Spildevandsplan 2007-2012 - Roskilde Forsyning

Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
1
Roskilde Kommune
Spildevandsplan
2007-2012
Roskilde Kommune

Roskilde Kommunes
Spildevandsplan 2007-2012
Udgiver: Roskilde Kommune
Teknisk Forvaltning
Udgivelsesår: 2007
Titel: Spildevandsplan 2007-2012
Tekst og layout: Roskilde Kommune
Teknisk Forvaltning
EnviDan
Kort og grafik: EnviDan
Tryk: Roskilde Kommune
Teknisk Forvaltning
Oplag: 7 eksemplarer
Vedtaget: den 25. april 2007
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
2

Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 INDLEDNING ................................................................................5
2 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG ....................................6
3 MÅLSÆTNINGER.........................................................................8
3.1 Overordnede målsætninger .......................................................... 8
3.2 Konkretisering af målsætninger .................................................... 9
4 SPILDEVANDSSTRUKTUR........................................................11
5 KLOAKOPLANDE ......................................................................13
5.1 Kloakoplande til Jyllinge Renseanlæg ........................................ 13
5.2 Kloakoplande til Ågerup Renseanlæg......................................... 14
5.3 Kloakoplande til Bjergmarken Renseanlæg ................................ 15
5.4 Kloakoplande til Gadstrup Renseanlæg...................................... 18
5.5 Kloakoplande til Viby Renseanlæg ............................................. 19
5.6 Kloakoplande til private renseanlæg........................................... 21
6 RENSEANLÆG...........................................................................22
6.1 Offentlige renseanlæg ................................................................ 22
6.2 Private renseanlæg..................................................................... 25
7 SLAMHÅNDTERING...................................................................26
8 LEDNINGSANLÆG ....................................................................27
8.1 Ledningsregistrering ................................................................... 27
8.2 Kloakfornyelse............................................................................ 28
8.3 Nykloakering............................................................................... 30
9 BYGVÆRKER.............................................................................31
9.1 Pumpestationer .......................................................................... 31
9.2 Bassinanlæg............................................................................... 31
9.3 Olieudskiller................................................................................ 32
9.4 Overløbsbygværker .................................................................... 32
10 UDLØB OG VEJVAND ...............................................................34
10.1 Udløb.......................................................................................... 34
10.2 Vejarealer................................................................................... 34
11 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND ...................35
12 ADMINISTRATIVE FORHOLD....................................................42
12.1 Betalingsvedtægt........................................................................ 42
12.2 Tømningsordning........................................................................ 43
12.3 Udtræden af kloakforsyningen .................................................... 44
12.4 Offentlig og privat kloak .............................................................. 44
12.5 Forhold til private grundejere ...................................................... 45
12.6 Private brønde............................................................................ 45
12.7 Kloakanlæg på privat areal ......................................................... 46
13 TIDS- OG ØKONOMIPLAN ........................................................48
13.1 Aktiviteter i 2007......................................................................... 48
13.2 Økonomi..................................................................................... 49
3

BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1 Projekthåndbog
TEGNINGSFORTEGNELSE
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Kort nr. 1.1 Oversigtskort (Nord) 1 : 20.000
Kort nr. 1.2 Oversigtskort (Midt) 1 : 20.000
Kort nr. 1.3 Oversigtskort (Syd) 1 : 20.000
Kort nr. 2.0 Kloakeringer i det åbne land 1 : 5.000 / 1 : 40.000
4

1 INDLEDNING
Spildevandsplan 2007-2012
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Spildevandsplan 2007-2012 har til formål at
samle viden indenfor spildevandsområdet fra
Gundsø, Ramsø og Roskilde Kommuner og
sikre et fælles grundlag for de kommende
års spildevandshåndtering i den nye kommune.
Vidste du, at
de første spildevandsplaner i Gundsø,
Ramsø og Roskilde Kommune er fra
slutningen af 1970'erne.
Hvad er en spildevandsplan ?
Kommunen skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven
udarbejde en spildevandsplan, som
skal indeholde oplysninger om de eksisterende
og planlagte forhold indenfor spildevandsområdet.
En vedtaget spildevandsplan fastlægger
rammerne for håndteringen af spildevandet i
kommunen.
Byrådet er forpligtiget til at udføre de kommunale
tiltag, der er beskrevet i planen. For
borgerne er planen en forhåndsorientering
om, at kommunen indenfor en given periode
vil tage initiativ til en ændret spildevandsafledning
inden for en række områder.
Spildevandsplanens indhold
I spildevandsplanen beskrives de eksisterende
forhold samt de kommende års aktiviteter.
Elementer i spildevandsplanen
Målsætninger for spildevandshåndteringen.
Renseanlæg.
Kloaksystem og kloakfornyelse.
Slamhåndtering.
Spildevandsrensning i det åbne land.
Administrative forhold
Budget- og tidsplan for anlægsprojekter.
5
Forhold til øvrige spildevandsplaner
I Spildevandsplan 2007-2012 er specielt fokuseret
på at præsentere og beskrive kommunens
målsætninger og visioner indenfor
spildevandshåndteringen.
Spildevandsplanen har endvidere til formål
at bygge bro mellem de 3 "gamle" kommuner
og den "nye" kommune med henblik på
at tilstræbe en ensartet administration og
praksis indenfor spildevandsområdet i kommunen.
Spildevandsplan 2007-2012 er en overbygning
og et tillæg til de 3 kommuners
spildevandsplaner fra før 2007.
De 3 kommuners spildevandsplaner fra før
2007 er derfor som udgangspunkt fortsat
gældende. I enkelte afsnit afviger Spildevandsplan
2007-2012 dog fra disse planer,
og her er Spildevandsplan 2007-2012 gældende.
Øvrige spildevandsplaner
Gundsø Spildevandsplan 2004-2011
Ramsø Spildevandsplan 2004-2010
Roskilde Spildevandsplan 2003-2012
- Bind 1: Det kloakerede opland
- Bind 2: Det åbne land
- Bind 3: Langtidsplan for kloakfornyelse
Spildevandsplanens vedtagelse
Forslaget til spildevandsplanen er vedtaget
den 12. oktober 2006.
Efterfølgende blev planen offentliggjort med
mulighed for borgerindsigelser i perioden 3.
november 2006 til 8. januar 2007.
Spildevandsplanen blev herefter endeligt
vedtaget af Roskilde Byråd den 25. april
2007.
Revision af spildevandsplanen
Spildevandsplanen har en planperiode på 6
år (2007-2012).
Indenfor denne periode udarbejdes tillæg,
hvis der foretages ændringer i forhold til de i
planen beskrevne spildevandsforhold.

Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
2 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
Lovgivning
Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til
Miljøbeskyttelseslovens § 32 samt bekendtgørelse
om spildevandstilladelser m.v. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Forhold til regionplan
Hovedstadens Udviklingsråd vedtog i oktober
2005 Regionplan 2005. I regionplanen er
fastlagt de overordnede rammer for boliger,
erhverv, infrastruktur og miljø i regionen frem
til 2017.
Regionplanen indeholder endvidere bl.a.
målsætninger for kystvande, søer og vandløb
samt krav til udpegning af de oplande til
søer og vandløb, hvor der skal ske en forbedret
rensning af spildevandet fra landejendomme.
I henhold til miljøbeskyttelsesloven må spildevandsplanen
ikke stride mod regionplanen.
Love og bekendtgørelser
6
Forhold til kommuneplaner
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 753 af 25. august 2001
Kommuneplanen er en langsigtet plan, som
angiver visioner og mål for de kommende år.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke
en samlet kommuneplan for Roskilde Kommune.
Spildevandsplanlægningen tager således
udgangspunkt i de 3 kommuners eksisterende
kommuneplaner.
Der er foretaget en koordinering med kommuneplanlægningen
for at sikre sammenhængen
mellem planerne.
Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001.
Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj 2004.
Bekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 om afgift af spildevand.
Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
Regional planlægning
Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen
Kommunal planlægning
Gundsø Kommuneplan 1996-2005
Ramsø Kommuneplan 2001-2012
Planstrategi 2003 for Roskilde Kommune
§ 32. Byrådet udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om
1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,
2) områder, hvor byrådet er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis,
3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse,
4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for
kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg,
5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau,
og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau,
6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og
7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført.

Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Retningslinier for spildevandshåndtering i Regionplan 2005
Generelt
Spildevand fra bysamfund, industrier og enkeltejendomme samt regnafledning fra større befæstede arealer skal
renses inden afledning til vandområderne eller nedsivning gennem jorden.
For alle nye eller ændrede spildevandsudledninger, undtagen regnvand, skal det sikres, at spildevandet som
minimum renses til et niveau svarende til biologisk rensning. Alternativt kan spildevandet afskæres, opsamles eller
nedsives.
Nye spildevandsudledninger til stillestående vandområder og søer skal undgås.
Renseanlæg
Alle renseanlæg skal udbygges, så de kan leve op til de krav og forudsætninger, der følger af lovgivningen og
målsætningen for regionens vandområder. Fastsættelse af endelige krav vil ske ved meddelelse af udledningstilladelser.
Der må ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for 100 m fra renseanlæg, og nye anlæg
må ikke opføres nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom arealanvendelse. Eksisterende anlæg,
der ligger mindre end 100 m fra forureningsfølsom arealanvendelse, må ikke udvide eller ændre processerne
på anlægget, med mindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver miljøproblemer.
Regnbetingede udløb
Udledningen må ikke forårsage hydrauliske eller stofmæssige problemer i recipienten. Udlederkrav fastsættes på
baggrund af recipientmålsætning og anvendelse samt ud fra vandløbenes vandføring.
Udløb fra separatkloakerede områder
Alle nye og ændrede separate regnudløb samt eksisterende, der medfører problemer skal som udgangspunkt
dimensioneres som følger:
vandløb uden hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-3 l/s/reduceret ha og en overbelastningshyppighed
på n = 1 /2 – 1
vandløb med hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-2 l/s/reduceret ha og en overbelastningshyppighed
på n = 1 /5
Det maksimale afløb fastsættes på baggrund af vandløbets målsætning og fysiske tilstand.
Afledning af vand fra befæstede arealer skal ske via passage af sandfang og olieudskiller eller lignende, med
mindre det kan dokumenteres ikke at være nødvendigt.
Regnvand fra befæstede arealer og tagflader uden specielt forurenede stoffer skal i videst muligt omfang nedsives
lokalt eller hvis muligt opsamles til formål, hvor det kan erstatte ledningsvand.
Udløb fra fælleskloakerede områder
Belastningen via overløb fra fælleskloakerede områder skal søges begrænset mest muligt, f. eks. ved etablering
af bassiner samt ved passage af rist, skumbræt eller lignende eller ved foranstaltninger med tilsvarende renseeffekt.
Ved dimensionering af overløbsbygværker tages udgangspunkt i en aflastningshyppighed på maks. n = 1 /2 –
2 til vandløb og søer. I særlige tilfælde kan aflastningshyppigheder op til n = 5 accepteres. Ved afledning til kyster
uden badevandsområder tages der udgangspunkt i en aflastningshyppighed på maks. n = 5 – 10. For eksisterende
overløb gælder, at aflastninger nær badevandsområder og A-målsatte vandløb helt bør undgås.
Der må ikke etableres nye overløb til søer med badevandsinteresser eller til søer, der anvendes til vandindvinding.
Der må som udgangspunkt ikke etableres nye udledninger indenfor en afstand af 2 km fra badevandsområder.
Udledninger fra enkeltejendomme og spredt bebyggelse
Spildevandet fra ukloakerede ejendomme med en spildevandsbelastning på 30 personækvivalenter eller derunder
og med udløb til vandløb og søer skal som minimum renses til den renseklasse, der er angivet for det pågældende
opland.
For videre information om Regionplan 2005 henvises til www.hur.dk, hvor den fulde udgave af regionplanen kan ses.
7

3 MÅLSÆTNINGER
3.1 OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER
Roskilde Kommune har fastlagt en række
målsætninger for spildevandshåndteringen i
kommunen. Målsætningerne afstikker de
overordnede rammer for de kommende års
aktiviteter og virke. Nærværende målsætnin-
Målsætninger for spildevandshåndteringen
Forsyningspligt
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
8
ger erstatter målsætninger angivet i tidligere
udarbejdede spildevandsplaner i Gundsø,
Ramsø og Roskilde Kommuner.
Kloakforsyningen skal opretholde den højest mulige forsyningssikkerhed overfor tilsluttede ejendomme
m.v.
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøet i kloakforsyningen skal være godt.
Serviceniveau overfor borgere
Der skal være et højt serviceniveau ved borgerhenvendelser.
Teknisk funktion af kloaksystemet
Spilde- og regnvand skal bortledes hurtigt og sikkert.
Lugt- og rottegener skal afhjælpes.
Ud- og indsivning fra kloakledninger skal reduceres.
Renseanlæg
Kvaliteten af det rensede spildevand og slammet skal være bedst mulig.
Der skal opnåes en renseanlægsstruktur, der er økonomisk og miljømæssigt bedst mulig.
Kloakeringsprincip
Al nykloakering skal ske efter separatprincippet. Spildevand skal afledes til en spildevandsledning.
Tag- og overfladevand skal enten afledes til en regnvandsledning eller bortskaffes lokalt ved nedsivning
på egen grund, såfremt dette er muligt.
Ved kloakfornyelse i fælleskloakerede områder skal det vurderes, om det er økonomisk og miljømæssigt
hensigtsmæssigt at omlægge kloaksystemet til separatsystem.
Udledninger fra afløbssystemet
Kommunens spildevandsplan samt spildevandsudledning og indgreb i vandløbenes fysiske forhold
skal stemme overens med regionplanens mål for vandløb og søer.
Spildevandshåndtering i det åbne land
Spildevandsrensningen fra spredte ejendomme i det åbne land skal forbedres.
Spildevandsanlæg skal være så driftssikre som muligt - under hensyntagen til såvel økonomi og servicevenlighed
som miljøansvarlighed.
Bæredygtighed
Kloakforsyningens aktiviteter skal tilrettelægges og gennemføres, så der opnås en så høj grad af
bæredygtighed som muligt.
Benchmarking
Kloakforsyningen skal være blandt de bedste med hensyn til forbrug af ressourcer mv. i forhold til
den behandlede spildevandsmængde.

