C No 4

C No 4 C No 4

26.07.2013 Views

den daværende Lægebetjening af en temmelig primitiv Beskaffenhed. I Aaret 1816 overtoges Tilsynet med det daværende Sygehus paa Gaarden Hammersøen i Namdalen af daværende Korpslæge Reinert, der ydede Sygehuset et stadigere Tilsyn. I 1831 flyttedes Namdals Sygehus fra Hammerseen til Gaarden Renbjør i Overhalden, fremdeles under Bestyrelse af Korpslæge Reinert og efter hans Mid af daværende Distriktslæge Hartmann ; og her paa Renbjør virkede Sygehuset i henved 18 Aar til 1848, da Sygehuset flyttedes til det nuværende (nyopbyggede) Sygehus paa Gaarden Alhus i Vemundvig Sogn i det nuvmrende Namsos Prestegjeld (tidligere Overhaldens). Da det ny Sygehus blev bygget, før Ladestedet Namsos blev anlagt, og man saaledes endnu var uvidende om, hvor Ladestedet vilde blive lagt, blev Sygehuset bygget paa Gaarden Alhus 1 Mil fra Namsos (hvad der dengang ansaaes bekvemmest), istedetfor, hvad der vilde have været naturligere, at lægge Sygehuset i eller ved Namsos, hvor siden den væsentligste Trafik har faaet sin Vei. At Sygehuset blev bygget i saa lang Afstand fra Namsos har siden vist sig mindre hensigtsmæssigt navnlig for Patienternes Transport. Men man bar siden kviet sig for at flytte Sygehuset navnlig af Hensyn til de dermed forbundne betydelige Omkostninger. Paa de ældre Sygehuse her i Distriktet bestod Belægget saagodtsom udelukkende af Spedalske og veneriske Patienter, medens det ny Sygehus paa Alhus fik en Størrelse og et Udstyr, der var beregnet paa en tidsmæssig Sygehusbehandling ogsaa for andre Patienter. I Begyndelsen bestod dog Belægget ogsaa paa Alhus vwsentlig af Spedalske og Radesygepatienter, men begyndte dog snart mere og mere at bestaa ogsaa af andre Patienter, saa at der i Aarene 1856 og 57 paa Amtsformandskabet endog blev Tale om enten at bygge en særskilt Pleiestiftelse for Spedalske eller udvide Namdals Sygehus, hvilket man vilde, at Staten skulde bekoste for de Spedalskes Skyld. Men Staten, som dengang byggede Reitgjerdets Pleiestiftelse for Spedalske ved Trondhjem, fandt ingen Grund til at indlade sig herpaa. Enden blev dog, at der paa Namdals Sygehus skulde behandles gjennemsnitlig et Antal af 20 Spedalske i Døgnet for Statens Regning (Ai 20 Sk. daglig), hvilket vedvarede fra 1859 til 1861, da disse 20 Spedalske overflyttedes til Reitgjerdet. Siden aftog de Spedalskes Antal mere og mere, uagtet de dog fremdeles bliver modtagne paa Namdals Sygehus for Amtets Regning ; men efterat Amtsformandskabet i 1870 besluttede, at Spedalske ikke længere skulde mod- 133 tages paa Namdals Sygebus for Amtets Regning uden efter en Læges Attest for, at en øieblikkelig Indlæggelse var paatrængende nødvendig og efter Amtmandens specielle Tilladelse, har der i de sidste Aar ikke været nogen under Behandling for Spedalskhed paa Sygehuset, uden forsaavidt Spedalske undertiden ere blevne indlagte for andre Sygdomme. De Spedalske sendes nu til Reitgjerdet. Under Sygehusets 18aarige Periode paa Renbjør blev der ialt behandlet 632 Patienter eller omtr. 35 aarlig, som sagt væsentlig Spedalske og Veneriske. I de 25 Aar, hvori Sygehuset har virket her paa Alhus, er der ialt — til Udgangen af Aaret 1873 — behandlet 3 057 Patienter eller omtr. 122 aarlig. I de første 7 Aar indkom der gjennemsnitlig kun ca. 50 Patienter aarlig men i de følgende 14 Aar til 1869 holdt Antallet sig nogenlunde jævnt paa ca. 150-160 aarlig. I Aarene 1870 og 1871 faldt igjen Antallet af indkomne Patienter til resp. 104 og 106, medens det igjen i de 2 sidste Aar er steget til resp. 179 og 218. Den gjennemsnitlige Behandlingstid var længst, medens de Spedalske endnu indlagdes paa Sygehuset, hvorfor ogsaa det gjennemsnitlige Belæg dengang holdt sig størst, uagtet Søgningen i den sidste Tid har været større end dengang. Medens saaledes den gjennemsnitlige Behandlingstid i 1859 var 94 Dage, og i 1854 endog 102 Dage, har Behandlingstiden i de sidste Aar kun været 36-40 Dage. Og medens Middelbelægget f. Ex. i 1859 og 60, medens Staten underholdt de 20 Spedalske paa Sygehuset, var 43 Patienter, har Middelbela3gget i de sidste Par Aar paa Grund af den korte Behandlingstid kun været 18 og 21 Patienter (uagtet flere ere behandlede i Aarets Lob). Sygehuset er egentlig kun beregnet paa 40 Senge, der dog ved nogen Sammenstuvping kan bringes op til 50. Hvad forøvrigt Resultatet af Behandlingen angaar, saa har Dødsprocenten i disse 25 Aar gjennemsnitlig været omtr. 7,6 pot. og Procenten af de Helbredede omtr. 56 pCt. At Resultatet af Behandlingen saaledes har været mindre godt her paa Sygehuset maa vistnok væsentlig tilskrives det store Antal Spedalske — over 400 eller af det samlede Belæg — som her ere komne under Behandling i disse 25 Aar. I de sidste Aar efter de Spedalskes Fjernelse har ogsaa Resultatet af Behandlingen, som det vil sees af Listerne, været bedre. 5 Læger have i disse 25 Aar gjort Tjeneste her ved Sygehuset nemlig: Gottwaldt, Greve, Selmer, Alb. Smith og Christ. Lund.

