biomedicinske bivirkninger forbundet med doping! højt niveau

Harmonisering af kendskab til biomedicinske bivrkninger i forbindelse med misbug af doping 

BIOMEDICINSKE BIVIRKNINGER FORBUNDET MED DOPING! 

HØJT NIVEAU 

Højt-Niveau-Versionen af undervisningsmaterialet forudsætter et grundliggende 

kendskab til dopingstoffer. Materialet fokuserer alene på bivirkningerne i den 

menneskelige organisme. Det tilrådes, at Medium-Versionen af 

undervisningsmaterialet gennemgås såfremt grundlæggende viden om doping-stoffer 

ønskes. 

Ydermere vil vi foreslå gennemlæsning af det detaljerede indhold i 

Kongressmanualen "Biomedical Side Effects of Doping", hvis detaljeringsgrad er 

mere omfattende, og kan anvendes som baggrundsinformation for præsentation af 

High-Versionen. 

Kongressmanualen kan downloades gratis på: 

www.dopingprevention.sp.tum.de/index.php?id=45 

SLIDE 2: 

Det verdensomspændende antidoping agentur (WADA) udtrykker udarbejdelsen 

af ”World Antidoping Code” på følgende måde: 

”At sammenfatte og implementere et ensartet antidoping regelsæt, World Anti- 

Doping Code, repræsenterer et af de mest betydningsfulde resultater for antidoping 

samarbejdet til dato. Kodekset danner rammer for harmonisering af politik, regler og 

lovgivning indenfor antidoping anliggender for såvel offentlige indstanser som 

sportsorganisationer. Det fungerer i praksis sammen med fire Internationale 

Standarder, med det overordnede mål at harmonisere følgende områder: tests, 

laboratorier, dispensationer for brugen af forbudte stoffer også kaldet 

therapeutic use exemptions (TUEs) og den officielle liste over forbudte stoffer 

dopinglisten...” 

Den fuldstændige beskrivelse og den resterende del af dokumentet kan hentes på: 

http://www.wada-ama.org/en/dynamic.ch2?pageCategory.id=250. 

På billedet ses den globale struktur indenfor WADA’s antidoping police. 

• WADA og The World Anti-Doping Code (“The Code”) 

international, selvstændig monitorering, rollen som regulator/vagthund i 

Yderligere information på: www.doping-prevention.com - 1 -

forbindelse med udarbejdning af rammerne for den verdensomspændende 

dopingbekæmpelse indenfor sport (“The Code”). 

• IOC (International Olympic Committee), IPC (International Paralympic 

Committee), IF (International Sports Federations) 

ansvar for udførelse af tests og sanktioner, den rent praktiske udførelse 

varetages ofte af nationale organisationer. 

• Regeringer 

finansiel, politisk og strutrukturel opbakning mm. 

• NOCs (National Olympic Committees), NPCs (National Paralympic Committees), 

NFs (National Sports Federations) 

forventes at efterleve implementering af kodekset 

• NADOs (Nationale Antidoping Organisationer), RADOs (Regionale 

Antidoping Organisationer) 

ansvar for testning af udøvere på nationalt niveau, såvel til konkurrencer som 

udenfor konkurrence (”out-of-competition”).ydermere domsfældelse ved 

overtrædelse af antidopinglovgivningen samt undervisning omkring antidoping. 

• Udøver og dennes omgangskreds 

efterleve antidopingkodekset 

• Laboratorier 

analysere prøver fra dopingkontroller 

• CAS (Court for Arbitration for Sports) 

endelig afgørelse af sportsrelaterede uenigheder. 

SLIDE 3: 

Overtrædelse af reglerne ifølge antidopingkodekset er defineret som følgende: 

2.1 Tilstædeværelse af forbudte stoffer, markører eller metaboliter i 

dopingprøven fra udøveren. 

2.2 Anvendelse eller forsøg på anvendelse af forbudte stoffer eller metoder. 

2.3 At nægte prøveafgivelse, eller af anden ikke gyldig grund undlade at 

medvirke til afgivelse af prøve (fra udøverens side), efter anmodning fra 

antidopingautoriteter. 

2.4 Overtrædelse af regler angående tilrådighed i forbindelse med Out-of 

Competition kontroller, eller manglende indberetning af opholdssteder. 


2.5 Manipulation af prøve, eller forsøg på dette, herunder gælder også 

proceduren omkring indsamling af samme. 

2.6 Besiddelse af forbudte stoffer eller metoder. 

2.7 indførsel eller udførsel af forbudte stoffer eller metoder. 

2.8 Omdeling eller forsøg på samme, af forbudte stoffer eller metoder herunder 

gælder desuden at opfordre til brug af, samt at assistere med anvendelse af 

førnævnte. 

Det gældende antidoping kodeks fra 2003 kan downloades på: 


SLIDE 4: 

Listen over forbudte stoffer følger nedenstående inddeling: 

I Stoffer og metoder forbudt i- og udenfor konkurrence: 

S1. Anabole stoffer 

S2. Hormoner og lignende stoffer 

S3. Beta-2-agonister 

S4. Hormonelle antagonister og modulatorer 

S5. Diuretika og andre sløringsstoffer 

M1. Forøgelse af ilttransporten. 

M2. Kemisk og fysisk manipulation 

M3. Gendoping. 

II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence: 

Alle kategorier under sektion I plus 

S6. Stimulerende stoffer 

S7. Narkotika 

S8. Cannabinoider 

S9. Glukokortikosteroider 

III Stoffer forbudte i visse sportsgrene: 

P1. Alkohol 

P2. Beta-blokkere 


IV Specificerede stoffer. 

Den aktuelle liste kan downloades på: 

www.wada-ama.org/en/dynamic.ch2?pageCategory.id=370 

Listen opdateres årligt. 

SLIDE 5: 

Hvorvidt reglerne omkring antidoping respekteres, kontrolleres vha. testning af 

udøvere som inddeles i testgrupper. Internationale sportsforbund bør kategorisere 

udøvere på internationalt niveau med henblik på testning i én testgruppe såvel i som 

udenfor konkurrence. Dette forhold gør sig ligeledes gældende for de nationale 

forbund. Antidopingkontroller kategoriseres enten som værende forud anmeldte, eller 

uanmeldte kontroller, hvoraf sidsnævnte er at foretrække. 

Såfremt der er tale om en forud anmeldte kontrol skal være denne finde sted senest 

seks timer efter indkaldelsen, mens en uanmeldt kontrol skal påbegyndes senest en 

time efter indkaldelsen. I dette tidsrum skal udøveren i øvrigt overvåges uafbrudt. 

Specifikke informationer angående testprocedurer findes i det gældende antidoping 

kodeks fra 2003 og kan downloades på: 


SLIDE 6: 

En dopingprøve kan bestå af en urin- eller en blodprøve. WADA tillader desuden 

indsamling af andre biologiske prøver såsom spyt, hår mm. Indtil videre er 

størstedelen af de insamlede prøver urinprøver, men anvendelse og efterfølgende 

analyse af blodprøver (A- og B-prøve af størrelsen 3 mililiter) vinder stadig større 

indpas. 