3.2 KONKRETISERING AF MÅLSÆTNINGER
De overordnede målsætninger er suppleret
med en række funktionskrav, der har til formål
at konkretisere de overordnede målsætninger,
således at disse bliver målbare.
Forsyningspligt
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
I henhold til lovgivningen er kloakforsyningen
forpligtiget til at forsyne samtlige tilsluttede
ejendomme, vejarealer og private ledningsanlæg,
der er tilsluttet det offentlige kloaknet.
Kloakforsyningen er endvidere forpligtiget til
at drive anlæg ved ukloakerede ejendomme,
når disse er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen.
Målsætningen er opfyldt, hvis:
Der ved forsyningssvigt - f.eks. som følge
af ledningsbrud - går mindre end et
døgn fra kloakforsyningen er bekendt
med svigtet, til der er taget skridt til retablering
af forsyningen.
Der ved uklarhed vedr. ejerforhold kan
ske en afklaring heraf indenfor en uge
efter, at kloakforsyningen er blevet bekendt
hermed.
Arbejdsmiljø
Målsætningen er opfyldt, hvis:
De gældende love, cirkulærer og bekendtgørelser
vedrørende kloak- og
renseanlægsarbejde overholdes.
Lys- og adgangsforhold herunder stiger
skal være hensigtsmæssigt anbragt.
Der opretholdes nær kontakt til Arbejdstilsynet.
Sygefraværet blandt medarbejdere, der
er i direkte kontakt med spildevandet
og/eller udfører fysisk arbejde ved driften
af afløbssystemet, er blandt de laveste
af kloakforsyninger i Danmark.
Det ved etablering af nye pumpestationer
samt renovering af eksisterende
pumpestationer vurderes, hvorvidt der
skal anvendes tørtopstillede pumper.
Serviceniveau
Målsætningen er opfyldt, hvis:
Konkrete sager behandles ens og påbegyndes
behandlet indenfor 1 arbejdsuge.
9
Kloakforsyningens og kundernes rettigheder
og pligter tydeliggøres overfor
borgerne og virksomhederne.
Generel information om kloakforsyningen
forefindes på internettet og i foldere.
Orientering om aktuelle projekter foretages
på internettet eller i lokale aviser.
Teknisk funktion af kloaksystemet
Målsætningerne er opfyldt, hvis:
Gældende anbefalinger i Skrift nr. 27 fra
Spildevandskomiteen vedr. gentagelsesperioder
for opstuvning i kloaksystemet
til hhv. rørtop og terræn er overholdt,
jf. bilag til spildevandsplanen.
Ledninger, brønde og bygværker er velfungerende
og intakte, så der ikke sker
sammenbrud under normal påvirkning.
Kloaksystemet TV-inspiceres med 20
års intervaller.
Ledninger, brønde og bygværker fornyes
i takt med behovet herfor.
Fornyelse af kloaksystemet gennemføres,
så der opnåes den bedst mulige totaløkonomi.
Udskiftning af kloaksystemet koordineres
med andre ledningsejere og vej- og
belægningsarbejde med det formål at
sanering af kloakken ved opgravning så
vidt muligt sker, hvor der alligevel foregår
opgravning.
Udførelse af saneringstiltag for et givent
ledningsanlæg/opland skal være afsluttet
senest 5 år efter der er foretaget TVinspektion
af ledningsanlægget.
Ledninger med hyppig spuling (2 gange
pr. år eller mere), rodskæring eller med
rotteplager opprioriteres i saneringsplanlægningen
i kommunen.
Tidsmæssig prioritering af kloakfornyelsestiltag
foretages ud fra ledningernes
tilstand, hydraulisk belastning, påvirkning
på omgivelserne og forsyningssikkerhed
Brønddæksler skal så vidt muligt være
frilagte.
Nyanlæg skal etableres som selvrensende.

Indsivningen i spildevands- og fællesledninger
udgør maksimalt 50 % af spildevandsmængden.
Pumpeudfald skal udbedres indenfor 1
arbejdsdag.
Nye ledninger skal opfylde tæthedskravene
angivet i gældende dansk standard.
Rotte- og lugtgener påbegyndes afhjulpet
indenfor 1 arbejdsuge efter, at Roskilde
Kommune modtager klager herom.
Renseanlæg
Målsætningen er opfyldt, hvis:
Det rensede spildevand fra de offentlige
renseanlæg minimum overholder gældende
kravværdier.
Indholdet af tungmetaller og miljøfremmede
stoffer i slammet ligger under
grænseværdierne for slam, der skal afhændes
til landbrugsformål.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Mængden af tungmetaller og miljøfremmede
stoffer, der tilledes kloakanlæggene
skal minimeres. Større kilder skal opspores
og tilledningen standses eller
nedbringes til et acceptabelt niveau.
Kloakeringsprincip
Målsætningen er opfyldt, hvis:
Andelen af fællessystem i kommunen
falder i perioden 2007 til 2012.
Udledninger fra afløbssystemet
Målsætningen er opfyldt, hvis:
Udledningen fra regnvandsudløb og
overløbsbygværker ikke er en hindring
for opnåelse af recipientmålsætningen.
Spildevandshåndtering i det åbne land
Målsætningen er opfyldt, hvis:
Spildevandsrensningen på enkeltejendomme
beliggende i udpegede oplande
indenfor planperioden forbedres i henhold
til renseklasserne angivet i Regionplan
2005.
10
Pumpestation ved Valorevej syd for Viby.
Bæredygtighed
Brundtland-Komissionen definerer en bæredygtig
udvikling som en udvikling, der opfylder
de nuværende generationers behov
uden at bringe fremtidige generationers mulighed
for at opfylde deres behov i fare.
Målsætningen er opfyldt, hvis:
Det er undersøgt, at de kemikalier, der
medgår ved rensningen af spildevandet,
ikke kan undgås ved omlægning til anden
proces eller lignende.
Det er godtgjort, at forbruget af el, kemikalier
og vand ikke er højere end forbruget,
der medgår i andre tilsvarende kloakforsyninger.
Materialer, der medgår ved den daglige
drift, forinden de anvendes har undergået
en livscyklusanalyse og fastlagt, at
de repræsenterer den lavest mulige
samlede miljøbelastning.
Benchmarking
Ved benchmarking beregnes en række
nærmere definerede nøgletal med henblik på
at kunne foretage sammenligninger med andre
tilsvarende kloakforsyninger. Målet med
disse sammenligninger er at sikre, at kloakforsyningen
løbende opererer optimalt i forhold
til andre kommuner.
Målsætningen er opfyldt, hvis:
Roskilde Kommunes kloakforsyning ligger
blandt de bedste på en række sammenlignelige
områder.
Der gennemføres ændringer og tilpasninger
med udgangspunkt i de løbende
sammenligninger mellem de enkelte kloakforsyninger.

4 SPILDEVANDSSTRUKTUR
Status
Spildevandsrensningen i kommunen er tilrettelagt
i en delvis central struktur, hvor rensningen
af spildevandet fra de kloakerede
områder sker på 5 offentlige renseanlæg
samt 2 private anlæg.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
I Gundsø Kommune håndteres spildevandet
fra den nordlige del af kommunen på Jyllinge
Renseanlæg, mens spildevandet fra den
sydlige del af kommunen ledes til Ågerup
Renseanlæg.
Spildevandsrensningen i Roskilde Kommune
er gennem de seneste årtier gradvist blevet
Offentligt kloakopland
Privat kloakopland
Offentligt renseanlæg
Privat renseanlæg
Ledningsanlæg
1 Jyllinge Renseanlæg
2 Ågerup Renseanlæg
3 Risø Renseanlæg
4 Munksøgård Renseanlæg
5 Bjergmarken Renseanlæg
6 Gadstrup Renseanlæg
7 Viby Renseanlæg
7
5
3
6
1
2
4
11
centraliseret, så spildevandet fra hovedparten
af de kloakerede områder i kommunen i
dag behandles på Bjergmarken Renseanlæg.
Endvidere er der i kommunen 2 private
renseanlæg. Enkelte ejendomme i den vestlige
del af kommunen afleder spildevandet til
Lejre Kommune.
I Ramsø Kommune håndteres spildevandet
fra den vestlige del af kommunen på Viby
Renseanlæg. Fra den østlige del af kommunen
afledes spildevandet til Gadstrup Renseanlæg.
Spildevandsstruktur.
Status.
Note: Kloakoplandenes placering
er vejledende.

Plan
Den overordnede spildevandsstruktur med
5 offentlige renseanlæg og 2 private renseanlæg
bibeholdes uændret i planperioden.
Vidste du, at
ca. 95 % af alle ejendomme i kommunen i
2005 var tilsluttet offentlig eller privat kloak.
I planperioden vil Roskilde Kommune evaluere
den nuværende spildevandsstruktur
med fokus på bl.a. renseanlæggene og
slamhåndteringen. Dette har til formål ud
fra en nærmere afvejning af de økonomiske,
miljømæssige og arbejdsmiljømæssige
forhold at fastlægge den fremtidige
strategi og struktur på renseanlægsområdet.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
12
I forbindelse hermed er det valgt at ændre
tilslutningssted for en mulig kommende
større udbygning af et erhvervsområde øst
for Risø Huse. I Gundsø Kommunes Spildevandsplan
fra 2004 var angivet, at spildevand
fra erhvervsområdet skulle pumpes
til Ågerup Renseanlæg. Det er med
denne plan valgt i stedet at lede spildevandet
til rensning på Bjergmarken Renseanlæg.
Kommunen vil i planperioden påbegynde
kloakering af en lang række ejendomme i
det åbne land. Samtidig vil der i takt med
behovet herfor ske en udbygning i specielt
de større byer. På baggrund heraf forventes
belastningen på renseanlæggene at
stige i planperioden.

5 KLOAKOPLANDE
Den overordnede beskrivelse af status og
plan for de enkelte kloakoplande i Roskilde
Kommune er baseret på de 3 kommuners
nuværende spildevandsplaner, der således
er gældende med mindre andet er angivet i
denne plan.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Større private kloakoplande er angivet i teksten.
Det noteres, at der dog kan være private
kloaksystemer indenfor de kommunale oplande.
For videre beskrivelse af de enkelte
kloakoplande henvises til de 3 kommuners
egne spildevandsplaner.
Separatsystem: 2 strenget kloaksystem med
regn- og spildevandsledning
for separat afledning.
Spildevandssystem: 1 strenget kloaksystem for
spildevand. Regnvand afledes
lokalt.
Fællessystem: 1 strenget kloaksystem, hvor
regn- og spildevand afledes i
samme ledning.
5.1 KLOAKOPLANDE TIL JYLLINGE RENSE-
ANLÆG
JYLLINGE
Status
Kloaktype Hovedsageligt separatsystem
Oplandsareal 287 hektar
Recipient Roskilde Fjord og
Værebro Å
Kloaksystem Kommunalt
En del af kloaksystemet i midtbyen er blevet
fornyet i 2004.
Plan
Der etableres nyt boligområdet ved Spraglehøjvej.
Området spildevandskloakeres.
I den nordøstlige del af Jyllinge planlægges
et 35 hektar stort område udbygget med boliger
og erhverv. Bolig- og institutionsområdet
vil udgøre ca. 140 boliger og 40 plejeboliger.
Området planlægges separatkloakeret,
hvor regnvand afledes til Værebro Å via eksisterende
eller nye udløb. Spildevandssystemet
kobles til eksisterende system. Etablering
af bolig- og erhvervsområdet er en
ændring i forhold til Gundsø Kommunes
Spildevandsplan 2004-2011.
13
JYLLINGE NORDMARK
Status
Kloaktype Hovedsageligt spildevandssystem
Oplandsareal 246 hektar
Recipient Vejvand til Råmosegrøften og
Værebro Å
Kloaksystem Kommunalt
Dele af vakuumsystemet er blevet ombygget
i 2005. Projekt vedrørende fraseparering af
vejvand ved Osvej og Nordmarksvej er
igangsat.
Plan
Oplandet er fuldt udbygget, og der påregnes
ingen nykloakeringer.
GUNDSØMAGLE
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 113 hektar
Recipient Skolegrøften,
Frøkær,
Gundsømagle Rende og
Hove Å
Kloaksystem Kommunalt
Kloaksystemet i den sydlige del af byen er
TV-inspiceret i 2005. Senest er etableret et
nyt boligområde nord for Piledyssen.
Plan
I den østlige del af Gundsømagle – ved
Håndværkervænget, planlægges en udvidelse
af erhvervsområdet med 5 ha. Området
separatkloakeres og kobles til eksisterende
system i Håndværkervænget.
Derudover planlægges et nyt boligområde
syd for Holmevej. Området er på 20 ha med
plads til 200 boliger. Området planlægges
separatkloakeret. Grundet de senere års udvidelser
af kloakoplandene i den østlige del
af Gundsømagle, skal der foretages en særskilt
vurdering af både regnvands- og spildevandssystemet
med henblik på eventuel fornyelse
og opdimensionering.
Etablering af erhvervs- og boligområde i byen
er en ændring i forhold til Gundsø Kommunes
Spildevandsplan 2004-2011.

KIRKERUP
Status
Kloaktype Fællessystem
Oplandsareal 4 hektar
Recipient Hove Å
Kloaksystem Privatejet
Plan
I planperioden overgår kloaksystemet fra privat
til kommunalt spildevandsanlæg. I forbindelse
hermed omlægges fællessystemet
til separatsystem.
ØSTRUP OG KASTANIEHØJ
Status
Kloaktype Spildevandssystem
Oplandsareal 71 hektar
Recipient Lokalt til nedsivning m.m.
Kloaksystem Kommunalt
Vejvand fra en del af Østrupvej afledes til
Hove Å.
Plan
Der påregnes ingen ændringer.
5.2 KLOAKOPLANDE TIL ÅGERUP RENSE-
ANLÆG
ÅGERUP
Status
Kloaktype 85 % separatsystem og
15 % fællessystem
Oplandsareal 61 hektar
Recipient Kildemose Å,
Ågerupløbet og
Maglemose Å
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Arealet mellem Ågerup og St. Valby planlægges
udbygget til ca. 220 boliger. Arealet
er på 24 ha. Området planlægges separatkloakeret
med regnvandsudløb til Maglemose
Å eller Kildemose Å. Spildevand ledes til
Ågerup Rensealæg.
Etablering af boligområdet er en ændring i
forhold til Gundsø Kommunes Spildevandsplan
2004-2011.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
14
ST. VALBY
Status
Kloaktype Hovedsagelig separatsystem
Oplandsareal 24 hektar
Recipient Maglemose Å
Kloaksystem Kommunalt
En del af kloaksystemet er blevet renoveret i
2004.
Plan
Oplandet er fuldt udbygget, og der påregnes
ingen ændringer.
GUNDSØLILLE
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 33 hektar
Recipient Østrup Bæk og
Kildemose Å
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Oplandet er fuldt udbygget, og der påregnes
ingen ændringer.
HERRINGLØSE
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 36 hektar
Recipient Kildemose Å
Kloaksystem Kommunalt
Regnvand afledes gennem en række gadekær
før udledning i Kildemose Å.
Plan
Oplandet er fuldt udbygget, og der påregnes
ingen ændringer.

GERDRUP OG TÅGERUP
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 12 hektar
Recipient Gerdrupløbet
Kloaksystem Kommunalt
Vejvand afledes til Gerdrupløbet, mens
ejendommene fortrinsvis nedsiver regnvand
på egen grund.
Plan
Oplandet er fuldt udbygget, og der påregnes
ingen ændringer.
HVEDSTRUP
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 7 hektar
Recipient Kildemose Å
Kloaksystem Kommunalt
I 2004-6 er kloaksystemet overgået fra privat
til kommunalt ejet. Samtidig er kloaksystemet
blevet omlagt til separatsystem.
Plan
Oplandet er fuldt udbygget, og der påregnes
ingen ændringer.
5.3 KLOAKOPLANDE TIL BJERGMARKEN
RENSEANLÆG
VEDDELEV - KILDEHUS
Status
Kloaktype 60 % separatsystem og
40 % fællessystem
Oplandsareal 208 hektar
Recipient Roskilde Fjord
Kloaksystem Kommunalt
Området omfatter Veddelev og den nordlige
del af Himmelev.
Plan
Oplandet er fuldt udbygget, og der påregnes
ingen nykloakeringer.
Overløbsbygværket ved Veddelev Havn
suppleres med et bassin på ca. 75 m 3 .
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
15
HIMMELEV - NYMARKEN
Status
Kloaktype 50 % separatsystem og
50 % fællessystem
Oplandsareal 310 hektar
Recipient Roskilde Fjord
Kloaksystem Kommunalt
Området omfatter den sydlige del af Himmelev
og området omkring Københavnsvej.
Der er i 2005-2006 gennemført kloakfornyelse
i dele af kloaksystemet.
Plan
Oplandet er fuldt udbygget, og der påregnes
ingen ændringer.
ROSKILDE - ØSTBYEN
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 135 hektar
Recipient Himmelev Bæk
Kloaksystem Kommunalt
Området omfatter den østlige del af Roskilde
by.
Spildevandet er tidligere afledt til Spildevandscenter
Avedøre. I 2005 blev etableret
pumpestation m.m., så spildevandet nu tilledes
Bjergmarken Renseanlæg.
Plan
I forbindelse med det kommende Trekroner
Sø-område forventes en del udbygning af
boligområderne.
Det er hensigten, at ejendomme i området
tilsluttes det offentlige kloaksystem for spildevand,
mens regnvand fra ejendommene
afledes lokalt til kanalsystemet. Kanalsystemet
i Trekroner Øst får status af privat spildevandsanlæg,
mens forbindelsesledningerne
forbliver offentlige. Dette er en ændring i
forhold til Roskilde Kommunes Spildevandsplan
2003-2012.
Det påregnes at kloakere en række ejendomme
langs Marbjerg Byvej i forbindelse
med forbedring af spildevandsforholdene i
det åbne land. Dette er en ændring i forhold
til Roskilde Kommunes Spildevandsplan
2003-2012.

