Phaison blev startet.<br />

– Han fangede den lynhurtigt, siger<br />

Sørensen.<br />

80 procent er eksport til Europa<br />

Anlap fabrikken fungerer i dag som underleverandør<br />

til Viedam, som fremstiller<br />

forme til plastindustrien. Coscor-fabrikken<br />

skal fremstille produkter, hvor plast og<br />

metal indgår.<br />

Over 80 procent af produktionen er eksport<br />

til kunder i Europa. Blandt kunderne<br />

i Danmark er nogle af de førende industrivirksomheder.<br />

Omkring 20 procent af salget<br />

er lokalt til især udenlandske virksomheder<br />

i Vietnam.<br />

Ifølge Sørensen har hans vietnamesi-<br />

32<br />

ske medarbejdere også været hurtige til<br />

at omstille deres syn på æstetik. I Vietnam<br />

er det godt nok, hvis en form fungerer. I<br />

Europa skal den også se godt ud. Mange<br />

europæiske værkførere vil være skeptiske,<br />

såfremt de får produktionsværktøjer fremstillet<br />

i Vietnam, som ligner noget, der er<br />

løgn.<br />

– Det bunder i forskellige kulturelle baggrunde,<br />

forklarer Sørensen.<br />

Han vurderer, at meget få kinesiske konkurrenter<br />

kan lave samme høje kvalitet,<br />

som Phaison Group nu er nået op på i Vietnam.<br />

Desuden har europæiske kunder den<br />

fordel, at de kan ringe til Phaison Group i<br />

Skive, hvis der er noget, som skal justeres.<br />

– Det giver tryghed, selv om vi gennemtester<br />

alle produkter i Vietnam, siger<br />

Sørensen.<br />

god kemi er<br />

En række danske fi rmaer har i Vietnam<br />

gjort brug af Danidas B2B program. Det<br />

indebærer etablering af et joint-venture,<br />

og en god kemi mellem partnerne er nøglen<br />

til succes.<br />

tekst og foto kent dahl<br />

I takt med et voksende omkostningsniveau<br />

og øget konkurrence i Kina forsøger et stigende<br />

antal danske virksomheder sig med<br />

produktion i Vietnam.<br />

Mange danske fi rmaer har i Vietnam gjort<br />

brug af Danidas B2B program. Det indebærer<br />

etablering af et joint-venture, og en god kemi<br />

mellem partnerne er nøglen til succes.<br />

Siden 1996 har omkring 100 danske virksomheder<br />

modtaget støtte til projekter i<br />

Vietnam fra Danidas tidligere Privatsektorprogram<br />

(PSP), som blev afl øst af et tilsvarende<br />

B2B program i 2006. Der er foreløbig<br />

51 igangværende projekter under B2B programmet.<br />

Den Danske Ambassade i Hanoi<br />

forventer, at tallet vil stige med 10 ved årets<br />

udgang.<br />

De danske virksomheder tiltrækkes blandt<br />

andet af muligheden for at søge om op til<br />

omkring fem mio. kr. i tilskud til træning og<br />

overførsel af viden over normalt tre år. Det vil<br />

typisk dække en væsentlig del af udgifterne<br />

til udstationering af en dansk medarbejder<br />

og træning af vietnamesiske nøglemedarbejdere<br />

i Vietnam og eventuelt Danmark. Det<br />

mindsker den økonomiske risiko og dækker<br />

nogle væsentlige omkostninger i opstarten,<br />

hvor joint-venturet måske ikke tjener penge.<br />

Ikke erhvervsstøtte<br />

Ifølge danske virksomheder i Vietnam, kan<br />

det også være en fordel at være godkendt<br />

som B2B projekt, når man skal ansøge om<br />

diverse tilladelser hos de vietnamesiske<br />

myndigheder. Samtidig kan det være med til<br />

at lette ansøgning om ekstern fi nansiering.<br />

Til gengæld forpligter den danske virksomhed<br />

sig blandt andet til at etablere et<br />

joint-venture med et lokalt fi rma efter en indkøringsperiode,<br />

hvor partnerne ser hinanden<br />

an.

nøglen til succes i vietnam<br />

– B2B programmet må ikke forveksles med<br />

erhvervsstøtte, understreger ambassadør<br />

Peter Lysholt Hansen fra Den Danske Ambassade<br />

i Hanoi. »Det kræver et stort professionelt<br />

og socialt engagement fra begge parter,<br />

tilføjer han.<br />

Den danske ambassadør lægger heller<br />

ikke skjul på, at hovedformålet med B2B<br />

projektet er at hjælpe den vietnamesiske<br />

partner og derigennem den økonomiske<br />

udvikling i ladet. Samarbejdet skal naturligvis<br />

samtidig være kommercielt bæredygtigt.<br />

Ellers ophører samarbejdet. Desuden er<br />

joint-venturet forpligtiget til at leve op til en<br />

række krav omkring eksempelvis arbejdsmiljø,<br />

det ydre miljø, jobskabelse, HIV/AIDS<br />

undervisning og CSR generelt.<br />

Et joint-venture kan være en hurtig genvej<br />

til et fremmed marked. Men det kan også<br />

udvikle sig til et problem, hvis parterne har<br />

alt for forskellige forventninger til strategien.<br />

Ud af de 100 PSP-programmer er 35 stoppet.<br />

Den rigtige partner vigtig<br />

Den rigtige partner er af afgørende betydning<br />

for projektet, siger Peter Lysholt Hansen.<br />

»At drive et joint-venture kræver kulturel<br />

indsigt og løbende forretningsmæssig<br />

investering.<br />

Ifølge Danidas erfaringer, får B2B jointventures<br />

mest succes, hvis de to partnere er<br />

så lige stillet som muligt. Derfor opfordrer<br />

Danida til et 50-50 ejerskab. Klare konkrete<br />

mål og en afklaring af, hvordan de skal nås,<br />

er også et af kriterierne for succes.<br />

– Grundet kulturforskelle kan det være<br />

svært at få den vietnamesiske partner til at<br />

melde klart ud under de indledende forhandlinger,<br />

siger Le Thi Thanh Loan, som er coordinator<br />

for B2B projektet i Vietnam.<br />

Ligesom Ambasaden hjælper med at fi nde<br />

mulige partnere, assisterer den også løbende<br />

med rådgivning. Løber partnerne imod<br />

hinanden, så kan misforståelserne ofte løses<br />

med Ambassadens hjælp. B2B-deltagere kan<br />

med held lære af hinanden. Derfor arran-<br />

Ambassadør Peter Lysholt Hansen i forgrunden sammen med Loan Le Thi Thanh som er ansvarlig for Danidas<br />

B2B program i Vietnam. I midten førstesekretær Thomas Gammelgård Jørgensen fra handelsafdelingen.<br />

gerer Ambassaden med mellemrum konferencer<br />

for B2B-deltagere i Vietnam, hvor de<br />

også har mulighed for at netværke.<br />

”Kina plus en”<br />

Den vietnamesiske regering stillede tidligere<br />

krav til etablering af udenlandske jointventures<br />

indenfor mange sektorer. Med<br />

Vietnams medlemskab af WTO bliver det nu<br />

muligt at etablere 100 pct. ejede datterselskaber<br />

indenfor fl ere sektorer.<br />

– Men så er det uden støtte fra B2B, siger<br />

Peter Lysholdt Hansen.<br />

Det er ikke kun dansk erhvervsliv, som<br />

har fået øjnene op for Vietnam. Et stort antal<br />

internationale virksomheder fører en »Kina<br />

plus en« strategi, og Vietnam modtog 16<br />

mia. dollar i udenlandske direkte investeringer<br />

i fjor.<br />

Det svarer til en femtedel af Kinas 83 mia.<br />

dollar udenlandske investeringer i fjor. Men<br />

der er kun 80 mio. vietnamesere sammenlignet<br />

med over en mia.<br />

kinesere.<br />

En ekspansiv penge¬ og fi nanspolitik<br />

pressede infl ationen op på omkring 25 pct. i<br />

år. Nu er regeringen i færd med at gennemføre<br />

de nødvendige stramninger.<br />

Når man spørger udenlandske erhvervsfolk<br />

i Vietnam, vurderer de generelt, at det er<br />

et midlertidigt problem. Interessen for Vietnam<br />

er stadig høj, og de udenlandske investeringer<br />

steg til 30 mia. doller de første<br />

seks måneder i år.<br />

– Trods høj infl ation er lønniveauet stadig<br />

meget lavt, siger Peter Lysholt Hansen.<br />

Arbejdere får stadig omkring halvdelen af<br />

kinesiske lønninger. En fabriksarbejder i Vietnam<br />

får omkring 65 dollar for en 48-timers<br />

arbejdsuge.<br />

Mens Kina gradvist udfaser skattefordele,<br />

så tilbyder Vietnam stadig udenlandske fi rmer<br />

skattefrihed de første fi re år. Derefter<br />

betaler de kun halvdelen af den normale selskabsskat<br />

på ti pct. de næste fi re år. Ligesom<br />

Kina er Vietnam en politisk stabil et-parti<br />

stat.<br />

33

B2B<br />

Dansk know-how giver<br />

gevinst i Bolivia<br />

Der er langt fra Bolivias højland til Danmarks fl ade vidder – fra et fattigt land med en tidligere koka-bonde<br />

som præsident – til det danske, højteknologiske erhvervsliv. Men når de to landes virksomheder mødes er<br />

der grobund for succeshistorier om økologiske fødevarer, designertøj og mejerianlæg<br />

af jørgen s. nielsen og ketil a. johansen (foto)<br />

Javier Fernandez læner sig tilbage i læderstolen<br />

og folder armene bag nakken. Rundt<br />

omkring i hjørnekontoret med udsigt til bjergene,<br />

der omkranser hovedstaden La Paz<br />

står pakker med gryn, morgenmad, pasta og<br />

konserves – alt sammen baseret på Andean<br />

Valleys quinoa-gryn.<br />

– Quinoa er blevet til en afgrøde, der sælger<br />

sig selv, siger han med et tilfreds smil<br />

og slår ud med armene mod de mange vareprøver,<br />

der har tekst på både tysk, fransk,<br />

spansk, engelsk og selvfølgelig dansk.<br />

34<br />

Quinoa er et korn, som har været dyrket i<br />

Andesbjergenes højland i over 5000 år. Med<br />

sine mange proteiner, antioxidanter og mineraler<br />

er det langt mere næringsrigt end f.eks.<br />

hvede, majs og ris, og for nylig fi k quinoa det<br />

blå stempel, da amerikanske NASA valgte at<br />

inkludere afgrøden i sine astronauters madpakker.<br />

Siden Andean Valley begyndte i Danidas<br />

B2B-program, er det det gået stødt fremad<br />

for Javier Fernandez’ virksomhed, der for kort<br />

tid siden fl yttede til en ny og større fabrik.<br />

Quinoa er et korn, som har været dyrket i Andesbjergenes højland i over 5000 år.<br />

Med sine mange proteiner, antioxidanter og mineraler er det langt mere næringsrigt<br />

end f.eks. hvede, majs og ris, og for nylig fi k quinoa det blå stempel, da amerikanske<br />

NASA valgte at inkludere afgrøden i sine astronauters madpakker.<br />

Den danske ambassade matchede i 2004<br />

Andean Valley med Aurion, en dansk forarbejdningsvirksomhed<br />

af økologisk korn.<br />

Grundlæggeren af Aurion, Jørn Ussing Larsen,<br />

besøgte kornfabrikken i Bolivia første<br />

gang samme år og nogle måneder senere<br />

drog Javier Fernandez til Danmark.<br />

– Da samarbejdet begyndte fi k bønderne<br />

meget dårlige priser for deres quinoa. Vi<br />

besluttede at betale 25 procent mere for de<br />

første ti ton, og så begyndte andre importører<br />

også at betale mere. Der er meget stor

xxxxxxxxxx<br />

Javier Fernandez, dirketør, Andean Valley, kontrollerer kvaliteten af sine<br />

quinoa-gryn, inden de pakkes og sejles til den danske B2B-partner i Hjørring<br />

efterspørgsel nu, siger Jørn Ussing Larsen og<br />

tilføjer, at han netop har fået friske tal fra<br />

Bolivia, der viser, at den pris bønderne får<br />

for deres quinoa er steget med 350 procent<br />

siden 2004.<br />

De erfaringer om forarbejdning og budgettering<br />

som Jørn Ussing Larsen gav videre<br />

sin bolivianske partner, gjorde at Andean<br />

Valley kunne forbedre produktiviteten – og<br />

investere i nyt udstyr til forarbejdning og<br />

sortering af de gryn, der kom ind fra bønderne.<br />

Desuden fi k Javier Fernandez et bedre<br />

indblik i hvad europæiske forbrugere efterspørger<br />

– produktudvikling, emballage og<br />

økologi kom nu til at spille en vigtig rolle for<br />

Andean Valley.<br />

– Det går stærkt lige nu. Vi kan sælge<br />

mere økologisk quinoa, end vi kan skaffe, og<br />

vi arbejder her på hjemmemarkedet for at<br />

fi nde fl ere producenter. Det er et voksende<br />

marked.<br />

Også for Aurion har samarbejdet været<br />

gunstigt, og det seneste år er salget steget<br />

med 200 pct.<br />

– Vi har solgt over selv de mest optimistiske<br />

forventninger og forudsigelser, fortæller<br />

Jørn Ussing Larsen, som får sejlet 200 ton<br />

quinoa til Danmark i år.<br />

Mejeritanke i Bolivia<br />

Et andet succesfuldt partnerskab født ud af<br />

B2B-programmet opstod også i 2004 mellem<br />

Flowtech fra Skanderborg og bolivianske<br />

Inproco. Begge virksomheder producerer<br />

mejerianlæg i rustfrit stål.<br />

Flowtechs direktør Mark Rubow havde meddelt<br />

den danske ambassade i Bolivia, at han<br />

var interesseret i B2B-programmet. Efter<br />

nogle måneder meldte ambassaden tilbage<br />

med en liste over mulige bolivianske partnervirksomheder,<br />

og inviterede Mark Rubow<br />

til La Paz for at møde kandidaterne.<br />

– Turen gav et erfaringsgrundlag. Vi fi k set,<br />

hvilken måde de arbejder på, og om kemien<br />

mellem os som virksomheder og personer<br />

var i orden, fortæller Mark Rubow.<br />

Hans valg faldt på Inproco, og som i alle<br />

B2B-samarbejder begyndte partnerskabet<br />

med et besøg hos hinandens virksomheder.<br />

– De arbejdede, som vi gjorde for 30-40 år<br />

siden, men vi har hentet meget og lært dem<br />

en del. En del af deres folk har været herovre,<br />

og de får øjnene op for danske måde at gøre<br />

det på, så kvaliteten bliver bedre hele tiden. I<br />

dag er vores partner i den grad konkurrencedygtige<br />

i Bolivia og nabolandene – der er faktisk<br />

ingen andre i Bolivia, der kan producere<br />

så store anlæg, siger Mark Rubow.<br />

Her tre år senere, glæder han sig over, at<br />

han og Flowtech tog springet og gennemførte<br />

et B2B-samarbejde med en boliviansk<br />

virksomhed.<br />

– Der er virkeligt kommet gang i økonomien,<br />

det boomer derovre i øjeblikket. Vi har to<br />

mejerianlæg til en værdi af 2-4 millioner kroner,<br />

der er ved at blive monteret i Cochabamba<br />

og i den sydlige del af Bolivia. Vi skal nu<br />

i gang med at danne et fælles selskab med<br />

vores partner, så der er potentiale, og nu bliver<br />

det for alvor interessant økonomisk, fortsætter<br />

Mark Rubow.<br />

Ingen grund til at frygte Morales<br />

Der var ellers masser af advarselslamper, der<br />

lyste rødt for udenlandske virksomheder, da<br />

den indianske præsident Evo Morales over-<br />

tog magten i Bolivia i 2006. Den socialistiske<br />

Morales varslede nationaliseringer og udenlandske<br />

investorer og virksomheder rystede i<br />

bukserne for en stund.<br />

Men det viste sig hurtigt, at frygten –<br />

der blev formuleret i kraftige vendinger fra<br />

blandt andre USA’s ambassadør – var overdrevet.<br />

Nationaliseringerne udeblev, og i stedet<br />

blev kontrakter på eksempelvis olie og<br />

naturgas genforhandlet, så Bolivia nu modtager<br />

en mere gunstig pris for deres råstoffer.<br />

– Det var i store træk symbolpolitik, da<br />

regeringen sendte soldater ud for at stå vagt<br />

om gasfelterne. Det så meget dramatisk ud<br />

og man kaldte det nationalisering, for at tilfredsstille<br />

det politiske bagland. Men jeg tror<br />

ikke, man kan fi nde nogen i Bolivia i dag,<br />

som ikke synes det var et godt skridt at genforhandle<br />

de kontrakter, siger den danske<br />

ambassadør i Bolivia, Charlotte Slente.<br />

Hun mener ikke, at danske virksomheder<br />

har grund til at frygte nationalisering af<br />

deres investeringer i Bolivia, men erkender<br />

at vilkårene for at drive virksomhed i Bolivia<br />

nogle gange er en tung proces.<br />

– Der er strukturelle forhindringer her<br />

i landet, men der er også muligheder. Det<br />

mener jeg, vores B2B-program viser. Der er<br />

danske virksomheder, der går ind med investeringer<br />

i det her land – ikke kun fordi de<br />

får nogle få basseører i støtte af den danske<br />

stat, men fordi de kan se et langsigtet perspektiv<br />

i et partnerskab med en boliviansk<br />

virksomhed.<br />

35

kommende ekposrtfremstød og messer<br />

Oversigt over de arrangementer, som Danmarks Eksportråd er involveret i. Der er blandt andet fælles eksportfremstød, messer i udlandet,<br />

seminarer i Danmark og i udlandet, konferencer og erhvervsfremstød. Du kan læse mere på www.eksportraadet.dk under ”Eksportfremstød”<br />

i menuen til venstre på siden. Du kan også få yderligere information hos Danmarks Eksportråd på telefon 33 92 00 00.<br />