Blodprøver giver desuden indblik i udøvernes sundhed, eksempelvis monitoreres 

langrendsløberes hæmoglobin med henblik på at undgå eksempelvis højt blodtryk og 

eller blodpropper. 


SLIDE 7: 

Definitionen af WADAs retningslinier for Therapeutic Use Exemption er som følger: 

”Therapeutic Use Exemption (TUE) skal betragtes som en tilladelse til at 

indtage et forbudt stof under strengt kontrollerede forhold.. ” 

Ansøgning om et TUE skal ske i overenstemmelse med de internationale standarder 

for ansøgning herom. Et TUE skal udstedes før et hvilken som helst stof på 

dopinglisten må indtages. I tilfælde af udstedelse gælder udelukkende den i TUEet 

nævnte indtagelsesform..... Alle udøvere med et medicinsk anerkendt behov for 

behandling med et stof eller en metode nævnt på dopinglisten, har pligt til at ansøge 

om et TUE hos de relevante antidopingmyndigheder. For at udøveren kan blive tildelt 

et TUE skal der foreligge videnskabelig dokumentation for udøverens behov for 

behandling. 

Opfyldelse af fire kriterier er en nødvendighed for, at et TUE kan udstedes. 

Kriterierne er underlagt de internationale standarder for udstedelse af TUE: 

1. Udøverens helbred bliver betydeligt forværret hvis ikke behandlig med det 

pågældende forbudte stof opretholdes eller påbegyndes. Det er underordnet om 

der er tale om en akut eller kronisk tilstand (Paragraf 4.2 International Standard 

for TUE) 

2. Efter behandling med det pågældende forbudte stof, forventes en tilbagevenden 

til normalt helbred. Herunder gælder ikke kompensation for eksempelvis en lav 

endogen hormonproduktion. (Paragraf 4.3 International Standard for TUE). En 

præstationsforbedring som følge af behandlingen tillades ikke. 

Tilbagevenden til normalt helbred dækker over at udøveren som følge af 

behandlingen, kan konkurrere på samme niveau som det ville være tilfældet 

såfremt han/hun ikke var plaget af den givne forringelse af helbredstilstand. En 

præstationsforbedring må forventes, men det tillades ikke, at forbedringen 

overstiger hvad udøveren ellers kunne have præsteret uden lidelsen. 

3. Der findes intet tilsvarende terapeutisk alternativ til anvendelse af det 

forbudte stof eller metoden (Paragraf 4.4. International Standard for TUE). For 

at der er tale om et tilsvarende terapeutisk alternativ, skal to krav være opfyldt: 

- Udelukkende dokumenteret og godkendte medikamenter kan komme i 

betragtning. 

- Definitionen af dokumentation og godkendelse kan variere fra land til land. De 

nationale variationer bør indgå i den overordnede betragtning ved afgørelse om 

udstedelse af TUE; et medikament kan eksempelvis være godkendt i ét land 

men ikke i et andet land. 

4. Nødvendigheden for behandling med det forbudte stof eller metode, må ikke 

til fulde eller delvist være en konsekvens som følge af tidligere ikke-terapeutisk 


indtagelse af et stof fra dopinglisten (Paragraf 4.5 International Standard for 

TUE). 

Et TUE kan udelukkende udstedes, hvis alle fire kriterier er opfyldt. 

Omfattende information om Therapeutic Use Exemptions (TUE) kan downloades på: 

www.wada-ama.org/en/dynamic.ch2?pageCategory.id=373. 

SLIDE 8: 

De fleste dopingstoffer er lægemidler som under normale forhold anvendes til 

behandling af medicinske lidelser. Som følge af dette har medikamenterne selvsagt 

en ønsket effekt på den pågældende lidelse, men ofte optræder der ligeledes 

uønskede bivirkninger. Disse biomedicinske bivirkninger bliver afprøvet og kortlagt 

ved adskillige forsøg inden medikamentet kan godkendes som lægemiddel. Kun hvis 

den gavnlige eller helbredende effekt står mål med de eventuelle bivirkninger, bliver 

medikamentet godkendt. Der perspektiveres naturligvis også for omfanget af de 

lidelser, som patienten må gennemgå i et sygdomsforløb, hvis disse er få eller kun 

optræder i mindre omfang, accepteres de eventuelle bivirkninger kun i ringere grad 

eller mindre omfang. 

Det er problematisk når raske udøvere indtager præstationsfremmende stoffer på 

trods af en ikke eksisterende nødvendighed. Ydermere anvendes medikamenterne 

ofte i såkaldte suprafarmakologiske doser, eller i kombination med andre 

medikamenter, uden en tilbundsgående undersøgelse af eventuelle interaktioner. 

Dette kan medføre bivirkninger som under normale omstændigheder ikke bliver 

kortlagt i sundhedsmæssig sammenhæng og som derfor kan repræsentere risici som 

ingen er i stand til at forudsige. 

Billedet viser sammenhængen mellem medikamenter anvendt med 

sundhedsfremmende formål for øje, kontra misbrug af samme stoffer i 

sportsverdenen. Pga. korrekt anvendelse og dosering ses en terapeutisk virkning i 

forbindelse med den sundhedsfremmende anvendelse, mens misbrug kan føre 

alvorlige, uventede bivirkninger med sig, som følge af suprafarmakologiske 

doseringer og/eller forkert anvendelse. Konsekvenserne af misbrug kan være 

forbigående, reversible eller ikke-reversible, eller have indflydelse på medikamentets 

oprindelige virkning. 


SLIDE 9: 

Overblik over organsystemer som påvirkes af misbrug af dopingstoffer. 

Følgende systemer vil blive gennemgået: 

SLIDE 10: 

- Hjertet 

- Blod 

- Hud 

- Leveren 

- Det muskuloskeletale system 

- Endokrine systemer 

- Centralnervesystemet 

- Immunsystemet 

- Gendoping vil desuden blive diskuteret kort. 

Adskillige biomedicinske bivirkninger af dopingmisbrug, kommer til udtryk i hjertet. 

Hvilke bivirkninger, og hvor svære bivirkningernes omfang er, afhængiger af flere 

faktorer; Hvilke stoffer der er tale om, hvor længe misbruget har stået på, dosering af 

den indtagede substans samt organismens individuelle sensitivitet. Fra person til 

person er det meget individuelt hvordan og i hvor høj grad stofferne virker dog er det 

et fællestræk at de mest alvorlige biomedicinske bivirkninger findes i hjertet. At der 

ofte anvendes højere doseringer i forbindelse med misbrug, end i 

sundhedsfremmende sammenhæng, forværrer risikoen for alvorlige bivirkninger. Det 

samme er tilfældet ved kombination af flere lægemidler (stacking), hvilket også ses 

hyppigt i sammenhæng med misbrug. 

Ifølge Deligiannis et al. er nedenstående stoffer forbundet med de største 

bivirkninger på hjertet: 

Anabole androgene steroider (AAS) (sværeste bivirkninger) > kokain > effedrin, 

alkohol, amfetaminer > hGH, beta-2-agonister > cannabinoider > 

glukokortikosteroider > erythropoietin > diuretika, narcotika (mindre bivirkninger). 