Trykfeil i Beretningen for Aaret 1872. Side X. 2den Spalte 25 Linier franeden staar : af Børnekopper i 1871 72 Dødsfald, læs : 122 Dødsfald. 2den Spalte 22 Linier franeden staar: af Bornekopper i 1870 22 Dødsfald, — Ices : 21 Dødsfald. — XIII. Tabel VIII. Af Spedalske i Landdistrikterne i Nordre Bergenhus Amt staar: 216 Kvinder — læs : 116, med tilsvarende For- andring i Summen. — XXI. Tabel XVIII. Dødsfald i 1872: i Riget staar 29 380, — læs : 29 417 ; i Christiania Stift staar 7 812, — læs: 7 849. — 32. Iste Spalte staar : i Jarlsberg Landfysikat; 39 282 Indbyggere, — hes : 49 113 Indbyggere. — 98. 2den Spalte staar 7. Sondre Søndmøre, læs : 7. Søndre Nordmere. — 98. 2den Spalte 4 Linter franeden staar: Hasle, — læs : Halse. Trykfe il i Beretningen for Aaret 1873. XI. iste Spalte 15 Linier fraoven stmt.: de sidste Tiaar, læs : det sidste Tiaar. - 30. er der blandt de i Buskeruds Amt udførte retsmedicinske Forretninger ikke optaget i fra Rollags Distrikt anmeldt Obduktion af et Barn (se Side XXV Tabel XXIV*).) - 47. late Spalte Iste Linie staar: 17,2, — læs: 17,7. - 87. Tabel: Af Kighoste skal staa : intet Dødsfald i ogre Sondrmare, men I i nordre Semdmore, — med tilsvarende Forandring i Summen. - 77 77 For Sundals Distrikt ere Tallene for akut Bronchit og a. k. T. til Koldfeber forrykkede 1 Linie ned, — altsaa læs: Akut Bronchit og a. k. T. . . . 40 Tilf. „ Dødsf. Lungebetændelse 37 — 4 --- Pleurit . 2 — Gigtfeber 8 — Koldfeber

Trykfeil<br />

i Beretningen for Aaret 1872.<br />

Side X. 2den Spalte 25 Linier franeden staar : af Børnekopper i 1871 72 Dødsfald, læs : 122 Dødsfald.<br />

2den Spalte 22 Linier franeden staar: af Bornekopper i 1870 22 Dødsfald, — Ices : 21 Dødsfald.<br />

— XIII. Tabel VIII. Af Spedalske i Landdistrikterne i <strong>No</strong>rdre Bergenhus Amt staar: 216 Kvinder — læs : 116, med tilsvarende For-<br />

andring i Summen.<br />

— XXI. Tabel XVIII. Dødsfald i 1872: i Riget staar 29 380, — læs : 29 417 ; i Christiania Stift staar 7 812, — læs: 7 849.<br />

— 32. Iste Spalte staar : i Jarlsberg Landfysikat; 39 282 Indbyggere, — hes : 49 113 Indbyggere.<br />

— 98. 2den Spalte staar 7. Sondre Søndmøre, læs : 7. Søndre <strong>No</strong>rdmere.<br />

— 98. 2den Spalte 4 Linter franeden staar: Hasle, — læs : Halse.<br />

Trykfe il<br />

i Beretningen for Aaret 1873.<br />

XI. iste Spalte 15 Linier fraoven stmt.: de sidste Tiaar, læs : det sidste Tiaar.<br />

- 30. er der blandt de i Buskeruds Amt udførte retsmedicinske Forretninger ikke optaget i fra Rollags Distrikt anmeldt Obduktion<br />

af et Barn (se Side XXV Tabel XXIV*).)<br />

- 47. late Spalte Iste Linie staar: 17,2, — læs: 17,7.<br />

- 87. Tabel: Af Kighoste skal staa : intet Dødsfald i ogre Sondrmare, men I i nordre Semdmore, — med tilsvarende Forandring i Summen.<br />

- 77 77 For Sundals Distrikt ere Tallene for akut Bronchit og a. k. T. til Koldfeber forrykkede 1 Linie ned, — altsaa læs:<br />

Akut Bronchit og a. k. T. . . . 40 Tilf. „ Dødsf.<br />

Lungebetændelse 37 — 4 ---<br />

Pleurit . 2 —<br />

Gigtfeber 8 —<br />

Koldfeber

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!