You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
18<br />
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 6 | 2 0 0 9<br />
D<strong>en</strong> store<br />
<strong>komet</strong>jagt<br />
D<strong>en</strong> ambitiøse europæiske rummission<br />
Rosetta er på vej for at fange <strong>en</strong> stump af<br />
Solsystemets barndom – <strong>en</strong> <strong>komet</strong>.<br />
Artikl<strong>en</strong> kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvid<strong>en</strong>skab. Se mere på www.aktuelnaturvid<strong>en</strong>skab.dk<br />
Rosetta og Philae ved Churyumov-Gerasim<strong>en</strong>ko.<br />
Illustration: ESA
Af Michael Lind<strong>en</strong>-Vørnle<br />
Vores Solsystem blev for<br />
næst<strong>en</strong> 4,6 milliarder år sid<strong>en</strong><br />
dannet af <strong>en</strong> stor roter<strong>en</strong>de<br />
skive af gas og støv. Ud over<br />
Sol<strong>en</strong> selv og de otte k<strong>en</strong>dte<br />
planeter, fi ndes der stadig <strong>en</strong><br />
del “restprodukter” fra vort<br />
planetsystems tidligste historie:<br />
asteroider og <strong>komet</strong>er. Især<br />
<strong>komet</strong>erne er interessante som<br />
repræs<strong>en</strong>tanter for d<strong>en</strong> oprindelige<br />
gas- og støvsky – det<br />
råmateriale, som Solsystemet<br />
blev skabt af. Kometerne kan<br />
nærmest opfattes som dybfrosne<br />
prøver af dette materiale<br />
og er derfor naturligt nok eftertragtede<br />
studieobjekter.<br />
Går alt efter plan<strong>en</strong> vil d<strong>en</strong><br />
europæiske rumsonde Rosetta<br />
i 2014 indh<strong>en</strong>te <strong>komet</strong><strong>en</strong><br />
med det halsbrækk<strong>en</strong>de navn<br />
Churyumov-Gerasim<strong>en</strong>ko, gå i<br />
kredsløb om <strong>komet</strong><strong>en</strong> og landsætte<br />
<strong>en</strong> minisonde ved navn<br />
Philae på <strong>komet</strong><strong>en</strong>s overfl ade.<br />
Komet-depoter<br />
Det formodes, at der er to<br />
“<strong>komet</strong>-depoter” i vores Solsystem:<br />
Kuiper-bæltet og Oortsky<strong>en</strong>.<br />
Kuiper-bæltet er et baderingsformet<br />
område, der ligger<br />
i yderkant<strong>en</strong> af Solsystemet<br />
på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> side af planet<strong>en</strong><br />
Neptuns bane. Kuiper-bæltet<br />
indeholder tusinder af <strong>komet</strong>kerner<br />
– legemer, der indeholder<br />
store mængder fl ygtige stoffer<br />
i fross<strong>en</strong> form: vandis og tøris<br />
samt klippestykker og organisk<br />
materiale. Dværgplaneterne<br />
Pluto, Eris, Haumea og Makemake<br />
er de største k<strong>en</strong>dte medlemmer<br />
af Kuiper-bæltet.<br />
Oort-sky<strong>en</strong> er <strong>en</strong> hypotetisk<br />
sky af billioner af <strong>komet</strong>kerner,<br />
der omkranser hele Solsystemet<br />
som <strong>en</strong> boble. Sky<strong>en</strong>s eksist<strong>en</strong>s<br />
blev første gang foreslået af d<strong>en</strong><br />
hollandske astronom Jan Oort<br />
i 1950. Oort-sky<strong>en</strong>s <strong>komet</strong>er<br />
ligger i runde tal 50.000 gange<br />
længere fra Sol<strong>en</strong> <strong>en</strong>d Jord<strong>en</strong>.<br />
Ind i varm<strong>en</strong><br />
Kometer lever størstepart<strong>en</strong><br />
af deres liv langt fra Sol<strong>en</strong>. Til<br />
tider begiver <strong>en</strong> af disse snavsede<br />
snebolde sig ind mod de indre<br />
dele af vores Solsystem. Dette<br />
kan <strong>en</strong>t<strong>en</strong> ske som følge af <strong>en</strong><br />
kollision mellem to <strong>komet</strong>kerner<br />
eller ved tyngdepåvirkning<strong>en</strong><br />
fra <strong>en</strong> stjerne, der passerer<br />
