TEL 1/2003 ny korrektur - Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL udgives af Selskab for
Bibelsk Arkæologi (SBA)
www.sba-dk.dk
Et spadestik dybere i Bibelens verden
1
Marts 2003
14. årgang
Sensationelt fund
- er Jesu broder Jakobs benkiste fundet?
• Endnu et muligt epokegørende fund
• Adgang forbudt for hedninger

TEL udgives af
Selskab for Bibelsk Arkæologi
Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø
Tlf.: 7512 9021
E-Mail: adm@sba-dk.dk
Internet: www.sba-dk.dk
Bank: Sydbank konto 7920-1014 846
Norge: Den norske Bank, 7877.06.93402
Redaktion:
Morten Hørning Jensen (ansv. red.),
Hartvig Wagner (red. sekr.)
Knud W. Skov, Carsten Vang
Forsidefoto: Benkisten med den opsigtsvækkende
inskription på den ene langside. Foto: © BAR
2002/6
Layout: Vindum Grafik, www.vindum.dk
Tryk: Reklametryk, Herning
Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis
redaktionens eller SBA’s synspunkter.
TEL sendes gratis til medlemmer af
Selskab for Bibelsk Arkæologi.
Kontingent:
Danske kr. 140,- / norske kr. 140,-
(For unge under 26 år: kr. 90,-).
Abonnement opkræves via PBS først på året.
Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA.
Selskabets bestyrelse:
• Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand),
tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk
• Ph.d.-stipendiat, cand.theol.
Morten Hørning Jensen (redaktør),
tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk
• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører
og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk
• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,
tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk
• Cand. theol. Knud W. Skov (næstformand),
tlf.: 8668 5090 · kws@sba-dk.dk
• Stud. theol. Hans-Ole Bækgaard
(informationskoordinator), tlf.: 8618 7946
· hob@sba-dk.dk
(kontaktes for bestilling af informationsstander
og foredragsholdere)
© SBA og artiklernes forfattere.
Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde
angives.
ISSN 0905 - 5827
Meget mere for
kun lidt mere
Medlemskab i Selskab for Bibelsk Arkæologi
stiger til 140 kr. (90 kr. for unge under 26)
fra indeværende år. Det er første kontingentstigning
siden 1996, hvor prisen steg til kr.
125. Stigningen skyldes dels almindelig
indeksregulering, og dels ønsket om at sikre
en høj kvalitet af vores blad TEL. Således er
vi nu skiftet til fuld 4-farvet tryk af alle blade,
ligesom ét nummer pr. år udvides fra de normale
16 sider til 20 sider som et temanummer
om et centralt emne. På længere sigt
håber vi at kunne udvide bladet oftere. Vi
håber således at kunne opfylde vores vision
om et flot, spændende og indholdsrigt blad,
der giver dets læsere både indblik og indlevelse
i den spændende bibelske omverden!
Hvis du vil være med til at udbrede kendskabet
til Skandinaviens eneste bibelarkæologiske
tidsskrift, så benyt chancen nu. Rekvirér
ekstra gratis eksemplarer af dette nummer
hos SBA’s forretnings fører og kasserer, Vagn
Juhl Jensen (vjj@sba-dk.dk) til fri uddeling.
Morten Hørning Jensen (ansv. red.)
Indholdsfortegnelse
Arkæologisk sensation side 3
Andre arkæologiske fund side 10
Et nyt forbløffende fund side 11
Adgang forbudt for hedninger side 12
Udgravninger af Hasor side 14
Arkæologisk
sensation
- en benkiste tilhørende Jesu broder Jakob
af Carsten Vang, lektor på Menighedsfakultetet, Århus.
I efteråret 2002 sprang en mindre arkæologisk bombe: Tidsskriftet Biblical Archaeological
Review bragte en artikel om en gammel benkiste fra nytestamentlig tid, som for nylig var
kommet for dagens lys i Jerusalem. På dens ene side er skrevet med tydelige bogstaver:
"Jakob, søn af Josef, broder til Jesus". Benkisten fik straks omtale i adskillige medier. På en
stor konference for bibelforskere i Toronto i november var den genstand for en indgående
drøftelse. Mange forskere er skeptiske; nogle siger, at inskriptionen er føjet til senere,
andre mener derimod, at den er ægte, og at kisten med stor sandsynlighed har rummet
de jordiske rester af Jesu broder Jakob. Hvad er spekulationer, og hvad er fakta i denne
sammenhæng?
Det hele begyndte i foråret 2002. En israelsk samler
af antikviteter, den 51-årige Oded Golan fra Tel
Aviv, traf ved et selskab den højt respekterede franske
epigrafiker (specialist i gamle indskrifter), André
Lemaire fra Sorbonne Universitetet i Paris, som var
på studieophold i Jerusalem.
