Haakun Djurhuus - ATV Jord og Grundvand

VINTERMØDE 2013
ATV - AKADEMIET FOR TEKNISKE VIDENSKABER
PÅBUDSMULIGHEDER
Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE I FORBINDELSE MED
VURDERING AF PÅBUDSMULIGHEDER I RELATION TIL
JORDFORURENINGSLOVENS §§ 40 OG 41 SAMT
MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 69

JORDFORURENINGSLOVENS § 40

JORDFORURENINGSLOVENS § 41

JORDFORURENINGSLOVENS § 43

MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 19

MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 19

MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 69

SILKEBORG-DOMMEN
(UFR 2000.276 H)
Emne:
Culpa-normen - fremmed ejendom - rette påbudsadressat -
erstatningsansvar for påbudsmyndigheden.
Sagens nærmere omstændigheder:
I juli måned 1989 skete der forurening af en tankstationsejendom i Sejs i
Silkeborg Kommune. Forureningen skete som følge af overfyldning af en
dieselolietank.
Tankanlægget tilhørte Q8, hvorimod den faste ejendom ikke tilhørte
olieselskabet.
Tankanlægget blev vedligeholdt af Q8, der ligeledes forestod levering af
benzin- og olieprodukter.

SILKEBORG-DOMMEN
(UFR 2000.276 H)
Efter overfyldningen iværksatte kommunen en forureningsundersøgelse
på ejendommen, hvorved der blev konstateret forholdsvis omfattende
forurening af denne. Forureningsundersøgelsen blev udført af Cowi
Consult. Cowi's rapport konkluderede, at forureningen "… er en
kombination af overfyldning, utætheder og spild i øvrigt.".
Kommunen påbød grundejeren at iværksætte nærmere undersøgelser,
hvilket påbud ikke blev opfyldt, hvorfor undersøgelserne gennemførtes
som selvhjælpshandling.
Kommunen meddelte herefter den 9. oktober 1990 Q8, der ikke havde
reageret på et forvarslet påbud fra august måned, påbud om undersøgelser
og oprensning. Påbuddene var meddelt dels efter daværende
MBL § 52 (nu § 72), dels olietankbekendtgørelsen. Påbuddene blev
påklaget til Miljøstyrelsen, der stadfæstede påbuddene den 7. maj 1991.
Q8 opfyldte påbuddene og krævede - efter Rockwool-modellen -
erstatning under anbringende af, at påbuddene var uhjemlede.

SILKEBORG-DOMMEN
(UFR 2000.276 H)
Præmisser:
Både Vestre Landsret og Højesteret lagde til grund, at forureningen var
forårsaget ved overfyldning, utætheder og spild i øvrigt, jf. Cowi's rapporter
herom.
I overensstemmelse med kommunens anbringende herom, lagde både
landsret og Højesteret til grund, at Q8 var erstatningsansvarlig for
forureningen, idet denne antoges alene at kunne være sket som følge af, at
Q8's tankvognschauffører og Q8 ikke har sikret sig imod overfyldning,
utætheder og spild i fornødent omfang, idet forureningen i så fald ikke ville
være sket. Der er her tale om en meget streng culpa-vurdering.
Også som følge af svigtende tilsyn fandtes Q8 erstatningsansvarlig.
Højesteret fremhævede, at det allerede fra begyndelsen af 1960'erne måtte
stå olie- og benzinselskaber klart, at forurening kunne forvolde omfattende
skader. (Olieforurenings-udvalget nedsat i 1965 - Betænkning nr. 545/1969 -
første olietankbekendtgørelse 1970).
Kommunen frifandtes.

SILKEBORG-DOMMEN
(UFR 2000.276 H)
Kommentarer:
Både landsret og Højesteret lægger - helt korrekt - en streng culpavurdering
til grund.
Det er interessant, at et erstatningsretligt anbringende fra kommunens
side - ved siden af anbringendet om, at der forelå fornøden hjemmel -
fører til det ønskede resultat.
Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at olieselskabet, der ikke rådede
over ejendommen, men alene over olietankanlægget, findes at kunne
være adressat for et oprensningspåbud. Dette indikerer, at en række af
landsretsdommene vedrørende fremmed ejendomproblematikken
muligvis er forkerte/for vidtgående.