36<br />

september 2008<br />

"Økologimesse i Berlin, september 2008"<br />

Dato 1 - 30. september 2008<br />

Sted Berlin<br />

marked Tyskland<br />

branche Fødevarer<br />

”COP-15 relateret eksportfremstød i Spanien inden<br />

for energi i forbindelse med EXPO Zaragoza 2008<br />

eksportfremstød”<br />

Dato 7. - 9. September 2008<br />

Sted Zaragoza og Madrid<br />

marked Spanien<br />

brance Byggeri og anlæg, Miljø og Energi<br />

”Opfølgning i Danmark på fælles eksportfremstød i<br />

Polen inden for vandsektoren”<br />

Dato 8. - 12. september 2008<br />

Sted Bydgozcz + øvrige byer/provenser<br />

marked Polen<br />

”Fælles dansk eksportfremstød til Kasakhstan,<br />

Atana og Almaty”<br />

Dato 8. - 12. september<br />

marked Kazakhstan<br />

branche Miljø og energi<br />

”Eksportfremstød Odessa, Ukraine”<br />

Dato 8. - 12. september<br />

marked Ukraine<br />

branche Fødevarer, landbrug og fi skeri<br />

”Eksportfremstød for modebranchen til Moskva,<br />

Rusland”<br />

Dato 10. - 13. september 2008<br />

marked Rusland<br />

”Eksportfremstød Nordbau 2008”<br />

Dato 11. - 16. september 2008<br />

Sted Nordlige halvdel af Tyskland<br />

marked Tyskland<br />

branche Byggeri og anlæg<br />

”Fremstød og markedsføringsplatform for danske<br />

design- og interiør produkter”<br />

Dato 17. - 20. september 2008<br />

Sted Oslo<br />

marked Norge<br />

”Fælles eksportfremstød i Norge indenfor<br />

orgelsektoren i forbindelse med Nordisk<br />

Kirkemusiksymposium”<br />

Dato 18. - 21. september 2008<br />

Sted Stavanger<br />

marked Norge<br />

"Den Tekniske Messe 2008" – Norge<br />

Dato 22 - 25. september 2008<br />

marked Norge<br />

branche Metal, maskiner (marine)<br />

”Fremstød for fødevarer i Rusland”<br />

Dato 22. - 26. september 2008<br />

Sted Moskva<br />

marked Rusland<br />

branche Fødevarer, landbrug og fi skeri<br />

”Fælles eksportfremstød til russiske<br />

regioner”<br />

Dato 22 - 26. september 2008<br />

marked Rusland<br />

branche Miljø og energi<br />

”Chinese – Danish Water Days 2008. Danish Water<br />

and Wastewater Solutions for a Growing China.”<br />

Eksportfremstød<br />

Dato 23. - 26. september 2008<br />

Sted Ghuanghzhou / Chongqing<br />

marked Kina<br />

branche Miljø og energi<br />

"InnoTrans 2008"<br />

Eksportfremstød<br />

Dato 23 - 26. september 2008<br />

Sted Internationalt – primær målmarked.<br />

Tyskland – sekundær målmarked.<br />

marked Tyskland<br />

”SMM – 2008”<br />

Eksportfremstød<br />

Dato 23. - 26. september 2008<br />

marked Tyskland<br />

”Danish Technology for Ukrainian farms”<br />

Eksportfremstød<br />

Dato 24. - 26. september 2008<br />

marked Ukraine<br />

branche Industri og maskiner, fødevarer, landbrug<br />

og fi skeri<br />

"PostExpo 2008"<br />

Eksportfremstød<br />

Dato 30. september - 2. oktober 2008<br />

marked Storbritannien<br />

oktober 2008<br />

”Eksportfremstød i UK for dansk fjernvarme-<br />

og fjernkøleteknologi”<br />

Dato 1. - 2. oktober 2008<br />

Sted London<br />

marked Storbritannien<br />

branche Miljø og energi<br />

”Fælles eksportfremstød i USA for udvalgte, kreative<br />

erhverv”<br />

Dato 1. - 31. oktober 2008<br />

Sted New York City<br />

marked USA<br />

”Absolu Design Danois”<br />

Udstilling<br />

Dato 2. - 31. oktober 2008<br />

marked Frankrig<br />

”Underleverandørfremstød overfor offshore relateret<br />

industri i Norge”<br />

Dato 20. - 26. oktober 2008<br />

marked Norge<br />

branche Udstyr til disse sektorer<br />

”Fælles eksportfremstød for danske leverandører<br />

af maskiner og udstyr til skibe og skibsbygning”<br />

Dato 27. - 31. oktober 2008<br />

Sted Skt. Petersborg<br />

marked Rusland<br />

,”Eksportfremstød for landbrug og fødevarer i<br />

Asatana, Kasakhstan”<br />

Dato 29. - 31. oktober 2008<br />

marked Kasakhstan<br />

branche fødevarer, landbrug og fi skeri<br />

EURONAVAL 2008<br />

Udstilling<br />

Dato 27 - 31. oktober 2008<br />

marked Frankrig<br />

branche IT, telekommunikation og elektronik<br />

”Fremstød for underleverandører til vindmølleindustrien<br />

i Kina”<br />

29. - 31. oktober 2008<br />

marked Kina<br />

branche Miljø og energi<br />

november 2008<br />

Messedeltagelse på ADIPEC<br />

Dato 3 - 6. november 2008<br />

marked De Forenede Arabiske Emirater<br />

branche Miljø og energi<br />

”COP 15 eksportfremstød i USA inden for fjernvarmesektoren”<br />

Dato 10. - 14. november 2008<br />

Sted New England Area<br />

marked USA<br />

branche Miljø og energi<br />

”Dansk fællesstand på underleverandørmessen<br />

Elmia Subcontractor”<br />

Dato 11. - 14. november 2008<br />

marked Sverige<br />

"Eksportgennemførelse - fremstilling af fødevarer:<br />

Fra primær produktion til detail"<br />

Dato 17 - 21. november 2008<br />

Sted Skt. Petersborg/Leningrad Oblast<br />

marked Rusland<br />

branche Fødevarer<br />

”Eksportfremstød for danske forsvarsvirksomheder<br />

mod beslutningstagere fra de tyske værn og fra<br />

tyske forsvarsindustrielle virksomheder”<br />

Dato 18. november 2008<br />

Sted Berlin<br />

marked Tyskland<br />

branche IT, telekommunikation og elektronik<br />

Dansk fællesstand på MEDICA messen<br />

Dato 19 - 22. november 2008<br />

Sted Düsseldorf<br />

marked Tyskland<br />

branche Sundhed<br />

”Offi cielt fremstød i Thailand”<br />

Dato 24. - 26. november 2008<br />

Sted Bangkok<br />

marked Thailand<br />

branche Industri og maskiner, Miljø og energi<br />

”Fremstød overfor indiske vindmølleproducenter<br />

ifbm WIND INDIA 2008”<br />

Dato 26. - 30. november 2008<br />

marked Indien<br />

branche Miljø og energi<br />

december 2008<br />

OSEA 2008<br />

Dato 3 - 5. december 2008<br />

marked Singapore<br />

branche Miljø og energi<br />

januar 2009<br />

Sirha, Lyon 24 -28. januar 2009<br />

Dato 24 - 28. januar 2009<br />

Sted Sirha, Lyon<br />

marked Frankrig<br />

branche Fødevarer

gazellegrowth<br />

TAG DE AMERIKANSKE BRILLER PÅ<br />

Et nyt program under Videnskabsministeriet skal ruste små- og mellemstore højteknologiske<br />

virksomheder til det amerikanske marked. Programmet lægger blandt andet vægt på,<br />

at virksomhederne lærer at se på det benhårde marked i USA med amerikanske briller.<br />

af signe jønsson<br />

I den danske forskerpark på Østerbro er fi re<br />

mand dagligt travlt beskæftiget med at rådgive<br />

danske højteknologiske fi rmaer. For 18<br />

måneder siden blev de hyret som det daglige<br />

mandskab i GazelleGrowth, et program, der<br />

hører under Videnskabsministeriet. I løbet af<br />

de næste par år skal 40 små- og mellemstore<br />

danske højteknologiske virksomheder køres<br />

igennem GazelleGrowth programmet. Målet er,<br />

at de skal forlade den lille, danske andedam og<br />

blive fl yvefærdige på det amerikanske marked,<br />

hvor konkurrencen for højteknologi er benhård.<br />

– Kravet til de virksomheder, som skal<br />

igennem GazelleGrowth er, at de har et produkt,<br />

som er færdigudviklet og at de har prøvet<br />

at sælge det til nogle kunder på det amerikanske<br />

marked, fortæller Anders Tvegaard,<br />

som er programmanager i GazelleGrowth.<br />

Kræver fokus<br />

En problemstilling for mange danske virksomheder,<br />

som vil ind på markedet i USA er<br />

størrelsen.<br />

– Vores virksomheder i programmet skal<br />

lære at omstille sig til den skarpe og benhårde<br />

konkurrence, som er i USA. Hvis vi for<br />

eksempel taler om, at der er 50 vigtige kunder<br />

inden for fi nansiel software, vil de i USA<br />

står over for 5000 kunder. Det betyder, at man<br />

i sin eksportvirksomhed skal operere meget<br />

fokuseret, hvis man ikke skal ud i en uendelig<br />

række af kundebesøg. Vi hjælper virksomhederne<br />

med at skære til. Finde ud af hvad de<br />

kan med deres produkt på netop det amerikanske<br />

marked? fortæller Anders Tvegaard.<br />

Ifølge ham bliver mange danske virksomheder<br />

overrasket over, at de i USA oplever<br />

hårdere konkurrence end de har på hjemmemarkedet.<br />

Det skyldes, at de danske virksomheder<br />

som oftest har en række fordele på<br />

hjemmemarkedet som ikke automatisk kan<br />

overføres til de store internationale markeder.<br />

– Vi sørger for, at virksomhederne mødes<br />

med industrieksperter, potentielle kunder og<br />

partnere, hvor fi rmaerne kan teste deres produkt<br />

og positionering på det amerikanske<br />

marked, fortæller Anders Tvegaard.<br />

Når virksomhederne har været igennem<br />

fi re intensive måneder i GazelleGrowth programmet<br />

så har de opøvet en stærk evne til<br />

at sætte fokus på den værdi deres produkter<br />

giver de internationale kunder. Det intensive<br />

forløb bliver fulgt op af 12 måneders eksekveringsstøtte<br />

hvor GazelleGrowth programmet<br />

aktivt hjælper virksomhederne med at<br />

føre deres planer ud i livet.<br />

– Hvis man for eksempel har et godt softwaresystem<br />

med multilanguage, er det vigtigt<br />

at tænke på, at amerikanske virksomheder<br />

ikke har den sproglige problemstilling, og<br />

derfor skal produktet indeholde nogle andre<br />

interessante detaljer, siger Anders Tvegaard.<br />

GazelleGrowth samarbejder tæt med Danmarks<br />

Eksportråd og alle repræsentationerne<br />

i USA, heriblandt innovationscentret i<br />

Silicon Valley. Sammen med de øvrige repræsentationer<br />

hjælper de virksomhederne i<br />

programmet med at komme ind på det amerikanske<br />

marked.<br />

Lige nu er 11 danske højteknologiske virksomheder<br />

ved at optimere deres syn på<br />

det amerikanske marked og der er plads til<br />

omkring 20 danske virksomheder endnu.<br />

GAZELLEGROWTH<br />

– Vi sørger for at virksomhederne i GazelleGrowth<br />

programmet mødes med industrieksperter, potentielle<br />

kunder og partnere, hvor fi rmaerne kan teste<br />

deres produkt og positionering på det amerikanske<br />

marked, fortæller Anders Tvegaard, programmanager<br />

i GazelleGrowth programmet, som skal hjælpe<br />

40 danske højteknologiske virksomheder ind på<br />

det amerikanske marked.<br />

GazelleGrowth er et program under Videnskabsministeriet. Formålet er at styrke små- og<br />

mellemstore danske virksomheders eksportpotentiale på det amerikanske marked. Danske<br />

fi rmaer, der har mellem 5-100 medarbejdere og en omsætning på over to millioner danske<br />

kroner kan ansøge om programmet. Planen er at 40 danske virksomheder i løbet af de næste<br />

tre år skal gennemgå programmet. Den danske regering støtter programmet med 15 millioner<br />

kroner om året. Projektet foregår i samarbejde med MIT Entrepreneurship Center i Boston, DTU<br />

Innovation, Danmarks Eksportråd, Vækstfonden, Seed Capital, Symbion, Inventure Capital og<br />

Teknologisk Institut. Tilbuddet om hjælp bliver udbudt offentligt og virksomheder som opfylder<br />

kravene kan deltage. Det er GazelleGrotwths ledelse, der udvælger virksomhederne.<br />

Deltagere i GazelleGrowth programmet:<br />

Første runde: 3Shape, Agnitio, Capasystems, Catglobe, Conscius, NoiseLimit, Medianet<br />

Anden runde: 7T, Autorola, CLC Bio, Firegreen, Getinside, Logimatic, Sapio Systems, Telefaction,<br />

Unisencor, Vertic Portals, WiseLed<br />

37

asien<br />

Asien buldrer<br />

Asien er ikke længere Europas fabrikshal, men derimod har de asiatiske stormagter forvandlet<br />

sig til et buldrende højhastighedstog, som erobrer markeder, arbejdspladser<br />

og ligger i overhalingsbanen når det gælder universiteter og højteknologi sammenlignet<br />

med den vestlige verden. En af Danmarks førende Asien eksperter giver sit bud på,<br />

hvordan danske virksomheder kan undgå at sakke agterud.<br />

af signe jønsson<br />

I Kina udstyres tog med magnetkraft, så de svæver over skinnerne.<br />

I Europa er togene forsinket på grund af nedslidte sveller. I Danmark<br />

er det at eje en bil i studietiden en ekstravagant fornøjelse, i Indien<br />

er den første lavprisbil ’Nano’ ved at være klar til det asiatiske marked.<br />

Pris: under 20.000 danske kroner.<br />

Kort sagt: ’Asien buldrer’ – og det er også titlen på en ny bog af de<br />

to Asien eksperter Jørgen Ørstrøm Møller og Jan Lund. Eksportfokus<br />

har mødt Jørgen Ørstrøm Møller til en snak om, hvordan danske virksomheder<br />

kan komme med på det buldrende højhastighedstog, som<br />

i disse år kører gennem de asiatiske lande.<br />

Fra fabrikshal til direktørkontor<br />

’I mange vesterlændinges verdensopfattelse er Kina og omegn verdens<br />

fabrikshal. Glem det. De asiatiske økonomier er i fuld gang<br />

med at blive lige så avancerede som Europas. Blot langt, langt stør-<br />

38<br />

I bogen ’Asien buldrer’ fremhæves Singapore som<br />

et eksempel på et lille land, som er gået fra at være<br />

ingenting til at blive et af Asiens højhastighedstoge<br />

økonomisk: teknologisk og kulturelt. Her åbnes<br />

den årlige Singapore kunstfestival i maj 2008.<br />

(AP Photo/Wong Maye-E)<br />

re. Imens er Østen i fuld gang med en massiv satsning på uddannelse,<br />

kultur, sport og Vestens andre traditionelle hjemmebaner’. Sådan<br />

lyder det i første kapitel af bogen om Asien. Og hovedbudskabet hos<br />

den tidligere ambassadør i Udenrigsministeriet er klart: Undervurder<br />

ikke Asien!<br />

– Ved at engagere sig mere på de asiatiske markeder kan danske<br />

virksomheder opnå store resultater. De kan i høj grad have glæde af<br />

at fokusere på Asien frem for de traditionelle nærmarkeder, for der er<br />

nemlig ingen tvivl om, at det bliver Asien som bliver fremtidens økonomiske<br />

tyngdepunkt og fremtidens eksportmarked med en kolossal forbrugergrupper,<br />

siger Jørgen Ørstrøm Møller. Ifølge ham vil det økonomiske<br />

tyngdepunkt fl ytte sig fra USA til Asien. Som eksempel nævner<br />

han den teknologiske udvikling. Der er omkring 600 millioner mobilabonnenter<br />

i Kina og snart 280 millioner i Indien. I Kina udgør antallet<br />

af internetbrugere omkring 210 millioner og i Indien 10 millioner.