Stofferne kan medføre: 

Arytmier > hjertestop > hypertension > myokardieinfarkt > hjerteinsufficens > 

coronararterie lidelser > hypertrofi af venstre ventrikel. 


Detaljeret information findes i nedenstående udgivelse : 

Deligiannis, Björnstad, Carre, Heidbüchel, Kouidi, Panhuyzen-Goedkoop, Pigozzi, 

Schänzer & Vanhees (2006): ESC Study Group of Sports Cardiology Position Paper 

on adverse cardiovascular effects of doping in athletes; European Journal of 

Cardiovascular Prevention and Rehabilitation, 13:687–694. 

SLIDE 11: 

Bivirkninger af dopingstoffer på hjertet omfatter fem mekanismer. Den første er 

artherogenese-mekanismen. Anabole steroiders artherogenetiske bivirkninger er 

baseret på lipoprotein-profilen i blodet. Indtagelse af AAS kan medføre et fald i highdensity 

lipoprotein (HDL) kolesterol samt en øget koncentration af density lipoprotein 

(LDL) kolesterol. 

Ændringer i blodkarrene er det endelige resultat af ændringer i lipoproteinkoncentrationerne. 

I yderste konsekvens kan ændringerne føre til hjertestop, arteriel 

hypertension og thromboemboli. 

Øverste billede viser hypertrofisk koronararterie med hypertrofisk media og en 

fortykning i intima (EVG-farvning 100x forstørrelse) 

Nederste billede viser en tidligere infarkt med aneurisme og thrombe; indsat: ecstacia 

af højre koronararterie. 

Se nedenstående publikationer for detaljeret information: 

Hartgens & Kuipers (2004): Effects of Androgenic-anabolic Steroids in Athletes; 

Sports Med, 34 (8): 513-554. 

Tischer, Heyny-von Haußen, Mall & Doenecke (2003): Koronarthrombosen und 

-ektasien nach langjähriger Einnahme von anabolen Steroiden; Z Kardiol 92: 326- 

331. 






SLIDE 12: 

Den anden mekanisme af de fem mekanismer med indflydelse på hjertet, er 

thrombedannelsen. AAS influerer påvirker koagulationssystemet via en modulering af 

to processer. For det første øges aggregationen af blodpladerne og for det andet 

fører misbrug af AAS til en mindsket fibrinolytisk aktivitet og prostacyklinsyntese. 

Sidst men ikke mindst kan konsekvenserne af AAS-misbrug svække kredsløbet, 

eksempelvis pga. hjerteinfarkt eller angina pectoris. 

På billedet ses en koronar-anginografi af a. Coronaria sinistra. 2 cm efter RIVA 

(Ramus interventricularis anterior) ses en 3 cm lang thrombe. 



Sports Med, 34 (8): 513-554. 

Tischer, Heyny-von Haußen, Mall & Doenecke (2003): Koronarthrombosen und 

-ektasien nach langjähriger Einnahme von anabolen Steroiden; Z Kardiol 92: 326- 

331. 





SLIDE 13: 

Den tredje af de fem påvirkede mekanismer som er relateret til hjertet, er “koronar 

arterie vasospasme mekanismen”. 

Endothel-deriveret nitrogenoxid (NO) virker som en vasodilaterende faktor i 

arterievæggens glatte muskulatur. Det tyder det på, at AAS kan hæmme NOsyntesen, 

hvilket kommer til udtryk i form af vasospasmer eller i værste fald 

kardiovaskulær iskæmi eller infarkt. 



Sports Med, 34 (8): 513-554. 






SLIDE 14: 

Den fjerde hjertes relaterede mekanisme som påvirkes af dopingstoffer, er ”direkte 

celledøds mekanismen”. 

Den AAS inducerede vækst af cellerne, kan medføre hypertrofi af kardiomyocytter og 

i yderste konsekvens påvirke den anatomiske struktur på makroskopisk niveau. 

Denne hypertrofi kan resultere i en reduktion af den arterielle tilførsel af ilt. Yderligere 

udviser kardiomyocytterne en øget tendens til fibrose, og dermed forringelse af 

hjertets ydeevne. 



Sports Med, 34 (8): 513-554. 





SLIDE 15: 

Den sidste hjerterelaterede mekanisme som påvirkes af dopingstoffer beskrives 

som ”degenerative forandringer”. 

Fineschi et al. fremsatte i 2006 en teori om, at der kunne være en sammenhæng 

mellem katekolamin-myotoxitet og hjertestop. Ventrikelflimmer pga. myokardiel 

nekrose ville i så fald skyldes degenerative forandringer i de intramyokardielle 

sympatiske neuroner med hjertestop til følge. 


Fineschi, Baroldi, Monciotti et al. (2001): Anabolic steroid abuse and cardiac sudden 

death: a pathologic study. Arch Pathol Lab Med, 125: 253-255. 



Sports Med, 34 (8): 513-554. 





SLIDE 16: 

Manipulation af blod og kan generelt deles i to grupper; misbrug af erythropoietin og 

lignende stoffer, samt autologe og homologe transfusioner. Begge former for 

manipulation medfører ændringer i blodets sammensætning. Erythropoietin øger 

egenproduktion af røde blodlegemer, hovedsageligt erythrocytter, mens transfusioner 

øger det cirkulerende blodvolumen øjeblikkeligt. Fælles for de to manipulationsformer 

er en øget risiko for thromboser i de dybe vener, lungeemboli, koronare og/eller 

cerebrale thromboser samt infektiøse lidelser. 

SLIDE 17: 

De to dele af kredsløbet, hhv. det arterielle og det venøse system er afbilledet. 

Forskellige kliniske komplikationer er forbundet med de to systemer Stimuleret 

erythropoiese øger mængden af røde blodlegemer, niveauet i 

hæmoglobinkoncentration og hæmatokrit, hvilket medfører øget viskositet og risiko 

for thrombedannelse. I det arterielle system kan opstå cerebral og/eller koronar 

thrombose, mens lungeemboli og thromboser i de dybe vener er de overhængende 

risici i det venøse system. 


Jelkmann (2001): Beneficial and adverse Effects of Erythropoietin Therapy in Peters, 

Schulz, Michna: Biomedical Side Effects of Doping. Wissenschaftliche Berichte und 

Materialien des Bundesinstitutes für Sportwissenschaft 13; Sport und Buch, Köln 

2001, p35-42. www.lrz-muenchen.de/~tc131ac/webserver/webdata/index.html 


SLIDE 18: 

Kredsløbet og blodets sammensætning står for ilttilførslen (O2) til hele organismen, 

og O2-tilførslen til hjerte- og skeletmuskulatur vil typisk udgøre den begrænsende 

faktor i eksempelvis udholdenhedsidræt. Flere forskellige parametre har indflydelse 

på iltbæringskapaciteten, men cardiac output og den maksimale O2-ekstraktion udgør 

de vigtigste heraf. I særdeleshed vil en forøgelse af hæmoglobinkoncentrationen 

forbedre fysiske præstationer. Metoder som anvendes til at øge blodets 

iltbindingskapacitet associeres med de samme biomedicinske bivirkninger som for 

kredsløbet. 