CULPANORMEN I MILJØBESKYTTELSESLOVEN –
MBL § 69 – CULPANORMEN – U2002.780 H
Emne:
Culpa-normen - "den for forholdet ansvarlige", jf. MBL § 69 -
oprensnings- og afværgeforanstaltninger..
Sagens nærmere omstændigheder:
I 1993 var der på en tankstation sket påkørsel af en benzinstander.
Skaden blev udbedret, men der opstod i forbindelse med udbedringen en
ny skade i form af en revne i et rør, hvorfra der efterfølgende skete
udsivning af benzin. Kommunen meddelte i 1998 påbud efter
miljøbeskyttlelseslovens § 69, stk. 1, nr. 3, jf. § 19, stk. 1, om at
foretage "de nødvendige oprensnings- og/eller afværgeforanstaltninger,
som kan fjerne den resterende jord- og grundvandsforurening til et
acceptabelt niveau".

CULPANORMEN I MILJØBESKYTTELSESLOVEN –
MBL § 69 – CULPANORMEN – U2002.780 H
Ejeren af tankstationen, Christiansen, havde med Kuwait Petroleum
indgået en forhandleroverenskomst, hvorefter benzinselskabet ejede
standere og tankanlæg. Det var tillige benzinselskabet, der rekvirerede
det firma, Dansk Olie-Måler Service, som skulle udbedre skaden i 1993,
og som forårsagede den nye revne.
Ejeren af tankstationen og dennes forsikringsselskab efterkom påbudet
og stævnede efterfølgende kommunen med påstand om, at påbudet var
ugyldigt, og at kommunen skulle erstatte ejeren og forsikringsselskabet
de afholdte udgifter.
Landsretten dømte kommunen. Landsretten lagde til grund, at ejeren af
tankstationen ikke ejede tankanlæg og standere m.v., at skaden var sket
som følge af en fejl hos en medarbejder, hos det firma, der i 1993 havde
foretaget reparation af en stander, og at ejeren af tankstationen ikke
havde haft instruktionsbeføjelser over dette firma og derfor heller ikke
skulle hæfte for den fejl, der var blevet begået.

CULPANORMEN I MILJØBESKYTTELSESLOVEN –
MBL § 69 – CULPANORMEN – U2002.780 H
Højesterets præmisser
Højesteret forholdt sig til spørgsmålet om, hvem der i henhold til miljøbeskyttelseslovens
§ 69 kunne anses for "den for forholdet ansvarlige".
Højesteret udtalte herom:
"Drift af en benzinstation er en erhvervsmæssig aktivitet, som indebærer en
sådan forureningsrisiko, at der til beskyttelse af almenheden mod miljøskade
som den foreliggende skal udvises særlig omhu ved driften af tankanlægget,
herunder i forbindelse med dets vedligeholdelse og reparation.
På denne baggrund finder Højesteret, at Christiansen, uanset om han selv
måtte have handlet uforsvarligt, i overensstemmelse med almindelige
rstatningsretlige principper er erstatningsansvarlig for den skete forurening,
idet han hæfter ikke blot for fejl, der måtte være begået af Kuwait Petroleum,
men også for den fejl, som - ifølge parterne - er begået af Dansk Olie-Måler
Service, der udførte reparationen i henhold til aftale med Kuwait Petroleum.
Tinglev Kommunes påbud af 15. april 1998 er som følge heraf ikke ugyldigt,
og Højesteret frifinder derfor kommunen."

KOLDING-DOMMEN – UFR 2005.2949 H
Udgangspunktet for sagen var en afvejning af
genopretningsprincippet, herunder i JFL § 48, stk. 1 og det
almindeligt gældende forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
I dommen fremkommer Højesteret med specielt én, særdeles
bemærkelsesværdig, præmis.
Under henvisning til bl.a. forarbejderne til jordforureningslovens
§ 41 citerede Højesteret følgende fra forarbejderne:
”For at der kan gives et påbud om oprydning, skal der være en
miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for foranstaltningen.
Ved en forurening, som ikke er særlig mobil, og som ligger dybt
nede i jorden, må det vurderes, hvorvidt forureningen nu eller i
fremtiden vil kunne udgøre noget problem.”