Men danske virksomheder har traditionelt ikke har lagt nok kræfter<br />

og ressourcer i at erobre Asien.<br />

– Markedet kræver stor fokus, analyse og en virksomhed skal<br />

afsætte mange ressourcer for at åbne døren til markedet. Forstår<br />

man først kompleksiteten i forhold til kultur, erhvervsliv, forbrugere<br />

og købekraft i Asien, er der meget at hente på markedet. Det er ikke<br />

nok at læse en håndbog om Asien, men det kræver tilstedeværelse<br />

og nærvær, understreger Jørgen Østrøm Møller.<br />

– Udviklingen i Asien er i eksplosiv fart, så eksplosiv, at vi ikke<br />

bare kan sidde i Europa og kigge over på markedet, vi må være der!<br />

Man er nødt til at sikre permanent tilstedeværelse i Shanghai, i Beijing,<br />

i Mumbai, i Singapore som ser Asiens udvikling hver eneste dag.<br />

At der er fart på i Asien understreges af de høje vækstrater. Kina,<br />

Indien og en række af de sydøstasiatiske lande har vækstrater på 7-8-9,<br />

i nogle tilfælde 10-11 procent per år. I dag er Kina den næststørste økonomi<br />

beregnet efter købekraftpartiet, og Indien er den fjerdestørste.<br />

Måden at drive forretning på<br />

En grund til at det kan være svært at være europæisk virksomhed i<br />

Asien er forbrugerkulturen, som er langt fra den europæiske.<br />

– I Asien er forbrugerne ikke i samme grad loyale mod et produkt,<br />

som vi for eksempel ser i Europa. Her vil en familie købe samme bilmærke<br />

for tredje eller fjerde gang. I Asien har vi én gangs købere.<br />

Købemønstret er styret af pris og udbud. Derfor kræver det et helt<br />

andet benarbejde for en dansk virksomhed at fastholde forbrugerne.<br />

Desuden er familiestrukturen ganske anderledes; en asiatisk familiehusholdning<br />

tæller også de ældre familiemedlemmer. Det betyder,<br />

at det ikke altid er produkter i øjenhøjde som sælger, siger Jørgen<br />

Østrøm Møller.<br />

Udover at forstå et forbrugersegment som er langt fra hjemmemarkedet,<br />

kulturelt og familiemæssigt, er det, ifølge Jørgen Ørstrøm Møller<br />

også af største vigtighed for danske virksomheder at forstå den asiatiske<br />

kode. I Asien er netværk alt. Kineserne kalder det for ’Guanxi’.<br />

– Ved at engagere sig mere på de asiatiske markeder kan danske virksomheder<br />

opnå store resultater. De kan i høj grad have glæde af at fokusere på Asien<br />

frem for de traditionelle nærmarkeder, for der er nemlig ingen tvivl om, at det<br />

bliver Asien som bliver fremtidens økonomiske tyngdepunkt og fremtidens eksportmarked<br />

med en kolossal forbrugergrupper, siger Jørgen Ørstrøm Møller.<br />

Begrebet dækker personlige relationer i et omfang som europæiske og<br />

amerikanske forretningsmænd slet ikke forstår.<br />

– I de asiatiske lande omgås man i forretninger i et langsomt tempo,<br />

som er uvant for os europæere. Det er uhøfl igt at gå direkte til sagen.<br />

Har man en forretningsforbindelse i Kina, betragtes det som direkte<br />

uhøfl igt ikke at spørge til hvad vedkommende har fået at spise, inden<br />

snakken falder på forretninger, siger Jørgen Ørstrøm Møller. Som<br />

bogen har viet et helt kapitel til begrebet ’Guanxi’ eller netværk:<br />

– Netværk er simpelthen alt i Asien. Uden en forståelse for det, vil<br />

forretningsfolk gå galt i byen. En forretning kan ikke ordnes ved hurtig,<br />

kontant afregning, men tager tid; de personlige relationer skal plejes.<br />

Småt er godt<br />

Men danske virksomheder har også et godt afsæt for at være med på<br />

det asiatiske marked.<br />

– Den danske erhvervsstruktur rummer mange små- og mellemstore<br />

virksomheder, som er vant til at være fl eksible. Det er noget<br />

som kan bruges på det asiatiske marked, hvor det gælder om at være<br />

omstillingsparat, nævner Jørgen Ørstrøm Møller. Som et eksempel<br />

på, hvordan små lande også kan klare sig, nævner han Singapore, et<br />

land på størrelse med Bornholm.<br />

– Singapore er interessant som eksempel, fordi det viser, at et lille<br />

samfund kan udvikle sig kolossalt hastigt ved at fokusere og sætte<br />

sig nogle mål. Men vi skal ikke kigge mod bestemte lande, men overordnet<br />

mod den beslutsomhed og kreativitet, som de asiatiske lande<br />

i dag besidder. Her har vi noget at lære i Europa, forklarer Jørgen<br />

Ørstrøm Møller.<br />

Selvom Jørgen Ørstrøm Møller understreger, at man ikke kan læse<br />

sig til at forstå Asien, er hans og medforfatteren Jan Lunds bog, en<br />

fantastisk indføring i Asiens historie, politik, økonomi, kultur og forretningsliv.<br />

En bog som i et nærmest asiatisk højhastighedstempo –<br />

uden at miste omhu for detaljen – åbner en dør til Asiens mangfoldighed,<br />

kultur, forretningsliv, politik og økonomi.<br />

Jørgen Ørstrøm Møller er tidligere ambassadør i Udenrigsministeriet.<br />

I dag er han tilknyttet den internationale tænketank Institute of<br />

Southeast Asian Studies i Singapore og Singapore Management<br />

University. Han har skrevet over 30 bøger og bestrider en lang række<br />

poster, blandt andet som adjungeret professor på Copenhagen Business<br />

School (CBS).<br />

Jan Lund er tidligere udlandsredaktør på Jyllands-Posten og var forinden<br />

udlandskorrespondent i New York, New Delhi, Tokyo og London.<br />

Han beskæftiger sig i dag med asiatiske forhold og skriver blandt<br />

andet en ugentlig klumme i Jyllands-Postens Erhvervstillæg, ligesom<br />

han ved fl ere lejligheder optræder som gæsteskribent i nyhedsbrevet<br />

fra den danske ambassade i Singapore.<br />

’Asien buldrer – og sådan undgår Danmark at sakke agterud’ er udkommet<br />

på Aschehoug forlag.<br />

39

asien<br />

Til venstre cand.polit. Jørgen Dalhoff fra Niels<br />

Brock – Copenhagen Business College, programleder<br />

for Niels Brocks uddannelse på Shanghai<br />

Finance University.<br />

I midten de to kinesiske handelsstuderende Gu<br />

Wubin (forrest) og Yu Tian Jie (bagerst), der lærer<br />

danske undervisningsmetoder som gruppearbejde<br />

på Shanghai Finance University.<br />

Til højre oversigt over de studerendes bibliotek og<br />

læsesal på Shanghai Finance University i området<br />

Pudong tæt ved byens internationale lufthavn.<br />

Eksport af uddannelse<br />

Der er gode fremtidsmuligheder<br />

indenfor eksport af dansk uddannelse<br />

til Kina, hvor regeringen satser på mere<br />

innovation og mindre på udenadslære.<br />

af lene winther<br />

foto mads nissen<br />

40<br />

Det nedslåede blik hos den kinesiske studerende<br />

fortæller historien uden omsvøb.<br />

Hun har kopieret hele sin afgangsopgave,<br />

og som straf er hun nu dumpet i sin sidste<br />

eksamen.<br />

Eksamenskravene bliver nemlig overholdt<br />

på strengeste vis på Shanghai Finance University,<br />

hvor handelsskolen Niels Brock siden<br />

2001 har eksporteret deres uddannelsessystem<br />

til.<br />

Nu undervises over 600 kinesiske studerende<br />

i linjer som international fi nansiering,<br />

international marketing og informationsteknologi,<br />

og undervisningen er modeleret efter<br />

dansk forbillede.<br />

Den form for eksport af viden er der gode<br />

fremtidsmuligheder i, forklarer lederen af<br />

programmet, cand.polit. Jørgen Dalhoff.<br />

– De kinesiske uddannelsesinstitutioner<br />

får i stigende grad øjnene op for, at der er<br />

en verden udenfor Kina. Elevernes jobmuligheder<br />

stiger, når de får et internationalt<br />

perspektiv via deres uddannelse. Alle vores<br />

afgangselever i år har allerede fået job – specielt<br />

indenfor bankverdenen, siger han og<br />

peger på, hvordan danske virksomheder kan<br />

have stor glæde af at rekruttere studerende,<br />

der er hjemme i både de kinesiske og internationale<br />

forhold.<br />

Den treårige diplomuddannelse på Shanghai<br />

Finance University er privat fi nansieret.<br />

Niels Brock står for undervisningens indhold,<br />

træner de kinesiske lærer i danske metoder<br />

og leverer en tredjedel af lærerne fra Danmark.<br />

Indtjeningen kommer fra et dækningsbidrag<br />

på 35 procent for hver lærer, som Niels<br />

Brock sender af sted til Kina.<br />

Også hos den danske ambassade i Beijing<br />

har man fået øjnene op for de danske muligheder<br />

indenfor uddannelseseksport.<br />

– Potentialet er enormt, hvis det gøres rigtigt.<br />

Kina er vældigt optaget af at udvikle sig<br />

fra at være verdens værksted til at være et<br />

videnssamfund. Derfor vil kineserne gerne<br />

udvikle sig på vidensområdet, og de ved, at<br />

der på innovationssiden skal hentes inspiration<br />

udefra, siger Karsten Biering Nielsen,<br />

leder af politisk-økonomisk afdeling på<br />

ambassaden i Beijing.

er nyt vækstmarked<br />

Han forklarer, at der allerede er en skov af<br />

aktiviteter og kontakter i gang mellem forskellige<br />

danske og kinesiske uddannelsesinstitutioner<br />

– både indenfor de kortere<br />

erhvervsuddannelser, sygeplejeskoler og<br />

uddannelser helt op på kandidatniveau<br />

– Vi taler om mange vækstmarkeder i øjeblikket<br />

som eksempelvis vedvarende energi.<br />

Vidensmarkedet har ligeledes en stor fremtid,<br />

selv om det ikke har en lang tradition<br />

bag sig, siger Karsten Biering Nielsen.<br />

En af årsagerne til, at danske uddannelser<br />

er eftertragtede, skyldes de danske traditioner<br />

for gruppearbejde og fokus på selvstændig<br />

og fri tankegang.<br />

Undervisningsmetoder, som det kinesiske<br />

uddannelsessystem med sin vægtning på<br />

udenadslære mildest talt ikke er kendt for,<br />

men som der nu skal satses mere på.<br />

En af de kinesiske studerende fra Niels<br />

Brocks linje på Shanghai Finance University<br />

var dybt forundret første gang, han blev<br />

introduceret til fænomenet gruppearbejde.<br />

Læreren stod ikke på sin sædvanlige plads<br />

foran tavlen, men bevægede sig rundt blandt<br />

eleverne. Den normale tavshed var afl øst af<br />

småsnakken.<br />

– Det føltes helt skørt. Men nu ved jeg,<br />

hvor vigtigt det er at lære at samarbejde,<br />

hvis man vil begå sig på det internationale<br />

arbejdsmarked, siger 20-årige Gu Wubin.<br />

Desuden er der med Kinas stadigt større<br />

og mere købedygtige middelklasse et stigende<br />

behov for videregående uddannelser.<br />

Hvert år tager omkring 10 millioner kineserne<br />

en såkaldt ‘Gao Kao’ – en adgangseksamen<br />

for at komme ind på en videregående<br />

uddannelse. Kun seks millioner slipper igennem<br />

nåleøjet, men de resterende vil stadig<br />

have en uddannelse, og kun de færreste har<br />

råd til at rejse udenfor landets grænser for at<br />

tage den.<br />

Karsten Biering Nielsen fra den danske<br />

ambassade understreger dog, at man som<br />

dansk uddannelsesinstitution skal arbejde<br />

hårdt for at gøre sig kendt og slå igennem på<br />

markedet i Kina.<br />

– Vi er kommet hurtigt herud. Men dermed<br />

er den hellige grav ikke velforvaret. Det<br />

skal gøres på den rigtige måde, og uddan-<br />

nelserne skal skræddersys til kineserne. Hvis<br />

man gerne vil herud, skal man først sætte<br />

sig ind i tingenes forhold og lytte til, hvad<br />

de kinesiske købere leder efter. Det kommer<br />

ikke nødvendigvist frit fra leveren, men<br />

det kræver tålmodighed og fl ere møder. Man<br />

skal gøre sit fodarbejde ordentligt, siger Karsten<br />

Biering Nielsen.<br />

Sådan lyder det også fra Jørgen Dalhoff,<br />

der har arbejdet med Niels Brocks uddannelseseksport<br />

til Kina siden midten af 90’erne.<br />

– Vi har haft kontakt til talrige uddannelsesinstitutioner,<br />

hvor det aldrig blev til<br />

noget. Det kræver held og gode kontakter<br />

at fi nde den rigtige partner. Desuden skal<br />

man overbevise kineserne om, at man er troværdig<br />

og til at stole på. Og kend din plads i<br />

hakkeordenen. Vi skal eksempelvis holde os<br />

fra de fi ne prestige-universiteter. Og så skal<br />

man selvfølgelig overbevise kineserne om, at<br />

de kan lære noget, som de ikke kan fra kinesisk<br />

undervisning, siger Jørgen Dalhoff.<br />

41

ukraine<br />

Forbrug og middelklasse vokser hastigt<br />

på det ukrainske vækstmarked. Samtidig<br />

skal der frem til værtskabet for EM i fodbold<br />

år 2012 investeres 25-30 milliarder<br />

euro i ny infrastruktur. Ukraine har netop<br />

tiltrådt medlemskab af WTO og bliver nu<br />

endnu mere attraktiv for dansk erhvervsliv:<br />

Markedet får større gennemsigtighed<br />

og en række toldsatser forsvinder eller<br />

udfases.<br />

tekst: claus clausen<br />

foto: claus clausen, polfoto & scanpix<br />

42<br />

UKRAINE NYT MEDLEM AF WTO:<br />

Danmarks ambassadør i Ukraine, Uffe<br />

Balslev: – Historisk set har det aldrig<br />

været bedre at gøre forretning i Ukraine.<br />

BUGNENDE<br />

MARKED ÅBNER OP<br />

Den unge mandlige ekspedient i tætsiddende,<br />

sort nålestribet jakkesæt, låser glasmontren<br />

op og viser en Vertu mobiltelefon i<br />

18 karat guld frem.<br />

– This one is 210.000 uah, lyder det fra<br />

ekspedienten. Da den ukrainske valuta<br />

omtrent svarer til den danske, taler vi om<br />

en mobiltelefon til cirka 210.000 kroner. På<br />

spørgsmålet om mobiltelefoner i den prisklasse<br />

sælger godt i Kiev, lyder svaret fra ekspedienten<br />

”Oh yes”. Og der er da også salg i<br />

langt dyrere modeller, forsikrer han. Vil man<br />

have Vertus topmodel, som er belagt med<br />

diamanter og 18 karat hvidguld, skal man op<br />

med den store tegnebog. Her nærmer prisen<br />

sig nemlig en lille million danske kroner.<br />

Vi befi nder os i det luksuriøse stormagasin<br />

Arena City, der ligger i centrum af Kiev, hovedstaden<br />

i Ukraine. Foruden Vertutelefoner kan<br />

man her købe luksusvarer i enhver afskygning<br />

– uanset om det drejer sig om schweiziske<br />

ure, luksus speedbåde, tøj fra Gucci,<br />

Versace eller en blankpoleret Porche i en rap<br />

orange farve.<br />

Og der er købere til luksusvarerne. Ukraine,<br />

der blev uafhængigt i forbindelse med<br />

FORTSÆTTES SIDE 44

ukraine<br />

43

ukraine<br />

Sovjetunionens opløsning i 1991, har siden<br />

år 2000 redet på en bølge af gennemsnitlige<br />

høje vækstrater (sidste år med en vækst på<br />

7,3 procent ). I 2004 toppede væksten med<br />

imponerende 12,1 procent – samme år som<br />

den fredelige ”orange revolution” fandt sted<br />

– mens man for 2008 venter en lidt lavere<br />

vækstrate på omkring seks procent. Væksten<br />

i Ukraine er især drevet af det indenlandske<br />

forbrug og synes ganske afkoblet fra den<br />

44<br />

dansk samhandel med ukraine (mio. dkk)<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Lviv<br />