Jelkmann (2001): Beneficial and adverse Effects of Erythropoietin Therapy in Peters, 

Schulz, Michna: Biomedical Side Effects of Doping. Wissenschaftliche Berichte und 

Materialien des Bundesinstitutes für Sportwissenschaft 13; Sport und Buch, Köln 

2001, p35-42. www.lrz-muenchen.de/~tc131ac/webserver/webdata/index.html 

SLIDE 19: 

På figuren ses den farmakologiske påvirkning under proliferation af røde blodlegemer. 

Dannelsen af røde blodlegemer starter i nyrene, går over knoglemarven og slutter i 

muskulaturen. Målet med den farmakologiske påvirkning, er at stimulere den 

endogene produktion af erythropoietin, som resulterer i øget erythropoiese.i 

knoglemarven, og endelig en øget produktion af røde blodlegemer. De legale 

fysiologiske metoder, omfatter stimulation af kredsløbet ved fysisk træning og ophold 

under forhold med hypoxi. 

Originalt abstract af Elliot S (2008): British Journal of Pharmacology, 529–541: 

Erythropoiesis-stimulating agents and other methods to enhance oxygen 

transport 

Oxygen is essential for life, and the body has developed an exquisite method to 

collect oxygen in the lungs and transport it to the tissues. Hb contained within red 

blood cells (RBCs), is the key oxygen-carrying component in blood, and levels of 

RBCs are tightly controlled according to the demand for oxygen. The availability of 

oxygen plays a critical role in athletic performance, and agents that enhance oxygen 

delivery to tissues increase aerobic power. Early methods to increase oxygen 

delivery included training at altitude, and later, transfusion of packed RBCs. A 

breakthrough in understanding how RBC formation is controlled included the 

discovery of erythropoietin (Epo) and cloning of the EPO gene. Cloning of the EPO 

gene was followed by commercial development of recombinant human Epo (rHuEpo). 


Legitimate use of this and other agents that affect oxygen delivery is important in the 

treatment of anaemia (low Hb levels) in patients with chronic kidney disease or in 

cancer patients with chemotherapy-induced anaemia. However, competitive sports 

was affected by illicit use of rHuEpo to enhance endurance performance. Testing 

methods for these agents resulted in a cat-and-mouse game, with testing labs 

attempting to detect the use of a drug or blood product to improve athletic 

performance (doping) and certain athletes developing methods to use the agents 

without being detected. This article examines the current methods to enhance 

aerobic performance and the methods to detect illicit use. 

På billedet ses det de komplette organiske systemer som har med O2-transport at 

gøre, samt metoder til forøgelse af den iltbærende kapacitet. 

SLIDE 20: 

Klinisk undersøgelse af huden kan indikere brug af AAS. Længerevarende misbrug 

af AAS eller glucocorticosteroider, kan føre til striae distensae og/eller acne. Af andre 

synlige, men mindre almindelige bivirkninger, kan nævnes alopeci og hypertrichose. 

Glucocortikorticosteroider medfører vævsatrofi, forringet sårheling og svækkelse af 

huden. Stimulanser, narkotika, corticotropin, erythropoietin og alkohol er stoffer som 

misbruges i mindre omfang, hvorfor bivirkningerne i denne sammenhæng kun i 

ringere omfang er beskrevet. Misbrug af stimulanser, i særdeleshed amfetaminer, 

fører ofte til dehydrering. Urticaria, erythem og puritus kan skyldes misbrug af 

narkotika. Generelle allergiske reaktioner observeres ind imellem ved corticotropin 

mens reaktionerne er mere lokale ved erythropoietin eksempelvis omkring 

indstikstedet. For tidlig aldring af huden kan indikere alkoholmisbrug. 

SLIDE 21: 

Ved misbrug af AAS hos vægtløftere, ses en udtalt grad af striae distensae, som 

udtryk for atrofi af huden, tydeligst i de områder af huden som er udsat for øget stræk, 

eksempelvis skuldre, ryg, bryst og overekstremiteterne. Træningsinduceret 

distension synes at være årsagen hertil. 

Billederne viser to eksempler på striae distensae, som følge af intensiv vægtløftning 

og misbrug af AAS. 

Øvre billede: Striae distensae hos vægtløfter 


Nedre billede: Striae distensae hos en bodybuilder 


Karamfilov & Elsner (2002): Sport als Risikofaktor und therapeutisches Prinzip in der 

Dermatologie; Hautarzt, 53: 98-103 

Wollina, Pabst, Schönlebe, Abdel-Naser, Konrad, Gruner, HAroske, Klemm & 

Schreiber (2007): Side effect of topical androgenic and anabolic substances and 

steroids. A short review. Acta Dermatoven APA, 16 (3): 117-122 

SLIDE 22: 

Unge og stærke udøvere med acne lokaliseret på ryg og/eller bryst bør vække den 

praktiserende læges opmærksomhed, idet der kan være tale om såkaldt steroid-acne 

som er en følgevirkning af AAS. AAS stimulerer de sebakøse kirtler, med en øget 

sebum ekskretion og dermed en øgning af lipider på hudens overflade til følge. 

Resultatet kan være en øgning i propionibakterie-acnae 

Original Abstract of Melnik et al. (2007): J Dtsch Dermatol Ges. 5(2), 110-117: 

Abuse of anabolic-androgenic steroids and bodybuilding acne: an 

underestimated health problem 

Abuse of anabolic-androgenic steroids (AAS) by members of fitness centers and 

others in Germany has reached alarming dimensions. The health care system 

provides the illegal AAS to 48.1 % of abusers. Physicians are involved in illegal 

prescription of AAS and monitoring of 32.1 % of AAS abusers. Besides healththreatening 

cardiovascular, hepatotoxic and psychiatric long-term side effects of AAS, 

acne occurs in about 50 % of AAS abusers and is an important clinical indicator of 

AAS abuse, especially in young men 18-26 years of age. Both acne conglobata and 

acne fulminans can be induced by AAS abuse. The dermatologist should recognize 

bodybuilding acne, address the AAS abuse, and warn the patient about other 

potential health hazards. 

På øvre billede ses Acne papulopustulosa induceret af AAS. 

På nedre billede ses Acne conglobata induceret af AAS. 


SLIDE 23: 

Leveren er det vigtigste organ når det gælder inaktiveringen af toksiske stoffer og 

metabolisme, ligesom produktion af galde, der er et vitalt element i omsætning af fedt 

i fordøjelseskanalen, også foregår i leveren Grundet den korte fysiske afstand 

mellem leverceller og blodbanen, samt den høje perfusion af blod er organet 

overordenligt udsat for skadelige stoffer i blodet. De i histologisk sammenhæng mest 

interessante celletyper i leveren er parenchym- og Kuppfer-celler, som står for hhv. 

støttende funktioner i form af bindevæv og fagocytose af toksiske partikler. I kraft af 

den detoxificerende funktion er leveren et meget udsat organ, når det drejer sig om 

biomedicinske følgevirkninger af dopingstoffer. I særdeleshed kan AAS medføre 

galdestase, cholestase, pelosis hepatitis, hepatoma og dysregulation af lipoproteiner. 