forbi Solsystemet.<br />
Når <strong>en</strong> <strong>komet</strong> begynder at<br />
falde ind mod Sol<strong>en</strong>, vil d<strong>en</strong><br />
med tid<strong>en</strong> blive udsat for <strong>en</strong> stadig<br />
større opvarmning. Sol<strong>en</strong>s<br />
varme vil få <strong>komet</strong><strong>en</strong>s fl ygtige<br />
stoffer til at fordampe og<br />
lægge sig omkring <strong>komet</strong>kern<strong>en</strong><br />
som <strong>en</strong> tåge – <strong>en</strong> såkaldt<br />
koma. Sol<strong>en</strong>s lys og solvind<strong>en</strong><br />
– d<strong>en</strong> konstante strøm af elektrisk<br />
ladede partikler – skubber<br />
det fordampede materiale væk<br />
fra Sol<strong>en</strong> og skaber <strong>komet</strong><strong>en</strong>s<br />
smukke hale.<br />
Op g<strong>en</strong>nem histori<strong>en</strong> har tilsynekomst<strong>en</strong><br />
af <strong>komet</strong>er med<br />
deres lange haler været opfattet<br />
som et varsel, der bebudede død<br />
og ødelæggelse. I nyere tid har<br />
vi imidlertid anerk<strong>en</strong>dt <strong>komet</strong>ernes<br />
vigtige rolle som tidskapsler,<br />
der kan øge vores vid<strong>en</strong> om<br />
Solsystemets barndom. Jo tættere<br />
vi kan komme på <strong>en</strong> <strong>komet</strong><br />
desto bedre.<br />
Nærkontakt med <strong>komet</strong>er<br />
Første nærkontakt med <strong>en</strong><br />
<strong>komet</strong> blev <strong>en</strong> realitet d<strong>en</strong> 13.<br />
marts 1986, hvor ESAs rumsonde<br />
Giotto passerede forbi<br />
d<strong>en</strong> berømte <strong>komet</strong> Halley i <strong>en</strong><br />
afstand på kun 596 km. Sond<strong>en</strong>s<br />
kamera kunne for første<br />
gang vise os, hvordan <strong>en</strong> <strong>komet</strong><br />
eg<strong>en</strong>tlig ser ud. Godt fi re år<br />
s<strong>en</strong>ere passerede Giotto-sond<strong>en</strong><br />
også tæt forbi <strong>en</strong> and<strong>en</strong> <strong>komet</strong>:<br />
Grigg-Skjellerup. Med <strong>en</strong> mindste<br />
afstand på kun 200 km var<br />
det d<strong>en</strong> hidtil nærmeste passage<br />
af <strong>en</strong> <strong>komet</strong>kerne.<br />
I 2001 var det NASAs tur til<br />
at se nærmere på <strong>en</strong> <strong>komet</strong>. Det<br />
var d<strong>en</strong> eksperim<strong>en</strong>telle rumsonde<br />
Deep Space 1, der strøg<br />
forbi <strong>komet</strong> Borrely i <strong>en</strong> afstand<br />
på 2.171 km. Sond<strong>en</strong>s billeder<br />
afslører, at <strong>komet</strong><strong>en</strong>s overfl ade<br />
har nogle ekstremt mørke områder<br />
– form<strong>en</strong>tlig bestå<strong>en</strong>de af<br />
organisk materiale.<br />
I januar 2004 fl øj NASAsond<strong>en</strong><br />
Stardust ind i hal<strong>en</strong> på<br />
<strong>komet</strong> Wild 2 og indsamlede<br />
støvkorn i særligt konstruerede<br />
opsamlings<strong>en</strong>heder. I januar<br />
2006 v<strong>en</strong>dte Stardust tilbage<br />
til Jord<strong>en</strong> og landsatte sin dyrebare<br />
last at <strong>komet</strong>støv og støv<br />
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 6 | 2 0 0 9<br />
Artikl<strong>en</strong> kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvid<strong>en</strong>skab. Se mere på www.aktuelnaturvid<strong>en</strong>skab.dk<br />
A S T R O N O M I<br />
Kern<strong>en</strong> af <strong>komet</strong> Halley optaget af ESAs Giotto rumsonde under sin<br />
nære passage d<strong>en</strong> 13. marts 1986. Sond<strong>en</strong>s billeder viste for første gang<br />
anatomi<strong>en</strong> af <strong>en</strong> <strong>komet</strong>kerne: <strong>en</strong> uregelmæssig, afl ang samling af is og<br />