ROSKILDE - HAVNEN
Status
Kloaktype 65 % fællessystem og
35 % separatsystem
Oplandsareal 500 hektar
Recipient Roskilde Fjord
Kloaksystem Kommunalt
Området omfatter det centrale område i
Roskilde.
Der er i 2005-2006 gennemført kloakfornyelse
i dele af kloaksystemet.
Plan
Oplandet er fuldt udbygget, og der påregnes
ingen nykloakeringer.
Området omkring Domkirken separeres og
overløbsbygværk OC27 nedlægges.
ROSKILDE - VESTLIGE DEL
Status
Kloaktype 65 % fællessystem og
35 % separatsystem
Oplandsareal 460 hektar
Recipient Gedebæksrenden og
Roskilde Fjord
Kloaksystem Kommunalt
Området omfatter den vestlige bydel af Roskilde.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Plan
Den vestlige del af Roskilde - Hyrdehøj og
Margrethehåb - er udlagt som nyt bydelscenter
med boliger, butikker og lokalt erhverv.
Erhvervsområdet omkring Unicon vil i planperioden
blive separatkloakeret ved fremførelse
af regnvandsledning.
Det påregnes at kloakere en række ejendomme
langs Ledreborg Allé, Poppelgårdsvej
og Margrethehåbsvej i forbindelse med
forbedring af spildevandsforholdene i det
åbne land. Dette er en ændring i forhold til
Roskilde Kommunes Spildevandsplan 2003-
2012.
16
SVOGERSLEV
Status
Kloaktype 90 % separatsystem og
10 % fællessystem
Oplandsareal 200 hektar
Recipient Svogerslev Sø
Kloaksystem Kommunalt
Der er i perioden 2002-2005 gennemført
kloakfornyelse af dele af fællessystemet.
Plan
Oplandet udvides mod nord med 2 nye boligområder.
Det påregnes at kloakere en række ejendomme
langs Kongemarksvejen og Åbrinken
i forbindelse med forbedring af spildevandsforholdene
i det åbne land. Dette er en ændring
i forhold til Roskilde Kommunes Spildevandsplan
2003-2012.
VINDINGE
Status
Kloaktype 90 % fællessystem og
10 % spildevandssystem
Oplandsareal 89 hektar
Recipient Øde Hastrup Renden
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Oplandet udvides mod vest med 1 nyt boligområde.
Området placeres op til Vindingevej
og påregnes separatkloakeret.
Det påregnes endvidere at kloakere en række
ejendomme langs Toftebjergvej og Stærkendevej
i forbindelse med forbedring af
spildevandsforholdene i det åbne land. Dette
er en ændring i forhold til Roskilde Kommunes
Spildevandsplan 2003-2012.
VOR FRUE
Status
Kloaktype 55 % separatsystem og
45 % fællessystem
Oplandsareal 51 hektar
Recipient Øde Hastrup Renden
Kloaksystem Kommunalt

Der er i 2005-2006 gennemført kloakfornyelse
i dele af kloaksystemet.
Plan
Oplandet er stort set udbygget. Der kloakeres
et mindre opland i den sydøstlige del af
byen.
TJÆREBY OG ØDE HASTRUP
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 20 hektar
Recipient Øde Hastrup Renden
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Det påregnes at kloakere en række ejendomme
langs Tjærebyvej i forbindelse med
forbedring af spildevandsforholdene i det
åbne land. Dette er en ændring i forhold til
Roskilde Kommunes Spildevandsplan 2003-
2012.
KAMSTRUP OG DARUP
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 2 hektar
Recipient Daruprenden
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Det påregnes at kloakere en række ejendomme
langs Brordrupvej og Teglværksvej i
forbindelse med forbedring af spildevandsforholdene
i det åbne land. Dette er en ændring
i forhold til Roskilde Kommunes Spildevandsplan
2003-2012.
BOSERUP
Status
Kloaktype 50 % separatsystem
50 % spildevandssystem
Oplandsareal 33 hektar
Recipient Store Kattinge Sø
Kloaksystem Kommunalt
Området omfatter det tidligere Boserup sanatorie,
der anvendes til skole, kursusformål
m.m.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
17
Ejendommene beliggende mellem det tidligere
Boserup sanatorie og Store Kattinge Sø
samt Kattinge Værk er ved udgangen af
2006 blevet spildevandskloakeret.
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.
SCT. HANS HOSPITALERNE
Status
Kloaktype 70 % fællessystem og
30 % spildevandssystem
Oplandsareal 95 hektar
Recipient Gedebæksrenden og
Roskilde Fjord
Kloaksystem Privatejet
Plan
Der forventes ingen ændringer i oplandet eller
afløbssystemet.
ROSKILDE - KOLONIHAVER
Status
Kloaktype Ikke kloakeret
Oplandsareal 77 hektar
Recipient Lokalt til nedsivning m.m.
Kloaksystem Privatejet
Der findes i Roskilde by en række ukloakerede
kolonihaver, hvor afledning af regn- og
spildevand sker lokalt - eventuelt til nedsivning.
Plan
Kolonihaverne planlægges spildevandskloakeret
inden udgangen af 2010 med afledning
til det offentlige kloaksystem til Bjergmarken
Renseanlæg. Regnvand skal fortsat afledes
lokalt - til lokale vandløb eller ved nedsivning.
RISØ
Status
Spildevandet herfra afledes i dag til Risø
Renseanlæg.
Plan
I forbindelse med udbygningen af et erhvervsområde
ved Risø Huse er det hensigten
at indpumpe spildevandet fra denne ny-

kloakering til Bjergmarken Renseanlæg. Der
henvises til afsnit om kloakoplande til private
renseanlæg for nærmere beskrivelse heraf.
5.4 KLOAKOPLANDE TIL GADSTRUP REN-
SEANLÆG
GADSTRUP
Status
Kloaktype 40 % fællessystem og
60 % separatsystem
Oplandsareal 153 hektar
Recipient Skelbækken og
Sibækken
Kloaksystem Kommunalt
I dele af det centrale byområde er det udførte
separatsystem samlet nedstrøms i fællessystemet.
Plan
Gadstrup udbygges med 3 nye kloakoplande.
Oplandene separatkloakeres.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Endvidere etableres nye hovedledninger i
dele af byen med henblik på at opnå effekten
af allerede udført separering i den centrale
del af byen.
De resterende fælleskloakerede oplande i
byen påregnes separatkloakeret i forbindelse
med fremtidige kloakrenoveringer.
SNOLDELEV
Status
Kloaktype 10 % fællessystem og
90 % separatsystem
Oplandsareal 34 hektar
Recipient Sibækken
Kloaksystem Kommunalt
Hovedledningen i Snoldelev Bygade er blevet
renoveret i 2005. I forbindelse hermed er
området blevet separatkloakeret.
Plan
Mod sydøst udbygges med nyt kloakopland.
Oplandet separatkloakeres.
De resterende fælleskloakerede oplande i
byen påregnes separatkloakeret i forbindelse
med fremtidige kloakrenoveringer.
18
SNOLDELEV-HASTRUP
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 12 hektar
Recipient Møllebækken
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.
SALLØV
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 8 hektar
Recipient Sibækken og
spredte udledninger lokalt
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.
BRORDRUP
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 6 hektar
Recipient Langvad Å
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.
RAMSØMAGLE
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 9 hektar
Recipient Skelbækken
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.

ROSKILDE LUFTHAVN
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 260 hektar
Recipient Skelbækken
Kloaksystem Privatejet
Plan
Lufthavnens areal udvides bl.a. til brug for
start- og landingsbaner.
5.5 KLOAKOPLANDE TIL VIBY RENSEAN-
LÆG
VIBY
Status
Kloaktype 50 % fællessystem og
50 % separatsystem
Oplandsareal 177 hektar
Recipient Viby Å og
tilløb til Skensved Å
Kloaksystem Kommunalt
Mindre del af kloakoplandet er privatejet.
Plan
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Driftsbygning på Viby Renseanlæg.
Viby udbygges med 5 nye kloakoplande. Oplandene
separatkloakeres.
Endvidere etableres nye hovedledninger i
dele af byen med henblik på at opnå effekten
af allerede udført separering i den nordlige
del af byen.
De resterende fælleskloakerede oplande i
byen påregnes separatkloakeret i forbindelse
med fremtidige kloakrenoveringer.
19
GL. VIBY
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 18 hektar
Recipient Viby Å
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der planlægges etableret et nyt område i Gl.
Viby. Oplandet separatkloakeres.
DÅSTRUP
Status
Kloaktype 55 % separatsystem og
45 % fællessystem
Oplandsareal 44 hektar
Recipient Viby Å
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.
De resterende fælleskloakerede oplande i
byen påregnes separatkloakeret i forbindelse
med fremtidige kloakrenoveringer efter 2012.
RAMSØLILLE
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 11 hektar
Recipient Lokal grøft
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.

ØRSTED
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 19 hektar
Recipient Glørmoserenden
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.
KIRKE- OG ØSTER SYV
Status
Kloaktype 85 % separatsystem og
15 % spildevandssystem
Oplandsareal 11 hektar
Recipient Syvbækken
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.
ASSENDLØSE
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 12 hektar
Recipient Viby Å
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.
SØSTER SVENSTRUP
Status
Kloaktype 85 % spildevandssystem og
15 % separatsystem
Oplandsareal 43 hektar
Recipient Lokal mose
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
20
SKOVSBO
Status
Kloaktype Spildevandssystem
Oplandsareal 68 hektar
Recipient Lokalt til nedsivning m.m.
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.
MOSEVANGEN
Status
Kloaktype Spildevandssystem
Oplandsareal 8 hektar
Recipient Lokalt til nedsivning m.m.
Kloaksystem Kommunalt
Plan
Der påregnes ingen ændringer i planperioden.
BIRKEDE OG BIRKEDE SKOV
Status
Kloaktype Fællessystem / Ikke kloakeret
Oplandsareal 2 hektar
Recipient Viby Å
Kloaksystem Privatejet
Området er hovedsageligt ukloakeret. En
mindre del af området er fælleskloakeret
med afløb til privat septiktankanlæg.
Plan
Området planlægges spildevandskloakeret
og spildevand afledes til Viby Renseanlæg.
Endelig placering af transportanlæg er ikke
fastlagt.
Det nye kloaksystem etableres som et offentligt
anlæg.

TRUELSTRUP
Status
Kloaktype Separatsystem / ikke kloakeret
Oplandsareal 4 hektar
Recipient Lokalt til nedsivning m.m.
Kloaksystem Privatejet
Området er hovedsageligt ukloakeret. En
mindre del af området er separatkloakeret
(kagefabrikken Coronet) med indpumpning
af spildevand til Viby.
Plan
Området udvides til også at omfatte en række
ejendomme ved Truelstrupvej og Valorevej
separatkloakeres i planperioden.
SVERREGÅRDSVEJ
Status
Kloaktype Ikke kloakeret
Oplandsareal 9 hektar
Recipient Lokalt til nedsivning m.m.
Kloaksystem Privatejet
Området har status som sommerhusområde.
Plan
Området spildevandskloakeres i planperioden.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Spildevandet ledes som udgangspunkt i nyt
kloakanlæg til pumpestationen ved Kirke- og
Øster Syv, for videre indpumpning til Viby
Renseanlæg. Den endelige placering af
transportanlægget mellem Sverregårdsvej
og Kirke- og Øster Syv er ikke fastlagt. Indpumpning
af spildevandet fra Sverregårdsvej
er en ændring i forhold til Ramsø Kommunes
Spildevandsplan 2004-2010.
21
5.6 KLOAKOPLANDE TIL PRIVATE RENSE-
ANLÆG
RISØ
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 95 hektar
Recipient Roskilde Fjord
Kloaksystem Privatejet
Risø omfatter forskningscentret og omkringliggende
landbrugs- og erhvervsarealer.
Spildevandet tilledes Risø Renseanlæg.
Plan
Det påregnes at udbygge ved Risø Huse
med et erhvervsområde. Det var oprindelig
hensigten, at spildevandet herfra skulle
håndteres delvist på Risø Renseanlæg og
Ågerup Renseanlæg.
I Spildevandsplan 2007-2012 ændres dette
til, at spildevandet fra det nye erhvervsområde
indpumpes til Bjergmarken Renseanlæg
via en nyanlagt transportledning. Den endelige
placering af transportanlægget er ikke
kendt og fastlægges i forbindelse med en
kommende detailprojektering. Dette er således
en ændring i forhold til Roskilde spildevandsplan
2003-2012 og Gundsø spildevandsplan
2004-2011.
MUNKSØGÅRD
Status
Kloaktype Separatsystem
Oplandsareal 5 hektar
Recipient Himmelev Bæk
Kloaksystem Privatejet
Boligbebyggelsen Munksøgård har eget kloaksystem
og renseanlæg. I bebyggelsen er
installeret urinseparation. Øvrig spildevand
afledes til eget renseanlæg. En enkelt ejendom
har afløb til samletank.
Plan
Ejendom med afledning til samletank kloakeres
til det offentlige kloaksystem.

6 RENSEANLÆG
6.1 OFFENTLIGE RENSEANLÆG
Status
Der er 5 offentlige renseanlæg i kommunen.
Anlæggene ejes af Roskilde Kommune, der
ligeledes forestår drift og administration af
anlæggene.
Personenheder [PE].
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
Bjergmarken
RA
Viby RA
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Jyllinge RA
Kapacitet
Belastning
Gadstrup RA
Ågerup RA
Kapacitet og belastning på de offentlige renseanlæg.
Vidste du, at
et renseanlægs kapacitet og belastning
beskrives ud fra betegnelsen PE
(PersonEnhed). 1 PE angiver den mængde
af stof og vand, som 1 person bidrager med i
spildevand på en dag.
PE (PersonEnhed)
Ved 1 PE forstås:
150 l/dag eller
21,9 kg BI5/år eller
4,4 kg N/år eller
1,0 kg P/år
Plan
Den nuværende struktur med 5 offentlige
renseanlæg bibeholdes uændret i planperioden.
Det er hensigten, at Roskilde Kommune i
planperioden nærmere vurderer, hvorvidt
man på længere sigt skal ændre den nuværende
renseanlægsstruktur. I den forbindelse
skal den fremtidige struktur fastlægges ud
fra en nærmere afvejning af de økonomiske,
miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold.
22
BJERGMARKEN RENSEANLÆG
Status
Bjergmarken Renseanlæg er et mekanisk,
biologisk, kemisk anlæg med kvælstof og
fosforfjernelse.
Anlægget er dimensioneret til at kunne håndtere
spildevandet fra 125.000 personer. På
nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige
belastning af renseanlægget ca. 92.000 PE.
Bjergmarken Renseanlæg modtager spildevand
fra Roskilde by, Veddelev, Himmelev,
Svogerslev, Vindinge, Vor Frue, Tjæreby,
Kamstrup, Darup, Øde Hastrup og Boserup.
Det rensede spildevand fra Bjergmarken
Renseanlæg udledes til Roskilde Fjord ca.
400 m. fra kysten. Anlægget har udlederkrav
til bl.a. organisk stof, kvælstof og fosfor og
disse krav overholdes med en god margen.
Bjergmarken Renseanlæg blev oprindelig
etableret i 1948. Med udbygningen i 2003-
2005 har anlægget fået en kapacitet på ca.
125.000 PE.
Anlægsdele
Indløbspumpestation.
Ristebygning (fjerner sten, papir m.m.).
Sand- og fedtfang (fjerner sand og fedt).
Anaerobe tanke (sikrer, at en del af fosforen
fjernes biologisk i stedet for kemisk).
Luftningstanke (renser spildevandet for
organisk stof, kvælstof og fosfor).
Efterklaringstanke (adskiller det rensede
vand fra det biologiske slam).
Forafvandere og koncentreringstank (opkoncentrerer
slammet).
Rådnetanke (slammet udrådnes ved 55°C
og der dannes biogas til opvarmning).
Slamlager (til opbevaring af slammet før
slutafvanding).
Slamafvanding (fjerner vand i slammet).
Slamtørreanlæg (tørrer slammet ved
200°C).