Han bad Lemaire om
hjælp til at tyde
nogle gamle
inskriptioner,
som han
havde i sin
samling. Han
viste ham
bl.a. et foto af
benkisten.
Lemaire kunne
uden videre
læse inskriptionen
på siden af
kisten og fattede
med ét den
enorme rækkevidde, som
fundet kunne få. Det ville være den
ældste arkæologiske henvisning til Jesus af
Nazareth og tillige den første arkæologiske bevidnelse
af Jesu broder Jakob. Hvis altså teksten er
ægte. Lemaire undersøgte benkisten nøje og har
beskrevet resultaterne i Biblical Archaeological
Review.
Selve kisten
Benkisten er ikke særlig stor. Den er godt 50 cm
lang, 25 cm bred og ca. 30 cm høj. Den er trapez-
formet, lidt længere foroven end forneden. Kisten er
lavet af kalksten. Stenen er brun, med svage rester
af den røde farve, som man ofte smurte på for at få
en eventuel udsmykning til at træde tydeligere frem.
På den ene langside finder vi den opsigtsvækkende
inskription, skrevet på aramæisk med letlæselige,
velformede bogstaver. Fra gammel tid har kisten
haft en dyb revne i siden.
Benkister og
genbegravelser
På Ny Testamentes
tid brugte man benkister
som bokse til
opbevaring af knoglerne
fra afdøde.
Når nogen døde, blev
de normalt begravet
samme dag og lagt ind
i familiens gravhule. Når
kødet efter 12-15 måneder
var rådnet bort, blev
knogler og kranium lagt i
en lille kiste af sten, også kaldet
ossuarium (latin for benkiste),
og kisten blev skubbet ind i en
niche i gravhulen, evt. forsynet med
navnet på den afdøde. Denne fremgangsmåde
havde tydeligvis pladsmæssige fordele. Det var ikke
usædvanligt, at en benkiste kunne rumme resterne
af flere afdøde, f.eks. mand og hustru.
I Jerusalem blev sådanne benkister kun anvendt i
en snæver, afgrænset periode, fra ca. 20 f. Kr. til år
70 e. Kr. Man har i dag kendskab til mere end 1500
2 3

ossuarier. Da Jerusalem blev totalt ødelagt af romerne
i år 70, forsvandt ekspertisen med at udhugge
kister og andre genstande af kalksten. Og ossuarier
gled ud af brug i Jerusalem-området; men skikken
fortsatte i Galilæa.
Udsmykning
Mange benkister var kunstfærdigt udsmykkede med
rosetter og stiliserede bånd langs kanterne.
Ypperstepræsten Kajfas' ossuarium, som blev fundet
ved et tilfælde i 1990, er f.eks. utrolig smuk i sin
udførelse. De kunne have et hvælvet låg med prægtig
udsmykning og "ben" under bunden. "Jakobsbenkisten"
virker sammenlignet med disse meget
enkel; den har ikke anden udsmykning end en indridset
kant langs alle sider. Den har ingen "ben", og
låget er blot en simpel plade. På den modsatte langside
i forhold til teksten er der svage antydninger af
to indridsede cirkler. Kisten har været forberedt til
udsmykning. Men de, som købte den, har tydeligvis
ønsket en ganske enkel kiste. Udsmykningen blev
ikke gjort færdig. Eksperter på benkister siger, at en
sådan simpelhed ikke siger noget om afdødes sociale
stand eller formåen.
Længden på kisten bestemmes altid ud fra lårbensknoglen,
som er den længste knogle i den menneskelige
krop. Benkistens beskedne længde viser
derfor, at den afdøde må have været forholdsvis lille
af vækst.
Fundet
Benkisten er ikke blevet fundet gennem en kontrolleret
arkæologisk undersøgelse af en grav. Ejeren oplyser,
at han købte den for henved 30 år siden af en
antikvitetshandler i Jerusalems gamle bydel. Prisen
var et par hundrede dollar. Han har mere end 30 af
den slags ossuarier i sin samling. Han kunne som
enhver israeler uden videre læse bogstaverne og
Det smukke ossuarium (benkiste), som formentlig
indeholdt ypperstepræsten Kajfas’
knogler, blev fundet i 1990. Hans navn
står på enden af kisten og på bagsiden.
Benkister kunne være yderst elegant
udsmykkede med rosetter, stiliserede bånd,
hvælvet låg osv. Sammenlignet med Kajfas’
benkiste forekommer Jakobs kiste meget
enkel.