Hormoner og lignende stoffer, har indvirkning på organvækst og 

funktionsforstyrrelser. Akut leversvigt og hepatitis kan være konsekvenser af misbrug 

med stimulanser. Narkotika, alkohol og beta-blokkere kan føre til leversvigt, fedtlever 

(steatosis hepatis) og levercirrhose, der er indvidere reporteret uspecifikke lidelser i 

den øvre abdominale region. 

Yderligere information kan findes i nedenstående publikation: 

Müller-Platz, Nishino & Sarikaya (2007): Gastrointestinal tract and liver. In Sarikaya, 

Peters, Schulz, Schönfelder & Michna: Congress Manual: Biomedical Side Effects of 

Doping; München 2007, p66-88. www.doping-prevention.com 

SLIDE 24: 

Forstyrrelser i leverfunktionen og lidelser forbundet med medikamentøs terapi med 

AAS, skyldes hovedsageligt indtagelse af 17-α-alkylerede steroider (eksempelvis 

methyltestosteron, stanozolol, oxymetholon, fluoxymesteron, norethandrolon og 

metandienon). Galdestase, cholestase, pelosis hepatitis, hepatomer, er alle 

eksempler på dysfynktioner i leveren. Ydermere har undersøgelser påvist et fald i 

HLD-kolesterol koncentration, den gavnlige form, og en stigning i LDL-kolesterol som 

er den skadelige form, samt atherogenic-promoting apolipoprotein A. De nævnte 

følgevirkninger er i reglen ireversible efter misbrugets ophør. 

På billedet ses inflammation af leveren; fedtholdige leverceller og dannelse af 

levercyster er eksempler på direkte beskadigelse af leveren kan opstå. 


Original Abstract of Hartgens & Kuipers (2004): Sports Med 34 (8), p513-554: 

Effects of Androgenic-Anabolic Steroids in Athletes 

Androgenic-anabolic steroids (AAS) are synthetic derivatives of the male hormone 

testosterone. They can exert strong effects on the human body that may be 

beneficial for athletic performance. A review of the literature revealed that most 

laboratory studies did not investigate the actual doses of AAS currently abused in the 

field. Therefore, those studies may not reflect the actual (adverse) effects of steroids. 

The available scientific literature describes that short-term administration of these 

drugs by athletes can increase strength and bodyweight. Strength gains of about 5– 

20% of the initial strength and increments of 2–5kg bodyweight that may be attributed 

to an increase of the lean body mass have been observed. A reduction of fat mass 

does not seem to occur. Although AAS administration may affect erythropoiesis and 

blood haemoglobin concentrations, no effect on endurance performance was 

observed. Little data about the effects of AAS on metabolic responses during 

exercise training and recovery are available and, therefore, do not allow firm 

conclusions. The main untoward effects of short- and long-term AAS abuse that male 

athletes most often self-report are an increase in sexual drive, the occurrence of 

acne vulgaris, increased body hair and increment of aggressive behaviour. AAS 

administration will disturb the regular endogenous production of testosterone and 

gonadotrophins that may persist for months after drug withdrawal. Cardiovascular 

risk factors may undergo deleterious alterations, including elevation of blood 

pressure and depression of serum high-density lipoprotein (HDL)-, HDL2- and HDL3cholesterol 

levels. In echocardiographic studies in male athletes, AAS did not seem 

to affect cardiac structure and function, although in animal studies these drugs have 

been observed to exert hazardous effects on heart structure and function. In studies 

of athletes, AAS were not found to damage the liver. Psyche and behaviour seem to 

be strongly affected by AAS. Generally, AAS seem to induce increments of 

aggression and hostility. Mood disturbances (e.g. depression, [hypo-]mania, 

psychotic features) are likely to be dose and drug dependent. AAS dependence or 

withdrawal effects (such as depression) seem to occur only in a small number of AAS 

users. Dissatisfaction with the body and low self-esteem may lead to the so-called 

‘reverse anorexia syndrome’ that predisposes to the start of AAS use. Many other 

adverse effects have been associated with AAS misuse, including disturbance of 

endocrine and immune function, alterations of sebaceous system and skin, changes 

of haemostatic system and urogenital tract. One has to keep in mind that the 

scientific data may underestimate the actual untoward effects because of the 

relatively low doses administered in those studies, since they do not approximate 

doses used by illicit steroid users. The mechanism of action of AAS may differ 

between compounds because of variations in the steroid molecule and affinity to 

androgen receptors. Several pathways of action have been recognised. The enzyme 

5-α-reductase seems to play an important role by converting AAS into 

dihydrotestosterone (androstanolone) that acts in the cell nucleus of target organs, 


such as male accessory glands, skin and prostate. Other mechanisms comprises 

mediation by the enzyme aromatase that converts AAS in female sex hormones 

(estradiol and estrone), antagonistic action to estrogens and a competitive 

antagonism to the glucocorticoid receptors. Furthermore, AAS stimulate 

erythropoietin synthesis and red cell production as well as bone formation but 

counteract bone breakdown. The effects on the cardiovascular system are proposed 

to be mediated by the occurrence of AAS-induced atherosclerosis (due to 

unfavourable influence on serum lipids and lipoproteins), thrombosis, vasospasm or 

direct injury to vessel walls, or may be ascribed to a combination of the different 

mechanisms. AAS-induced increment of muscle tissue can be attributed to 

hypertrophy and the formation of new muscle fibres, in which key roles are played by 

satellite cell number and ultrastructure, androgen receptors and myonuclei. 

SLIDE 25: 

Forbudte stoffer har stor indflydelse på det muskuloskeletale system. AAS kan føre til 

knoglefrakturer, senepatologi og rhabdomyolyse eller prematur lukning af 

epifyseskiverne, resulterende i standsning af længdevæksten. Strukturen i 

senevævet kan også blive beskadiget, hvorfor senerupturer hos unge udøvere bør 

tolkes som et advarselstegn på et evt. AAS misbrug af den behandlende læge, 

Hormoner og lignende stoffer kan føre til kliniske symptomer såsom akromegali. I 

dette tilfælde er der tegn på en endokrin oversekretion af hypofysen. De synlige 

ændringer af knogle og brusk kan være forstørrelse af hænder og fødder, næse, 

kindben, tænder, tunge og ører. 

Beta-2-agonister anvendes i forbindelse med behandling af astmaanfald, men 

indvirker desuden på fysiologiske processer i skeletmuskulatur. Negative 

følgevirkninger på knoglestruktur, eksempelvis mindsket knoglemasse og mineraltæthed, 

muskulær tremor og kramper. 

Glucocorticosteroider kan føre til osteoporose, og øget risiko for frakturer og 

forringelse af knoglens genopbygning. Ydermere er der høj risiko for en nedsat 

næringtilførsel til musklerne samt muskelatrofi. 

Beta-blokkere anvendes i medicinsk øjemed til behandling af hjerteslidelser, men har 

også negativ indvirkning på muskulaturen, bl.a. reduceret glukoneogenese. 

Yderligere information kan findes i nedenstående publikation: 

Müller-Platz, Nishino & Sarikaya (2007): Gastrointestinal tract and liver. In Sarikaya, 




SLIDE 26: 

Misbrug af AAS kan have vidt forskellig indflydelse på det muskuloskeletale system. 