Kiev<br />

Odessa<br />

Dnipropetrovsk<br />

Kharkiv<br />

Donetsk<br />

De største byer er Kiev (3,7 mio. indbyggere), Kharkiv (1,5 mio.), Dnipropetrovsk (1,1 mio.), Donetsk<br />

(1 mio.) og Odessa (1 mio.). En del danske personer og virksomheder har valgt at slå sig ned i og<br />

omkring den vestukrainske by Lviv med 730.000 indbyggere. Den vestlige del af Ukraine bruges<br />

af danske virksomheder som en produktionsplatform til egenproduktion og indkøb samt sourcing.<br />

Kiev og den østlige del af landet er afsætningsbasen, og det er her salgsindsatsen koncentreres.<br />

øvrige afmatning i Europa og USA. Gadebilledet<br />

i Kiev vidner om købekraft med en lang<br />

række vestlige mærkevarebutikker samt dyre<br />

biler som Bentley, Mercedes og Lexus. Ukraine<br />

har en nyrig elite, men også en middelklasse<br />

der vokser med hastige skridt.<br />

Ukraine omtales som en medfølgende lillebror<br />

til BRIK-økonomierne (Brasilien, Rusland,<br />

Indien og Kina), og man taler i Ukraine<br />

om BRUIK-økonomierne! I modsætning<br />

2002 2003 2004 2005 2006 2007<br />

import 317,186 386,551 833,975 827,617 985,347 1122,921<br />

eksport 920,496 1154,482 1192,021 1404,062 1583,625 1706,547<br />

<br />

til BRIK-landene, også Rusland, er Ukraine<br />

dog langt tættere på Danmark – mindre end<br />

2.000 kilometer.<br />

I Ukraines eksportsektor er det især stål,<br />

kemikalier og landbrugsprodukter (især<br />

korn) som er de væsentlige hjørnestene i<br />

den ukrainske industriproduktion. I disse år<br />

får landets økonomi desuden en stor fi nansiel<br />

indsprøjtning som led i at Ukraine, sammen<br />

med Polen, har værtskabet for europamesterskabet<br />

i fodbold i år 2012. Det betyder<br />

store milliardinvesteringer i infrastrukturen.<br />

Minimum 25-30 milliarder euro skal der investeres<br />

frem til år 2012.<br />

Medlem af WTO<br />

På den danske ambassade i Kiev er vurderingen,<br />

at det ukrainske marked er på vej ind i en<br />

ny fase, og at dansk erhvervsliv bør se markedet<br />

i denne nye optik. Ukraine er ikke længere<br />

kun interessant i forhold til outsourcing<br />

og produktion, hvor varer sendes ud af landet.<br />

Nu handler det snarere om produktion og<br />

afsætning til det voksende hjemmemarked.<br />

Samtidig åbner det nye muligheder, at Ukraine<br />

netop har ratifi ceret sit medlemsskab af Verdenshandelsorganisationen,<br />

WTO, og dermed<br />

taget endnu et skridt ud på den globale arena.<br />

– Medlemskabet af WTO gør det ukrainske<br />

vækstmarked endnu mere attraktivt for danske<br />

virksomheder. Markedet bliver mere gen-<br />

FORTSÆTTES SIDE 46<br />

Søren Engelbrecht Hansen, eksportrådgiver<br />

på den danske ambassade i Kiev:<br />

– Udviklingen indikerer, at Ukraine vil være<br />

et sted mellem 33 og 40 procent rigere om<br />

fem år.

ukraine<br />

FAKTA OM UKRAINE<br />

Hovedstad: Kiev (3,7 mio. indbyggere)<br />

Areal: 603.700 km2<br />

Indbyggertal: 46,5 mio.<br />

Befolkning: 78% ukrainere og 17 % russere<br />

Sprog: Ukrainsk (offi cielle sprog) og russisk<br />

Religion: Ukrainsk ortodoks, russisk ortodoks, uniatisk<br />

(græsk katolsk), autokefale<br />

BNI pr. capita: USD 2.834<br />

Vækst i BNP pr. capita: 7,3% (2007)<br />

Valuta 1 hrivnja (UAH) = 100 kopijka<br />

Valutakurs 1 USD = 5,05 UAH<br />

Statsoverhoved: Præsident Viktor Jusjtjenko<br />

Regeringsleder: Premierminister Julia Timosjenko<br />

Den Orange Revolution opstod i kølvandet på det ukrainske præsidentvalg<br />

i 2004, hvor inden- og udenlandske valgobservatører meldte om<br />

svindel ved valget, der stod mellem de to præsidentkandidater Viktor<br />

Jusjtjenko og Viktor Yanukovych. Viktor Jusjtjenko og oppositionspolitikeren<br />

Julia Timosjenko (foto i midten) dannede parløb i Den Orange Revolution,<br />

som samlede hundrede tusinder af demonstrerende ukrainere fra<br />

november 2004 til januar 2005. Ukraines højesteret afgjorde i januar, at<br />

der skulle afholdes nyvalg og efter intens kontrol fra indenlandske og<br />

internationale observatører, blev den anden afstemning erklæret for at<br />

være "retfærdig og fri". Viktor Jusjtjenko (foto til venstre) blev erklæret<br />

den offi cielle vinder af nyvalget, og med hans indsættelse som præsident<br />

i Kiev den 23. januar 2005 nåede Den Orange Revolution fredeligt sin<br />

afslutning. Viktor Jusjtjenko udnævnte efterfølgende Yulia Tymoshenko til<br />

premierminister.<br />

45

ukraine<br />

nemsigtigt, og en række toldsatser forsvinder<br />

eller udfases.<br />

Det bliver lettere såvel at eksportere til<br />

Ukraine som at investere i landet. Der er heller<br />

ikke nogen tvivl om, at Ukraines industri,<br />

også som et led i medlemskabet af WTO,<br />

nødvendigvis må tilpasse sine standarder og<br />

processer til det, som verdensmarkedet vil<br />

46<br />

have. Her får de brug for ekspertise og teknologier,<br />

som danske virksomheder besidder,<br />

siger Søren Engelbrecht Hansen, eksportrådgiver<br />

i Eksportrådets handelsafdeling<br />

på den danske ambassade i Kiev.<br />

Som WTO-medlem kan Ukraine også påbegynde<br />

forhandlinger med EU om en egentlig<br />

frihandelsaftale. Søren Engelbrecht Hansen<br />

peger på, at købekraften i Ukraine er på vej<br />

op, og især den voksende middelklasse skaber<br />

efterspørgsel.<br />

– Med høj vækst og en befolkning på knap<br />

46,5 millioner indbyggere, heraf 3,7 millioner<br />

i hovedstaden Kiev, er der et kæmpe marked.<br />

Derfor er det nu også blevet langt mere interessant<br />

at lave produktion til indenrigsmarkedet.<br />

Outsourcing kan fortsat være interessant,<br />

men i forhold til andre lavtlønslande<br />

bliver Ukraine produktionsmæssigt i fl ere og<br />

fl ere tilfælde for dyrt og for besværligt, når<br />

det gælder ren outsourcing. Man skal have<br />

det lokale marked, Ukraine, med i billedet,<br />

hvis man anlægger produktion i Ukraine,<br />

pointerer Søren Engelbrecht Hansen.<br />

Ringe egenproduktion<br />

Ukraine importerer i vid udstrækning varerne<br />

til det store voksende forbrugs- og luksusmarked.<br />

Fra Sovjetunionens tid har man ikke<br />

tradition for at producere kvalitetsprodukter,<br />

og Ukraine har kun en meget ringe egenproduktion<br />

af forbrugs- og luksusvarer.<br />

– Der kommer formentlig til at gå en<br />

årrække, inden de tilegner sig den viden.<br />

Udviklingen indikerer, at Ukraine vil være et<br />

sted mellem 33 og 40 procent rigere om fem<br />

år, og den voksende middelklasse vil typisk<br />

gå efter varer, hvor danske eksportører har<br />

gode kort på hånden, siger Søren Engelbrecht<br />

Hansen.<br />

Han mener, at Ukraine i højere grad bør<br />

blive et strategisk mål for danske virksomheder.<br />

– Tidligere kom danske virksomheder til<br />

Ukraine, når de havde opfyldt deres ambitioner<br />

på andre markeder. Ukraine spillede i høj<br />

grad rollen som verdensmarkedets ”rosin i<br />

pølseenden” – et marked man beskæftigede<br />

sig med, når der kun var én ”hvid plet” tilbage.<br />

Med stigende købekraft og stort potentiale<br />

indenfor både eksport og produktion bør<br />

det ukrainske marked imidlertid nu udgøre et<br />

naturligt strategisk mål for danske virksomheders<br />

ekspansion – som en slags, i Handelshøjskolesprog,<br />

inkremental ekspansion eller<br />

”fi rst step” ind i Østeuropa uden for EU.<br />

Voksende dansk interesse<br />

Danmark eksporterede sidste år for godt 1,7<br />

milliarder kroner til Ukraine, hvilket placerer<br />

Ukraine som nummer 40 på listen over Dan-

Ukraine har sammen med Polen værtskabet for europamesterskabet i fodbold i år 2012. Det betyder store milliardinvesteringer i den ukrainske infrastruktur. Minimum<br />

25-30 milliarder euro skal der investeres frem til år 2012. På billedet har Ukraine netop sendt Schweiz ud af VM-slutrunden i 2006. I kvartfi nalen blev Ukraine<br />

dog slået ud af Italien.<br />

marks 100 vigtigste eksportmarkeder. Den<br />

danske eksport til Ukraine, der er cirka dobbelt<br />

så stor som den danske import fra Ukraine,<br />

er i kraftig vækst og er blevet mere end<br />

fordoblet i løbet af de seneste seks år. Cirka<br />

110 danske virksomheder har eget selskab i<br />

Ukraine; cirka 50 i den vestlige del af landet,<br />

mens cirka 60 har base i Kiev og østover.<br />

Derudover har skønsmæssigt 250 danske<br />

virksomheder jævnligt samhandel med landet.<br />

Et tal der stiger støt.<br />

– Ukraine er ikke et nyt marked for dansk<br />

erhvervsliv, men generelt er interessen for<br />

Ukraine voksende. Vi oplever det her på<br />

ambassaden, og det kan for eksempel også<br />

ses ved, at SAS har stor søgning på deres<br />

nye direkte rute mellem København og Kiev.<br />

Ruten åbnede i marts i år, og man har nu<br />

sat større fl y ind for at imødekomme efterspørgslen<br />

fra erhvervsfolk, siger Søren<br />

Engelbrecht Hansen.<br />

At danske virksomheder allerede har fået<br />

øje for det ukrainske hjemmemarked, viser<br />

også eksporttallene. Vareeksporten steg i<br />

2007 med otte procent i forhold til 2006. I<br />

2006 var stigningen på 18 procent i forhold<br />

til 2005.<br />

Traditionel dansk sourcing til Ukraine er<br />

ved at glide mere i baggrunden, mens det nu<br />

handler mere om ”brain” end ”plain”. Det<br />

ukrainske IT-område er et godt eksempel på,<br />

at dansk sourcing til Ukraine har udviklet sig<br />

denne vej. Danske virksomheders indkøb af<br />

programmeringsydelser i Ukraine har været i<br />

kraftig vækst over de senere år, og der sidder<br />

i dag mindst 1.300 ukrainske programmører<br />

og arbejder på danske opgaver.<br />

Byggesektor boomer<br />

Byggesektoren er et andet vækstområde i<br />

Ukraine, som en række danske leverandører<br />

i øjeblikket nyder godt af. Sovjetunionen<br />

havde et kæmpe underskud af boliger,<br />

hvilket Mikhail Gorbatjov søgte at løse med<br />

massebyggeri. Resultatet blev boliger af en<br />

ringe kvalitet. Det rettes der nu op på med<br />

nye boligbyggerier.<br />

– Byggesektoren er inde i et veritabelt<br />

boom, og det vil fortsætte lang tid endnu.<br />

Det er begyndt i storbyerne og vil brede sig<br />

ud i landet. En række danske leverandører<br />

tager allerede del i dette marked, men<br />

der kan sagtens være muligheder for mindre<br />

danske virksomheder med specialiserede<br />

produkter. Også i byggesektoren er der et<br />

stort voksende forbrugs- og luksusmarked.<br />

Heller ikke her har ukrainerne nogen væsentlig<br />

egenproduktion, og du får gode priser for<br />

dine produkter. Endelig er der jo de massive<br />

ukrainske investeringer i infrastrukturen<br />

frem til værtskabet for europamesterskabet<br />

i fodbold i 2012. Der skal ske en udvidelse<br />

af infrastrukturen – lige fra veje og jernbaner<br />

til hoteller og stadioner – det åbner en bred<br />

vifte af muligheder for danske virksomheder,<br />

siger Søren Engelbrecht Hansen.<br />

Der er i Ukraine også et stort potentiale<br />

for leverancer af miljø- og energiteknologisk<br />

udstyr, men markedet hæmmes stadig af<br />

lave energipriser.<br />

– Fordi energipriserne er på vej op, har<br />

ukrainerne dog fået et incitament til at indføre<br />

energibesparende forbedringer i byggeriet.<br />

Virksomheder som Velux og Danfoss har<br />

allerede i dag en solid forretning i Ukraine.<br />

I industrien er der også stort behov for nyt<br />

energibesparende udstyr.<br />

– Fabrikkerne er præget af ineffektivitet<br />

og gamle, slidte maskiner. Hvis de begyndte<br />

at købe nye maskiner til deres produktioner,<br />

ville energiforbruget kunne falde med op til<br />

50 procent, viser beregninger. Men ukrainerne<br />

investerer endnu ikke for alvor langsigtet.<br />

De går stadig efter de hurtige penge<br />

med hurtigt afkast. Men det er på vej til at<br />

komme, og her vil dansk erhvervsliv kunne<br />

gøre sig gældende. Vi ved hvad en nicheproduktion<br />

er, og vi er gode til at skabe en højere<br />

grad af forædlingsgrad i en produktion.<br />

Også landbrugssektoren og afsætning af<br />

47

xxxxxxxxxx<br />

ukraine<br />

landbrugsteknologi har stort potentiale for<br />

danske investorer og eksportører. Det samme<br />

har hele fødevareområdet, hvor dansk teknologi<br />

kan gøre sig gældende i forhold til forædling<br />

og kvalitetssikringssystemer.<br />

Ikke noget let marked<br />

Mulighederne er mange i Ukraine, men Søren<br />

Engelbrecht Hansen understreger også, at<br />

der ikke er tale om noget let marked.<br />

– Den største barriere er nok bureuakratiet<br />

og det administrative bøvl – for eksempel<br />

i forbindelse med toldbehandling og<br />

refusion af moms. Som virksomhed kan<br />

man have sine penge ude i lang tid med dårligt<br />

cash fl ow som følge. Ukrainerne kan<br />

også være lang tid om at tage beslutninger.<br />

Adgang til byggegrunde og landbrugsjord<br />

48<br />

er også vanskelig. Skal man bygge noget op<br />

i Ukraine, kræver det en god lokal partner,<br />

som kan håndtere disse udfordringer. For<br />

cirka 1000 euro netto kan du rekruttere en<br />

dygtig medarbejder, som kun arbejder for din<br />

virksomhed. Nok er der stadig meget administrativt<br />

bøvl i Ukraine, men jeg vil mene, at<br />

det er lettere at komme ind på det ukrainske<br />

marked end for eksempel det russiske, når<br />

det gælder bureaukrati, lyder vurderingen fra<br />

Søren Engelbrecht Hansen.<br />

Ukraine har de seneste to-tre år været<br />

præget af stor politisk uro, og den største<br />

barriere for udenlandske investeringer er, at<br />

Ukraine har et image som et ustabilt og korrupt<br />

land. Dertil kommer, at økonomien i<br />

øjeblikket er glohed med en galopperende<br />

infl ation, som i juni måned var på 16 procent.<br />

Den høje infl ation gør det svært for virksomhederne<br />

at prisfastsætte og giver ligeledes<br />

problemer i forhold til lønninger og valuta.<br />

Ambassadøren optimistisk<br />

Danmarks ambassadør i Ukraine, Uffe Balslev,<br />

er optimistisk på økonomien og reformprocessens<br />

vegne trods den politiske turbulens<br />

og infl ationens himmelfl ugt.<br />

– Den reformvenlige Julia Timosjenko satte<br />

sig på ny i premierministerstolen i december,<br />

og generelt deler regeringen og oppositionen<br />

faktisk mange af de strategiske reformmål<br />

til gavn for erhvervslivet. Umiddelbart efter<br />

den Orange Revolution så vi i 2005 under<br />

Timosjenkos første regering en række gode<br />

tiltag som for eksempel antikorruptionskampagnen<br />

og forenkling af erhvervslovgiv

ukraine<br />

ningen. Jeg håber og tror, at den nye regering<br />

vil få taget tråden op og få reformprocessen<br />

tilbage på sporet, siger Uffe Balslev.<br />

Infl ationen, der i april kort gik op over 30<br />

procent, er et problem, som kræver politisk<br />

handling.<br />

– Den høje vækst i infl ationen siden årsskiftet<br />

er ikke nødvendigvis et stort problem<br />

lige nu, men den kan blive det, hvis der ikke<br />

bliver indgået de nødvendige kompromisser<br />

og sat ind fra politisk hold. Kommer infl ationen<br />

ud af kontrol, kan den nuværende høje<br />

økonomiske vækst tage skade. Regeringen<br />

ser dog ud til at have forstået situationens<br />

alvor og har fokus på de økonomiske mål,<br />

siger Uffe Balslev.<br />

Flaskehalse<br />

Ambassadøren peger på andre udviklinger,<br />

som også kræver politisk bevågenhed og<br />

handling, hvis det økonomiske eventyr i<br />

Ukraine skal fortsætte: Der er fl askehalse<br />

mange steder i økonomien, og mange virksomheder<br />

har problemer med at fi nde højtuddannede,<br />

kvalifi cerede medarbejdere; privatforbruget<br />

er lånefi nansieret på et ungt<br />

kreditmarked. Udlånene er vokset eksplosivt,<br />

og der er endnu ingen, der véd, hvad<br />

der sker, når de første misholdte lån for alvor<br />

rammer markedet. Også de stigende energipriser<br />

vil få indfl ydelse på væksten i Ukraine.<br />

Men selv med mulige tilbageslag i den<br />

ukrainske økonomi, vurderer ambassadøren,<br />

at Ukraine i de næste mange år vil fastholde<br />

vækstrater på to til tre gange niveauet i Vesteuropa.<br />

– Historisk set har det aldrig været bedre<br />

at gøre forretning i Ukraine. Robuste tocifrede<br />

vækstrater er normen for mange vestlige<br />

operatører i Ukraine, og som sådan er<br />

der tale om et fortsat underopdyrket eksportmarked<br />

og investeringsland for dansk<br />

erhvervsliv, siger Uffe Balslev.<br />

YDERLIGERE INFORMATION<br />

DEN DANSKE AMBASSADE I KIEV, UKRAINE<br />

HANDELSAFDELINGEN<br />

WWW.AMBKYIV.UM.DK<br />

IEVAMB@UM.DK<br />

+38 044 200 12 65<br />

Eksportrådgiverne Søren E. Hansen og Tatyana Kobchenko.<br />

Søren E. Hansen har særligt fokus på landbrug, fødevarer og tekstiler og kan kontaktes<br />