klippe på 13 km x 7 km. Komet<strong>en</strong>s overfl ade er overrask<strong>en</strong>de mørk,<br />
hvilket formodes at være afl ejringer af organisk materiale.<br />
Computermodel af <strong>komet</strong> 67P/Churyumov-Gerasim<strong>en</strong>ko baseret bl.a.<br />
på observationer med Rumteleskopet Hubble. Komet<strong>en</strong> har nærmest<br />
form som <strong>en</strong> punkteret fodbold.<br />
indsamlet i rummet. En and<strong>en</strong><br />
NASA-mission, Deep Impact,<br />
gjorde det i juli 2005 muligt<br />
at studere <strong>komet</strong><strong>en</strong> Tempel 1’s<br />
indmad ved at skyde et projektil<br />
ind i <strong>komet</strong><strong>en</strong>.<br />
Nu er ESA så ig<strong>en</strong> på ban<strong>en</strong><br />
med sin revolutioner<strong>en</strong>de<br />
Rosetta-mission, der vil tage det<br />
ultimative skridt: <strong>en</strong> kontrolleret<br />
landing af <strong>en</strong> sonde på over-<br />
fl ad<strong>en</strong> af <strong>komet</strong> Churyumov-<br />
Gerasim<strong>en</strong>ko.<br />
Nyt rejsemål<br />
Rosettas mål var oprindeligt <strong>en</strong><br />
<strong>komet</strong> ved navn Wirtan<strong>en</strong> og<br />
ikke <strong>komet</strong> Churyumov-Gerasim<strong>en</strong>ko.<br />
D<strong>en</strong>ne omprioritering<br />
måtte foretages som konsekv<strong>en</strong>s<br />
af <strong>en</strong> tragisk ulykke, der fandt<br />
sted d<strong>en</strong> 11. december 2002.<br />
Credit: NASA, ESA og P. Lamy (Laboratoire d’Astronomie Spatiale, Frankrig) Foto: ESA<br />
19
20<br />
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 6 | 2 0 0 9<br />
A S T R O N O M I<br />
D<strong>en</strong>ne dag blev d<strong>en</strong> forbedrede<br />
udgave af Europas Ariane<br />
5 raket prøvefl øjet for første<br />
gang. Problemer med rakett<strong>en</strong>s<br />
hovedmotor førte til, at rakett<strong>en</strong><br />
og d<strong>en</strong>s nyttelast bestå<strong>en</strong>de<br />
af to kommunikationssatellitter<br />
måtte ødelægges med <strong>en</strong> selvdestruktionsmekanisme.<br />
Rosetta var på dette skæbnesvangre<br />
tidspunkt kun <strong>en</strong><br />
måned fra planlagt ops<strong>en</strong>delse.<br />
Selvom <strong>komet</strong>jæger<strong>en</strong> ikke<br />
skulle ops<strong>en</strong>des med d<strong>en</strong> nye<br />
type raket, blev det alligevel<br />
besluttet at udskyde ops<strong>en</strong>dels<strong>en</strong><br />
af Rosetta indtil det med<br />
overvej<strong>en</strong>de sikkerhed kunne<br />
konstateres, at d<strong>en</strong> klassiske<br />
udgave af Ariane 5 rakett<strong>en</strong> ikke<br />
var behæftet med fejl.<br />
Selv <strong>en</strong> besked<strong>en</strong> forsinkelse<br />
af ops<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> betød dog<br />
i praksis, at <strong>komet</strong> Wirtan<strong>en</strong><br />
måtte opgives som rejsemål for<br />
Rosetta. Med <strong>en</strong> ops<strong>en</strong>delses-<br />
dato på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> side af d<strong>en</strong><br />
1. februar 2003 ville Rosetta<br />
simpelth<strong>en</strong> ikke være i stand til<br />
at fange <strong>komet</strong><strong>en</strong>. I midt<strong>en</strong> af<br />
januar 2003 måtte ESA således<br />
se sandhed<strong>en</strong> i øjn<strong>en</strong>e: Rosetta<br />
måtte have <strong>en</strong> ny mål-<strong>komet</strong>.<br />
Da d<strong>en</strong>ne beslutning blev<br />
taget, blev der omgå<strong>en</strong>de iværksat<br />
detaljerede undersøgelser af<br />
alternative mål-<strong>komet</strong>er. Både<br />
observationer g<strong>en</strong>nemført med<br />
det Europæiske Syd Observatoriums<br />