Seneste tiltag på renseanlægget
1999 Renovering af rådnetank.
2000 Nyt slamtørreanlæg
2003-4 Overdækning af diverse bygværker
for at reducere lugtudslip.
2003-5 Udbygning af anlæg med 2
luftningstanke, 1 efterklaringstank og
1 rådnetank.
Plan
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Det forventes, at belastningen på renseanlægget
fremover bliver øget grundet almindelig
udbygning i området. Med de seneste
års udbygning forventes anlægget at kunne
håndtere den øgede spildevandsmængde fra
kloakoplandet i planperioden.
I planperioden forventes en fortsat generel
renovering af maskinelt udstyr på anlægget.
Sandfang på Bjergmarken Renseanlæg.
Vidste du, at
de 5 offentlige renseanlæg i kommunen i
2004 rensede 8,4 mia. liter vand.
VIBY RENSEANLÆG
Status
Viby Renseanlæg er et mekanisk, biologisk,
kemisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse.
Anlægget er dimensioneret til at kunne
håndtere spildevandet fra 22.500 PE. Den
gennemsnitlige belastning af renseanlægget
er ca. 10.000 PE.
Renseanlægget modtager spildevand fra Viby,
Gl. Viby, Dåstrup, Ramsølille, Ørsted,
Kirke- og Øster Syv, Assendløse, Søster
Svenstrup, Skovsbo og Mosevangen.
Det rensede spildevand fra Viby Renseanlæg
udledes til Viby Å. Renseanlægget har
udlederkrav til bl.a. organisk stof, kvælstof
23
(herunder ammonium), fosfor og pH, og disse
krav overholdes med en god margen.
Anlægsdele
Ristebygværk.
Sandfang.
Procestanke.
Efterklaringstank.
Slamafvanding.
Seneste tiltag på renseanlægget
2000 Ny efterklaringstank.
Ny mandskabsbygning
Nyt styresystem
2006 Nyt doseringsanlæg for jernklorid
Roskilde Amt har pr. 1. januar 2007 skærpet
kravene til fosforrensning på Viby Renseanlæg
(fra 1,5 mg/l til 0,5 mg/l). I 2006 etableres
derfor nyt doseringsanlæg for at optimere
fosforfjernelsen.
Plan
Der er ikke planer om renovering eller udbygning
af Viby Renseanlæg i planperioden.
JYLLINGE RENSEANLÆG
Status
Jyllinge Renseanlæg er et mekanisk, biologisk,
kemisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse.
Anlægget er dimensioneret til
17.000 PE, og har i dag en gennemsnitlig
belastning på ca. 13.000 PE.
Renseanlægget modtager spildevand fra Jyllinge,
Jyllinge Nordmark, Gundsømagle, Kirkerup,
Østrup og Kastaniehøj.
Det rensede spildevand fra anlægget udledes
til Roskilde Fjord. Renseanlægget har
udlederkrav til bl.a. organisk stof, kvælstof
og fosfor og disse krav overholdes med en
god margen.
Anlægsdele
Ristebygværk.
Sand- og fedtfang.
Procestanke.
Efterklaringstanke.
Slamafvanding.

Seneste tiltag på renseanlægget
2003 Teknisk vandanlæg.
2004 Ny slamafvander.
2005 Renovering af risteanlæg.
Renovering af bygning.
Frostsikring af kemikalietank.
Plan
I forbindelse med den løbende renovering
påregnes gennemført følgende:
Planlagte tiltag på renseanlægget
Renovering af indløbspumpestation.
Indkøb og montage af ammoniummålere.
Indkøb og montage af sandfangsblæser.
GADSTRUP RENSEANLÆG
Status
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Gadstrup Renseanlæg er et mekanisk, biologisk,
kemisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse.
Anlægget er dimensioneret til
6.500 PE, og har på nuværende tidspunkt en
gennemsnitlig belastning på ca. 2.900 PE.
Procestank på Gadstrup Renseanlæg.
Renseanlægget modtager spildevand fra
Gadstrup, Snoldelev, Snoldelev-Hastrup,
Salløv, Brordrup, Ramsømagle og Roskilde
Lufthavn.
Det rensede spildevand fra Gadstrup Renseanlæg
udledes til Skelbækken. Renseanlægget
har udlederkrav til bl.a. organisk stof,
kvælstof (herunder ammonium), fosfor og
pH, og disse krav overholdes med en god
margen.
Seneste tiltag på renseanlægget
2002 Ny efterklaringstank.
Nyt styresystem
2006 Nyt doseringsanlæg for jernklorid
24
Anlægsdele
Ristebygværk.
Sandfang.
Procestanke.
Efterklaringstank.
Slamafvanding.
Fra den 1. januar 2007 skærpes kravene til
fosforrensning fra 1,5 mg/l til 0,5 mg/l. I 2006
etableres derfor et nyt doseringsanlæg på
anlægget for at optimere fosforfjernelsen.
Plan
Der er ikke planer om renovering eller udbygning
af Gadstrup Renseanlæg.
ÅGERUP RENSEANLÆG
Status
Ågerup Renseanlæg er et mekanisk, biologisk,
kemisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse.
Anlægget er dimensioneret til
3.500 PE, og har på nuværende tidspunkt en
gennemsnitlig belastning på ca. 1.900 PE.
Renseanlægget modtager spildevand fra
Ågerup, St. Valby, Gundsølille, Herringløse,
Gerdrup, Tågerup og Hvedstrup.
Det rensede spildevand fra anlægget udledes
til Kildemose Å. Renseanlægget har udlederkrav
til bl.a. organisk stof, kvælstof
(herunder ammonium), fosfor og pH, og disse
krav overholdes med en god margen.
Anlægsdele
Ristebygværk
Sand- og fedtfang
Procestank
Efterklaringstank
Slammineraliseringsanlæg.
Seneste tiltag på renseanlægget
2004-5 Indkøb og montage af
ristegodsvasker og sandafvander.
Plan
I planperioden gennemføres følgende tiltag:
Planlagte tiltag på renseanlægget
Etablering af anlæg til kulstofdosering.
Indkøb og montage af ammoniummålere.

6.2 PRIVATE RENSEANLÆG
Status
Større private renseanlæg omfatter anlæg
over 30 PE, der ikke er drevet og vedligeholdt
af kommunen, men hvor drift og vedligeholdelse
afholdes af de personer, der er
tilsluttet det pågældende anlæg.
Der er 2 større private renseanlæg i kommunen.
Personenheder [PE].
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Risø RA
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Kapacitet
Belastning
Munksøgård
RA
Kapacitet og belastning på de private renseanlæg.
Plan
Den nuværende struktur med 2 større private
renseanlæg forventes som udgangspunkt
uændret i planperioden.
RISØ RENSEANLÆG
Status
Risø Renseanlæg er et mekanisk biologisk
renseanlæg med kvælstoffjernelse fra 1995-
96.
Anlægget er dimensioneret til 1.700 PE og
har aktuelt en gennemsnitlig belastning på
ca. 600 PE.
Renseanlægget ejes af Risø og modtager
spildevand fra området ved Risø samt fra et
erhvervsområde i den sydlige del af Gundsø
Kommune. Det rensede spildevand udledes
til Roskilde Fjord.
25
Plan
Det påregnes at udbygge ved Risø Huse
med et erhvervsområde. Det var oprindelig
hensigten, at spildevandet herfra skulle
håndteres delvist på Risø Renseanlæg og
Ågerup Renseanlæg. I Spildevandsplan
2007-2012 ændres dette, så spildevandet fra
det nye erhvervsområde indpumpes til Bjergmarken
Renseanlæg via en nyanlagt transportledning.
Det er en ændring i forhold til
Roskilde spildevandsplan 2003-2012 og
Gundsø spildevandsplan 2004-2011.
Forskningscenter Risø.
MUNKSØGÅRD RENSEANLÆG
Status
Munksøgård Renseanlæg er opbygget af en
trixtank (til bundfældning og tilbageholdelse
af partikulært stof) samt et sandfilter til rensning
af det opløste organiske stof.
Anlægget er etableret i 2000 og er dimensioneret
til 250 PE. Den aktuelle belastning på
anlægget er ikke kendt.
Renseanlægget ejes af Munksøgård. Munksøgård
har separationstoiletter, der særskilt
opsamler urinen, mens den øvrige del af
spildevandet ledes til renseanlægget for videre
behandling. Det rensede spildevand udledes
til Himmelev Bæk.
Plan
Der forventes ingen ændringer i oplandet til
renseanlægget eller på renseanlægget
fremover.

7 SLAMHÅNDTERING
Status
Ved rensning af spildevandet på renseanlæggene
dannes slam. Slam er den partikulære
del af det organiske stof, kvælstof og
fosfor, der frasorteres i efterklaringstankene.
Traditionelt er slammet blevet behandlet
meget forskelligt i de 3 kommuner. Ved indgangen
til 2007 varierer slutdeponeringen af
slammet således fra udbringning på landbrugsjord
over udledning til slammineraliseringsanlæg
til forarbejdning til sandblæsningsmiddel.
Slamtørrebygning på Bjergmarken Renseanlæg.
På Bjergmarken Renseanlæg ledes slammet
til rådnetanke, hvor en del af slammet
nedbrydes til biogas. Den resterende slammængde
afvandes i dekantercentrifuger,
hvorefter det tørres og omdannes til piller i
slamtørreanlægget fra 2000. Slutteligt afhændes
slammet til landbruget. Gældende
miljøkrav til slam, der udbringes på landbrugsjord,
overholdes. Det omfatter krav til
maksimalt indhold af miljøfremmede stoffer
og tungmetaller i slammet.
Slamproduktionen udgør ca. 2.200 tons pr.
år med et tørstofindhold på ca. 90 %.
Vidste du, at
der produceres dagligt ca. 6.000 kg. slam på
Bjergmarken Renseanlæg.
Viby Renseanlæg afvander slammet i en
dekantercentrifuge. Slammet afhændes herefter
til firmaet RGS90, der forarbejder
slammet til sandblæsningsmiddel.
Slamproduktionen udgør ca. 900 tons pr. år
med et tørstofindhold på ca. 20 %.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
26
På Jyllinge Renseanlæg afvandes slammet
i en dekantercentrifuge, der blev installeret i
2004. Det afvandede slam afhændes til et
privat firma, der udbringer det på landbrugsjord.
Gældende miljøkrav til slam, der udbringes
på landbrugsjord, overholdes.
Slamproduktionen udgør ca. 1.600 tons pr.
år med et tørstofindhold på ca. 22 %.
Gadstrup Renseanlæg afvander slammet i
en dekantercentrifuge. Slammet afhændes
herefter til RGS90.
Slamproduktionen udgør ca. 300 tons pr. år
med et tørstofindhold på ca. 24 %.
På Ågerup Renseanlæg afledes slammet til
et slammineraliseringsanlæg beliggende ca.
100 m. fra renseanlægget. Anlægget består
af nogle parallelle jordbassiner med membranbund.
Slammet ledes ud i bassinerne,
der er tilplantet med tagrør. I bassinet afdrænes
og nedbrydes slammet. Slambedene
påregnes tømt i 2007.
Slamproduktionen udgør ca. 2.500 tons pr.
år med et tørstofindhold på ca. 1 %.
På det private Risø Renseanlæg afvandes
slammet i slambede. Det afvandede slam
opgraves og bortskaffes til egen losseplads.
Slammet indeholder tungmetaller i et omfang,
der medfører, at det ikke kan afhændes
til landbruget.
Slamproduktionen udgør ca. 60 tons pr. år
med et tørstofindhold på ca. 10 %.
På det private Munksøgård Renseanlæg
køres slammet til videre behandling på
Bjergmarken Renseanlæg.
Plan
Den nuværende slamhåndtering på de 5 offentlige
renseanlæg bibeholdes som udgangspunkt
uændret.
I planperioden vil Roskilde Kommune dog
evaluere den nuværende slamhåndtering.
På baggrund heraf fastlægges ud fra bl.a. de
økonomiske og miljømæssige forhold en
fremtidig samlet strategi for slamhåndteringen.

8 LEDNINGSANLÆG
Der er samlet over 850 km. offentlig kloaksystem.
Længde [km].
600
500
400
300
200
100
0
Gundsø
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Ramsø
Ledningsanlæg i hhv. Gundsø, Ramsø og "Gl."
Roskilde Kommune.
Roskilde
Hovedparten af kloaksystemet er spildevands-
og regnvandsledninger.
Offentlige kloakledninger
Fællesledninger: 217 km
Spildevandsledninger 290 km
Regnvandsledninger: 300 km
Trykledninger: 49 km
Vakuumledninger: 12 km
Hovedparten af kloaksystemet er etableret i
1960'erne og 1970'erne.
Længde [km].
250
200
150
100
50
0
Før 1930
1930-39
1940-49
1950-59
Anlægsårti for kloaksystemet.
1960-69
1970-79
1980-89
1990-99
2000-6
Ukendt
27
Vidste du, at
de ældste ledningsanlæg i kommunen ligger
i området ved Roskilde Domkirke og er fra
1890'erne.
8.1 LEDNINGSREGISTRERING
Status
Med henblik på at sikre et godt overblik,
ensartet administrationsgrundlag og en opdateret
viden om kloaksystemet er data herom
typisk registreret i en specialopbygget
kloakdatabase.
Kloakregistreringsniveau ultimo 2006
Gundsø Kommune
Brønde, bygværker og hovedkloakledninger
er registreret i DasGraf. Stikledninger
registreres løbende i forbindelse med TVinspektioner.
Ramsø Kommune
De nyeste ledningsanlæg og brønde er
indtegnet i AutoCad. Øvrige ledningsanlæg
og brønde er ikke digitaliseret.
"Gl." Roskilde Kommune
Brønde, bygværker og hovedkloakledninger
er registreret i DasGraf. Stikledninger
registreres løbende i forbindelse med TVinspektioner.
Plan
Det er hensigten i planperioden at samle data
fra kloaksystemet i en enkelt database. I
forbindelse hermed skal gennemføres en
række tiltag på planlægningsområdet.
Planlagte tiltag
Konvertering af kloakdata til samme koordinatsystem.
Fastlæggelse af nummereringssystem for
brønde og bygværker.
Fastlæggelse af rammer for kloakdatabase
(hvad skal registreres og af hvem).
Overførsel af registrerede data til samme
kloakdatabase.
Indregistrering af manglende kloakdata i
database.
Løbende opdatering og vedligeholdelse af
kloakdatabasen.
Løbende indregistrering af data fra TVinspektion
af kloaksystemet.