AAS kan føre til knoglefrakturer eller prematur lukning af epifyseskiverne, 

resulterende i ophør af længdevækst. Strukturen i senevævet kan også blive 

beskadiget, og ændre på senernes biomekaniske egenskaber. Resultatet bliver en 

stiv og mindre elastisk sene, hvilket formentlig skyldes de ufysiologisk hurtige 

adaptationer som AAS inducerer. Adaptationerne forekommer dog i mindre grad i de 

dårligt vaskulariserede senestrukturer, hvilket gør senerne til det svageste led i 

kæden, og en naturligt begrænsende faktor. 

Nedbrydning af muskulatur ved rhabdomyolyse, kan forkomme ved indtagelse af 

AAS i kombination med vægttræning. 

Nedenstående publikation omhandler multible senerupturer hos en AAS 

misbrugende fodboldspiller. 

Original Abstract of Isenberg et al. (2008): Unfallchirurg, 46-49: 

Successive ruptures of patellar and Achilles tendons. Anabolic steroids in 

competitive sports 

Derivatives of testosterone or of 19-nor-testosterone are used as anabolics for the 

purpose of improving performance although the effect of anabolics is known still to be 

under discussion. The use of anabolic steroids continues among competitive athletes 

despite increased controls and increasingly frequent dramatic incidents connected 

with them. Whereas metabolic dysfunction during anabolic use is well documented, 

ruptures of the large tendons are rarely reported. Within 18 months, a 29-year-old 

professional footballer needed surgery for rupture of the patellar tendon and of both 

Achilles tendons. Carefully directed questioning elicited confirmation that he had 

taken different anabolic steroids regularly for 3 years with the intention of improving 

his strength. After each operation anabolic steroids were taken again at a high 

dosage during early convalescence and training. Minimally invasive surgery and 

open suturing techniques led to complete union of the Achilles tendons in good time. 

Training and anabolic use started early after suturing of the patellar tendon including 

bone tunnels culminated in histological confirmed re-rupture after 8 weeks. After a 

ligament reconstruction with a semitendinosus tendon graft with subsequent infection, 

the tendon and reserve traction apparatus were lost. Repeated warnings of impaired 

healing if anabolic use was continued had been given without success. In view of the 

high number of unrecorded cases in competitive and athletic sports, we can assume 

that the use of anabolic steroids is also of quantitative relevance in the operative 

treatment of tendon ruptures. 


Billedet viser patella (gule pile) og den manglende forbindelse til tibia (ruptur af tendo 

patella) 

SLIDE 27: 

De endokrine organer påvirkes forskelligt af forbudte stoffer. AAS påvirker både det 

kvindelige og det mandlige reproduktive system medfører insulinresistens og 

forstyrrelser i glukosebalancen. Skjoldbruskkirtlens funktion påvirkes af væksthormon 

og gonadotropiner, mens glukokorticosteroider giver forstyrrelser i bynyrebarkens 

funktion. 


Georgieva (2007): Reproductive and endocrine system. In Sarikaya, Peters, Schulz, 

Schönfelder & Michna: Congress Manual: Biomedical Side Effects of Doping; 

München 2007, p89-111. www.doping-prevention.com 

SLIDE 28: 

AAS påvirker det mandlige reproduktive system. De sekretoriske og 

gametogenetiske funktioner i testiklerne er begge afhængige af sekretion af 

gonadotropin-releasing hormon (GnRH) fra hypothalamus, som stimulerer sekretion 

af gonadotropiner, luteiniserende hormon (LH) og det follikelstimulerende hormon 

(FSH) fra hypofysens forlap. 

I kraft af at være derivater af testosteron, har AAS udtalt effekt på den mandlige 

hypothalamus-hypofyse-gonadale akse, og misbrug kan resultere i det kliniske 

syndrom; hypogonadotropisk hypogonadisme. Denne steroid-inducerede 

hypogonadal tilstand er karakteriseret ved nedsat serum koncentrationer af FSH og 

LH, lav endogen testosteron produktion, nedsat spermatogenese og testes atrofi. 

Disse virkninger skyldes den negative feedback af anabole steroider på 

hypothalamus-hypofyse-aksen og muligvis også de lokale suppressive virkninger af 

overskydende androgener på testes. 

Indgift af AAS efterligner et øget niveau af cirkulerende endogen testosteron. Høje 

testosteron niveauer samt AAS, hæmmer LH sekretion ved direkte påvirkning af 

hypofysens forlap men også ved at hæmme sekretion af GnRH fra hypothalamus. 

Dette medfører igen et tilsvarende fald i sekretion af både LH og FSH og faldet i LH 

reducerer produktionen af endogen testosteron. Administration af høje doser af 

testosteron inducerer suprafysiologiske niveauer af serum (total såvel som frit) 


testosteron. Serumkoncentrationer af østradiol, androstenedion og Dihydrotestosteron 

(DHT) stiger også på grund af perifer omdannelse af AAS. 

På billedet ses en sammenligning mellem en normal størrelse testis, og formindsket 

testis efter AAS misbrug. 

Se nedenstående udgivelse for detaljeret information: 




SLIDE 29: 

Insulinresistens og nedsat serum-glukose kan være induceret af AAS misbrug. Disse 

ændringer minder om type 2-diabetes og er observeret hos patienter behandlet 

med ”17-α-alkylerede” preoralt administrerede androgener, og hos mandlige 

sportsudøvere som har benyttet sig af AAS over en længere periode (3-7 år). Selv 

om der ikke har været dokumenterede tilfælde af diabetes mellitus hos udøvere som 

anvender AAS, er disse ændringer forbundet med øget risiko for lidelser i hjertet. 

Se nedenstående publikation for detaljeret information: 




SLIDE 30: 

Anabolske androgene steroider fører til en ubalance i samspillet mellem frit østrogen 

og frit androgen i det mandlige brystvæv. Som en konsekvens heraf kan 

gynækomasti forekomme. 

På billederne ses: Gynækomasti hos en 30-årig amatørbodybuilder (øverste billede) 

og gynækomasti hos en 25-årig professionel bodybuilder (nederste billede). 


SLIDE 31: 

Det kvindlige reproduktive system påvirkes ligeledes af AAS misbrug. Indtagelse af 

AAS undertrykker den hypothalamus-hypofyse-gonadale akse, som regulerer 

mekanismer i såvel immun- som det reproduktive system. Ydermere falder serum LH, 

FSH, progesteron og sex-hormone-binding globulin (SHBG) mens serum testosteron 

øges. Den omtalte ubalance kan resultere i forstørret clitoris, atrofi af brystvævet, 

abnormal hårvækst (i stil med klassisk mandlig behåring). Førnævnte bivirkninger er 

under normale forhold alle irreversible. 

Kliniske konsekvenser kan også optræde: 

Virilisering (sekundære mandlige kønskarakteristika hos kvinder) 

Hirsutisme (Øget hårvækst med abnormal fordeling) 

Amenorré (udeblivende menstruation). 





