C No 4

i Buskeruds Amt . 4
i Hedemarkens • • • • . 2
I Nedenæs - 1
i Lister-Mandais Amt.. • • . .. . 1
i Stavangers 1
i søndre Bergenhus Amt, 3
mordre — 1
i Romsdals Amt 1
i nordre Trondhjems Amt 2
i Nordlands - 2
Af disse ere 15 optagne i Lægernes Dødslister, og
som Dødsaarsag opgivet for 10 besværligt Fødselsarbeide,
for 3 Barselkrampe og for 2 Livmoderbristning.
Af Bernekopper (Variolæ) kjendes ialt kun 133 Tilfælde,
det mindste Antal i de sidste Tiaar ; nedenstaaende Oversigt
viser Optræden af Sygdommen i Aarene 1853-73 ; for hvilket
Tidsrum der er indkommet Opgaver:
Tabel VIII. •
Angrebne. Wide
1873 133 20
1872 299 36
1871 1072 122
1870 260 21
1869 428 24
1868 2023 99
1867 1271 120
1866 1477 99
1865 1460 111
1864 757 67
1863 71 6
1862 88 8
1861 94 5
1860 1024 72
1859 ca. 1850 ca. 200
1858 640 106
1857 86 7
1856 5
Dødsforhold
i pCt.
15,0
12,o
11,4
8,1
5,6
4,9
9,4
6,7
7,6
8,8
8,6
9,1
5,3
7,0
16,6
8,1
1855 34 2 5,9
1854 ca. 160 10
1853 ca. 700 49
Dødeligheden i 1873 viser sig efter ovenstaaende som
den største i de sidste 15 Aar, men noget mindre end i 1858,
da den udgjorde 16,6 pCt. af det kjendte Antal Angrebne.
De fleste Tilfælde optraadte i Christiansands Stift, og
i dette væsentlig i Stavanger Amt, som ogsaa i det foregaaende
Amt leverede det største Antal. Blandt Amterne
i de øvrige Stifter omtales kun enkelte Tilfælde fra Bu
C. No. 4.
skeruds, Jarlsberg - Laurvigs, Christians, Bergens By og
Nordlands Amt..
Angaaende Smitteforholdene oplyses, at Bornekopper
sandsynligvis ved et Fantefolge overførtes til Sylling i
I3uskeruds Amt, og ved fra London hjemkomne syge Matroser
til Kjøbstaden Kragerø, I Stavanger Amt udbredte
de sig fra Stavanger over Haugesund til Vigsnæs Verk.
Af de angrebne Born ere (ialt opgives 49 Born angrebne)
for 8 opgivet, at de ikke vare vaccinerede (fra Buskeruds
Landfysikat 5, fra Kragerø Distrikt 1 og fra Karmøens
Distrikt 2). 1 Voxen opgives ikke at have været vaccineret
(Buskeruds Landfysikat).
Skarlagensfeber (Scarlatina) viser i det heromhandlede
Aar fremdeles en Aftagen efter den overordentlige Udbredning,
Sygdommen havde i 1871; Antallet af anmeldte
Tilfælde er det mindste i det sidste Femaar og ubetydelig
større end i 1868; de . dødelig endende Tilfælde (438)
udgjør 15,0 pCt. af ialt kjendte Angrebne (2922), et Forhold
ikke lidet gunstigere end Aaret forud (17,3 pCt.).
Samtlige Amter viser en større eller mindre Aftagen af
Sygdommens Optræden, med Undtagelse navnlig af nordre
Trondhjem og nordre Bergenhus, indtil hvilke den derimod
havde en større Udbredning end i 1872. I Stavanger
Amt, hvor der i 1871 blev opgivet 2954 Tilfælde, og
i 1872: 738, udgjorde det kjendte Antal Angrebne i 1873
kun 9.
Sygdommen anføres overført til Hvaløernes Distrikt
fra Sverige, til Nordfjord fra Sondmøre, til vestre og
østre Søndmøres Distrikter fra ytre Nordfjord, til søndre
Nordmøre fra Surendal og til midtre Fosen ved en omreisende
Arbeider.
Dlæslinger (Morbilli) som efter Epidemierne i 1870 i
de nærmest paafølgencle 2 Aar kun havde vist sig sparsomt,
antog en betydelig epidemisk Udbredning, navnlig.
Christiania Stift, hvor de bidrog væsentlig til Forøgelsen
af Sygeligheden, og fornemmelig i Christiania By,
Akershus, Smaalenenes og I3uskeruds Amter, Af 11 797
Angrebne døde 512 eller 4,3 pa; Sygdommen har dog
optraadt med et langt større Antal Tilfælde, da det hyppig
anføres, at Lægehjelp har været lidet sogt; Smitten
angives at være overført fra Christiania til Moss, Fredrikstad,
Fredrikshakl, 1VIodu.ms, Hadeland-Lands og Ringebu
Distrikter, fra Mandal til Segue og Christiansand.
Kighoste (Tussis convulsiva) aftog i 1873 atter noget
i Hyppighed, navnlig i Christiania Stift, hvor den i Christiania
By kun optraadte med enkelte Tilfælde; det største
Antal Angrebne viser Nedenses, Bratsberg, søndre
Trondhjems og Hedemarkens Amter. 387 Dødsfald ere
XI