8.2 KLOAKFORNYELSE
Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal Roskilde
Kommune redegøre for indsatsen vedrørende
fornyelse af kloaksystemet.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
”Kloakfornyelse” dækker over tiltag til forbedring
og optimering af kloaksystemet. Dette
omfatter bl.a. gravefri renovering (strømpeforing),
udskiftning af ledninger ved opgravning,
separering af fællesledninger, punktreparationer
m.v.
Før et konkret kloakrenoveringsprojekt i et
enkelt område opstartes, gennemføres en
planlægningsfase, hvor kloaksystemet TVinspiceres
og eventuelle driftsforhold belyses
(eksempelvis rotte- og lugtgener). På basis
heraf fastlægges omfanget af kloakfornyelsen
og metodevalg i en kloakfornyelsesplan,
hvorefter selve kloakrenoveringen påbegyndes.
Kloakfornyelsesplan
Samler data om den fysiske tilstand af kloaksystemet
fra TV-inspektionen med driftsdata
(opstuvning af vand til terræn under regn,
nedsunkne vejdæksler m.m.).
Ud fra disse data samt ud fra Roskilde
Kommunes kriterier for kloakfornyelse fastlægges
tiltag i kloaksystemet.
Dette kan omfatte opgravning, strømpeforing,
separering m.m.
TV-inspektion af kloaksystem
ED
TV-inspektion af kloaksystem
Kapacitetsundersøgelse
Kapacitetsundersøgelse
Kloakfornyelsesplan
Kloakfornyelse
Kloakfornyelse
28
Status
Gundsø, Ramsø og Roskilde Kommune har
hver især lavet en overordnet handlingsplan
for renovering af kloaksystemet.
Disse planer beskriver overordnet proceduren
ved kloakfornyelse samt den overordnede
prioritering af kloakoplande, hvor der skal
foretages en nærmere undersøgelse af kloaksystemets
tilstand, udarbejdes kloakfornyelsesplan
og efterfølgende renoveres i fornødent
omfang.
Handlingsplanerne er et planlægnings- og
beslutningsværktøj, der ud fra kommunernes
overordnede målsætning, beskriver hvordan
kloakfornyelsesplanlægningen skal forløbe
teknisk, tidsmæssigt og økonomisk, så de
fornyelsesmæssige beslutninger kan blive
truffet på et ensartet grundlag i kloakoplandene.
Eksisterende handlingsplaner
Gundsø Kommune
Handlingsplan for kloakfornyelse, 2003.
Ramsø Kommune
Handlingsplan for kloakfornyelse, 2002.
"Gl." Roskilde Kommune
Spildevandsplan 2003-2012, Bind 3:
Langtidsplan for kloakfornyelse.
Driftserfaringer
Driftserfaringer
Driftserfaringer
Driftserfaringer omfatter bl.a.:
Ind- og udsivning i kloakken.
Nedslidte veje og dæksler.
Rottegener.
Lugtgener.
Opstuvning af kloakvand til
terræn eller kælder.
Driftserfaringerne findes ud fra
driftspersonalets viden om
kloaksystemet samt ud fra
spørgsskemaundersøgelser i
udvalgte kloakoplande.

De 3 kommuners nuværende prioritering af
de kloak-områder, hvor der skal gennemføres
undersøgelser af kloaksystemets tilstand
og efterfølgende foretages kloakfornyelse i
fornødent omfang, fremgår af det følgende.
Gundsø Kommunes handlingsplan
Prioritering af kloakområder:
1. Ombygning af dele af vakuumsystem i
Jyllinge Nordmark (er lavet).
2. Hvedstrup (er igangsat).
3. Gundsømagle syd (er igangsat).
4. Kirkerup (er igangsat).
5. Herringløse.
6. Jyllinge syd og midtby.
7. Gundsømagle nord.
8. Jyllinge Nordmarken og Ågerup.
9. Jyllinge nord og St. Valby.
10. Øvrige
TV-inspektion af kloaksystemet har til formål at registrere
den aktuelle tilstand af kloaksystemet. Billede er
fra kloaksystemet i Gundsømagle.
Ramsø Kommunes handlingsplan
Prioritering af kloakområder:
1. Snoldelev (er igangsat).
2. Gadstrup.
3. Viby.
4. Dåstrup.
5. Ramsømagle.
6 Snoldelev-Hastrup.
7 Assendløse.
8. Ørsted.
9. Brordrup.
10. Salløv.
11. Øster Syv og Kirke Syv.
12. Gl. Viby.
13. Ramsølille.
14. Øvrige
Vidste du, at
kloaksystemet i Roskilde Kommune har en
samlet værdi på ca. 3,2 mia. kr.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
29
"Gl." Roskilde Kommunes langtidssplan
Prioritering af kloakområder:
1. Svogerslev (er lavet).
2. Havnen og Nymarken nord (er lavet).
3. Roskilde syd (er igangsat).
4. Centrale del af Roskilde (er igangsat).
5. Roskilde midt øst (ved OB2 og OC8).
6. Nymarken nord.
7. Roskilde sydvest.
8. Boserup og Roskilde nordvest.
9. Roskilde midt vest.
10. Himmelev nord.
11. Himmelev syd.
12. Roskilde øst og RUC.
13. Vindinge.
14. Vor Frue, Tjæreby og Kamstrup.
15. Veddelev.
For nærmere beskrivelse af tiltag og områdeinddeling
henvises til de 3 kommuners
egne spildevandsplaner.
Plan
Roskilde Kommune vil i de kommende år
fortsat sætte fokus på fornyelsen af kloaksystemet.
I starten af planperioden skal erfaringerne fra
de 3 kommuners handlingsplaner og udførte
kloakfornyelse i diverse kloakoplande samles
og evalueres. På baggrund heraf udarbejdes
en samlet handlingsplan og prioritering
af kloakoplande for kloakfornyelse i
Roskilde Kommune.
Handlingsplanen skal beskrive de kommende
15 års forventede tiltag indenfor kloakfornyelse.
Endvidere skal handlingsplanen omfatte
retningslinier for kloakfornyelsen, så der
sikres et ensartet administrationsgrundlag
ved fastlæggelse af kloakfornyelsesmetode
og omfang.
Handlingsplanens retningslinier
Kriterier ved ledningsregistrering.
Kriterier ved TV-inspektion m.m.
Kriterier for vurdering af ind- og udsivning
af vand fra/til kloaksystemet.
Kriterier ved dimensionering af lednings-
og bassinanlæg.
Kriterier for opbygning og indhold i en
kloakfornyelsesplan.
Kriterier for vurdering af behov for omlægning
af fællessystem til separatsystem.
Kriterier for fornyelse af kloaksystemet.

Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
I takt med, at kendskabet til kloaksystemets
tilstand og serviceniveau øges gennem
udarbejdelsen af kloakfornyelsesplanerne for
de enkelte kloakoplande, bliver den prioriterede
rækkefølge for den tidsmæssige igangsættelse
af kloakfornyelsesprojekterne løbende
opdateret. Den løbende prioritering
sikrer et dynamisk anlægsprogram, der hurtigt
kan revurderes, således at de økonomiske
midler kan anvendes optimalt. Roskilde
Kommune udarbejder derfor årligt en detaljeret
plan for det kommende års kloakarbejder.
I starten af planperioden påregnes indkøbt
en database til organisering og strukturering
af kloakprojekterne.
Økonomi
Indenfor handlingsplanens tidshorisont på 15
år påregnes der årligt afsat ca. 25 mio. kr. til
kloakfornyelse.
Forhold ved separering af fællessystem
I forbindelse med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplanerne
vurderes om det er miljømæssigt
og økonomisk hensigtsmæssigt at
separere fælleskloakerede områder muligvis
i kombination med lokal afledning af regnvand
(eksempelvis ved nedsivning).
Endvidere skal det vurderes om der eventuelt
skal ske en hel eller delvis separering.
Ved en delvis separering etableres 2 ledninger
(en til spildevand og en til regnvand), og
overfladevand fra gader og veje samt regnvand
fra tilgængelige tagnedløb tilledes
regnvandsledningen.
Ved en fuldstændig separering afledes alt
regn- og overfladevand fra området til regnvandsledningen.
I disse oplande skal de
ejendomme, der har udløb til kloaksystemet,
også fraseparere regn- og spildevandet på
egen grund. Grundejerne skal selv afholde
udgifter til separatkloakering på egen grund.
Roskilde Kommune vil i forbindelse med de
enkelte kloakfornyelser orientere de berørte
grundejere nærmere om tidspunkt for de offentlige
kloakarbejder.
Indtil der foreligger en samlet handlingsplan
for Roskilde Kommune gennemføres kloakrenoveringstiltag
i henhold til de 3 kommuners
egne spildevandsplaner.
30
Kloakrenovering i Gundsømagle.
8.3 NYKLOAKERING
Al nykloakering sker efter separatprincippet.
Tag- og regnvand bortskaffes som udgangspunkt
lokalt ved nedsivning på egen grund,
såfremt dette er muligt. Alternativt udledes
tag- og regnvand til nærmeste recipient.
Udbygning af kloakoplandene vil ske i takt
med behovet herfor. Omfanget af nykloakeringerne
fremgår af nedenstående i uprioriteret
rækkefølge.
Nykloakering i Roskilde Kommune
2 nykloakeringer i Jyllinge.
2 nykloakeringer i Gundsømagle.
1 nykloakering i Ågerup.
1 nykloakering ved Risø Huse.
9 nykloakeringer i Roskilde.
Kloakering af kolonihaver i Roskilde.
2 nykloakeringer i Svogerslev.
1 nykloakering i Vor Frue.
1 nykloakering i Vindinge.
Udvidelse af Roskilde Lufthavn.
3 nykloakeringer i Gadstrup.
1 nykloakering i Snoldelev.
1 nykloakering i Gl. Viby.
5 nykloakeringer i Viby.
Kloakering af ejendomme i Truelstrup.
Kloakering af Birkede Skov.
Kloakering af Birkede.
Kloakering af sommerhusområde ved
Sverregårdsvej.

9 BYGVÆRKER
Der er i kommunen ialt 336 bygværker fordelt
som pumpestationer, bassinanlæg,
overløbsbygværker og olieudskillere.
9.1 PUMPESTATIONER
Status
Der er samlet 141 pumpestationer i kommunen.
Antal [stk].
80
60
40
20
0
Gundsø
Ramsø
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Roskilde
Pumpestationer i hhv. Gundsø, Ramsø og "Gl."
Roskilde Kommune.
Kommunerne har hver især udarbejdet og
igangsat inspektions- og renoveringsplaner
for pumpestationerne.
Pumpestation PC17 i Roskilde.
Plan
I starten af planperioden skal udarbejdes en
samlet plan for inspektion og renovering af
pumpestationerne. Herunder fastlægges
bl.a. funktionskrav til renoverede og nye
pumpestationer.
31
Der påregnes etableret nye pumpestationer
ved transportanlæggene i forbindelse med
kloakeringen i det åbne land samt ved nykloakeringer,
såfremt der er behov herfor.
Omfanget heraf er endnu ikke kendt.
9.2 BASSINANLÆG
Status
Der er ialt 78 bassiner.
Antal [stk].
60
50
40
30
20
10
0
Gundsø
Spildevandsbassiner
Regnvandsbassiner
Ramsø
Roskilde
Bassinanlæg i hhv. Gundsø, Ramsø og "Gl." Roskilde
Kommune.
Plan
I starten af planperioden udarbejdes en samlet
plan for bassinanlæggene. I den forbindelse
fastlægges procedure for dimensionering
af bassiner samt funktionskrav (eksempelvis
krav til automatisk rensning af bassin,
tilgangsmuligheder etc.).
I forbindelse med nykloakering eller kloakfornyelse
vil Roskilde Kommune etablere
regnvandsbassiner i fornødent omfang og i
henhold til amtets retningslinier. Der henvises
til bilag, hvor krav og dimensionering af
bassinanlæg er beskrevet nærmere.
I fællessystemerne vil Roskilde Kommune på
baggrund af en nærmere analyse af, hvor ofte
overløbsbygværkerne træder i funktion og
aflaster opspædet spildevand til vandløb
m.m., vurdere behovet for etablering af spildevandsbassiner.

Bassinanlæg RC2 i Roskilde.
9.3 OLIEUDSKILLER
Status
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Der er i kommunen ialt 80 olieudskillere.
Olieudskillere har til formål at tilbageholde
olie og fedt, så dette ikke udledes til vandløb,
søer eller fjordområde.
Antal [stk].
60
50
40
30
20
10
0
Gundsø
Ramsø
Roskilde
Olieudskillere i hhv. Gundsø, Ramsø og "Gl." Roskilde
Kommune.
Plan
I starten af planperioden udarbejdes samlet
inspektions- og renoveringsplan for olieudskillere.
Herunder skal fastlægges dimensioneringskriterier
og funktionskrav til olieudskillere
(eksempelvis krav til tilgængelighed,
tømningshyppighed og hydraulisk kapacitet).
Roskilde Kommune vil forsyne alle nuværende
og fremtidige regnvandsudløb med
olieudskiller. Undtaget herfra er regnvandsudløb,
der ikke afvander vejarealer.
32
9.4 OVERLØBSBYGVÆRKER
Der er samlet 37 overløbsbygværker i kommunen.
Antal [stk].
30
20
10
0
Gundsø
Ramsø
Roskilde
Overløbsbygværker i hhv. Gundsø, Ramsø og "Gl."
Roskilde Kommune.
Overløbsbygværkerne i Roskilde Kommune
er alle forsynet med rist (enten automatiske
skraberiste der tilbageholder partikler større
end 4 mm. eller stationære riste).
Overløbsbygværker skal forsynes med riste
med en risteafstand på højst 20 mm.
En stor del af bygværkerne overvåges i dag.
Her registreres tidspunkt for aflastning og
eventuelt aflastet vandmængde.
I regionplanen er angivet krav til, hvor ofte et
overløbsbygværk må gå i funktion. Generelt
kan det konkluderes, at overløbsbygværkerne
i Roskilde Kommune overholder gældende
krav.
Kloaksystem
(fællessystem - både
regn- og spildevand)
Skumskærm
Overløb
Eksempel på overløbsbygværk (snit).
Vandret rist
Funktion: Et overløbsbygværk regulerer vandmængden
i kloaksystemet under regn bl.a. for at undgå oversvømmelser.
Når kloaksystemet er fyldt (typisk ved
større regnhændelser) løber den overskydende vandmængde
således gennem risten og ud i vandløbet.

Plan
I planperioden vil Roskilde Kommune gennemgå
og analysere de enkelte overløbsbygværker
med henblik på at få fastlagt,
hvorvidt der er behov for at forbedre disse.
Der er i de 3 kommuners spildevandsplaner i
dag angivet følgende tiltag, der påregnes
gennemført i planperioden:
Tiltag ved overløbsbygværkerne
Etablering af overvågning på overløb, der
i dag ikke er overvåget. Overvågningen
skal registrere tidspunkt og varighed for
aflastningen og eventuelt aflastet vandmængde.
Etablering af bassinanlæg ved overløb
OA2 i Veddelev.
Overløbsbygværk ved Domkirken - OC27
- nedlægges grundet separatkloakering.
Regulering af styringen ved overløb OB1,
OB8 og OC20 (alle i Roskilde), hvormed
antal aflastninger reduceres.
Regulering af styringen ved overløb OD8
(Roskilde), hvormed antal aflastninger reduceres.
Overløbsbygværk ved UKR1 i Kirkerup
nedlægges grundet separatkloakering
(arbejdet er påbegyndt i 2006).
Overløbsbygværk ved UHV1 i Hvedstrup
nedlægges grundet separatkloakering
(arbejdet er påbegyndt i 2004 og afsluttes
i starten af planperioden).
Færdiggørelse af påbegyndt separering i
dele af Viby vil reducere tilledningen til
overløb O1.7 ved Viby Renseanlæg.
Overløbsbygværk O3.4A i Gadstrup nedlægges
grundet separatkloakering.
Færdiggørelse af påbegyndt separering i
dele af Gadstrup vil reducere tilledningen
til overløb O3.1 ved renseanlægget.
Omlægning til separatsystem i dele af
Snoldelev vil reducere tilledningen til
overløbsbygværk O4.5.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
33
Der henvises til de 3 kommuners egne spildevandsplaner
for en mere detaljeret beskrivelse
af tiltagene ved overløbsbygværkerne.
Overløbsbygværk og bassin ved Engvej i Dåstrup.