SLIDE 32: 

Centralnervesystemet påvirkes hovedsageligt af AAS, beta-2-agonister, narkotika og 

stimulanser. AAS-misbrug kan komme til udtryk som øget irritabilitet, agression, 

forstyrrelser i personlighed og endelig medføre indtil flere psykiatriske lidelser. 

Når det sympatiske nervesystem aktiveres, frigives neurotransmitterne adrenalin og 

noradrenalin. Narkotika sættes i forbindelse med smertelindring og et bredt spektrum 

af humørsvingninger, med et spænd fra søvn eller immobilisation af kroppen til eufori 

eller anspændthed. 

Sympathomimetika som eksempelvis stimulanser, er en gruppe medikamenter som 

aktiverer CNS som følge af katekolaminernes (adrenalin og noradrenalin) virkning. 


Grucza (2007): Psychological effects and addiction including CNS. In Sarikaya, 




SLIDE 33: 

Misbrug af forbudte stoffer kan føre til ændringer i CNS og medføre afhængighed. 

Dette kommer fysisk til udtryk i forskellige grader af abstinens udtrykt i form af smerte 

(opiater), tremor (alkohol), kramper (barbiturater og benzodiazepiner). Psykisk 

afhængighed kan vare betydelig længere end fysisk afhængighed. Den psykiske 

afhængighed er i højere grad baseret på individuelle træk (vaner, affektiv tilstand og 

livsstil) end på selve stoffet. Belønningssystemer spiller en vigtig rolle i psykologisk 

afhængighed. Kokain og amfetamin er eksempler på udtalt psykisk- og lav fysisk 

afhængighed. 


Grucza (2007): Psychological effects and addiction including CNS. In Sarikaya, 



SLIDE 34: 

Genteknologi: 

Definitionen af gendoping er baseret på specifik modulering af den genetiske 

information og ekspression af gener. For at iagttage, identificere eller ændre gener i 

levende organismer, anvendes bio- og genteknologi, et begreb, som omfatter en 

række værktøjer og teknikker. Dette indebærer også teknikker til at overføre genetisk 

materiale i form af DNA eller RNA med henblik på at tilføje eventuelle fraværende 

komponenter eller for at kompensere for unormale gener. 

Af yderligere teknikker kan nævnes sekventering af dna, kloning-teknologi, genmarkør-teknologi, 

transgene teknikker, gen-silencing eller genterapi. Alle disse 

teknikker, anvendes af mange videnskabsfolk, herunder molekylærbiologer, 

biokemikere, genetikere og læger. I offentligheden er gendoping dog tæt forbundet 

med genterapi, men begrebet omfatter mere end blot terapi, nemlig hele det 

medfølgende apparat forbundet med genteknologi. 

Dette strækker sig fra brugen af specifikke antistoffer til at ændre (stimulere eller 

hæmme) geneekspression for en selektiv modifikation af en celle, et gen eller 

modulering af en receptor, til den specifikke regulering af genekspression efter 

overførsel af gener. Af samme grund er det vigtigt for strategier til påvisning af 

gendoping, at have mere end ét fokus. På den ene side har påvisningen til opgave at 

opdage, om et præstationsforbedrende gen eller et genmodulerende molekyle er 

blevet tilført organismen. På den anden side, at overvåge om ”target-gener” som 

koder for øget præstationsevne er blevet tændt eller slukket vha. specifikke stoffer. 



Schulz (2007): Gene doping. In Sarikaya, Peters, Schulz, Schönfelder & Michna: 

Congress Manual: Biomedical Side Effects of Doping; München 2007, p186-208. 

www.doping-prevention.com 

SLIDE 35: 

Den gældende dopingliste definerer gendoping som værende ”ikke terapeutisk 

implementering af celler, gener, genetiske elementer eller modulation af 

genekspression, med en præstationsforbedring for øje”. 

Tanken bag genterapi er at implementere modificerede gener i cellen ved hjælp af 

specifikke transportformer. Efter vellykket implementering, kan modificerede eller nye 

funktionelle proteiner syntetiseres af cellen og sygdommen kan helbredes eller 

dennes omfang i det mindste begrænses. Det medicinske formål med genterapi er at 

tilrette defekte gener, der er ansvarlige for sygdommens udvikling, eksempelvis 

arvelige sygdomme. I den forbindelse kan opstå problemer med misbrug af det 

terapeutiske koncept til idrætsligelige formål. 

Når korrektion af defekte gener er muligt, vil der ikke være langt til ændring af gener i 

eksempelvis muskler. Oplagte ”target-gener” for misbrug kunne være: 

1. Udholdenhedsgener 

Udholdenhedsprægede præstationer er stærkt forbundet med optimal tilførsel af ilt til 

vævet, og omsætning af energi. Dette involverer en forbedring af det iltbærende 

system, f.eks gennem blodets sammensætning, blodgennemstrømning eller 

forbedring af regulerende hormoner og proteiner, som modulerer energiomsætningen. 

Mulige interessante faktorer kunne være erythropoietin (EPO), hypoksi-inducerbare 

faktorer (HIF), og det angiotensin-konverterende enzym (ACE). 

2. Gener forbundet med forbedring af muskulaturets ydeevne 

.. via hypertrofi, hyperplasi og bedre regeneration. Præstationsforbedring i sport er 

afhængig af adaptationer af skeletmuskulatur og dermed også af remodellering af 

muskelfibrene. Træningsinduceret respons fra muskelfibrene omfatter aktivering af 

intracellulære signalveje og genetisk omprogrammering via endokrine mekanismer, 

vækstfaktorer og mekaniske stimuli, der fører til ændringer af muskelmasse, 

kontraktile egenskaber, og metaboliske tilstande. 


Interessante faktorer kunne i denne sammenhæng være; mekano-vækstfaktorer 

(MGF), insulin-lignende vækstfaktor-1 (IGF-1), væksthormon (GH), myostatin/vækst 

differentierende faktor (GDF-8). 





SLIDE 36: 

Udholdenhedsgener: 

Udholdenhedsprægede præstationer er stærkt forbundet med optimal tilførsel af ilt til 

vævet, og omsætning af energi. Dette involverer en forbedring af det iltbærende 

system, f.eks gennem blodets sammensætning, blodgennemstrømning eller 

forbedring af regulerende hormoner og proteiner, som modulerer energiomsætningen. 

Målene med gen-overførsel eller gen-modulation indenfor dette område, omfatter 

hormonelle akser eksempelvis erythropoietin (EPO), mitokondrie-gener eller 

receptorer såsom peroxisom proliferator-aktiverede receptorer (PPARs), angiotensin 

I-konverterende enzym (ACE), eller hypoxi-inducerbare faktorer (HIF) og andre 

angiogene vækstfaktorer såsom VEGF eller FGF. 





SLIDE 37: 

Forbedring af muskulaturens ydeevne via hypertrofi, hyperplasi og bedre 

regeneration. Præstationsforbedring i sport er afhængig af adaptationer af 

skeletmuskulatur, og dermed også af remodellering af muskelfibrene. 