på tlf +38 044 200 12 67, e-mail: sohans@um.dk<br />

Tatyana Kobchenko har energi og miljø som særlige sektorområder og kan kontaktes<br />

på tlf +38 044 200 12 68, e-mail: tetkob@um.dk<br />

Bo Eske Nyhus, leder af handelsafdelingen, har sourcing, IT, jern og metal som<br />

ansvarsområder og kan kontaktes på tlf + 38 044 200 12 65, e-mail: bonyhu@um.dk<br />

49

ukraine<br />

50<br />

Plusser ved Ukraine er….<br />

• Ukraine er en dynamisk vækstøkonomi med over 46,5 millioner indbyggere,<br />

som forventes at være mellem 33 og 40 procent rigere om<br />

fem år<br />

• Den indenlandske forbrugsefterspørgsel trækker væksten og synes<br />

ganske afkoblet fra afmatningen i Europa og USA<br />

• Købekraften og dermed velfærden er koncentreret hos en lille elite<br />

og en voksende mellemklasse, som bor i de fem millionbyer<br />

• Væksten giver ikke bare plads til fl ere produkter men også til helt<br />

nye meget specialiserede og sofi stikerede produkter, luksus og<br />

design<br />

• Uddannelsesniveauet er højt og specielt de tekniske uddannelser,<br />

herunder IT, har stor status i landet<br />

• Industrien investerer kraftigt i de nyeste teknologier, mens de udvider<br />

kapaciteten, konsoliderer sig og tiltrækker ekstern kapital<br />

• Lønningsniveauet for manuel og ufaglært arbejdskraft er på ”Kinaniveau”<br />

– typisk under 2,5 Euro i timen – og skaber i kombination<br />

med den korte afstand til både EU og Rusland en meget konkurrencedygtig<br />

mulighed for lavomkostningsproduktion til eksport<br />

• De direkte udenlandske investeringer vokser kraftigt, og interessen<br />

for Ukraine som marked og ikke bare som produktionsplatform er<br />

klart stigende<br />

• Ukraine er netop tiltrådt sit medlemskab af WTO, og en vidtgående<br />

frihandelsaftale med EU er formentlig realistisk inden for få år<br />

• Økonomien får en ekstra indsprøjtning i de kommende fem år. EM i<br />

fodbold i 2012 afholdes som et fællesarrangement mellem Polen og<br />

Ukraine, og hver dag indtil første dommerfl øjt skal der sammenlagt<br />

investeres minimum 10 millioner Euro i de seks ukrainske værtsbyer<br />

for at leve op til minimumskravene fra UEFA… 75 millioner danske<br />

kroner om dagen de næste 4 1/2 år<br />

• Hertil kommer den store og perspektivrige landbrugssektor som<br />

særligt interesseområde<br />

MULIGT AT REKRUTTERE<br />

UKRAINSK ARBEJDSKRAFT TIL DANMARK<br />

Når det gælder rekruttering af ukrainsk arbejdskraft får handelsafdelingen<br />

på den danske ambassade i Kiev stadig fl ere henvendelser<br />

fra danske virksomheder. Om end der i Ukraine begynder at være<br />

rift om arbejdskraften, kan ambassaden fortsat fi nde kvalifi ceret<br />

arbejdskraft til danske virksomheder.<br />

– Vi ved det fra opgaver, som vi allerede har løst for danske virksomheder<br />

i Ukraine. Uanset om det er teknikere, SAP-specialister,<br />

IT-folk, ingeniører, kan vi fi nde dygtige, kvalifi cerede folk. Muligheden<br />

for at arbejde i Vesteuropa til en pæn løn er et stort trækplaster.<br />

Danmark som en samlet pakke er attraktivt for ukrainerne, siger<br />

Søren Engelbrecht Hansen.<br />

Lederemner hænger dog ikke på træerne i Ukraine.<br />

– Uddannelsessystemet i Ukraine er baseret på udenadslære og<br />

ikke så meget på selvstændig tankegang. Kandidaterne er meget<br />

unge, når de er færdige fra universiteterne. Her kommer de så ud<br />

i virksomheder, hvor der ikke er frihed under ansvar men derimod<br />

meget kontrol. Det skaber du ikke mellemledere på, og den ukrainske<br />

virksomhedskultur er også en af forklaringerne på, at det for<br />

mange er attraktivt at arbejde i vestlige virksomheder.<br />

Minusser ved Ukraine er….<br />

• Ukraine lever godt på de reformer, der blev startet i 1994, men de<br />

reformer, der skal fastholde væksten indtil 2012, har stort set været<br />

sat i bero under de seneste års politiske magtkampe<br />

• Der er fl askehalse mange steder i økonomien, og specielt har landets<br />

virksomheder stigende problemer med at fi nde højtuddannede,<br />

kvalifi cerede medarbejdere. Nøglemedarbejdere koster nu ”verdensmarkedsprisen”<br />

– også i Ukraine. De ufaglærtes lønninger vil<br />

imidlertid kun gradvist stige, da det vil tage tid at opsuge de fortsat<br />

store lommer af fattigdom og underbeskæftigelse på landet<br />

• Privatforbruget er lånefi nansieret på et ungt kreditmarked. Udlånene<br />

er vokset eksplosivt, og der er endnu ingen, der véd, hvad der<br />

sker, når de første misligholdte lån for alvor rammer markedet<br />

• Infl ationen er langt højere end det offi cielle mål på 10 procent<br />

• EM 2012 projekterne risikerer at skubbe yderligere til den i forvejen<br />

glohede økonomi<br />

• Oven i det hele er den nye regering begyndt at tilbagebetale ”tabte<br />

opsparinger” fra den kommunistiske epoke og øge de sociale overførsler<br />

KORRUPTIONSRISIKO<br />

Ukraine har desværre stadig et dårligt image som et korrupt land.<br />

Der er ingen tvivl om, at landet er hårdt ramt af korruption, men<br />

modbevægelsen har medvind, og det går i den helt rigtige retning.<br />

Væksten og globaliseringen af den ukrainske økonomi er i den forbindelse<br />

en positiv faktor i sig selv, som skubber yderligere på.<br />

Det er naturligvis muligt at gøre forretning i Ukraine uden at benytte<br />

sig af korruption, og det er den kollektive erfaring, at korruption, ud<br />

over det kriminelle aspekt og dens fattigdomsskabende karakter, er<br />

direkte skadelig for virksomheden på lang sigt. Virksomheder, der<br />

tager til Ukraine, skal være forberedte – forberedte på at sige nej og<br />

til at sige fra, med det samme og uden tøven.<br />

Virksomheder kan få mere hjælp til sin forberedelse og bekæmpelse<br />

af korruption ved henvendelse til ambassaden. Ambassaden<br />

har desuden en lang række services og redskaber, der kan hjælpe<br />

virksomheder i konkrete situationer, såvel som ambassaden gerne<br />

trække på sine centrale ressourcer for at drøfte evt. gråzonesituationer<br />

og tvivlstilfælde.<br />

Der er sektorer, tidspunkter, faser og enkelte områder, hvor<br />

risikoen for at møde korruption er stor. Det er altid en god ide<br />

at kontakte ambassaden for at få afdækket risikoen for sin egen<br />

konkrete virksomhed.<br />

Hos "Transparency International", som publicerer den vel nok<br />

mest anerkendte vurdering af alle korruptionsmålinger, ligger<br />

Ukraine i 2007 på plads nr. 118. Til sammenligning ligger Polen som<br />

nr. 61 og Rusland som nr. 143.

ukraine<br />

Danske fødevaredistributører<br />

i ukrainsk væksteventyr<br />

At forbrug og købekraft i Ukraine følger en støt opadgående<br />

kurve kan de nikke genkendende til hos den danske fødevaredistributør<br />

JAHN General Products Ukraine. De første år i Ukraine<br />

havde virksomheden, der primært distribuerer luksusfødevarer<br />

på frost, en gennemsnitlig omsætning på cirka seks millioner<br />

kroner om året. Det tal er nu vokset til 250 millioner kroner om<br />

året.<br />

tekst og foto: claus clausen<br />

– Det var faktisk med de to biler derovre, at vi i 1992 begyndte vores<br />

forretning med catering i Ukraine. Inden bilerne kom til Ukraine,<br />

kørte de rundt som Hjem-IS biler i Esbjerg. I dag har vi 40 lastbiler,<br />

som forsyner vores ukrainske kunder med fødevarer, fortæller Flemming<br />

Jahn og kompagnonen Kristian Jensen, mens de viser rundt ved<br />

JAHN Generals 3000 kvadratmeter store lagerbygning på Povitrof-<br />

Flemming Jahn (tv) og Kristian Jensen, kompagnoner i JAHN General Products Ukraine:<br />

– Set i bakspejlet kan man godt sige, at vi begyndte på markedet 3-4 år for tidligt. Markedet var ikke helt modent endnu.<br />

52<br />

lotsky Avenue i periferien af Kievs centrum. Inde i lagerbygningen<br />

står række efter række af høje reoler fyldt med fødevarer. 1.500 varenumre<br />

fylder paller med produkter som for eksempel Heinz Ketchup,<br />

dansk Lurpak smør, tigerrejer fra Vietnam, spanske skinker, franske<br />

andebryster, dansk bacon, ris, honning, oliven, pasta, mælk og fl øde<br />

for blot at nævne et lille udsnit. Netop nu er JAHN General i fuld gang<br />

med at udvide og bygger en ny lagerbygning på 12.000 kvadratmeter<br />

i udkanten af Kiev. Pladsen er blevet for trang i den nuværende lagerbygning<br />

til den ekspanderende virksomhed. Omsætningen er mangedoblet<br />

siden opstarten i midten af 90’erne.<br />

Det er næppe en overdrivelse, at kalde JAHN General for en vaskeægte<br />

iværksættersucces. Virksomheden er samtidig et godt eksempel<br />

på, at man kan vokse med markedet i Ukraine, der i dag importerer<br />

godt 60 af sine fødevarer.<br />

JAHN General Products Ukraine er en dansk-ukrainsk virksomhed<br />

og medlem af Jahn & Jensen Gruppen, som blev etableret i Ukraine

Da JAHN General begyndte deres forretning i Ukraine i 1992, var der stort set ingen supermarkeder. I dag har ukrainerne velassorterede supermarkeder, hvor stort<br />

set alt kan købes. I de bedre supermarkeder er kunderne dog primært stadig nyrige samt fra den øvre middelklasse.<br />

i 1992. Den første spæde idé til virksomheden opstod, da Flemming<br />

Jahn og Kristian Jensen i begyndelsen af 1990’erne sad på en restaurant<br />

i Ukraine.<br />

– Vi kunne ikke få ti ud af tolv ting på menukortet. Så vi ræsonnerede,<br />

at der i Ukraine måtte være et marked for distribution af fødevarer<br />

– ikke mindst luksusfødevarer.<br />

Flemming Jahn og Kristian Jensen arbejdede på det tidspunkt allerede<br />

i Rusland med fødevaredistribution, hvor de sammen med Flemming<br />

Jahns far, Poul Jahn, havde distribution for blandt andet Stimorol<br />

og Carlsberg. Besøget i Ukraine relaterede sig til forretningen på<br />

det russiske marked, og de to danskere havde ikke forudset, at besøget<br />

skulle blive startskuddet til etablering af egen virksomhed i Kiev.<br />

Men nu var idéen og målet der: De to forretningsmænd ville etablere<br />

egen forretning i Ukraine med et bredt sortiment af luksusfødevarer<br />

på frost. Som sagt så gjort. Med indkøbet af de to Hjem-IS biler fra<br />

Esbjerg drog Kristian Jensen og Flemming Jahn til Ukraine.<br />

Sort import<br />

På det tidspunkt var der stort set ingen supermarkeder i Ukraine, og<br />

målgruppen af kunder var lokale restauranter og hoteller, der ville<br />

købe luksusfødevarer på frost: for eksempel grøntsager, seafood,<br />

kød og pommes frites. Leverandørerne af fødevarerne var både danske<br />

og udenlandske, og med erfaringer fra Rusland i bagagen gik<br />

etableringen i Ukraine relativt smertefrit.<br />

– Der var meget papirarbejde og bureaukrati, men selve etableringen<br />

var ikke i sig selv speciel vanskelig. Det er snarere, når du så kommer<br />

i gang med den daglige drift at din forretning, at du løber ind i bureaukrati.<br />

