C No 4

Tabel IV.
Dodsprocenten af typhose Febre i Femtenaaret
1859-1873.
Nervefeber.
1873
1872
1871
1870
1869
1868
1867
1866
1865
1864
1863
1862
1861
1860
1859
Angrebne.
4 087
4 582
3 902
4 337
5 259
6 777
6 517
6 480
5 862
5 685
5 686
5 169
4 991
4 871
4 936
Døde.
433
460
450
471
544
770
782
700
593
672
558
532
506
492
505
Døde af 100
Angrebne.
10,6
10,0
11,5
10,8
10,3
11,3
12,o
10,8
10,1
11,8
9,4
10,3
10,1
10,1
10,2
Tabel V.
Angrebne af typhose Febre af 1000 Indvaanere.
Riget .
Christiania Stift
Hamars
Christiansands -
Bergens
Trondhjems -
Tromso
Christiania By ..
Akersbus Amt
Smaalenenes
• ... ...
Buskeruds - .... . ..
Jarlsberg-Laurvigs Amt
Hedemarkens Amt ..... • . •
Christians
Bratsbergs
Nedenws
Lister-Mandal - • • ....... • •
Stavangers
Søndre Bergenlms Amt
Bergens By
Nordre Bergenhus Amt
Romsdals
Sondre Trondhjems
Nordre
Nordlands Amt
Tromso
Finmarkens
1873. 1872. 1871.
2,32
1,89
2,47
2,29
2,19
2,28
3,64
0,99
2,63
1,82
2,27
1,34
3,28
1,62
1,45
2,52
2,35
2,70
2,68
3,92
1,62
1,69
2,14
2,79
4,09
2,46
4,29
2,62
2,65
1,96
2,29
2,21
3,06
4,05
2,39
2,18
2,91
4,03
1,55
2,34
1,58
1,96
1,71
1,88
3,22
1,94
4,08
2,35
2,20
3,47
2,77
4,94
1,94
4,94
2,23
1,94
1,37
1,73
2,05
3,04
4,78
2,85
2,08
1,85
1,83
1,25
1,16
0,71
1,02
1,10
1,81
2,70
o
3,97
1,78
2,54
3,16
2,49
4,13
4,64
8,06
1870. 1869.
2,49J 3,04
1,87 2,22
1,51 1,34
2,72 3,37
2,39 3,38
3,15 2,72
4,33 7,16
1,04 0,56
3,98
2,12
0,73
1,72
1,28
1,51
2,98
2,09
3,89
3,67
0,8o
3,88
1,93
C. No 4.
6,14
1,94
1,20
1,66
1,02
1,73
2,83
2,96
5,20
4,85
2,07
4,09
0,83
3,96
4,69 4,87
2,15 5,22
7,48 21,14
Tabel V (se Tabel første Spalte) indeholder en Oversigt
over Forekomsten af typhøse Febre i Riget med dets
Stifter og Amter i de sidste 5 Aar, beregnet efter det
kjendte Antal Angrebne pro mille til Befolkningen ved
AaretsBegyndelse i 1873 og til Middelbefolkning for de
övrige Aar.
Den forholdsvis hyppigste Optræden af typhøse Sygdomme
viser Tromso Stift. Den mindste Christiania Stilt;
i de øvrige:; forekom de nogenlunde jevnt. Af Amterne
sees Nordlands offinmarkens samt Bergens By fremdeles
at have havt det forholdsvis største Antal Angrebne,
dernæst Hedemarken; de færreste Tilfælde have vist sig
i Christiania By og Jarlsberg-Laurvigs Amt. I Sammenligning
med det foregaaende Aar viser der sig en Aftagen
af samme i samtlige Stifter med Undtagelse af Hamars,
hvor der tvertimod skede en Tilvæxt, især i Hedemarkens
Amt, Blandt Amterne iagttoges en forøget Udbredning
i Nedentes, sondre Bergenhus, Tromsø l Akershus
og Lister-Mandais Amter; i de øvrige bemærkes en
stone eller mindre Aftagen, navnlig i Buskerud, Christiania,
sondre Trondhjera og Smaalenene. Smitten siges
som sædvanlig i de fleste af de Tilfælde, hvor den kunde
eftervises, at have sin Oprindelse fra Byerne og deres
nærmeste Omgivelser, fra Fiskeværene og fra Udlandet.
Af Barselfeber (Febris puerperalis) kjendes ialt 589
Tilfælde med 166 (28,2 pCt.) Dødsfald (Aaret forud 548
Tilfælde og 129 Dødsfald, i 1871: 637 og 160 og i 1870:
490 og 144). Paa Prosternes Lister (se Tabel XXI) er
opfort 339 Døde paa Barselseng (i 1872: 304, i 1871:
355, i 1870: 337). I Femaaret 1866-70 døde i Gjennemsnit
aarlig 315 Kvinder paa Barselseng og i Tiaaret 1856
-65: 378. For 291 af de i 1873 døde Barselkvinder er
Alderen opgivet:
3 vare under 20 Aar,
100 mellem 20-30 Aar,
138 - - 30-40 ••■•••■•••••
50 - - 40-50 -
Tiden i Barselsengen, da Døden indtraadte, er anført
for 121 Dødsfald:
1ste Døgn*) hos 23
2det
3die
6
5
Lateris 34
8de Døgn hos 10
i 9de 7
iløde - - 12
Lateris 29
•) For 11 er Tiden i Døgnet nærmere meddelt: 18te Time efter
Fodselen for A, 3die T., 4de T., 5te T o, 6te T., 9de T., 10de
og 18de T. hver for 1.
Ix