KOLDING-DOMMEN – UFR 2005.2949 H
(FORTSAT)
Herudover anførte Højesteret – helt centralt – følgende:
”Højesteret finder, at proportionalitetsprincippet bl.a. må føre til,
at en forurening eller restforurening med olie – uafhængigt af
omkostningernes størrelse – som udgangspunkt ikke kan
påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for,
at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebære en miljø- eller
sundhedsmæssig risiko.”
Bevisbyrden og et særdeles skærpet beviskrav påhviler således
den påbudsadressat, der argumenterer for at efterlade en
restforurening. Dette er en særdeles væsentlig pointe.

OVERSIGT OVER RETSPRAKSIS OG ADMINISTRATIV
PRAKSIS VEDRØRENDE TANKSTATIONER UDOVER
TINGLEV-DOMMEN OG Q8-DOMMEN
• MAD 1996.462 MST: Undersøgelsespåbud kunne meddeles til såvel
forhandleren (grundejeren/forpagteren) som til olieleverandøren, der
ejede tankstationsanlægget og lejede ejendommen.
• UfR 1999.1600 H – Shell-dommen: Vedrørende tidsmæssige kriterier i
relation til undersøgelsespåbud. Dommen var årsag til, at JFL § 40 nu
alene finder anvendelse på forureninger der ikke var ophørt den
1.1.1992 (hvor MBL § 72 trådte i kraft)
• MKN-afgørelse af 16. juli 2002 i j.nr. 41-3: Bevisbyrden for, at en
forurening er fortsat efter 1.1.1992 påhviler myndighederne.
Bevisbyrden fandtes ikke løftet.
• MAD 2004.902 (EF-domstolens dom i Walle-sagen): Dommen tog
udgangspunkt i affaldsdirektivet i relation til vurderingen af ansvar for
olieselskabet, der har leveret til en benzintankstation

OVERSIGT OVER RETSPRAKSIS OG ADMINISTRATIV
PRAKSIS VEDRØRENDE TANKSTATIONER UDOVER
TINGLEV-DOMMEN OG Q8-DOMMEN (FORTSAT)
• MAD 2004.199 V: Miljøerstatningsloven blev gjort gældende. Loven
blev ikke kommenteret af landsretten. Landsretten fandt (2
dommere) ikke, at kommunen havde godtgjort, at olieselskabet
havde optrådt culpøst. En dommer fandt, at manglende anmeldelse i
henhold til MBL § 21 var udtryk for culpa. Dommen er svær at forene
med Tinglev-dommen og Q8-dommen, hvis præjudikatsværdi er
større end denne doms, da denne dom var afsagt med dissens og
alene af landsretten.
• MAD 2006.1425 MST: Miljøstyrelsen fandt, at et undersøgelsespåbud
til en benzinstation ikke opfyldte bestemthedskravet, hvorfor sagen
blev hjemvist.

YDERLIGERE MATERIALE
• Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 11/1998: Branchevejledning for
benzin- og olieforurenede grunde
• Bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om forebyggelse af jord-
og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg
• Miljøsamarbejdet (Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk,
Søllerød’s arbejdsrapport om benzinstationer), 1. udgave, april
2005
• Bekendtgørelse nr. 699 af 24. juni 2011 om miljøkrav i forbindelse
med etablering og drift af autoværksteder m.v.
• Bekendtgørelse nr. 1321 af 21. december 2011 om indretning,
etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pibelines

KONTAKT
OFFENTLIG VIRKSOMHED
Håkun Djurhuus
Partner, advokat (H) ·
København
T +45 72 27 33 44
M +45 25 26 33 44
E djur@bechbruun.com

www.bechbruun.com
København
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
T +45 72270000
Aarhus
Frue Kirkeplads 4
8100 Aarhus C
F +45 72270027
Shanghai
83 Loushanguan Road,
suite 2630, 26/F
Shanghai
E info@bechbruun.com