VLT-teleskop og Rumteleskopet<br />
Hubble var afgør<strong>en</strong>de<br />
for udvælgels<strong>en</strong> af Rosettas nye<br />
rejsemål: Churyumov-Gerasim<strong>en</strong>ko<br />
– <strong>en</strong> <strong>komet</strong>, der blev<br />
opdaget i september 1969 af<br />
Klim Churyumov på <strong>en</strong> optagelse<br />
lavet af Svetlana Gerasim<strong>en</strong>ko.<br />
Observationer g<strong>en</strong>nemført<br />
med Hubble i marts 2003<br />
gjorde det muligt at bestemme<br />
<strong>komet</strong><strong>en</strong>s størrelse, form og<br />
rotationsperiode. Churyumov-<br />
Gerasim<strong>en</strong>ko har vist sig at<br />
have <strong>en</strong> størrelse på 3 km x 5<br />
km. D<strong>en</strong>s form minder mest af<br />
alt om <strong>en</strong> punkteret fodbold,<br />
der roterer med <strong>en</strong> periode på<br />
omkring 12 timer.<br />
Mission<strong>en</strong><br />
– med danske bidrag<br />
Efter fl ere forsinkelser blev<br />
Rosettas rejse til Churyumov-<br />
Gerasim<strong>en</strong>ko <strong>en</strong>delig skudt i<br />
gang d<strong>en</strong> 2. marts 2004. Hele<br />
fi re gange har rumsond<strong>en</strong> fået<br />
ekstra skub på ved at fl yve tæt<br />
forbi <strong>en</strong> planet: tre gange forbi<br />
Jord<strong>en</strong> (marts 2005, november<br />
2007 og november 2009) og én<br />
gang forbi Mars (februar 2007).<br />
Ved disse manøvrer udnyttede<br />
rumsond<strong>en</strong> både planet<strong>en</strong>s<br />
tyngdekraft og banehastighed til<br />
at øge sond<strong>en</strong>s hastighed. Passagerne<br />
er også blevet brugt til at<br />
afprøve nogle af Rosettas vid<strong>en</strong>-<br />
Artikl<strong>en</strong> kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvid<strong>en</strong>skab. Se mere på www.aktuelnaturvid<strong>en</strong>skab.dk<br />
Illustration: ESA<br />
Illustration af Rosetta med d<strong>en</strong><br />
landsatte sonde, Philae, i forgrund<strong>en</strong>.<br />
Sond<strong>en</strong> er forsynet med tre<br />
b<strong>en</strong>, der kan fjedre, for at afbøde<br />
kraftpåvirkning<strong>en</strong> ved landing<strong>en</strong>.<br />
skabelige instrum<strong>en</strong>ter.<br />
I maj 2011 og maj 2014 g<strong>en</strong>nemføres<br />
manøvrer, der fører<br />
frem til d<strong>en</strong> store fi nale i august<br />
2014, hvor Rosetta skal bringes<br />
i kredsløb omkring Churyumov-Gerasim<strong>en</strong>ko.<br />
Landing<strong>en</strong><br />
af sond<strong>en</strong> på <strong>komet</strong><strong>en</strong>s overfl ade<br />
forv<strong>en</strong>tes at fi nde sted i november<br />
2014. D<strong>en</strong> lange rejsetid<br />
gør det nødv<strong>en</strong>digt i perioder at<br />
h<strong>en</strong>sætte Rosetta i <strong>en</strong> <strong>en</strong>ergibespar<strong>en</strong>de<br />
dvaletilstand. Sond<strong>en</strong><br />
vil dog med jævne mellemrum<br />
blive “vækket” for at sikre, at<br />
alle systemer fungerer efter h<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong>.<br />
Netop når det drejer sig om<br />
Rosettas <strong>en</strong>ergiregnskab spiller<br />
dansk rumteknologi <strong>en</strong> afgør<strong>en</strong>de<br />
rolle. Det er nemlig d<strong>en</strong><br />
danske virksomhed Terma A/S,<br />
der har udviklet det system, som<br />
gør det muligt for sond<strong>en</strong> selv<br />
at holde styr på strømforbrug<br />
og spænding. D<strong>en</strong>ne form for
autonomi er nødv<strong>en</strong>dig, fordi<br />
radiosignaler vil være lang tid<br />
undervejs mellem sond<strong>en</strong> og<br />
Jord<strong>en</strong>.<br />
Terma A/S har desud<strong>en</strong> leveret<br />
to test-systemer, der var vigtige<br />
