C No 4

Koen.
Følgende Tabel giver en Oversigt over de vigtigste
hos dette Dyr iagttagne Sygdomme (se Tabel II):
I Tabellen er opført 562 dræbte og 114 døde Kjør.
Tilsammen haves Opgave over 590 for Sygdom dræbte
og 117 af Sygdom døde Stykker stort Hornkvæg.
Miltbrand var ikke synderlig udbredt i Aarets Lob.
Af de fra Hedemarkens Amt anmeldte Tilfælde indtraf de
2 i en storre Besætning, de Angrebne døde øieblikkelig ;
ved Sectionen fandtes talrige Ecchymoser i baade Brystbulens
og Underlivets Organer. Blodet tyndt og sort,
coagulerede ikke. I Milten flere brandige Partier. Sygdommen
antoges at hidrøre fra meget forurenset Drikkevand
samt daarligt Fjøs og Fodring (Stenersen). Ved
Afhudningen af en i Solo'. af Miltbrand clod Ko blev
Sygdommen ved Uforsigtighed overført til tre Mænd, hvoraf
de to døde kort efter (Elvestad).
Typhus optraadte kun sporadisk og ialmindelighed
mild, fra Eidsberg anføres, at Udgangen dog som oftest
var dødelig, da Sygdommen compliceredes med Børbetændelse,
Kalvkastning og Efterbyrdens Tilbageholdelse
(Wonen).
Ondartet Katarrhalfeber har fremdeles hersket i Guddais
Annex til ytre Holmdals Prrestegjeld i nordre Ber-
.,genhus Amt, ligesom 2 Tilfælde ogsaa ere iagttagne i
Norums Annex til Sogndal samt 2 Tilfælde i Indviken i
Nordfjord. 'De første Tilfælde af Sygdommen pleie hvert
Aar at ytre sig i Begyndelsen af Februar. Som mulige
Aarsagsmomenter til Sygdommen anføres Sultefodring samt
ugunstigt Veirligt med vedvarende nordlige og nordvestlige
Storme, der ofte ledsages af Sne- eller Hagelbyger
(Schmidt).
Benskjorhed (tildels i Forbindelse med Slikkesyge) viser
sig fremdeles i Aftagende, hvortil det forbedrede Jordbrug
og Fjøsstel mest bidrager: Fra nordre og søndre
Trondhjems Amt anføres dog Sygdommen endnu som udbredt,
hvilket tilskrives Sommerens Tørhed og den derved
fremkaldte Mangel paa Kalk i. Planterne (Skar, Lian,
Askevold).
Blodpis siges at være i stærkt Aftagende, hvilket antages
at hidrøre fra Fjøsenes bedre Renholdelse og Havnegangenes
Forbedring.
Lungetæring og Tuberkler anføres at have aftaget paa
Aas Landbrugsskole. Naar Sygdommen sikkert er con-
C. No. 4.
123
stateret, anbefales Nedslagtning, da Erfaring har vist, at
man ikke opnaar noget ved Behandling, men derimod
udsætter sig for Sygdommens Udbredelse (Thesen).
Eczem og Udslet anføres fra de fleste Egne af Landet
at have forekommet meget hyppig især paa Grund
af den fugtige og raa Høst i 1872.
Besværlige Forlosninger. Af 97 uregelmæssige Fødsler
er feilagtigt Leie opgivet i 58 Tilfælde, nemlig: Baglmndsleie
17 Gange, Sædestilling 2, Tverleie 3, Hovedet
vendt til en af Siderne 11, mod Yveret 4, Knæstilling 5,
tilbagebøiede Lemmer 16. Børslyngning angives 6, Kramper
i Modermunden 3, Bmkkenforsnevring 4, for stort
Foster 5, Misfoster 2 Gange. Sønderlemmelse af Kalven
er opgivet at være udført 18 Gange. En Ko maatte slagtes
uforlost; Kalven havde siddet 14 Dage i Fødselsveiene
førend sagkyndig Hjelp søgtes, og det uagtet der ikke
var længere end ca. Mil til Dyrlæge (Blystad).
De vigtigste Sygdomme hos de mindre Husdyr
sees af følgende Tabel (se Tabel III).
Faaret.
Miltbrand herskede i heromhandlede Aar epidemisk i
Bergens nærmeste Omegn under den paa Island under Navn
af Faarepest bekjendte Form. Paa Amtets Foranstaltning
blev trykte Cirkulærer om Sygdommen og de vigtigste
Desinfektionsmaader omdelte i Herrederne (Konow). Ogsaa
i Utvær Sogn i Eivindviks Prtestegjeld i nordre .Bergenhus
Amt, viste Sygdommen sig. Alle de Angrebne
dræbtes og Forholdsregler mod Sygdommens Udbredelse
sattes i Gang (Schmidt).
Skab. I sondre Bergenhus Amt har man fremdeles
energisk modarbeidet Sygdommen, og haaber man nu
snart at faa den ganske udryddet i Amtet (Konow).
Leverikter have i heromhandlede Aar vist sig hyppig
hos Faarene i Smaalenenes Amt formedelst den fugtige
Sommer (Blystad).
17 Tilfælde af Trommesyge optraadte paa en Ga,ard
Strands Herred i Stavanger Amt. Som Aarsagsmomenter
anføres den usunde, sumpige Beliggenhed af Faarefjøsene
i Forbindelse med Nydelsen af en Mængde Star
græs samt en temmelig sildig Klipning (Follum).
16*