Der er meget bureaukrati i Ukraine, men det er ikke nær så slemt<br />

som i for eksempel Rusland.<br />

JAHN General havde i Ukraine ingen udenlandske konkurrenter –<br />

og har det stadig ikke den dag i dag. Konkurrencen kom derimod fra<br />

en håndfuld ukrainske distributører.<br />

– Vi slog os op på at have et meget bredt sortiment af højkvalitets<br />

frysevarer samt at kunne garantere leveringssikkerhed. I Kiev har vi<br />

dag til dag levering, mens vi i alle regioner i Ukraine kommer mindst<br />

to gange om ugen. Desuden har vi certifi ceret vores virksomhed, så<br />

den lever op til internationale standarder og krav. På den led stod vi<br />

umiddelbart stærkt på markedet i forhold til vores konkurrenter. Alligevel<br />

kom vi mange gange ud i hård konkurrence på prisen, da vi ofte<br />

har været oppe imod illegal samt sort import. Desværre er der ukrainske<br />

virksomheder, som ved hjælp af bestikkelse får deres varer billigere<br />

gennem tolden. Vi kører tingene 100 procent efter bogen, og det<br />

har i nogle situationer gjort det svært for os at konkurrere på prisen.<br />

Krav om certifi cering<br />

De første tre-fi re år havde JAHN General en gennemsnitlig omsætning<br />

på cirka seks millioner kroner om året fordelt på 20-30 kunder og<br />

beskæftigede en fi re-fem mand.<br />

FORTSÆTTES SIDE 54<br />

53

ukraine<br />

– Set i bakspejlet kan man godt sige, at vi begyndte på markedet<br />

3-4 år for tidligt. Markedet var ikke helt modent endnu.<br />

Men efter de første års udfordringer begynder JAHN General<br />

for at alvor at bide sig fast i markedet. Der kommer fl ere hoteller,<br />

og der dukkede enkelte supermarkeder op. I 1999 kommer der på<br />

fødevareområdet krav om, at distributører og deres produkter skal<br />

være certifi ceret.<br />

– Det giver os et forspring på markedet, for i modsætning til<br />

vores konkurrenter har vi hele tiden været certifi ceret. Det betyder,<br />

at vi med de nye regler bliver certifi katleverandør til en lang række<br />

restauranter og hoteller, som fi ndes i Ukraine.<br />

Næste vigtige milepæl for JAHN General bliver Den Orange Revolution<br />

i 2005.<br />

– I kølvandet på Den Orange Revolution blev der blandt andet<br />

lempet på importtolden for en række varer. Eksempelvis blev toldsatserne<br />

på den seafood, som vi importerer fra Asien sat ned fra<br />

60 procent til ti procent. Det gav os et kæmpe boost, for vores konkurrenter<br />

havde nu pludselig ikke samme fordel af at benytte sort<br />

importtold. Konkurrencen blev mere lige.<br />

Specialiteter og delikatesser<br />

I dag er et nyt strategisk indsatsområde for Jahn & Jensen Gruppen<br />

de internationale hotelkæder, som de seneste to-tre år for alvor<br />

er begyndt at komme til Ukraine. Blandt andet holder JAHN General<br />

særlige arrangementer, hvor de inviterer hotellernes gourmet<br />

kokke. Kokkene får så mulighed for at kokkerere med specialiteter<br />

fra JAHN Generals sortiment.<br />

– Ofte efterspørger de internationale hoteller specialiteter og<br />

delikatesser. De vil gerne have fødevarer og retter på menukortet,<br />

som kan kendetegne netop deres køkken og hotel. I køkkenet på<br />

Hotel Hyatt i Kiev bruger man for eksempel en særlig laks fra Østrig,<br />

som vi så skaffer hjem til dem. Det kan også være kødudskæringer<br />

fra Australien, Argentina eller Brasilien af en særlig høj kvalitet.<br />

Siden slutningen af 1990’erne har JAHN General haft årlige<br />

vækstrater på 30-40 procent. I dag tæller virksomheden 350 ansatte,<br />

heraf 12-13 mand i importafdelingen og 120 mand i salget. Virksomheden<br />

anslår, at de nu ”cater” til 3-4 millioner ukrainere.<br />

– Det er gået bedre, end vi havde turdet håbe på. Vi kommer<br />

næppe til at fortsætte med årlige vækstrater på 30-40 procent men<br />

forventer fortsat pæn vækst. For os er målet at blive en ”one-stopshop”<br />

for kunderne. Vi skal have alle de nødvendige varer på hylderne,<br />

så kunden kun behøver henvende sig ét sted – hos os. Vi<br />

oplever stigende købekraft i Ukraine og ser det også blandt vores<br />

egne medarbejdere. De får fl ere penge mellem hænderne og begynder<br />

at købe fødevarer af en bedre kvalitet.<br />

Også Ukraines medlemskab af WTO og udsigten til øget gennemsigtighed<br />

og mindre bureaukrati ser de to danske fødevaredistributører<br />

som et stort plus for markedet. JAHN General har stadig ingen<br />

udenlandske konkurrenter på markedet.<br />

54<br />

– Ukraine bliver formentlig stadig af udenlandske fødevaredistributører<br />

set som et vanskeligt marked. Det er også et vanskeligt<br />

marked men ikke uoverstigeligt, siger Kristian Jensen og Flemming<br />

Jahn, der også opfordrer danske virksomheder til at tage stilling til<br />

Ukraine som marked.<br />

– Det er et vækstmarked med stort potentiale på mange områder.<br />

Og så er det tæt på Danmark. Barrierne skal man ikke lade skræmme<br />

væk af – de bliver kun mindre med tiden. Ukraine er på vej frem,<br />

og selvom der skulle komme nogle tilbageslag hen ad vejen, tror vi<br />

på, at den langsigtede udvikling vil være positiv.<br />

Siden slutningen af 1990’erne har JAHN General haft årlige vækstrater på 30-40<br />

procent. I dag tæller virksomheden 350 ansatte, heraf 12-13 mand i importafdelingen<br />

og 120 mand i salget. Virksomheden anslår, at de nu ”cater” til 3-4 millioner<br />

ukrainere.

Lad din eksport gro på<br />

verdens vækstmarkeder<br />

– Eksport Kredit Fonden sikrer dine penge<br />

Eksport Kredit Fonden kender de økonomiske og<br />

politiske risici på verdens vækstmarkeder bedre<br />

end mange andre. Vi er i front på risikofyldte markeder<br />

og stiller vores viden, 85 års erfaringer og<br />

verdensomspændende netværk til din rådighed.<br />

Hos os får du råd om finansiering, når din virksomhed<br />

eksporterer, indgår forretninger eller<br />

etablerer sig på vækstmarkeder. Vi sikrer dine<br />

betalinger fra udlandet med eksport- og investeringsgarantier.<br />

Vi er således din finansielle partner i perioder, på<br />

markeder og i lande, hvor banker og andre finansielle<br />

partnere ikke vil være med.<br />

Det er vores opgave at styrke dansk erhvervslivs<br />

internationale konkurrencekraft og dermed<br />

bidrage til økonomisk vækst i Danmark.<br />

Samtidig har Eksport Kredit Fonden den danske<br />

stat i ryggen, og det kan åbne døre for<br />

nye muligheder.<br />

Ring til Eksport Kredit Fonden og lad os styrke<br />

din virksomhed i udlandet. Vi skræddersyr løsninger,<br />

så mulighederne er større, end du forventer.<br />

Telefon 35 46 61 00.<br />

www.ekf.dk Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 DK-2100 København Danmark Tel.: 35 46 61 00

ukraine<br />

En af grundene til danske IT-fi rmaers interesse for Ukraine er, at der hvert år uddannes 15.500<br />

”tunge” IT-programmører fra landets universitet. Her er det en internet-café i Kiev.<br />

FRA ”PLAIN” TIL ”BRAIN”<br />

Det ukrainske IT-område er et godt eksempel på, at dansk sourcing<br />

til Ukraine går nye veje. Nu handler det mere om ”brain”<br />

end ”plain”. Danske virksomheders indkøb af programmeringsydelser<br />

i Ukraine har været i kraftig vækst over de senere år, og<br />

der sidder i dag mindst 1.300 ukrainske programmører og arbejder<br />

på danske opgaver.<br />

af claus clausen<br />

foto polfoto<br />

Cementgulvet i stueetagen er dårlig tørt i den nye glasskyskraber<br />

i Kievs centrum, hvor det danskejede IT-selskab Ciklum netop har<br />

taget deres nye lokaler i brug på den øverste etage. Her sidder programmører<br />

fordybet i deres computerskærme og arbejder på blandt<br />

andet opgaver for danske virksomheder. Udsmykningen på væggene<br />

er endnu ikke kommet op, men det lader ikke til at gøre programmørerne<br />

så meget: Det giver blot ekstra plads til et hav af små post-it<br />

sedler, som kan beskrive avancerede IT-strukturer.<br />

– Dette er ikke blot et kontor, hvor der løses programmeringsopgaver.<br />

Vi leverer foruden IT-delen også den fulde infrastruktur med<br />

administration og HR-funktion for virksomheder, der ønsker at gøre<br />

fordel af de menneskelige ressourcer, som fi ndes i Ukraine, fortæller<br />

Torben Majgaard, adm. direktør i Ciklum.<br />

Ciklum startede op i Ukraine i 2001 fra stort set ingenting og er i<br />

dag Ukraines næststørste IT-virksomhed med 700 medarbejdere og<br />

80 kunder. Ukraine blev valgt, fordi landet var tilstrækkeligt langt<br />

væk fra infl ationen i de nye EU-lande, men tæt nok på Vesteuropa til<br />

at facilitere en forretningsmodel med tæt samarbejde mellem udviklere<br />

og kunder.<br />

– Vi fravalgte lande, som var på vej ind i EU for at undgå infl atio-<br />

56<br />

nen og gik også uden om Rusland, da vi opfatter Rusland som politisk<br />

mere ustabilt. Ukraine har en god størrelse for os, siger Torben<br />

Majgaard.<br />

At infl ationen siden hen er kravlet i vejret i Ukraine bekymrer ikke<br />

Ciklum.<br />

– Vi ser ikke infl ationen som et væsentlig problem og tilpasser<br />

løbende vores priser, siger Torben Majgaard, der forventer stabil<br />

vækst for Ciklum i de kommende år.<br />

Der tales i Ukraine om stigende problemer med rekruttering af kvalifi<br />

ceret arbejdskraft og stigende lønpres. Det er imidlertid ikke problemer,<br />

som Ciklum har inde på livet.<br />

– Det er de udfordringer, som vi lever af at løse, og vi ser ikke<br />

noget problem her på hverken kort eller længere sigt. Vi har fokus<br />

på kontorer i de større byer, hvor software-udviklere er i et vist antal,<br />

siger Torben Majgaard.<br />

Kort afstand og lille tidsforskel<br />

Foruden Ciklum oplever også danske IT-virksomheder som Celenia<br />

Software, Kring Technologies og SimCorp vækst i Ukraine. Handelsafdelingen<br />

på den danske ambassade i Kiev skønner, at der i dag er<br />

mindst 1.300 programmører, som arbejder på danske opgaver.<br />

Danske SimCorp har specialiseret sig i en særlig platform til den<br />

fi nansielle sektor kaldet ”SimCorp Dimension”. Platformen gør det<br />

muligt for fi nansielle institutioner at købe og sælge værdiproblemer.<br />

Systemet giver samtidig klienterne, der i reglen er ”asset managers”,<br />

mulighed for at se værdien af deres aktiver på et hvilket som<br />

helst tidspunkt. I Kiev har SimCorp en udviklingsenhed, der deltager i<br />

udviklingen af systemet.<br />

SimCorp begyndte i Ukraine med outsourcing til lokale partnere<br />

i april 2005 og etablerede i første kvartal i år et egentligt dattersel-

skab i Ukraine. Forventningerne til fremtiden i Ukraine er store.<br />

– Kiev er interessant for os, fordi der er et højt uddannelsesniveau<br />

og adskillige universiteter, der uddanner et stort antal kandidater<br />

med de kompetencer, som vi efterspørger. Vi er samtidig meget<br />

afhængig af et tæt samarbejde mellem enheder på tværs af landegrænser<br />

og i den forbindelse er kultur, afstand og tidsforskelle centrale.<br />

Ukraine endte med for os at være det sted, der opfyldte de<br />

fl este og vigtigste kriterier med blandt andet kort afstand og lille<br />

tidsforskel til København, forklarer Heidi Blak Thomsen, adm. direktør<br />

for SimCorp i Ukraine.<br />

SimCorp beskæftiger i dag cirka 100 medarbejdere, som er kommet<br />

løbende til henover de seneste tre år. Virksomheden kan godt<br />

mærke, at der er blevet mere rift om de dygtige medarbejdere.<br />

– Selvom vi oplever, at det er blevet sværere at rekruttere, er vi<br />

indtil nu lykkedes med vores vækstmål og forventer også at gøre<br />

det fremover. Som dansk virksomhed tror jeg, at vi er meget interessante<br />

for ukrainske medarbejdere i forhold til vores syn på ledelse,<br />

virksomhedskultur, kompetenceudvikling og medarbejderpleje, siger<br />

Heidi Blak Thomsen.<br />

Om end Ukraine matchede SimCorps krav til kultur, afstand og<br />

tidsforskel er der ikke tale om noget ukompliceret og let marked,<br />

understreger Heidi Blak Thomsen.<br />

– Ukraine er ikke Danmark, EU eller vestligt. Det er vigtigt, at man<br />

gør sig klart, at tingene til tider er meget anderledes her end ”derhjemme”.<br />

Man skal have lyst til at tage de udfordringer, der kommer af<br />

at operere i et andet miljø og være indstillet på at det kræver ressourcer<br />

og omstillinger i hjemmeorganisationen at forstå og tackle dem.<br />

TAKT OG TONE<br />

Ukrainere er ikke russere, Ukraine<br />

er ikke Rusland og ukrainsk<br />

er ikke russisk.<br />

Engelsk er kun udbredt i de<br />

store byer, og man taler ikke<br />

så gerne russisk i den vestlige<br />

del af landet. Hvis man som<br />

udlænding forklarer, at engelsk<br />

er det eneste, man forstår, er<br />

overbærenhed og forståelse dog<br />

den udbredte reaktion.<br />

Er man til forhandlinger med<br />

ukrainere, er man ”Des”.<br />

Ukrainere er ikke så tidsfokuserede.<br />

Møder kan trække ud, og det vil virke provokerende, hvis<br />

man som dansker insisterer på at være mere effektiv og løsningsorien-teret.<br />

I Ukraine giver man kun hånd til mænd. Det er en tradition, der er<br />

historisk bestemt og ikke gemt i mandschauvinisme. Danske kvinder<br />

har derfor ingen grund til at blive fornærmede, hvis den ukrainske<br />

partner blot nikker til hilsen.<br />

Det er normalt, at forretningsrejser i Ukraine meget ofte vil lede<br />

til middage, hvor der måske bliver budt på et glas ”gorylka”. Det<br />

anbefales, at man deltager i diverse skåle, da dette opfattes som et<br />

tegn på troværdighed.<br />

Derudover bør man være varsom med ironi, da vores ironiske<br />

væremåde nemt bliver opfattet som en fornærmelse.<br />

NYT DANSK NETVÆRK I UKRAINE<br />

Et nyt dansk business-netværk, Danish Business Network, blev<br />

i begyndelsen af året dannet i Ukraine. Netværket, der nu tæller en<br />

mailingliste på godt 150 medlemmer, mødes cirka en gang om<br />

måneden i Kiev. Der deltager typisk 40-50 erhvervsfolk i møderne.<br />

Man kan komme på mailinglisten til netværket ved at skrive til<br />

dbnm@ukr.net<br />

PÅ STØRRELSE MED FRANKRIG<br />

Med en befolkning på 46,5 mio. og et areal på 603,700 kvadratkilometer<br />

(14 gange Danmark) er det østeuropæiske Ukraine sammenligneligt<br />

med Frankrig. Økonomisk ligger landet noget tilbage i<br />

forhold til Vesteuropa med et BNP pr indbygger i købekraftsparitet<br />

på 6.300 dollars eller cirka en femtedel af Danmarks.<br />

Ukraine blev uafhængigt i forbindelse med Sovjetunionens<br />

opløsning i 1991. Landet erklærede sig selvstændigt og suverænt<br />

den 24. august 1991, hvilket blev bekræftet ved en folkeafstemning<br />

et par måneder efter. Landet har også været selvstændigt i tidligere<br />

tider. Hovedstaden Kiev var bl.a. centrum for den første statsdannelse<br />

i det østslaviske område, Kiev Rus, som i sin storhedsperiode<br />

i det 10. og 11. århundrede var den stærkeste stormagt i Europa med<br />

markante relationer og gensidig indfl ydelse med de skandinaviske<br />

kongeriger.<br />

57

ukraine<br />

henrik mortensen,<br />

general manager for<br />

johnson controls i<br />

ukraine<br />

– Det er enormt svært at fi nde dygtige teknikere,<br />

og lønpres har vi hele tiden. Infl ationen er svær<br />

at håndtere og betyder, at vores indtjening er<br />

under pres.<br />

Køleanlæg til industrien<br />

Koncernen Johnson Controls, som kølevirksomheden Sabroe fra<br />

Århus også er en del af, sælger køleanlæg og aircondition anlæg over<br />

stort set hele kloden. Aftagerne af køleanlæggene er især bryggerier,<br />

slagterier og mejerier, mens aircondition og kontrolsystemer især går<br />

til shoppingcentre, supermarkeder og kontorbygninger.<br />

Johnson Controls har været i Ukraine siden 1996. De sidste tre år er<br />

det især gået stærkt med forretningen i Ukraine. 14 ansatte er blevet<br />

til 60 personer og omsætningen er fordoblet på tre år.<br />

– Ukraine bliver mere og mere interessant. Jo fl ere penge ukrainere<br />

får mellem hænderne, jo oftere vil de købe ind i et supermarked,<br />

købe højtforædlede varer, og nogle får måske også råd til at installere<br />

aircondition, siger Henrik Mortensen, general manager for Johnson<br />

Controls i Ukraine.<br />

I takt med at markedet bliver mere interessant, er der også kommet<br />

nye udfordringer: Stigende infl ation, lønpres og problemer med<br />

at rekruttere kvalifi ceret arbejdskraft.<br />

– Det er enormt svært at fi nde dygtige teknikere, og lønpres har vi<br />

hele tiden. Infl ationen er svær at håndtere og betyder, at vores indtjening<br />