for afprøvning<strong>en</strong> af Rosetta<br />
før ops<strong>en</strong>dels<strong>en</strong>. Det <strong>en</strong>e system<br />
var designet til at afprøve sond<strong>en</strong><br />
som helhed, m<strong>en</strong>s det andet<br />
system afprøvede d<strong>en</strong> software,<br />
der bruges på sond<strong>en</strong>.<br />
Også d<strong>en</strong> danske virksomhed<br />
Turbinegård<strong>en</strong> International<br />
A/S har haft <strong>en</strong> fi nger med<br />
i spillet. Firmaet har udfyldt<br />
<strong>en</strong> lille, m<strong>en</strong> meget væs<strong>en</strong>tlig<br />
funktion: vedligeholdelse af <strong>en</strong><br />
database med alle Rosettas kommandoer<br />
samt <strong>en</strong> række andre<br />
vigtige informationer.<br />
Mange sanser<br />
Rosetta er udstyret med <strong>en</strong> lang<br />
række måleinstrum<strong>en</strong>ter, der<br />
skal fungere som rummission<strong>en</strong>s<br />
sanser. Rosettas kredsløbsmodul<br />
og lander<strong>en</strong> Philae, er bestykket<br />
med h<strong>en</strong>holdsvis 11 og 10<br />
vid<strong>en</strong>skabelige instrum<strong>en</strong>ter.<br />
Kredsløbsmodulet skal fra sin<br />
bane omkring <strong>komet</strong><strong>en</strong> g<strong>en</strong>nemføre<br />
detaljerede studier af<br />
<strong>komet</strong>kern<strong>en</strong>s overfl ade ved at<br />
optage skarpe billeder i såvel<br />
synligt som infrarødt lys. Desud<strong>en</strong><br />
skal d<strong>en</strong> bestemme temperatur<strong>en</strong><br />
på og nær overfl ad<strong>en</strong><br />
og kortlægge fordeling<strong>en</strong> af forskellige<br />
stoffer på <strong>komet</strong>overfl ad<strong>en</strong>.<br />
Endelig er kredsløbsmodulet<br />
udstyret med instrum<strong>en</strong>ter,<br />
der kan undersøge de gas- og<br />
støvpartikler, der kommer fra<br />
<strong>komet</strong><strong>en</strong>.<br />
Lander<strong>en</strong> Philaes instrum<strong>en</strong>tpakke<br />
er naturligt nok fokuseret<br />
på at g<strong>en</strong>nemføre <strong>en</strong> så detaljeret<br />
analyse af forhold<strong>en</strong>e ved<br />
landingsstedet som overhovedet<br />
muligt. Ud over at optage billeder<br />
af landingsstedet skal sond<strong>en</strong><br />
også bestemme, hvilke stoffer,<br />
der fi ndes på, nær og under<br />
overfl ad<strong>en</strong>.<br />
For at komme ind under<br />
hud<strong>en</strong> på <strong>komet</strong><strong>en</strong>, er Philae<br />
udstyret med et bor, der kan<br />
udtage prøver ned til <strong>en</strong> dybde<br />
på godt 20 c<strong>en</strong>timeter. Prøverne<br />
h<strong>en</strong>tes tilbage i lander<strong>en</strong>, hvor<br />
de vil blive underkastet forskellige<br />
undersøgelser.<br />
Et meget interessant eks-<br />
Jord<strong>en</strong> set fra Rosetta under sond<strong>en</strong>s tredje og sidste passage af vores planet<br />
i november i år. Billedet er optaget d<strong>en</strong> 12. november kl. 13:28<br />
dansk tid, hvor Rosetta befandt sig 633.000 km fra Jord<strong>en</strong>.<br />
perim<strong>en</strong>t skal g<strong>en</strong>nemføres af<br />
kredsløbsmodulet og lander<strong>en</strong> i<br />
fællesskab. Formålet er at undersøge<br />
<strong>komet</strong>kern<strong>en</strong>s indre opbygning,<br />
hvilket kan gøres vha.<br />
radiobølger. Idé<strong>en</strong> er at etablere<br />
<strong>en</strong> radioforbindelse mellem lander<strong>en</strong><br />
og kredsløbsmodulet g<strong>en</strong>nem<br />
<strong>komet</strong><strong>en</strong>. En efterfølg<strong>en</strong>de<br />
analyse af disse målinger vil gøre<br />
det muligt at opbygge et billede<br />
af Churyumov-Gerasim<strong>en</strong>kos<br />
indre.<br />