10 UDLØB OG VEJVAND
10.1 UDLØB
Status
Der er i alt 186 offentlige udløb, hvoraf hovedparten
er regnvandsudløb.
Udløb
5 udløb fra renseanlæg.
150 udløb af regnvand (separatsystem).
13 udløb fra overløb (fællessystem).
18 udløb med både regnvand og vand
fra overløb.
Hovedparten af udløbene afleder til Langvad
Å-systemet eller Roskilde Fjord.
Antal [stk].
60
50
40
30
20
10
0
Langvad Åsystemet.
Udløb til recipient.
Plan
Roskilde
Fjord
Hove Åsystemet.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Viby Åsystemet.
Maglemose
Å-systemet.
Øvrige
I forbindelse med nykloakering og kloakrenovering
i kommunen etableres der i fornødent
omfang nye udløb for afledning af regnvandet.
Regnvandsudløbene dimensioneres efter de
gældende retningslinier i regionplanen.
Retningslinier vedr. regnvandsudløb:
Etablering af regnvandsbassiner for neddrosling
af afløbet.
Etablering af sandfang og olieudskiller.
Ved overløbsbygværkerne gennemføres en
række tiltag til reduktion af aflastningerne.
Der henvises her til afsnit under kapitel "Bygværker".
34
10.2 VEJAREALER
Status
Vejarealer, der er beliggende inden for kloakoplandene,
afvandes til Roskilde Kommunes
kloaksystem.
Vejarealer, der er beliggende udenfor kloakoplandene,
afvandes enten til Roskilde
Kommunes kloaksystem via afvandingsanlæg
eller afledes til jorden via nedsivning eller
til lokale vandløb, søer m.m.
Plan
Ved etablering af nye kloakoplande skal
regnvand fra vejarealer, hvor det er hensigtsmæssigt
og miljømæssigt forsvarligt, afledes
via vejgrøfter eller lignende, til nedsivning
eller afledning til recipient.
I samarbejde med Lejre Kommune etableres
i 2007 en omfartsvej syd om Højby Huse fra
Birkevadsvej til Hovedvejen ved Højbyvej i
Lejre Kommune.
Området hvor omfartsvejen Højby Huse anlægges
er beliggende dels i Lejre Kommune
og dels i Roskilde Kommune. I denne spildevandsplan
behandles den del af vejen, der er
beliggende i Roskilde Kommune.
I forbindelse med etablering af omfartsvejen
etableres et kommunalt ejet og drevet afvandingsanlæg.
Afvandingsanlæg ved Højby Huse:
Type: Bortledning af vejvand.
Recipient: Overfladevand udledes til
kommunevandløb nr. 112.
Oplandsareal: Befæstet areal på samlet
13.000 m 2 hvoraf ca. 30 % er i
Roskilde Kommune.
Bassin: Ved udløbet etableres bassin
og vandbremse så afløbet
begrænses til 1,5 l/s pr. ha.
Sandfang: Der etableres sandfang og
olieudskiller ved udløbet.
Udledning: Fra omfartsvejen i Roskilde
Kommune udledes årligt ca.
2.500 m 3 overfladevand.
Areal: Arealerhvervelse foretages i
forbindelse med etablering af
vejanlægget.
Økonomi: Omkostning til kloakanlæg
m.m. er indeholdt i anlægsomkostningerne
til etablering af
omfartsvejen.

Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
11 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND
Spildevand fra ukloakerede ejendomme indeholder
blandt andet organisk stof, ammoniak,
næringssalte og bakterier. I en række
søer og vandløb i regionen er vandkvaliteten
så dårlig, at vandkvalitetsmålsætningen ikke
kan overholdes. Ofte er spildevand fra
ukloakerede ejendomme en væsentlig årsag
til problemerne.
For at mindske forureningen af vandområderne
vedtog Folketinget i 1997 en lov om
forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme
på landet.
Udpegning af vandområder
I Regionplan 2001 og 2005 er udpeget en
række områder i det åbne land, hvor der skal
ske en forbedret rensning af spildevandet fra
enkeltejendomme.
De udpegede områder er opdelt i 4 kategorier
alt efter, hvor godt spildevandet skal renses
på de ukloakerede ejendomme.
Renseklasse SOP
Spildevandet skal renses for organisk stof,
fosfor og ammoniak. Der er skærpede krav til
rensning af organisk stof.
Anvendes typisk ved mindre vandløb med
lille vandføring, og hvor der er nedstrømsliggende
søer med manglende opfyldelse af
målsætningen.
Renseklasse SO
Spildevandet skal renses for organisk stof og
ammoniak. Der er skærpede krav til rensning
af organisk stof.
Anvendes typisk ved mindre vandløb med
lille vandføring, og hvor der ikke er nedstrømsliggende
søer med manglende opfyldelse
af målsætningen.
Renseklasse OP
Spildevandet skal renses for organisk stof og
fosfor.
Anvendes typisk ved direkte afledning til søer
eller afledning til vandløb med udledning i en
sø, hvor målsætningen ikke er opfyldt.
35
Renseklasse O
Spildevandet skal renses for organisk stof.
Anvendes typisk ved større vandløb med stor
vandføring, og hvor der ikke er nedstrømsliggende
søer med manglende opfyldelse
af målsætningen.
Yderligere er der i regionplanen en prioritering
efter følgende:
1. prioritetsoplande
Ejendomme, der udleder spildevand inden
for disse oplande, skal som minimum rense
spildevandet til den angivne renseklasse.
2. prioritetsoplande
En forbedret rensning af spildevandet fra
ejendommene i oplandet afventer resultatet
af fysiske forbedringstiltag i recipienterne
(restaurering, fjerne spærringer etc.). Frem til
2009 vurderes det, hvorvidt det i disse oplande
vil være nødvendigt at stille krav om
forbedret rensning af spildevandet fra ejendommene
svarende til den angivne renseklasse.
Den forventede tidsplan for gennemførelse
af den mulige forbedrede spildevandsrensning
på de berørte ejendomme er
2010-2012.
Det åbne land.

Påbud om tilslutning til det offentlige kloaksystem
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Roskilde Kommune har mulighed for at påbyde
ejendomme i det åbne land tilslutning til
kloakforsyningen. Dette anvendes typisk i tilfælde
af nykloakering i området eller ved
etablering af transportanlæg.
I henhold til Miljøbeskyttelsesloven fastlægger
byrådet i spildevandsplanen, om en
ejendom skal kloakeres. Herefter er der tilslutningspligt,
når kommunen har ført stik
frem til grundgrænsen. Byrådet afgør, hvornår
den fysiske tilslutning skal være gennemført.
Ved tilslutning afledes spildevandet fra ejendommen
til det offentlige kloaksystem mod
betaling af tilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag.
Roskilde Kommune vil kloakere ejendomme i
det åbne land i det omfang det er økonomisk
og miljømæssigt mest hensigtsmæssigt.
Påbud om forbedret rensning
Såfremt en kloakering i området ikke er forestående
har byrådet beføjelse til at påbyde
nødvendige forbedringer eller fornyelse af
anlæg under 30 PE.
Der meddeles påbud om forbedret rensning
såfremt følgende er opfyldt
Vandområdet er forurenet, så den vedtagne
målsætning ikke er opfyldt.
Ejendommens udledningssted er dokumenteret.
Ejendommen bidrager til en forurening af
det pågældende vandområde.
Inden kommunen meddeler påbud til grundejerne
varsles dette i henhold til miljøbeskyttelsesloven.
Herefter meddeles påbud om
forbedret rensning.
I forbindelse med udstedelse af påbud skal
kommunen tilbyde grundejerne mulighed for
kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.
Herunder orienteres grundejeren om, hvordan
kommunen vil sikre, at rensekravet bliver
opfyldt, hvis grundejeren tager imod tilbudet
om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen
(altså hvilken renseløsning
kommunen vil vælge).
36
Hvad kan grundejerne gøre ?
Når den enkelte grundejer har modtaget et
påbud om forbedring eller fornyelse har vedkommende
2 muligheder:
Muligheder
1. Grundejeren sørger selv for at etablere en
forbedret rensning, der overholder krav til
renseklasse.
2. Grundejeren tager imod tilbudet om kontraktligt
medlemskab af kloakforsyningen.
Ved løsning 1 er grundejeren selv ansvarlig
for at opfylde påbudet og afholder selv alle
udgifter i forbindelse med etablering og drift
af renseløsningen. Hvis et påbud ikke efterleves
kan kommunen kræve, at det ulovlige
forhold bringes til ophør. Sker dette ikke, kan
der indgives politianmeldelse.
Ved løsning 2 skal grundejeren betale et tilslutningsbidrag
og et årligt vandafledningsbidrag.
Hertil kommer udgifter i form af eksempelvis
strøm og vand til den valgte renseløsning
og forsikring af anlægget. Til gengæld
skal kloakforsyningen etablere og drive
en renseløsning, der opfylder rensekravet.
Hvis grundejeren ønsker en anden renseløsning
end den, der er foreslået i forbindelse
med tilbudet om kontraktligt medlemskab
af kloakforsyningen, så skal kloakforsyningen
efterkomme grundejerens ønske mod, at
denne selv afholder eventuelle meromkostninger.
Eksempler på rensemetoder
Til lokal håndtering af spildevandet findes en
række spildevandsanlæg, der opfylder rensekravene
i de enkelte renseklasser.
Rensemetode
Renseklasse
SOP SO OP O
Nedsivningsanlæg
Minirenseanlæg
Samletank
Pileanlæg
Sandfilter
Rodzoneanlæg
Lokale spildevandsanlæg, som opfylder renseklasser.

I det følgende beskrives overordnet nogle af
de løsninger, der er for håndtering af spildevand
fra enkeltejendomme i det åbne land.
Nedsivningsanlæg
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Et nedsivningsanlæg fungerer ved at lade
spildevand, der er forrenset i en bundfældningstank,
sive gennem et fordelerlag og ned
i jorden.
Nedsivningsanlæg kan etableres i områder,
hvor nedsivning kan ske uden risiko for forurening
af vandboringer og grundvandet.
Der er afstandskrav fra et nedsivningsanlæg
til drikkevandsboringer og -brønde på 300
meter og 150 meter til markvandingsboringer.
Efter konkret vurdering kan der dog dispenseres
ned til 75 meter.
Endelig skal jordbundsforholdene være egnet
til nedsivning, og der er minimumskrav
om afstanden til grundvandet. Disse forhold
skal undersøges i hvert enkelt tilfælde.
Kommunen kan give tilladelse til nedsivning
af spildevand, når en række forudsætninger
er opfyldt. Herunder:
Krav til etablering af nedsivningsanlæg
Afstandskrav til grundvand, vandindvindinger,
vandløb m.m. er overholdt.
Der er udført undersøgelser, der viser, at
jordbunden er egnet til nedsivning.
Nedsivningsanlægget udføres i henhold til
gældende retningslinier.
Typegodkendt minirenseanlæg
Minirenseanlæg fås i mange varianter til forskellige
rensekrav og er i praksis små kopier
af de offentlige renseanlæg. Efter bundfældning
sker der en biologisk rensning af det organiske
materiale og evt. en fosforfjernelse
ved kemisk fældning.
37
Samletanke
En samletank for husspildevand er en lukket
beholder på typisk 6-10 m 3 , hvortil afløbene
fra huset føres. Spildevandet transporteres
derefter med slamsuger til et renseanlæg.
Pileanlæg
Et pileanlæg er typisk opbygget som et tæt
bassin med membranbund tilplantet med pil.
Pileanlægget fungerer ved, at pilen optager
og fordamper spildevandet. Det organiske
stof og næringssaltene i spildevandet optages
i pilen.
Pileanlæg kan endvidere etableres uden
membranbund, hvorved spildevandet både
kan nedsives og fordampes.
Biologisk sandfilteranlæg
Sandfiltre er i princippet opbygget som nedsivningsanlæg,
hvor vandet renses ved at sive
gennem et tykt lag sand med membran i
bunden for opsamling af spildevandet i
drænsystem. Det nedsivede vand ledes til
recipienten. Biologiske sandfilteranlæg kan
kun anvendes i oplande, hvor der ikke stilles
krav til fosforfjernelse.
Rodzoneanlæg
Et rodzoneanlæg består af et beplantet bassin
med grus. I rodzonen sker der en omsætning
af det organiske stof, og det rensede
spildevand ledes til recipienten. Rodzoneanlæg
kan kun anvendes i oplande, hvor
der ikke stilles krav til fosforfjernelse.

Status
Der er over 1.100 ejendomme i kommunen,
som ikke er tilsluttet offentlig kloak.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
I henhold til regionplanen er der udpeget 15
1. prioritetsoplande og 8 2. prioritetsoplande.
I de udpegede oplande er der 740 ukloakerede
ejendomme - hvoraf de 587 ejendomme
er beliggende i 1. prioritetsoplande og de
resterende 153 ejendomme i 2. prioritetsoplande.
1. prioritetsoplande
SOP-renseklasse
1 Skovbækken
2 Darup Renden
3 Øde Hastrup Renden
4 Bregnetved Å
5 Viby Å
6 Syvbækken
7 Snoldelev Mose
SO-renseklasse
8 Maglemose Å (øvre del)
9 Lille Vejleå
10 Karlstrup Møllebæk
11 Skensved Å
OP-renseklasse
12 Hove Å (øvre del)
13 Gundsømagle Sø
14 St. Kattinge Sø
O-renseklasse
15 Værebro Å
4
1
14
14
5
19
6
21
2
11
22
23
16
3
14
18
20
38
8
18
9
7
15
12
17
10
Antal [stk].
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Udløb til recipient.
Gundsø
1. prioritetsoplande
2. prioritetsoplande
13
2. prioritetsoplande
SO-renseklasse
16 Maglemose Å
(nedre del)
17 Kildemose Å
18 Marbjerg Bæk
19 Gedebæksrenden
20 Solrød Bæk
21 Skensved Å
(øvre del)
O-renseklasse
22 Hove Å
(nedre del)
23 Gerdrupløbet
1. prioritetsoplande
2. prioritetsoplande
Ramsø
Roskilde
Renseklasse i det åbne land
Note: Oplandenes placering
er vejledende. For eksakt
placering henvises til kortbilag
i de 3 kommuners egne
spildevandsplaner.

Gennem de seneste år er der sat fokus på
spildevandsrensningen i det åbne land.
Registreringsniveau ultimo 2006
Gundsø Kommune
Viden om afløbsforholdene på ejendommene
i oplandene til Gundsømagle Sø, øvre del af
Hove Å og Maglemose Å er baseret på
besøg. Ud fra registreringerne er der udstedt
påbud om forbedret rensning i nødvendigt
omfang. Afløbsforholdene i de øvrige
oplande er baseret på BBR.
Ramsø Kommune
Viden om afløbsforholdene på ejendommene
i det åbne land er baseret på BBR. Der er
ikke udstedt påbud om forbedret rensning.
"Gl." Roskilde Kommune
Viden om afløbsforholdene på ejendommene
i det åbne land er baseret på besøg. Der er
ikke udstedt påbud om forbedret rensning.
Vidste du, at
Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et
landsdækkende register med data om
samtlige landets bygninger og boliger.
Registret blev oprettet i 1977.
I henhold til intentionerne i regionplanen er
der administrativt fokuseret på de ukloakerede
ejendomme i 1. prioritetsoplandene.
I 3 af 1. prioritetsoplandene er der i dag gennemført
forbedret rensning af spildevandet
fra enkeltejendommene. Det omfatter oplandene
til Gundsømagle Sø (OP-opland), øvre
del af Hove Å (OP-opland) og øvre del af
Maglemose Å i Gundsø Kommune (SOopland),
hvor der er foretaget registrering af
afløbsforholdene og udsendelse af påbud og
tilladelser i fornødent omfang.
Renseklasse Antal Procent
Renseklasse opfyldes 275 47 %
Renseklasse opfyldes ikke 313 53 %
Samlet 587 100 %
Ejendomme i 1. prioritetsoplande.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Af de 587 ukloakerede ejendomme i 1. prioritetsoplandene
har ca. 47 % af ejendommene
allerede ultimo 2006 et spildevandsanlæg,
der opfylder rensekravene i den pågældende
renseklasse.
39
I forbindelse med registreringen af afløbsforholdene
er det observeret, at der i kommunen
er en række ejendomme med ulovlige
anlæg.
Ulovlige anlæg
Anlæg med udledning ovenpå jorden.
Nyanlæg etableret uden tilladelse.
Anlæg der bevirker uhygiejniske forhold.
Plan
Roskilde Kommune vil i planperioden fortsat
arbejde for at forbedre spildevandsrensningen
fra enkeltejendommene beliggende i 1.
prioritetsoplandene.
Ejendomme beliggende i 2. prioritetsoplande
skal indtil videre ikke etablere forbedret
rensning. Frem til 2009 vurderes eventuelle
krav om forbedret rensning i disse oplande.
I planperioden vil Roskilde Kommune gennemføre
følgende:
Tiltag i det åbne land
Forbedre afløbsforholdene på ejendomme
med ulovlige anlæg gennem besøg
og påbud.
Koordinering og samling af data, registreringer,
påbud og forbedret rensetiltag fra
ejendomme i det åbne land.
Kloakering af 189 ejendomme i det åbne
land.
Registrering af afløbsforholdene på de
resterende ejendomme i det åbne land
gennem besøg.
Udarbejdelse af handlingsplan for de
resterende ejendomme i det åbne land
vedrørende fremtidig spildevandshåndtering
- efterfulgt af påbud om forbedret
rensning i nødvendigt omfang.