Træningsinduceret respons fra muskelfibrene omfatter aktivering af intracellulære 

signalveje og genetisk omprogrammering via endokrine mekanismer, vækstfaktorer 

og mekaniske stimuli, der fører til ændringer af muskelmasse, kontraktile egenskaber, 

og metaboliske tilstande. Derfor må modulering af hormonel status og vækstfaktorer 

betragtes som værende et mål for genterapi for personer med degenerative 


muskellidelser. Dette omfatter for eksempel hormoner som androgener, 

væksthormon, insulin eller vækstfaktorer som MGF, IGF, myostatin (GDF-8), TGF-ß 

og follistatin. Også faktorer der blokerer eller inducerer muskelrelaterede hormoner 

og vækstfaktorer er relevante, f.eks decorin eller IL-6 og TNF-α, og er derfor oplagte 

områder indenfor gendoping. 

På øverste billede ses forskellige gener som påvirker den muskulære styrke 

På nederste billede ses et 4.5 år gammelt barn med øget muskelmasse og styrke 

som følge af en øget genetisk myostatin-mutation. Han er i stand til at holde to 3-kg 

vægte i horisontalt udstrakte arme. 





Schuelke et al. N Engl J Med. 2004 Jun 24; 350(26), p2682-2688. 

SLIDE 38: 

Original Abstract of Tentori & Graziani (2007): Pharmacol Res, 55(5), 359-69: 

Doping with growth hormone/IGF-1, anabolic steroids or erythropoietin: is 

there a cancer risk? 

Anabolic steroid and peptide hormones or growth factors are utilized to increase the 

performance of athletes of professional or amateur sports. Despite their welldocumented 

adverse effects, the use of some of these agents has significantly grown 

and has been extended also to non-athletes with the aim to improve appearance or 

to counteract ageing. Pre-clinical studies and epidemiological observations in 

patients with an excess of hormone production or in patients chronically treated with 

hormones/growth factors for various pathologies have warned about the potential risk 

of cancer development and progression which may be also associated to the use of 

certain doping agents. Anabolic steroids have been described to provoke liver 

tumours; growth hormone or high levels of its mediator insulin-like growth factor-1 

(IGF-1) have been associated with colon, breast, and prostate cancers. Actually, 

IGF-1 promotes cell cycle progression and inhibits apoptosis either by triggering 

other growth factors or by interacting with pathways which have an established role 

in carcinogenesis and cancer promotion. More recently, the finding that erythropoietin 

(Epo) may promote angiogenesis and inhibit apoptosis or modulate chemo- or 

radiosensitivity in cancer cells expressing the Epo receptor, raised the concern that 


the use of recombinant Epo to increase tissue oxygenation might favour tumour 

survival and aggressiveness. Cancer risk associated to doping might be higher than 

that of patients using hormones/growth factors as replacement therapy, since 

enormous doses are taken by the athletes often for a long period of time. Moreover, 

these substances are often used in combination with other licit or illicit drugs and this 

renders almost unpredictable all the possible adverse effects including cancer. 

Anyway, athletes should be made aware that long-term treatment with doping agents 

might increase the risk of developing cancer. 

SLIDE 39: 

Flere biomedicinske bivirkninger som følge af misbrug af forbudte stoffer kommer til 

udtryk i immunsystemet. Disse biomedicinske bivirkninger afhænger naturligvis af 

typen af det indtagede stof, samt om omfanget og varigheden af indtagelsen og 

kroppens sensitivitet overfor stoffet. Der er store individuelle variationer i respons på 

et medikament. Doseringer der anvendes sportsrelateret sammenhæng, er typisk 

meget højere end de afprøvede doser i kliniske forsøg og som anvendes til 

terapeutiske formål. Misbrug af en kombination af flere stoffer ses hyppigt, hvilket 

medfører en højere risiko for bivirkninger. 

Immunologiske bivirkninger forårsaget af AAS, hormoner og lignende stoffer, beta-2agonister, 

stimulanser, narkotika, cannabinoider, glukokortikosteroider, alkohol, betablokkere 

er: 

→ ↑get produktion af pro-inflammatoriske cytokiner 

→ Immunsuppression 

→ ↑get følsomhed over for infektioner 

→ ↑get tumordannelse 

→ Immunmodulation 


Ortega, Hinchado, Giraldo (2007): Immune system and skin: The importance of 

studying this problem. In Sarikaya, Peters, Schulz, Schönfelder & Michna: Congress 

Manual: Biomedical Side Effects of Doping; München 2007, p119-134. www.dopingprevention.com 


SLIDE 40: 

Kosttilskud indeholder stoffer som findes naturligt i kroppen, og som indtages som et 

suplement til normal daglig ernæring, eksempelvis glukose, mineraler, vitaminer eller 

sporstoffer. Disse stoffer kan være afgørende for vækst og udvikling af en flercellet 

organisme som den menneskelige krop. Disse tilskud består oftest af flere stoffer. 

Formålet med yderligere tilførsel af kosttilskud indenfor sundhedvæsenet, er mangel 

på stoffet i kroppen på grund af underernæring eller sygdomme. Hovedårsagen til at 

anvende kosttilskud hos almindelige mennesker er at fremme sundhed, reducere 

risikoen for sygdom og kontrol af kropsvægt. De fleste kosttilskud er ikke på 

dopinglisten. 

Kosttilskud kan være nødvendigt for nogle udøvere af elitesport for at være i 

stand til at opretholde høj intensitet eller længere varighed af den pågældende 

sport. De har en ekstremt høj energiomsætning, som ikke kan dækkes af den 

normale daglige ernæring (som Tour de France, Ultra Triathlon osv.). 

Ydermere må indtagelse af nogle typer B-vitaminer betegnes som kristiske hos 

udøvere som følger en vegetarisk diæt. 

Ikke desto mindre er en velafbalanceret ernæring langt bedre end nogen form for 

kosttilskud. De indtagede mængder af tilskud må naturligvis tages i betragtning, for at 

undgå 'overdosering'. 

SLIDE 41: 

En af de betydeligste risikofaktorer for kosttilskud kan være positive dopingprøve 

som følge af kontamineret kosttilskud. 

Der er oftest tale om ingredienser som ikke nævnes på etikettens indholdfortegnelse, 

og som i værste fald kan resultere i en positiv dopingprøve. 

De biomedicinske bivirkninger afhænger af typen af den kontaminerende substans. 

De hyppigste stoffer er forskellige AAS eller stimulanser. 

Det er en kendsgerning, at mange sportsfolk bruger kosttilskud uden at kende til 

bivirkninger og mængderne af anbefalet daglig indtaglse. Set i lyset af det store 

marked der eksisterer for kosttilskud (ca. 12 mia US $ i USA i år 2001) og det 

omfattende salg på verdensplan, må balancen mellem forsvarlig daglig tilførsel og 

misbrug (overforbrug) betragtes som flydende. 

Desuden kan antagelsen, at brugen af kosttilskud kan anvendes til at forhindre 

eventuelle ernæringsmæssige mangler, føre til mindre fokus på en sund og 

velafbalanceret kost. 


Tabellen viser: En analyse udført af Den Internationale Olympiske Komité 

omhandlende 600 kosttilskud i håndkøb konkluderede, at en syvendedel af de 

undersøgte kosttilskud indeholdt forbudte stoffer såsom anabole steroider.

biomedicinske bivirkninger forbundet med doping! højt niveau

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?