er under pres. Priserne på for eksempel stålrør stiger mere, end<br />

vi har lagt ind i vores kalkulationer i forbindelse med, at vi får ordrer,<br />

siger Henrik Mortensen.<br />

Også konkurrencen er hård på markedet.<br />

– Her er de samme spillere som i for eksempel Tyskland. Vores<br />

force er, at vi har gode produkter, som er kendt world wide: Johnson<br />

Controls, YORK og Sabroe, siger Henrik Mortensen.<br />

Han forventer, at Johnson Controls igen vil fordoble omsætningen<br />

over de næste 4-5 år.<br />

Skal man som dansk virksomhed ind på markedet i Ukraine, er<br />

nøgleordet tålmodighed, lyder rådet fra Henrik Mortensen.<br />

– Man skal have tålmodighed og forvente masser af bøvl, inden<br />

der kommer noget ud af anstrengelserne.<br />

58<br />

frederic kroun,<br />

franchisemanager for<br />

jysk i ukraine:<br />

– Når købekraften stiger kommer samtidig muligheden<br />

for – og lysten til – at indrette sit hjem på<br />

en ny måde. Der bliver råd til bedre møbler, og<br />

man får råderum til at bruge penge på indretning<br />

og dekoration. Konkurrencen er i en vesteuropæisk målestok endnu lille, så<br />

det giver en fordel at være blandt de første på markedet.<br />

JYSK-franchise i Ukraine<br />

JYSK åbnede sin første franchise butik i Kiev i september 2005. Franchise<br />

tager er to ukrainske forretningsfolk og en dansker. I dag er der<br />

ti franchise butikker, og fl ere er på vej – blandt andet er der allerede<br />

planlagt butikker i Donetsk og Sevastopol. I begyndelsen var der<br />

cirka 20 medarbejdere – i dag er der 170.<br />

– Ukraine er i hastig udvikling, hvilket gør markedet interessant.<br />

Middelklassen bliver stadig større, og købekraften stiger i takt med<br />

vækstraterne og de opadgående lønninger. Der bliver bygget overalt,<br />

og når købekraften stiger, kommer samtidig muligheden for – og<br />

lysten til – at indrette sit hjem på en ny måde. Der bliver råd til bedre<br />

møbler, og man får råderum til at bruge penge på indretning og dekoration.<br />

Konkurrencen er i en vesteuropæisk målestok endnu lille, så<br />

det giver en fordel, at være blandt de første på markedet, siger Frederic<br />

Kroun, franchisemanager for JYSK i Ukraine.<br />

JYSK er i dag repræsenteret på 32 markeder, heraf er de 17 via<br />

franchise.<br />

– Når man åbner i et nyt marked er der altid udfordringer. I Ukraine<br />

skulle vi i begyndelsen lære, hvordan myndighederne tolker og<br />

foretager fortoldningen af de forskellige varer, som vi har i sortimentet.<br />

Det gav anledning til nogle samtaler, men efterhånden kører det<br />

meget bedre, siger Frederic Kroun.<br />

JYSK oplever i Ukraine, at det er blevet vanskeligere at rekruttere<br />

butikspersonale, da job inden for detailhandlen betragtes som ringe<br />

og dårligt betalte.<br />

– Franchise tager har derfor brugt forskellige træningsprogrammer<br />

for at gøre jobbet mere interessant, og det har hjulpet. Der er brugt<br />

de samme undervisningsmaterialer som i Danmark, og det har betydet<br />

meget i forhold til oplæringen af salgspersonalet. På lønningssiden<br />

er lønningerne fordoblet over de sidste tre år samtidig med, at vi<br />

ser en meget høj infl ation. Salgspersonalets lønninger var dog lave,<br />

da vi begyndte, siger Frederic Kroun.<br />

JYSK har høje forventninger til fremtiden i Ukraine:<br />

– Ukraine er nu optaget i WTO og har blikket rettet mod EU. Det<br />

har naturligvis betydning for økonomien i landet, og der vil blive foretaget<br />

fl ere investeringer. Det vil betyde højere lønninger, større købekraft,<br />

og det giver selvfølgelig bedre betingelser for JYSK butikkerne.<br />

Vi tror, at der er plads til mindst 50 JYSK butikker, og franchise tager<br />

er i fuld gang med at udvide forretningen.

iø: ukraine som fokusland<br />

Hos Investeringsfonden for Østlandene (IØ) har Ukraine høj prioritet, oplyser<br />

Natalia Svejgaard, Senior Investment Manager i IØ. Fonden har gennem en<br />

årrække været sparringspartner for danske virksomheder, der har etableret<br />

projektselskaber i østeuropæiske lande under udvikling. I dag foretager<br />

IØ kun nye investeringer i Rusland, Ukraine og Hviderusland. Fonden yder<br />

rådgivning og deltager fi nansielt i projektselskaberne på markedsvilkår i form<br />

af lån, garantier og aktiekapital.<br />

– Ukraine er IØ's fokusland med fl est investeringer. Vi har cirka 8-9 investeringer<br />

hvert år, hvor cirka 5-6 er nye investeringer, og resten opfølgningsinvesteringer.<br />

De fl este investeringer er koncentreret i det vestlige Ukraine og<br />

de typiske brancher er træbearbejdning/møbler, maskinkomponenter, tekstil<br />

samt IT/software, siger Natalia Svejgaard.<br />

IØ har kontor i Kiev og har i Ukraine investeret i alt 180 millioner kroner<br />

fordelt på cirka 35 investeringer.<br />

IØ har en søsterfond IFU (Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene),<br />

som etablerer projektselskaber i verdens fattigste lande. Sammenlagt investerer<br />

IFU og IØ årligt mellem 600 og 700 millioner kroner i gennemsnitligt<br />

40 til 50 projektselskaber.<br />

alexander khraban, adm.<br />

direktør for danfoss<br />

i ukraine:<br />

– Potentielt kan det ukrainske marked sammenlignes<br />

med Polen, Frankrig eller Tyskland.<br />

Natalia Svejgaard, Senior Investment Manager i Investeringsfonden<br />

for Østlandene (IØ):<br />

– Ukraine er IØ's fokusland med fl est investeringer. De fl este<br />

investeringer er koncentreret i det vestlige Ukraine og<br />

de typiske brancher er træbearbejdning/møbler, maskinkomponenter,<br />

tekstil samt IT/software.<br />

Danfoss: 50 procents vækst forude<br />

Danfoss har været på det ukrainske marked siden 1997. På de elleve år<br />

er virksomheden gået fra 15 til 130 ansatte, og omsætningen er vokset fra<br />

200.000 kroner til 200 millioner kroner.<br />

– De første 5-6 år havde vi en langsom vækst, men siden har det taget fart.<br />

De næste ti år forventer vi en vækst på mindst 50 procent, siger Alexander<br />

Khraban, adm. direktør for Danfoss i Ukraine.<br />

Virksomheden oplever en stigende interesse fra ukrainsk myndighedsside i<br />

forhold til energibesparende projekter og byggeri.<br />

– Energipriserne har været med til at skabe forståelse og interesse for løsninger,<br />

der kan effektivisere og spare energi. Vi stiller i Danfoss vores tekniske<br />

erfaringer til rådighed, siger Alexander Khraban.<br />

Også Danfoss har udfordringer når det gælder rekruttering, lønpres og<br />

infl ation. Men det ændrer ikke på markedets potentiale på sigt.<br />

– Potentielt kan det ukrainske marked sammenlignes med Polen, Frankrig<br />

eller Tyskland, siger Alexander Khraban.<br />

ekf: stigende<br />

interesse for<br />

ukraine<br />

Også hos Eksport Kredit Fonden (EKF) oplever man<br />

stigende interesse for Ukraine gennem fl ere henvendelser<br />

fra virksomheder og banker, oplyser landeanalytiker<br />

Esben Bergmann Schjødt.<br />

– En del af de danske virksomheder, der oprindeligt<br />

etablerede sig i Ukraine for at forarbejde produkter,<br />

som efterfølgende blev eksporteret og solgt i EU-landene,<br />

er nu begyndt at interessere sig for hjemmemarkedet<br />

i Ukraine, hvor købekraften stiger hastigt.<br />

Med fem millionbyer, der har en befolkning svarende<br />

til Madrid, Berlin og Amsterdam tilsammen, er det<br />

potentielle marked stort. Man kan sammenligne væksten<br />

i Ukraine med andre store vækstmarkeder som<br />

Kina og Brasilien, siger Esben Bergmann Schjødt.<br />

Selvom fødevareforarbejdning, teknik og produktion<br />

var nogle af de første sektorer til at benytte sig af<br />

potentialet i Ukraine, er der også for andre sektorer<br />

mange muligheder.<br />

– Efterspørgslen efter nye huse, infrastruktur, lufthavne<br />

mv. vokser i takt med den øgede velstand i landet,<br />

og det betyder gode muligheder for blandt andet<br />

den danske bygge- og energisektor, siger Esben Bergmann<br />

Schjødt.<br />

Selvom Ukraine har gennemgået en stor udvikling<br />

i de senere år, peger EKF også på fortsat væsentlige<br />

forskelle på det ukrainske og vesteuropæiske marked,<br />

som danske virksomheder skal være opmærksomme<br />

på.<br />

– Først og fremmest er der et omfattende bureaukrati.<br />

Derudover kan der være uigennemsigtighed i<br />

forbindelse med blandt andet ejendomsrettigheder,<br />

licenser og kontrakthåndhævelse. Også den voksende<br />

og noget umodne fi nansielle sektor i Ukraine gør det<br />

til en udfordring at afdække risici, når man anvender<br />

de banker, som for eksempel ukrainske importører<br />

henviser til. Det overrasker ofte de danske virksomheder,<br />

som søger rådgivning hos os, fortæller Esben<br />

Bergmann Schjødt.<br />

Han peger på, at forsinkelser heller ikke er usædvanlige<br />

i ukrainske projekter.<br />

– Det gør en såkaldt ”contingency” god at have i<br />

baghånden, hvis projektet enten tager længere tid<br />

end forventet, eller at udgifterne bliver højere. For at<br />

reducere risikoen er det ydermere en god idé at få<br />

betaling forud, når man leverer til ukrainske importører.<br />

Er det ikke muligt, anbefaler vi, at man overvejer<br />

at tegne en kreditforsikring.<br />

Esben Bergmann Schjødt,<br />

landeanalytiker hos<br />

Eksport Kredit Fonden:<br />

– Med fem millionbyer,<br />

der har en befolkning<br />

svarende til Madrid, Berlin<br />

og Amsterdam til sammen,<br />

er det potentielle<br />

marked stort.<br />

59

ukraine<br />

Seks udfordrende år i Vest-ukraine<br />

Den danske skoproducent SIKA Footwear<br />

etablerede i 2002 egen fabrik i den vestukrainske<br />

by Lviv. De seks år i Ukraine<br />

har budt på store udfordringer men også<br />

store resultater. Pres på lønniveau og<br />

medarbejdersituation gør, at SIKA Footwear<br />

nu overvejer at fl ytte produktionen –<br />

overvejelserne går dog stadig på Ukraine<br />

som produktionsland.<br />

af claus clausen<br />

Den vestlige del af Ukraine og i særdeleshed<br />

området omkring byen Lviv har i en årrække<br />

været trækplaster for vestlige virksomheder,<br />

som har outsourcet produktion til Ukraine.<br />

For danske SIKA Footwear faldt valget også<br />

på Lviv, da man for seks år siden ville etablere<br />

produktion i Ukraine.<br />

Logistik og produktionsomkostninger lå til<br />

grund for valget.<br />

– Logistisk har Lviv kort transporttid til<br />

Danmark og det øvrige EU. Samtidig kunne<br />

60<br />

vi i Lviv opnå besparelser på produktionsomkostninger<br />

som løn og energi, og vi følte<br />

os rimelig sikre på, at der ikke ville komme<br />

uventede væsentlige stigninger i omkostningerne,<br />

siger Lars Vestbjerg, administrerende<br />

direktør for SIKA Footwear i Ukraine.<br />

SIKA Footwear producerer arbejdssko til<br />

industrien, både som sikkerhedssko og normale<br />

arbejdssko efter EU-normer og andre<br />

kvalitetsnormer verden over. Virksomheden<br />

producerer sko til Europa, Nordamerika, dele<br />

af Asien, Grønland, Færøerne, Island, Slovenien<br />

og de baltiske lande.<br />

Ejeren af den danskejede familievirksomhed<br />

besluttede, at Ukraine-afdelingen skulle<br />

have dansk ledelse, og valget faldt på Lars<br />

Vestbjerg som administrerende direktør. Han<br />

rådgav sig i etableringsfasen med konsulenter<br />

baseret i Ukraine.<br />

– De kender til lovgivning, bogholderi, og<br />

meget andet, der har betydning for virksomhedens<br />

videre udvikling. For eksempel er de<br />

også vigtige partnere i rekrutteringsproces-<br />

Lars Vestbjerg, administrerende direktør for SIKA Footwear i Ukraine:<br />

– Logistisk har Lviv kort transporttid til Danmark og det øvrige EU. Samtidig kunne vi i Lviv opnå<br />