Ulovlige anlæg
Roskilde Kommune vil fortsat reducere andelen
af ulovlige anlæg gennem besøg og
efterfølgende påbud i nødvendigt omfang
Kloakanlæg i det åbne land
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
I de kommende år er det hensigten at kloakere
189 ejendomme i det åbne land. Hovedparten
af ejendommene spildevandskloakeres,
hvorved de fortsat selv skal håndtere
regnvand på egen grund mod en reduktion i
tilslutningsbidraget.
Kloakeringerne foretages efter følgende:
Kloakering af ejendomme
Udsendelse af orienteringsbrev til lodsejere
med information om tidsplan for kloakering og
tidsfrist for ejendommenes tilslutning til kloaksystemet.
Afklaring af eventuelle spørgsmål, ønsker m.v.
Detailprojektering af offentligt kloaksystem.
Etablering af offentligt kloaksystem.
Tilslutning af spildevand fra ejendom.
I det følgende er angivet de kommende års
kloakeringstiltag i det åbne land.
Margrethehåbsvej
Omfang: Kloakering af 2 ejendomme til kloaksystemet
i Roskilde.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Margrethehåbsvej 113, 115
Brordrupvej og Teglværksvej
Omfang: Kloakering af 19 ejendomme syd
for Kamstrup.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Brordrupvej 15, 22, 22B, 25, 37, 40,
50A, 50B, 52, 60, 61, 64, 70, 73,
75, 82, 84
Tjærebyvej
Teglværksvej 1, 15
Omfang: Kloakering af 5 ejendomme på
Tjærebyvej med afledning til kloaksystemet
i Tjæreby.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Tjærebyvej 85, 107, 109, 111, 202
40
Ledreborg Allé og Ringstedvej
Omfang: Overtagelse af privat spildevandsanlæg
ved Ledreborg Allé. Spildevand
indpumpes til Roskilde.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Ledreborg Allé 98, 100, 102, 104,
106
Ringstedvej 105, 111
Poppelgårdsvej
Omfang: Kloakering af 2 ejendomme med
afledning til kloaksystemet i Roskilde.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Poppelgårdsvej 20, 22, grusgravskontoret
Toftebjergvej
Omfang: Kloakering af 2 ejendomme med
afledning til kloaksystemet i Vindinge.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Toftebjergvej 9, 15
Kongemarken og Kongemarksvejen
Omfang: Kloakering af 14 ejendomme.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Kongemarken 2, 4, 5, 11, 17, 25,
30, 40(34)
Kongemarksvejen 19, 20, 34, 40,
42, 53
Marbjerg Byvej
Omfang: Kloakering af 4 ejendomme med
afledning til kloaksystemet i Roskilde.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Marbjerg Byvej 18, 20, 21, 25
Sverregårdsvej
Omfang: Kloakering af 21 sommerhuse og
etablering af transportanlæg til Kirke-
og Øster Syv.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Se Ramsø Kommunes Spildevandsplan
2004-2010.

Birkede og Birkede Skov
Omfang: Kloakering af 72 ejendomme og
etablering af transportanlæg til Viby.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Se Ramsø Kommunes Spildevandsplan
2004-2010.
Truelstrup
Omfang: Kloakering af 22 ejendomme i
Truelstrup og omegn. Indpumpning
til Viby.
Kloaktype: Separatsystem.
Ejendomme: Se Ramsø Kommunes Spildevandsplan
2004-2010.
Viby Vest
Omfang: Kloakering af 10 ejendomme vest
for Viby.
Kloaktype: Separatsystem.
Ejendomme: Se Ramsø Kommunes Spildevandsplan
2004-2010.
Åbrinken
Omfang: Kloakering af 1 ejendom med afledning
til kloak i Svogerslev.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Åbrinken 18
Øvrige
Omfang: Kloakering af:
1 ejendom vest for Brordrup.
1 ejendom ved Gadstrup
1 ejendom ved Ramsølille.
1 ejendom ved Ørsted.
2 ejendomme ved Svenstrupvej.
2 ejendomme i Viby.
Kloaktype: Spildevandssystem. Regnvand
håndteres privat.
Ejendomme: Se Ramsø Kommunes Spildevandsplan
2004-2010.
Registrering af afløbsforholdene i det åbne
land
Der er gennem årene løbende foretaget en
registrering af afløbsforholdene på en stor
del af ejendommene i det åbne land.
Denne registrering videreføres i planperioden,
hvor kommunen vil besøge de ejendomme,
hvor der er tvivl om afløbsforholdene
eller hvor afløbsforholdene - i henhold til
kommunens nuværende information - må
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
41
forventes ikke at overholde krav til forbedret
rensning. Besøget har til formål at få dokumenteret
dels tilstanden og typen af afløbsinstallationen,
og dels hvor det rensede spildevand
udledes.
Handlingsplan for øvrige enkeltejendomme i
det åbne land
Roskilde Kommune vil i starten af planperioden
samle data om de nuværende afløbsforhold
på ejendommene i det åbne land. På
baggrund heraf er det hensigten at udarbejde
en handlingsplan for den fremtidige spildevandshåndtering
herfra.
De 189 ejendomme i det åbne land, der påtænkes
kloakeret i de kommende år, skal ikke
omfattes af handlingsplanen, da den
fremtidige spildevandshåndtering fra disse er
fastlagt.
I handlingsplanen skal bl.a. fokuseres på,
hvorvidt andre ejendomme med fordel kan
kloakeres.
Handlingsplan
Kriterier for valg af fremtidig spildevandshåndtering.
Fastlæggelse af eventuel øvrig kloakering af
ejendomme i det åbne land.
Procedure for besøg på enkeltejendomme
vedrørende registrering af afløbsforholdene.
Eksempel på brev til orientering til borgere.
Eksempel på brev om varsling af påbud om
forbedret rensning.
Eksempel på brev om påbud om forbedret
rensning.
Eksempel på brev om tilbud om mulighed for
kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.
På baggrund af handlingsplanen fastlægges
de ejendomme, hvor der lokalt skal ske en
forbedret rensning af spildevandet. Ved disse
ejendomme skal følgende ske i planperioden:
Indsats i det åbne land
Udsendelse af orienteringsbrev.
Besøg for afklaring af afløbsforholdene.
Vurdering af behov for forbedret rensning.
Varsling om forbedret rensning i fornødent
omfang.
Påbud om forbedret rensning i fornødent omfang.
Etablering af forbedret rensning.

12 ADMINISTRATIVE FORHOLD
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
12.1 BETALINGSVEDTÆGT
Byrådet har i henhold til bestemmelserne i
Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for
spildevandsanlæg m.v. nr. 716 af 23. juni
2001 vedtaget en betalingsvedtægt gældende
for ejendomme, der er tilsluttet kommunens
kloakforsyning. Betalingsvedtægten for
kommunen erstatter de 3 kommuners tidligere
betalingsvedtægter.
Betalingsvedtægten har til formål at angive
reglerne for kloakforsyningens indtægter fra
vandafledningsbidrag, særbidrag, tilslutningsbidrag
etc.
Tilslutningspligt og tilslutningsbidrag
Ejere af fast ejendom indenfor kloakoplande
er forpligtet til at tilslutte sig det offentlige
spildevandsanlæg, når tilslutningsmuligheden
foreligger. Tilslutningspligten er gældende,
når kommunen har ført en stikledning
frem til grundskellet for en ejendom eller til
områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg.
Ved indtræden i kloakforsyningen betales et
tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget opkræves
som et standardbidrag for en boligenhed
eller pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal
for erhvervsejendomme.
For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag-
og overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget
til 60% af standardtilslutningsbidraget.
Endvidere kan der i nedenstående tilfælde
opkræves supplerende tilslutningsbidrag:
Ved udstykning af en ejendom i flere
parceller, når de frastykkede parceller
ikke ved udstykningen er forsynet med
kloakstik.
Ved forøgelse af grundarealet for erhvervsejendomme
i byzone.
Ved forøgelse af det bebyggede areal
for erhvervsejendomme i landzone.
Tilslutningsbidraget reguleres årligt efter det
af Danmarks Statistik udarbejdede indeks for
Bygge- og Anlægsomkostninger.
42
Tilslutningsbidraget fastlægges årligt af byrådet
i forbindelse med budgetlægningen.
Bidraget fremgår af takstbladet.
Vandafledningsbidrag
Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet et offentligt
spildevandsanlæg eller som er kontraktligt
tilknyttet kloakforsyningen, betaler
vandafledningsbidrag.
Vandafledningsbidraget beregnes som et bidrag
pr. m 3 målt eller skønnet vandforbrug.
For ejendomme, hvor der ikke kan afregnes
efter vandmåler, fastsættes vandforbruget til
170 m 3 /år.
For erhvervsejendomme beregnes vandafledningsbidraget
som et bidrag pr. m 3 målt
eller skønnet vandforbrug. Der kan dog opnås
fradrag for vand, der medgår i produktionen
eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet.
Vandafledningsbidraget fastlægges årligt af
byrådet i forbindelse med budgetbehandlingen.
Bidraget fremgår af takstbladet.
Vidste du, at
vandafledningsbidraget i Danmark i 2005
varierede mellem 10 kr/m 3 og 61 kr/m 3
afhængig af kommune (alle tal er inkl. moms)
Særbidrag
Virksomheder, der udleder spildevand, der
er mere forurenet end spildevand fra en almindelig
husstand, skal betale særbidrag.
Særbidraget beregnes på baggrund af målinger
af spildevandet fra den pågældende
virksomhed.
I Roskilde Kommune opkræves 2 slags særbidrag:
Særbidrag ud fra indhold af organisk
kulstof og næringssalte.
Særbidrag ud fra indhold af tungmetaller.
Særbidraget fastlægges årligt af byrådet i
forbindelse med budgetbehandlingen. Bidraget
fremgår af takstbladet.

Vejbidrag
For at sikre, at veje, pladser og lignende bidrager
til kloakforsyningen i lighed med de
øvrige tilsluttede brugere skal stat og kommune
betale vandafledningsbidrag i forhold
til tilsluttede veje.
For statsveje beregnes et årligt vejbidrag efter
en vandmængde på 0,12 m 3 pr. m 2 matrikulært
areal, hvorfra vejvand tilledes det offentlige
spildevandsanlæg.
For afledning af vejvand fra kommunale veje
og private fællesveje betaler kommunen et
årligt bidrag til kloakforsyningen på 3 % af
anlægsudgifterne til ledningsanlæggene, forsinkelsesbassiner,
overløbsbygværker og
anlæg til rensning af vejvandet.
12.2 TØMNINGSORDNING
I forbindelse med vedtagelsen af betalingsvedtægten
for Roskilde Kommune er endvidere
vedtaget et nyt regulativ for den kommunale
tømningsordning for bundfældningstanke
og samletanke. Regulativet erstatter
de 3 kommuners tidligere regulativer vedr.
tømningsordning.
Bundfældningstanke
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Ordningen omfatter alle nuværende og
kommende ejendomme i kommunen, der har
en bundfældningstank (trix-tank eller septiktank).
Der er samlet tilsluttet knap 880 ejendomme
med bundfældningstanke til kommunens
tømningsordning.
Ejendomme
500
400
300
200
100
0
Gundsø
Ramsø
Roskilde
Ejendomme med bundfældningstank i hhv. Gundsø,
Ramsø og "Gl." Roskilde Kommune.
43
Der foretages automatisk 1 tømning om året.
Hvis der er behov for oftere tømning kan dette
efter behov rekvireres ved henvendelse til
Teknisk Forvaltning.
Bundfældningstankene skal være forsynet
med letaftageligt dæksel, der skal være ført
over terræn. Ejeren skal endvidere sikre, at
der er fri adgang til tank og dæksel i forbindelse
med inspektion og tømning.
Opkrævning af bidrag hos tankejeren sker i
henhold til gældende metode beskrevet i regulativet.
Roskilde Kommune vil i starten af planperioden
indgå kontrakter med slamsugerfirma(er)
vedrørende tømning.
Samletanke
Ordningen omfatter alle nuværende og
kommende ejendomme i kommunen, der har
en samletank til opsamling af spildevandet.
Der er samlet tilsluttet knap 165 ejendomme
med samletanke til kommunens tømningsordning.
Ejendomme
100
80
60
40
20
0
Gundsø
Ramsø
Roskilde
Ejendomme med samletank i hhv. Gundsø, Ramsø og
"Gl." Roskilde Kommune.
Der foretages automatisk 1 tømning om måneden.
Hvis der er behov for oftere tømning
kan dette efter behov rekvireres ved henvendelse
til Teknisk Forvaltning.
Teknisk Forvaltning kan efter en nærmere
vurdering i konkrete tilfælde indgå aftale om,
at antallet af automatiske tømninger fastsættes
til mindre end 12 tømninger pr. år.
Samletankene skal være forsynet med betonkegle
med letaftageligt dæksel, der skal
være ført over terræn. Der skal tilsvarende

være monteret tømningsstuds for tømning
med slamsuger.
Ejeren skal endvidere sikre, at der er fri adgang
til tank og dæksel i forbindelse med inspektion
og tømning.
Opkrævning af bidrag hos tankejeren sker i
henhold til gældende metode beskrevet i regulativet.
Roskilde Kommune vil i starten af planperioden
indgå kontrakter med slamsugerfirma(er)
vedrørende tømning.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
12.3 UDTRÆDEN AF KLOAKFORSYNINGEN
I henhold til loven kan en ejendom
/virksomhed, der er tilsluttet et offentligt spildevandssystem
få ophævet sin tilslutningsret
og –pligt helt eller delvist og dermed udtræde
helt eller delvist af kloakforsyningen.
Roskilde Kommune træffer som led i administrationen
af spildevandsplanen endelig afgørelse
om, hvorvidt en allerede tilsluttet
ejendom kan opnå fritagelse for tilslutningspligten,
og hvorvidt en afgørelse herom kræver
en ændring af spildevandsplanen.
Tilladelse til hel eller delvis udtræden af
kloakforsyningen meddeles af kommunen
under forudsætning af
at der er enighed herom mellem Roskilde
Kommune og grundejeren
/virksomheden.
at der er opnået tilladelse til alternativ
bortskaffelse.
at alternativ bortskaffelse ikke tilsidesætter
eventuelle miljøhensyn.
at kloakforsyningens samlede økonomi
ikke forringes væsentligt.
at kloakforsyningen fortsat kan fungere
teknisk forsvarligt.
at forhold vedrørende eventuel økonomisk
kompensation er aftalt.
Delvis udtræden af kloakforsyningen omfatter
udtræden for regnvand, hvorved grundejeren
eller virksomheden fremover selv skal
forestå afledning af regnvand eksempelvis
ved nedsivning.
Ved udtræden for tag- og overfladevand kan
kommunen i henhold til lovgivningen tilbagebetale
op til 40 % af det tilslutningsbidrag,
der kunne være opkrævet på det tidspunkt,
hvor aftalen om udtræden indgås.
44
Som udgangspunkt er Roskilde Kommune
ikke indstillet på at lade ejendomme helt eller
delvist udtræde af kloakforsyningen med
mindre det kan afhjælpe eventuelle hydrauliske
problemer i kloaksystemet.
12.4 OFFENTLIG OG PRIVAT KLOAK
Ved offentlige spildevandsanlæg forstås anlæg,
som Roskilde Kommune har ansvaret
for drift og vedligeholdelse. Det vedrører
renseanlæg, bygværker, kloakanlæg med
mere.
Ved private spildevandsanlæg forstås i denne
sammenhæng stikledninger på privat
grund.
I henhold til vejledningen til loven om betalingsregler
nr. 716 af 23. juni 2001 er angivet
følgende vedrørende snitfladen mellem offentlig
og privat kloak.
Grænse mellem offentlig og privat kloak:
Inden for et offentligt kloakeret opland er det
den matrikulære grundgrænse til en ejendom,
der er snitflade mellem den offentlige
stikledning og det private spildevandsanlæg.
Kloakforsyningen skal føre stik frem til skellet
for den matrikulære grundgrænse for at
opfylde sin forsyningspligt, og grundejeren
skal herefter udføre et privat anlæg på egen
grund, således at ejendommen kan tilsluttes.
I det følgende er vist 3 eksempler på fastlæggelse
af grænsen mellem privat og offentlig
kloak.
Standardsituation. Snitflade er ved matrikelskel.

