C No 4

C. Not 4.
rum (114 782), og i det næst foregaaende Femaar var Dø
deligheden 16,8 p. m.
Til Oplysning om de epidemiske Forhold hidsættes
følgende af Lægernes Lister sammendragne Tabel (se
Tabellen paa meste Side).
Abdominaltyphus. Fra Bergen indførtes Sygdommen
ved Smitte til ytre Hardangers, sondre Midthordlands (2
Gange) og indre Nordhordlands Distrikt (2 Gauge), til
sidstnævnte Distrikt ogsaa ved en fra Liverpool hjemkommen
syg Sømand. I søndre Midthordland kunde Overforelse
ved Smitte i de fleste Tilfælde paavises; Sygdommens
Udbredelse var, som almindeligt i de senere Aar
-efter Vaarsiidfiskets Ophør, temmelig begrændset (J. A.
Heiberg). 1 ytre Hardangers Distrikt forekom 2 vel begrzendsede
smaa Epidemier. Smitteoverforelsen kunde
forfølges fra det ene Tilfælde til det andet (Sparre). Almuen
i indre Nordhordland siges at være bange for Smitte
og anmelder mistænkelige Tilfælde, ogsaa .hos Naboer (M.
Krohn). Af de fra ytre Nordhordlands Distrikt anmeldte
Tilfælde indtraf de fleste paa en Gaard i Manger, hvor
Sygdommen ogsaa herskede i Slutningen af 1872; 22 Persaner
angrebes her ialt. De hygiæniske Forholde paa
denne Gaard vare yderst daarlige, da de enkelte Familier
boede tæt ved hinanden, og Gjødseldyngerne laa i den
fælles Gaard og havde Hæld mod Brøndene og Vaaningshusene
(Collett).
Barselfeber. 1 dødeligt endende Tilfælde optraadte
efter Tangforløsning. En Kone dole af Barselfeber efter
2 Maaneders fortidlige Nedkomst. Fra ytre Hardanger
omtales et Tilfælde af Tetanus hos en 22aarig Førstefodende.
Fødselen og Barselsengen forløb normalt indtil
8de Døgn, da Stivkrampe optraadte først med Mundklemme
og derpaa de øvrige Symptomer i vanlig Rækkefølge.
Patienten døde i det 9de Døgn (Sparre).
Skarlagensfeber. Fra søndre Midthordland anføres,
at der hos de fleste Syge saaes et diphtherit-lignende Belæg
paa Tonsillerne samt Coryza. Sygdommen bragtes
fra Bergen til indre Nordhordland, hvor den fik en stor
Udbredning men optraadte meget mildt. Fra ytre Nordhordland
anføres, at Skarlagensfeber der har hersket epidemisk
i de sidste 3 Aar men nu maa ansees for ophørt;
de indre Bygder have gaaet forholdsvis fri.
Ilmslinger. Sygdommen forekom hele Aaret i indre
Søndhordlands Distrikt. Lægen tilkaldes næsten aldrig
ved denne Sygdom, selv ikke om der kommer farlige Eftersygdomme,
idet Almuen alene giver Mæslingerne Skylden
for disse, ikke Uforsigtighed fra den Syges Side (J.
Dahl). Sygdommen herskede over hele indre Norhord-
Sondra Bergenhtts Amt.
lands Distrikt, kun faa Tilfælde kom under Lægebehandling
(M. Krohn).
Rosen. Sygdommen var temmelig hyppig i søndre
Midthordlands Distrikt. En Kone, der havde anbragt
Guldringe i begge ørebruske, fik 5 Dage efter Ansigtsrosen
med betydelig phlegmonos Hævelse af Ansigtets
samtlige Dele og begyndende Gangræn, hun (lode i Juli
pa,a Sygdommens 12te Dag. I samme Hus døde senere
mod Aarets Slutning en Barselkvinde, der var indflyttet i
samme Værelse, hvor den Syge havde henligget (J.A.Heiberg).
Af Erythema nodosum opgives ialt 11 Tilfælde at være
behandlede, deraf 4 Mænd og 7 Kvinder, alle over 15
Aar. 1 Tilfælde forpleiedes paa Lungegaardshospitalet,
4 forekom i indre Søndhordlands Distrikt og 6 i ytre Hardangers.
Kighoste forekom som en Epidemi af forholdsvis mild
Karakter i indre Sondhordlands, ytre og indre Hardangers,
sondre Midthordlands og ytre Nordhordlands Distrikter.
Kusma optraadte som en begrEendset Epidemi hos Arbeiderne
ved Varaldsø Kisgruber i ytre Hardanger, Sygdommen
anføres at være meget sjelden paa disse Kanter
(Sparre).
Akut Bronchit og andre katarrhalske Tilfælde. 114
Tilfælde med 9 Dødsfald sees at have været akut Bronchit;
af de Angrebne var 67 Mænd og 47 Kvinder; 38 ere
opgivne at have været under og 76 over 15 Aar. Et
Dødsfald skyldes Laryngit, Fra Vos anføres, at Influenza
forekom i Maanederne April, Mai og Juni især i Evanger
Sogn, de Angrebnes Antal er ikke opgivet, 2 skulle være
døde af Sygdommen. Desuden sees 7 Personer at være
døde af kronisk Bronchit.
Lungebetændelse. Sygdommens Sæde opgives 5 Gange
at have været i højre og 5 i venstre Lunge (J. A. Heiberg).
Cholera asiatica bragtes fra Bergen til indre Nordhordland,
idet en Tømmermand kom syg hjem lidende af
Diarrhoe; alle Husets Folk angrebes dels af vel udviklet
Cholera, dels af Diarrhoe i Forbindelse med Brækning, 2
døde efter respektive 13 og 24 Timers Sygdom. Almuen
grebes af en panisk Skræk, saaledes at Isolation let tilveiebragtes.
I intet af de helbredede Tilfælde blev „Choleratyphoidu
iagttaget som Eftersygdom (M. Krohn).
Iljernebetændelse kan efter Lægernes Dødslister sees
at have foraarsaget 17 Dodsfald; tuberculøs Meningit 6
og Kramper i Bornealderen 3. Af disse tilsammen 26
Dødsfald falder 1 paa indre Søndhordlands, 1 paa; ytre
Sond.hordlands, 1 paa indre Hardangers, 4 paa ytre Hardangers,
6 pa,a Vos, 4 paa søndre Midthordlands, 4 paa