besparelser på produktionsomkostninger som løn og energi.<br />

sen. Da jeg ansatte min ukrainske direktør,<br />

stabsledere og andre nøglepersoner, var det<br />

vigtigste for mig, at vi passede sammen som<br />

team, da jeg jo skulle lære dem at tænke<br />

produktion og ledelse på dansk facon. Derfor<br />

kiggede jeg mindre på deres uddannelse og<br />

mere på deres personlighed og resultater fra<br />

tidligere arbejdspladser. Uddannelsespapirer<br />

svarer i øvrigt heller ikke altid til dansk standard,<br />

idet man i Ukraine også kan betale sig<br />

til en uddannelse, siger Lars Vestbjerg.<br />

I de ukrainske virksomheder er der en<br />

langt mere individuel og hierarkisk tilgang til<br />

organiseringen af arbejdet. Ukrainere mangler<br />

en kultur for at tage ansvar og initiativ.<br />

Teamwork, som vi kender det i danske virksomheder,<br />

ligger ukrainerne fjernt.<br />

– Vi skulle gennem en mentalitetsændring,<br />

hvilket ikke er nogen nem opgave. Vi har forsøgt<br />

at skabe en forståelse for, at vi arbejder<br />

som et team, og at man som enkeltpersoner<br />

ikke kan skabe resultater. Her er det<br />

samtidig vigtigt, at medarbejderne kan se, at<br />

lederne arbejder som ét team.<br />

Korruption og bureaukrati<br />

Selv om Lars Vestbjerg benyttede konsulentbistand,<br />

var etableringen af den nye fabrik<br />

i Ukraine ikke uden sværdslag i forhold til<br />

myndighederne.<br />

– Ukraine er præget af korruption og<br />

bureaukrati og i den fase, hvor vi skulle have<br />

alle tilladelser på plads (renovations-, bygnings-<br />

og produktionstilladelse), blev vi forhindret<br />

og mødte uoffi cielle betalinger, som<br />

vi ikke ville betale. Derfor havde jeg daglige<br />

møder med myndigheder, der ikke ville<br />

underskrive tilladelserne uden en eller anden<br />

form for uoffi ciel betaling. Som enkelt virksomhed<br />

havde vi ingen gennemslagskraft.<br />

Derfor besluttede jeg at samle så mange<br />

udenlandske investorer som muligt og startede<br />

en afdeling af European Business Association<br />

(EBA) i Vest-ukraine – for at få større<br />

gennemslagskraft.<br />

EBA i Vest-ukraine har i dag vokset sig til<br />

FORTSÆTTES SIDE 62

ukraine<br />

at have mere end 100 investorer i Vest-ukraine.<br />

Samtidig har EBA samarbejdsaftaler med<br />

samtlige myndigheder i Lviv.<br />

– EBA-medlemmerne har meget nemmere<br />

ved at få løst lokale problemer for deres<br />

virksomheder og uden korruption. Refundering<br />

af moms har vi heller ikke problemer<br />

med mere, efter at vi indgik en aftale<br />

med skattemyndighederne om, at EBA<br />

medlemmer er de første virksomheder, som<br />

kommer i betragtning med tilbagebetaling<br />

af moms. Før det var det næsten en umulighed<br />

at få refunderet moms uden at skulle<br />

betale for den, siger Lars Vestbjerg, der<br />

sidder som formand for EBA i Vest Ukraine.<br />

208.000 par arbejdssko<br />

For Lars Vestbjerg var det i opstartsfasen vigtigt<br />

at synliggøre målet for de stabsledere,<br />

som skulle være med til at forme og udvikle<br />

produktionsapparatet. Lønnen skal også<br />

være rigtig.<br />

– Man skal betale sine ledere en god løn<br />

for deres arbejde. De får et værdifuldt kendskab<br />

til virksomheden, der ikke kan købes<br />

på et senere tidspunkt. Der skal målsættes,<br />

og der skal udbetales bonusser for målopfyldelse,<br />

som skal sikre, at vi kommer i hus<br />

til tiden. Hos Sika Footwear A/S er lønnen<br />

sammensat af akkord, kvalitets- og attitudebonus,<br />

mødebonus og resultatbonus. Det<br />

er også vigtigt, at den ukrainske direktør og<br />

danske leder er meget synlige i produktionen.<br />

For ukrainere betyder det respekt for<br />

deres arbejde. En fornuftig løn er naturligvis<br />

også med til at sikre virksomheden, at medarbejderen<br />

ikke har behov for at lede efter<br />

nyt arbejde.<br />

SIKA Footwear i Ukraine er vokset fra 28<br />

ansatte i 2002 til nu at have 85 ansatte. Hvor<br />

fabrikken det første år producerede cirka<br />

25.000 par sko, var tallet i 2007 oppe på<br />

208.000 par.<br />

I 2007 overtog fabrikken i Ukraine også<br />

den produktion, som i 1996 var blevet outsourcet<br />

til en underleverandør i Estland.<br />

62<br />

JEG HAVDE DAGLIGE MØDER MED MYNDIGHEDER, DER<br />

IKKE VILLE UNDERSKRIVE TILLADELSERNE UDEN EN<br />

ELLER ANDEN FORM FOR UOFFICIEL BETALING<br />

lars vestbjerg, administrerende direktør for sika footwear i ukraine<br />

Foruden Ukraine har SIKA Footwear også<br />

produktion af en specialsko i Kina – en produktion<br />

som blevet startet i 2004.<br />

Pres på lønninger<br />

Om end SIKA Footwear har haft succes med<br />

fabrikken i Ukraine, har man overvejelser om<br />

at fl ytte produktionen. Især stigende lønpres<br />

og stadig større udfordringer med at rekruttere<br />

arbejdskraft har aktualiseret fl ytteplanerne.<br />

– Vi havde ikke forventet, at lønnen ville<br />

stige med den fart, som den har gjort. Men<br />

det hænger naturligvis også nøje sammen<br />

med infl ationen, som er røget i vejret. I dag<br />

er SIKA Footwear placeret 3,5 kilometer fra<br />

Lviv centrum, men tanken går på at fl ytte<br />

produktionen enten til udkanten af byen<br />

eller måske fi nde et område i regionen, hvor<br />

lønniveauet er lavere, og der er tilstrækkelig<br />

arbejdskraft de næste 10-15 år. I Lviv er der<br />

også mange gange ulige konkurrence på lønniveauet,<br />

da en del ukrainske virksomheder<br />

betaler deres medarbejdere uden at betale<br />

skatten. Denne ulige konkurrence undgår<br />

man også, hvis man fl ytter ud i regionerne,<br />

hvor antallet af virksomheder mindskes,<br />

DIREKTØRENS FEM GODE RÅD<br />

siger Lars Vestbjerg.<br />

Også produktionsomkostningerne er steget<br />

i takt med infl ationen.<br />

– Der har været voldsom inflation, siden<br />

vi startede op i 2002, men US-dollaren lå<br />

også på omkring otte kroner dengang. I<br />

dag taler vi jo næsten en halvering af USDkursen,<br />

så holder man inflationen op imod<br />

dollarkursen, har det ikke kostet så meget.<br />

Men omkostningerne er naturligvis steget<br />

i takt med inflationen, så derfor er det vigtigt<br />

at holde virksomheden optimeret på<br />

alle områder.<br />

WTO og hjemmemarkedet<br />

SIKA Footwear er også begyndt at rette blikket<br />

mod det ukrainske hjemmemarked.<br />

– Ukraine er på vej op som marked, og<br />

det er interessant for vores produkter, da vi<br />

har fokus på kvalitet, sikkerhed og komfort.<br />

Så det er helt klart, at vi i nær fremtid skal<br />

i gang med det ukrainske hjemmemarked.<br />

Med WTO-samarbejdet vil der komme mange<br />

udenlandske salgsvirksomheder til Ukraine,<br />

hvor det før i tiden kun var produktionsvirksomheder.<br />

Så konkurrencen og produktudviklingen<br />

vil blive styrket.<br />

Lars Vestbjerg, administrerende direktør for SIKA Footwear i Ukraine, har følgende råd<br />

til virksomheder, som overvejer at opstarte produktion i Ukraine:<br />

Vær ikke bange for at starte virksomhed i Ukraine, men der skal arbejdes ud fra<br />

”sund-fornuft-princippet.”<br />

Start ikke op på egen hånd. Tal med de danske virksomheder, som allerede har nogle år på<br />

bagen. Lær af deres erfaringer og tag en rådgiver med på banen.<br />

Undersøg områderne og fi nd ud af, hvor det er bedst strategisk i forhold til lønniveau og<br />

arbejdskraft i forhold til det antal år, som man forventer at skulle producere i Ukraine.<br />

Der er fi nansielle institutioner som for eksempel IØ-Fonden, der hjælper danske virksomheder<br />

på vej økonomisk, og som også har rådgivere med stort markedskendskab.<br />

Meld din virksomhed ind i organisationer som EBA og få dit netværk opbygget.

Go<br />

East …<br />

– but how far?<br />

Udviklingen banker på. Virksomheder<br />

der har flyttet hele eller dele<br />

af deres produktion til udlandet oplever<br />

ofte, at det ikke udviklede sig<br />

helt som forventet. Måske er næste<br />

generation af ledere ved at blive<br />

sat i stilling. Hvordan griber man de<br />

nye udfordringer an? Hvad er der af<br />

muligheder på det lokale marked?<br />

Hvilken strategi skal man lægge for<br />

fremtiden?<br />

Igen i år afholder Pricewaterhouse -<br />

Coopers i samarbejde med Udenrigs<br />

ministeriet og Swedbank konferencen<br />

”Go East ... – but how far?”<br />

onsdag den 17. september 2008 i<br />

Herning. Denne gang er der primært<br />

fokus på de baltiske lande, Ukraine,<br />

Rusland, Vietnam og Kina.<br />

Hvis du vil vide mere, så<br />

kontakt Karin Lademann på telefon<br />

3945 9417 eller mail kld@pwc.dk.<br />

DSV – Din samarbejdspartner i Ukraine<br />

Lokalkendskab er nøglen til hurtig<br />

og problemfri transport i udlandet<br />

• Egne DSV kontorer i Kiev,<br />

Lviv samt Borispol lufthavn Kiev<br />

• Russisk talende personale i DK<br />

• Ledende position på markedet<br />

• Stor viden om toldforhold<br />

• Brokerservice<br />

Vores services dækker:<br />

• Bilfragt<br />

• Søfragt<br />

• Luftfragt<br />

• Projektlast<br />

• Farligt gods transporter<br />

• Logistikløsning via DSV lagerhotel i Kiev / Lviv<br />

• Customs bonded warehouse Kiev<br />

• Vareforsikring<br />

Kontakt DSV Road A/S<br />

+45 79 29 70 00 · kdwpl@dk.dsv.com<br />

Vi har ugentlige afgange<br />

for stykgods og daglige<br />

afgange for full-loads<br />

DSV - Din partner i Ukraine 03.indd 1 26/06/08 10:20:53<br />

© 2008 PricewaterhouseCoopers. M&C 060708

ukraine<br />

LANDBRUGSSEKTOR MED<br />

STORE PERSPEKTIVER<br />

Ukraines landbrugssektor lider stadig<br />

under arven fra sovjetsystemet: Mange<br />

landbrugsproduktioner er ekstremt ineffektive<br />

og mangler tidssvarende teknologi<br />

samt knowhow. Dansk fremstød rettet<br />

mod sektoren til september.<br />

af claus clausen & søren springborg<br />

foto claus clausen<br />

Ukraine er et land med store landbrugstraditioner.<br />

Landet er blevet kaldt både Europas<br />

og Ruslands kornkammer med kæmpe frugtbare<br />

markarealer. Før den russiske revolution<br />

i 1905 var det ukrainske landbrug præget<br />

af privat foretagsomhed, og storbønder<br />

stod i spidsen for en lovende effektivisering<br />

og modernisering. Revolutionen vendte imidlertid<br />

op og ned på det hele. Tvangskollektiviseringen<br />

startede en deroute for ukrainsk<br />

landbrug, som landet aldrig rigtigt er kommet<br />

sig over. Her anno 2008 lider den ukrainske<br />

landbrugssektor fortsat af stor ineffektivitet<br />

og mangel på tidssvarende teknologi og<br />

knowhow. I de senere år er der dog sket en<br />

stigning i de ukrainske investeringer, når det<br />

gælder nyt udstyr – eksempelvis inden for<br />

fjerkræbranchen samt i svineproduktionen.<br />

64<br />

Men der er lang vej endnu. Både når det gælder<br />

jordbrug, fjerkræsproduktion, svineproduktion<br />

samt kvæg- og malkeproduktion.<br />

Stigende råvarepriser<br />

Søren Engelbrecht Hansen, eksportrådgiver<br />

i handelsafdelingen på den danske ambassade<br />

i Kiev, peger på, at de stigende råvarepriser<br />

på korn og hvede kan give ukrainerne<br />

incitament til at købe nyt udstyr og teknologi,<br />

så man kan få større udbytte. Også<br />

Ukraines medlemskab af WTO kan sætte<br />

yderligere skub i investeringerne i landbrugssektoren.<br />

– Der har i Ukraine i de senere år været<br />

en bølge af investeringer, især i forhold til<br />

planteavl, fjerkræsbranchen samt svineproduktion.<br />

Vi har også danske leverandører af<br />

landbrugsudstyr og teknologi, som allerede<br />

er inde på markedet. Det er et potentielt<br />

stort marked, hvor der også i fremtiden skal<br />

investeres, siger Søren Engelbrecht Hansen.<br />

Et dansk fremstød, ”Danish Technology<br />

for Ukrainian Farms”, planlægges afholdt i<br />

Ukraine den 24-26. september i år. Yderligere<br />

information om fremstødet kan indhentes<br />

hos den danske ambassade i Kiev (se<br />

kontaktinfo side 49)<br />

Ikke mindst svineproduktionen har stort<br />

potentiale. Ukrainerne har altid været glade<br />

for svinekød og ”salo” – spæk – er nationalspise.<br />

Men Ukraine producerer langt fra nok<br />

svinekød til at mætte hjemmemarkedet. De<br />

seneste tal fra 2004 viser, at Ukraine producerede<br />

7,6 millioner svin – til sammenligning<br />

producerede Danmark 25 millioner<br />

slagtesvin. Med den nuværende produktion<br />

skal ukrainerne producere 10 millioner ekstra<br />

slagtesvin pr år for at være selvforsynende.<br />

Det vil kræve cirka 300 større svineproduktioner<br />

med 1.500 søer.<br />

– Min vurdering er, at der kunne være<br />

plads til 25 danske svineproduktioner i stor<br />

skala herovre, hvor der i dag er seks danske<br />

svineproduktioner i landet, siger Søren<br />

Engelbrecht Hansen<br />

En af de danske landmænd, som allerede<br />

har satset på Ukraine, er Peter Hansen fra<br />

Sønderborg.<br />

I Ukraine ejer han, sammen med tre<br />

andre partnere, en svineproduktion på 850<br />

søer, som hvert år producerer 16-17.000<br />

smågrise. Samtidig er han i Ukraine medejer<br />

af selskabet Atlantic Farms, der på<br />

10.000 hektar jord dyrker majs, soja og<br />

hvede. Atlantic Farms, der har 332 ansatte,<br />

FORTSÆTTES SIDE 66<br />

Jeppe Bendix Jørgensen, driftsleder på en danskejet<br />

svineproduktion cirka 80 kilometer uden for<br />

Kiev:<br />

– Vi bruger kun dansk udstyr, for det er længst<br />

fremme. Samtidig forsøger vi at holde os til udstyr<br />

fra én leverandør, så vi ikke behøver have reservedele<br />

fra en bred vifte af producenter på lager.

Baltic Accountants and Consultants<br />

STATE AUTHORIZED PUBLIC ACCOUNTANTS<br />

BIURO AUTORYZOWANYCH AUDYTORÓW I KONSULTANTÓW<br />

Vi har været på det polske marked siden 1990.<br />

Vores basisydelser er:<br />

• Assistance ved opstart af aktivitet i Polen<br />

• Bogføring<br />

• Lønregnskab<br />

• Revision<br />

• Skattemæssig assistance<br />

Vi yder specialassistance indenfor:<br />

• Etablering i særlige økonomiske zoner<br />

• EU-tilskud<br />

• Skatteplanlægning<br />

• Due diligence<br />

Vores medarbejdere har årelang erfaring med udenlandske investorer<br />

i Polen og taler alle engelsk.<br />

Kontakt:<br />

Kurt Iversen<br />

Tlf.: +48 22 869 06 66<br />

Email: k.iversen@baac.com.pl<br />

Web: www.baac.com.pl<br />

Baltic Accountants and Consultants beskæftiger 30 medarbejdere og har<br />

autorisation til at udføre revision, skattemæssig rådgivning samt bogføring<br />

65

opfeder desuden 3.500 tyrekalve til slagtning<br />

og ejer 50 procent af en fodermølle<br />

med 132 ansatte.<br />

Peter Hansen vurderer, at de store penge<br />

i Ukraine ligger i, at man selv sætter sig på<br />

hele kæden i sin produktion.<br />

– Hvis du virkelig skal tjene penge i Ukraine,<br />

så skal du sidde på hele værdikæden så<br />

at sige fra jord til bord. Efterspørgslen efter<br />

gode landbrugsprodukter er her jo, så det<br />

bliver aldrig noget problem at afsætte højkvalitetsprodukter<br />

herovre, mener Peter Hansen.<br />

Bruger dansk udstyr<br />

Især svineproduktionen har kronede dage.<br />

– Tiderne er jo gode lige nu. Svinenoteringen<br />

hernede er mere end dobbelt så høj,<br />

som den er i Danmark. Så alle er vilde med<br />

svin – men det er helt tydeligt, at de ikke<br />

har teknologien til at få det samme ud af<br />

produktionen, som vi har i Danmark, siger<br />

Jeppe Bendix Jørgensen, driftsleder på den<br />

svineproduktion, som er ejet af Peter Hansen<br />

og tre andre partnere.<br />

Netop teknologien og kvaliteten af bygninger<br />

og jord er et af de områder, hvor Peter<br />

Hansen og hans partnere har valgt at satse<br />

hårdt. Det kan man tydeligt se, når man<br />

begiver sig rundt på svinegården, der ligger<br />

cirka 80 km uden for Kiev. Bygningerne, der<br />

er de oprindelige bygninger fra et tidligere<br />

kollektivbrug, er enten allerede fuldt renoverede<br />

eller i færd med at blive det.<br />

I forhold til en dansk svinestald ser det<br />

måske mere slidt ud, men indvendig er byg-<br />

ningerne efterhånden fyldt med moderne<br />

udstyr.<br />

– Lige for tiden har vi 10 byggefolk og to<br />

elektrikere ansat her på gården. Blandt andet<br />

vil vi forlænge vores stalde, så vi kan få plads<br />

til at fede fl ere smågrise op. Vi bruger kun<br />

dansk udstyr, for det er længst fremme. Samtidig<br />

forsøger vi at holde os til udstyr fra én<br />

leverandør, så vi ikke behøver have reservedele<br />

fra en bred vifte af producenter på lager,<br />

fortæller Jeppe Bendix Jørgensen.<br />

Vil have eget slagteri<br />

Men det er ikke kun på staldsiden, at<br />

Peter Hansen og hans partnere er i færd<br />

med at udbygge. Planen er snart at kunne<br />

åbne sit eget slagteri i Ukraine.<br />

– Problemet med Ukraine er, at der ikke<br />

fi ndes et eller to store slagteriselskaber,<br />

som du kan indgå faste aftaler med. Her er<br />

en mængde små slagterier, som man så forhandler<br />

pris og afsætning med fra uge til<br />

uge. Så det vil sige, at vi bruger en del tid<br />

på at ringe rundt og fi nde den bedste pris<br />

for vores slagtesvin hver uge. Med vores<br />

eget slagteri vil vi kunne komme ud over<br />

det, siger Peter Hansen.<br />

Ukraine har cirka 28 millioner hektar landbrugsjord. Sidste år producerede<br />

Ukraine 29,3 millioner ton korn. I år forventer Ukraine ifølge Bloomberg News<br />

at producere 40 millioner ton korn.

HSH Nordbank – your preferred financing partner.<br />

<br />

<br />

<br />

www.hsh-nordbank.dk

TRANSPORT TO RUSSIA, CIS, THE BALTICS OR CENTRAL EASTERN EUROPE?<br />

ICT Logistics specialises in transportation and logistics to<br />

these areas.<br />

Services<br />

• Tailormade, individual logistic solutions<br />

• Regular services<br />

• Documentation<br />

• Customs procedures and border crossing issues<br />

Transport<br />

• Any kind of cargo or loads<br />

• Project shipments<br />

• Rail solutions in Russia and CIS<br />

• Barge and river solutions inside Russian water ways<br />

Own ofces in:<br />

Denmark, Lithuania,<br />

Latvia, Russia, Ukraine,<br />

and Kazakhstan<br />

SMALL ENOUGH TO KNOW YOU - BIG ENOUGH TO SERVE YOU<br />

Equipment<br />

• Normal standard tilt- and reefer trailers<br />

• Extendable equipment/straight framed units up to 21,5<br />

metres and step deck extendable up to 19 metres<br />

• Trailers for transport of heavy cargo<br />

• Hanging garment units<br />

About ICT Logistics<br />

ICT Logistics has 20 years of experience in handling logistics<br />

and transportation for Russia, CIS, The Baltics or Central<br />

Eastern Europe. We have developed a high level of expertise<br />

and consider ourselves as one of the leading providers in<br />

these areas. Our multi lingual and highly experienced staff is<br />

based in our local ofces in 6 countries.<br />

ICT Logistics A/S<br />

HI - Park 31, DK-7400 Herning<br />

Phone: +45 70 266 288<br />

Fax: +45 70 266 250<br />

UMM<br />

Id. nr. 42122

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!