1 2
Stikledningen forsyner 2 ejendomme på hver sin
matrikel.
Snitflade mellem offentlig og privat kloak ved ejendom
1 er ved matrikelskel mellem ejendom 1 og 2.
Snitflade mellem offentlig og privat kloak ved ejendom
2 er ved brønd, hvor spildevand fra ejendom 1 tilledes.
1 2
Stikledningen forsyner 2 ejendomme på den samme
matrikel.
Snitflade mellem offentlig og privat kloak er ved
matrikelskel, da der kun er tale om en matrikel selvom
der er flere ejendomme på.
I bilaget til spildevandsplanen er angivet en
række andre eksempler på snitflader mellem
offentlig og privat kloak.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
12.5 FORHOLD TIL PRIVATE GRUNDEJERE
Efter Miljøbeskyttelseslovens §32 fastlægger
byrådet i spildevandsplanen, om en ejendom
skal kloakeres ved tilslutning til et offentligt
spildevandsanlæg.
Når byrådet i spildevandsplanen har truffet
beslutning om kloakering af et opland, er der
tilslutningspligt, når kommunen har ført stik
frem til grundgrænsen. Byrådet afgør, hvor-
45
når den fysiske tilslutning skal være gennemført.
Indenfor et i spildevandsplanens fastlagt kloakopland
er det således kloakforsyningen,
der står for etablering, drift og vedligeholdelse
af ledninger m.v. frem til grundgrænsen,
mens grundejeren indenfor eget areal er forpligtiget
til for egen regning at bekoste udførelse
og vedligeholdelse af ledninger.
I den administrative praksis er det fastslået,
at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand
fra stueplan ved gravitation (spildevandet
skal kunne løbe af sig selv), og at det
som et led i forsyningspligten er kloakforsyningen,
der skal bekoste de foranstaltninger,
der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede
sit spildevand fra stueplan ved gravitation.
Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af
grundejeren, er kommunen berettiget til ved
autoriserede kloakmestre - og for ejerens
regning - at lade udføre tilslutning af ejendommen.
Skriftlig varsel herom sendes anbefalet
til grundejeren senest en måned før
arbejdets påbegyndelse.
Tilsvarende gælder, at ejere af ejendomme i
oplande, som i henhold til spildevandsplanen
planlægges ændret fra fællessystem til separatsystem,
har pligt til at gennemføre separeringen
på egen grund.
Særligt forurenende virksomheder vil kunne
pålægges at reducere forureningen ved egne
renseanlæg før tilledning til offentlige
spildevandsanlæg.
12.6 PRIVATE BRØNDE
Roskilde Kommune har registreret en del
indsivning af regnvand til spildevandssystemet
en række steder i kommunen. En del af
denne indsivning kan tilskrives overfladeafstrømning
af regnvand gennem kloakdæksler
til spildevandsbrøndene.
Roskilde Kommune anfører derfor overfor
grundejerne, at disse skal sikre, at der ikke
kan ske indsivning eller tilstrømning af regnvand
til private spildevandsbrønde beliggende
på eget (privat) areal. Grundejerne skal
her sørge for, at spildevandsbrønde ikke er
placeret i lavninger samt, at dækselkote på
brøndene er i niveau med terræn, eller så
vidt muligt højere end det omkringliggende
terræn.

12.7 KLOAKANLÆG PÅ PRIVAT AREAL
I forbindelse med kloakering i det åbne land
samt ved udvidelser og ændringer af kloakoplande
kan det i et vist omfang blive nødvendigt
at etablere ledningsanlæg (pumpestationer,
kloakledninger m.m.) på private
arealer. Generelt gælder, at offentlige ledningsanlæg
etableret udenfor offentlig vejareal
sikres ved tinglysning af deklaration på
de enkelte matrikler. Grundejere, der berøres
af ovennævnte og som pålægges servitut,
kontaktes skriftligt under detailprojekteringen.
Det søges at indgå frivillige aftaler
mellem de berørte grundejere og kommunen.
Deklaration af kloakanlæg
Følgende er gældende ved deklarering af
kloakanlæg beliggende på privat ejendom.
1. Deklarationsbælte
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum
skal være 2,5 meter på hver sin side af ledningsanlægget
målt fra midte af ledning. Det er ikke
tilladt – uden forudgående tilladelse fra kommunen
- at opføre bygninger eller bygningslignende
konstruktioner, eller foretage beplantning med træer
eller beplantning med buske med dybgående
rødder, samt hegn eller i øvrigt iværksætte noget
inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder
for adgangen til anlægget, eller til skade herfor.
2. Deklarationsbælte ved ledningsdybde over 1,7 m.
Hvis kloakledningen er beliggende dybere end 1,7
meter – målt fra terræn til bundløb – udvides deklarationsbæltet,
således at regler om forhold til eksisterende
konstruktioner som angivet i Dansk Standard
nr. 415 – norm for fundering overholdes. Bæltet
skal derfor udvides efter følgende forhold: Bredde
i alt på hver side af ledningsanlægget, målt fra
ledningsmidte = 2,5 meter + (ledningsdybde – 1,7)
x 1,5. Det er muligt bebygge indenfor den udvidede
del af deklarationsbæltet under forudsætning af, at
DS 415 overholdes. Dog må der ikke bebygges
nærmere end 2,5 m. fra ledningsmidte.
3. Adgang til ledningsanlæg
Ledningsanlægget skal henligge uforstyrret, og der
skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn
og rensning af ledningsanlægget, samt til at
forestå reparations- og vedligeholdelsesarbejder i
det omfang kommunen skønner det nødvendigt.
4. Ulemper samt retablering m.v.
Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan
være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses-
eller reparationsarbejder. I forbindelse
med vedligeholdelse- eller reparationsarbejder af
ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering
af terræn, belægninger m.v. Erstatning for
eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig
overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf,
af taksationskommisionen.
46
I nedenstående ses eksempel på kloakdeklaration.
Servitutpålæg
I de 3 kommuners spildevandsplaner fra før
2007 er angivet, hvilke matrikler, der kan blive
berørt af de fremtidige tiltag på kloakområdet.
Dette omfatter eksempelvis matrikler i
Kirkerup samt ejendomme i det åbne land i
Ramsø og Gundsø Kommune. Disse fremstår
uændret og er fortsat gældende.
Roskilde Kommune vil som et led i forbedring
af vandkvaliteten i udvalgte recipienter
kloakere en række ejendomme i det åbne
land i det tidligere Roskilde Kommune. I forbindelse
hermed kan matrikler blive berørt af
de transportanlæg, der skal føre spildevandet
fra de pågældende ejendomme og ind til
det nuværende offentlige kloaksystem. Omfanget
heraf kendes først efter detailprojekteringen,
hvorfor de omkringliggende matrikler
alle er medtaget under servitutpålæg.
Ejerlaug Matr. Område
Kongemarken, Roskilde Jorder 1a Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 1b Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 1b Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 1c Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 1d Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 1e Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 1f Kongemarken m.m

Ejerlaug Matr. Område
Kongemarken, Roskilde Jorder 2a Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 2b Kongemarken m.m.
Kongemarken, Roskilde Jorder 2c Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 2d Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 2e Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 2f Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 2g Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 2h Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 2i Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 2k Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 3a Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 4a Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 8 Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 9a Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 10a Kongemarken m.m
Kongemarken, Roskilde Jorder 20a Kongemarken m.m
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
7000b Kongemarken m.m
Skyttemarken, Roskilde Jorder 21d Kongemarken m.m
Roskilde Bygrunde 28a Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 2a Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 2c Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 3a Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 3b Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 3c Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 4a Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 4b Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 4c Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 4d Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 4e Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 4f Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 4g Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 4h Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 4i Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 4k Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 5a Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 5b Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 5c Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 5d Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 5h Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 5k Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 5l Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 5m Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 5n Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 5o Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 6e Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 6i Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 6k Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 7i Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 9h Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 21a Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 21f Teglværksvej m.m
Kamstrup By, Vor Frue 28b Teglværksvej m.m
7000f Teglværksvej m.m
47
Ejerlaug Matr. Område
7000h Teglværksvej m.m
Tjæreby By, Vor Frue 10f Teglværksvej m.m
Tjæreby By, Vor Frue 10g Teglværksvej m.m
Tjæreby By, Vor Frue 3a Tjærebyvej
Tjæreby By, Vor Frue 3l Tjærebyvej
Tjæreby By, Vor Frue 3k Tjærebyvej
Tjæreby By, Vor Frue 15a Tjærebyvej
Tjæreby By, Vor Frue 15g Tjærebyvej
Tjæreby By, Vor Frue 15p Tjærebyvej
Tjæreby By, Vor Frue 15b Tjærebyvej
Tjæreby By, Vor Frue 27a Tjærebyvej
7000g Tjærebyvej
Engmarken, Roskilde Jorder 17a Ledreborg Allé
Engmarken, Roskilde Jorder 17d Ledreborg Allé
Engmarken, Roskilde Jorder 17f Ledreborg Allé
Engmarken, Roskilde Jorder 17g Ledreborg Allé
Engmarken, Roskilde Jorder 17h Ledreborg Allé
Engmarken, Roskilde Jorder 17k Ledreborg Allé
Engmarken, Roskilde Jorder 17l Ledreborg Allé
Engmarken, Roskilde Jorder 17m Ledreborg Allé
Engmarken, Roskilde Jorder 18f Ledreborg Allé
Engmarken, Roskilde Jorder 29 Ledreborg Allé
Engmarken, Roskilde Jorder 32 Ledreborg Allé
Engmarken, Roskilde Jorder 9d Ledreborg Allé
7000æ Ledreborg Allé
Kamstrup By, Vor Frue 12a Poppelgårdsvej
Kamstrup By, Vor Frue 13a Poppelgårdsvej
Kamstrup By, Vor Frue 14 Poppelgårdsvej
7000c Poppelgårdsvej
Vindinge By, Vindinge 10em Toftebjergvej m.m
Vindinge By, Vindinge 26ap Toftebjergvej m.m
Vindinge By, Vindinge 26at Toftebjergvej m.m
Vindinge By, Vindinge 26g Toftebjergvej m.m
Vindinge By, Vindinge 26k Toftebjergvej m.m
Vindinge By, Vindinge 26n Toftebjergvej m.m
Vindinge By, Vindinge 26o Toftebjergvej m.m
Vindinge By, Vindinge 26v Toftebjergvej m.m
7000m Toftebjergvej m.m
Skyttemarken, Roskilde Jorder 4 Margrethehåbsvej
Skyttemarken, Roskilde Jorder 10b Margrethehåbsvej
Skyttemarken, Roskilde Jorder 14e Margrethehåbsvej
Skyttemarken, Roskilde Jorder 14i Margrethehåbsvej
Skyttemarken, Roskilde Jorder 17a Margrethehåbsvej
St. Hede, Roskilde Jorder 68a Marbjerg Byvej
St. Hede, Roskilde Jorder 94 Marbjerg Byvej
St. Hede, Roskilde Jorder 116a Marbjerg Byvej
St. Hede, Roskilde Jorder 116b Marbjerg Byvej
St. Hede, Roskilde Jorder 116c Marbjerg Byvej
St. Hede, Roskilde Jorder 117 Marbjerg Byvej
St. Hede, Roskilde Jorder 118 Marbjerg Byvej
St. Hede, Roskilde Jorder 120 Marbjerg Byvej
St. Hede, Roskilde Jorder 123a Marbjerg Byvej
7000y Marbjerg Byvej

13 TIDS- OG ØKONOMIPLAN
Gennemførelsen af de opstillede miljøforbedrende
tiltag i spildevandsplanen medfører
en række anlægstiltag og investeringer.
13.1 AKTIVITETER I 2007
Spildevandsplan 2007-2012 har som et af
sine formål at bygge bro mellem de 3
"gamle" kommuner og Roskilde Kommune.
På baggrund heraf er derfor nærmere beskrevet
forventede anlægsprojekter i startåret
2007.
Renseanlæg
Fastlæggelse af fremtidig renseanlægsstruktur.
On-line målere og optimering af indløbspumper
på Jyllinge Renseanlæg
Renovering af maskinel på Bjergmarken
Renseanlæg.
Det åbne land
Udarbejdelse af handlingsplan for den
fremtidige spildevandshåndtering i det
åbne land.
Opstart af kloakprojekter vedrørende
kloakering af en række ejendomme i
det åbne land.
Fortsættelse af registreringer af afløbsforholdene
på ejendommene i det åbne
land.
Kloakfornyelse bliver en af hovedposterne
på de kommende års budgetter.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
48
Påbud til ejendomme med overfladeafledning/uhygiejniske
forhold.
Slamhåndtering
Fastlæggelse af fremtidig strategi for
slamhåndteringen i kommunen.
Kloakfornyelse m.m.
Ledningsregistrering af resterende del
af kloaksystemet.
Udarbejdelse af overordnet handlingsplan
for kloakfornyelse.
Udarbejdelse af inspektions- og renoveringsplaner
for bygværker.
Kloakrenovering i Roskilde øst og Trekroner
Øst.
Kloakrenovering i Gundsømagle syd
og Kirkerup.
Regnvandskloakering i Osvej i Jyllinge.
Afslutning af separatkloakeringsprojekt
i Viby og Gadstrup.
Registrering af kloakprojekter i database.
Etablering af olieudskiller på regnvandsudløb.
Renovering af pumpestationer.

13.2 ØKONOMI
Den overordnede prioritering af de i spildevandsplanen
angivne aktiviteter er baseret
på en økonomisk, miljø- og driftsmæssig
afvejning. Prioriteringen justeres løbende,
således at nye, aktuelle eller relevante aktiviteter
til ethvert tidspunkt enten kan
fremskyndes eller påbegyndes uden videre
hensyntagen til den i denne plan fastlagte
prioritering.
Den forventede samlede anlægsinvestering
i planperioden udgør ca. 346 mio. kr.
over de næste 6 år.
Roskilde Kommune - Spildevandsplan 2007-2012
Aktivitet 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Samlet
Administration 6.400 6.400 6.400 6.400 6.400 6.400 38.400
Renseanlæg 1.800 2.800 1.800 1.800 1.800 1.800 11.800
Hovedledninger 17.500 17.000 13.500 14.000 14.000 14.000 90.000
Kloakfornyelse 24.900 24.900 24.900 24.900 24.900 24.900 149.400
Detailkloak 11.100 16.100 9.900 6.600 6.600 6.600 56.900
Samlet 61.700 67.200 56.500 53.700 53.700 53.700 346.500
Investeringsplan for Spildevandsplan 2007-2012. Investeringer er i 1.000 kr. og eksklusiv moms.
49
Administration
Omfatter udgifter til personale.
Renseanlæg
Omfatter investeringer på renseanlæggene
såsom nyt maskinelt udstyr, renovering af
eksisterende bygværker, nyt udstyr m.m.
Hovedledninger
Omfatter investeringer indenfor kloak, pumpestationer
og andre bygværker. Herunder
bl.a. nye kloakledninger m.m.
Kloakfornyelse
Omfatter udgifter til fornyelse af kloaksystemet,
TV-inspektion m.m.
Detailkloak
Omfatter udgifter til nykloakeringer.