Rosettas levetid afhænger af<br />
forhold<strong>en</strong>e omkring <strong>komet</strong><strong>en</strong>.<br />
Det forv<strong>en</strong>tes dog, at kredsløbsmodulet<br />
mindst kan samle data<br />
indtil december 2015. Forv<strong>en</strong>tningerne<br />
til Philae er langt mere<br />
beskedne. Her er målet kun at<br />
lave dataindsamling i mindst<br />
65 timer. Går alt som smurt,<br />
kan lander<strong>en</strong> dog let fungere i<br />
månedsvis.<br />
Blød landing<br />
Det er bestemt ikke nog<strong>en</strong> simpel<br />
sag, at landsætte <strong>en</strong> sonde<br />
på et lille himmellegeme som <strong>en</strong><br />
<strong>komet</strong>. På grund af d<strong>en</strong>s ringe<br />
størrelse har <strong>en</strong> <strong>komet</strong> kun <strong>en</strong><br />
meget svag tyngdekraft, hvilket<br />
gør det svært for <strong>en</strong> rumsonde,<br />
at holde sig fast på overfl ad<strong>en</strong>.<br />
Med Rosettas oprindelige<br />
mål, <strong>komet</strong> Wirtan<strong>en</strong>, var der<br />
bekymring for, at sond<strong>en</strong> kunne<br />
fjedre tilbage ud i rummet.<br />
Dette problem er dog blevet<br />
mindre efter skiftet fra <strong>komet</strong><br />
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 6 | 2 0 0 9<br />
A S T R O N O M I<br />
Wirtan<strong>en</strong> til Churyumov-<br />
Gerasim<strong>en</strong>ko, da d<strong>en</strong> nye mål<strong>komet</strong><br />
er ca. fi re gange større<br />
og kan have <strong>en</strong> tyngdekraft, der<br />
er op mod 30 gange stærkere.<br />
Omv<strong>en</strong>dt har Churyumov-<br />
Gerasim<strong>en</strong>kos stærkere tyngdekraft<br />
skabt spekulationer om,<br />
hvorvidt sond<strong>en</strong> kan holde til<br />
d<strong>en</strong> resulter<strong>en</strong>de større landingshastighed.<br />
Beskedne ændringer<br />
af Philae har dog gjort det<br />
muligt at tage højde for d<strong>en</strong>ne<br />
situation.<br />
For at sikre sig <strong>en</strong> smertefri<br />
landing, skal Rosetta i de første<br />
måneder, hvor d<strong>en</strong> kredser<br />
om <strong>komet</strong><strong>en</strong>, lede efter et optimalt<br />
landingssted. Når det bedst<br />
mulige landingssted er id<strong>en</strong>tifi<br />
ceret, vil Rosetta blive bragt<br />
i position lige over dette sted.<br />
Philae slippes og falder derefter<br />
frit ned mod overfl ad<strong>en</strong>. Under<br />
nedstigning<strong>en</strong> foldes lander<strong>en</strong>s<br />
tre b<strong>en</strong> ud, der skal afbøde stødet<br />
ved landing<strong>en</strong>. Umiddelbart<br />
efter at lander<strong>en</strong> har rørt overfl<br />
ad<strong>en</strong> affyres <strong>en</strong> harpun for at<br />
forankre lander<strong>en</strong> på <strong>komet</strong><strong>en</strong>.<br />
Selvom der stadig er fl ere<br />
år til, at Rosetta og Philae når<br />
frem til deres stævnemøde med<br />
Churyumov-Gerasim<strong>en</strong>ko, så<br />
er der næppe tvivl om, at de<br />
meget detaljerede undersøgelser<br />
af <strong>en</strong> <strong>komet</strong>kerne, som d<strong>en</strong>ne<br />
europæiske <strong>komet</strong>jæger vil<br />
kunne producere, vil være værd<br />
at v<strong>en</strong>te på. <br />
Artikl<strong>en</strong> kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvid<strong>en</strong>skab. Se mere på www.aktuelnaturvid<strong>en</strong>skab.dk<br />
Credit: ESA © 2009 MPS for OSIRIS Team MPS/UPD/LAM/IAA/RSSD/INTA/UPM/DASP/IDA<br />
Om forfatter<strong>en</strong><br />
Michael Lind<strong>en</strong>-Vørnle er<br />
astrofysiker ph.d.<br />
Tycho Brahe Planetarium<br />
Tlf.: 3318 1997<br />
E-mail: mykal@tycho.dk<br />
Videre læsning:<br />
www.esa.int/esaMI/Rosetta<br />
21
Change language