Foto: © Israel Antiquities Authority
også tyde navnene "Jakob", "Josef" og "Jeshua"
(= Jesus); men sammenhængen i teksten var ikke klar
for ham. Kisten var tømt for sit indhold af gamle
ben, da den blev solgt. Gamle knogler har ingen
salgsværdi.
Antikvitetshandleren har ladet forstå, at han i sin
tid købte kisten af en araber, som sagde, at den var
fundet i landsbyen Silwan. Denne arabiske landsby
ligger på østsiden af Kedrondalen, lige over for
Davidsbyen i Jerusalem. Landsbyen ligger oven på
utallige gamle gravhuler, hvoraf nogle går tilbage til
Israels kongers dage; også i nytestamentlig tid (30-
70 e.Kr.) blev området anvendt som begravelsesplads.
Tre spørgsmål
Når denne benkiste ikke er fremkommet ved en
videnskabelig udgravning, men er dukket op på det
sorte marked for oldsager, må man ubetinget stille
sig spørgsmålet: Er den ægte? Eller er den et moderne
falskneri? Og hvis det kan godtgøres, at kisten er
ægte, altså fra sen-herodiansk tid (20 f.Kr. til 70
e.Kr.), må man videre spørge: Er inskriptionen på
siden af kisten ægte? Det kan jo sagtens tænkes, at
kisten i sig selv er ægte, men at en fiffig falskner har
taget en gammel benkiste og indridset denne
opsigtsvækkende tekst for at tjene ekstra penge.
Eller at teksten nok er gammel, men alligevel tilføjet
på et senere tidspunkt end kisten selv.
Falsknerier af arkæologiske genstande er et velkendt
problem. Ét af de mest kendte eksempler er
de såkaldte "Shapira-strimler": En antikvitetshandler,
Moses Shapira, prøvede i 1885 at sælge nogle strimler
af pergament med gammelhebraisk tekst til
British Museum. Teksterne mindede meget om 5.
Mosebog og var skrevet med en skrift, der lå tæt op
af den moabitiske Mesha-stele (fra det 9. årh. f.Kr.).
Shapira påstod hårdnakket, at de skulle være fundet
i en hule øst for Det døde Hav. Hvis de var ægte,
ville de udgøre den ældste bibeltekst overhovedet.
Strimlerne blev dog dengang afsløret som rent ud
falske. Nyere undersøgelser i 1990'erne har bekræftet
dette.
Hvis man kan sandsynliggøre, at den aramæiske
tekst er samtidig med selve kisten, melder et tredje
spørgsmål sig: Er der tale om et tilfældigt navnesammenfald,
eller henviser "Jakob, søn af Josef" virkelig
til Jesu broder Jakob?
Kisten er ægte!
Alle forskere er enige om, at kisten er ægte og stammer
fra det 1. årh. e.Kr. Prøver fra ossuariet blev
sendt ind til Israels Geologiske Undersøgelser. Her
konkluderede man, at kisten er hugget ud af en sær-
Arkæologisk sensation
Under den arabiske
landsby Silwan ligger
utallige gravhuler fra det
første og det andet tempels
tid. Undertiden bruges
de gamle gravrum til
kældre. Det forlyder, at
Jakobs benkiste er blevet
fundet i eller i nærheden
af Silwan
Foto: © Pictorial Library of
Bible Lands
lig type kalksten, Menuha formationen, som findes
omkring Jerusalem. I kistens sprækker lå små rester
af rødligt jord og af planterester, som også stammer
fra Jerusalem området, og som er typisk for ossuarier,
der gennem århundreder har været opbevaret i
gravhuler. Kisten er dækket af en tynd hinde af kalciumkarbonat,
der har den samme blomkålslignende
form, som man ved bliver udviklet på genstande,
som har ligget i gravhuler i over 1500 år. Denne
hinde findes også nede i nogle af inskriptionens
bogstaver. Men da teksten er blevet renset, mangler
patinaen i flere af bogstaverne. Patinaen rummer
ingen rester af moderne kemikalier, og der er ingen
mærker på kisten fra nutidige instrumenter. Israels
Geologiske Undersøgelser føjer til, at der ikke blev
fundet noget ved prøverne, som kunne anfægte
ægtheden af kiste og inskription. Alt tyder således
på, at benkisten stammer fra Jerusalem. Da brugen
af ossuarier i dette område hørte op efter Jerusalems
fald, må den stamme fra tiden inden år 70.
Datering af inskriptionen
Indskriften er skrevet på aramæisk. Det var hverdagssproget
på Jesu tid og på Ny Testamentes tid.
Ud fra formen på bogstaverne må teksten dateres til
perioden 0-70 e.Kr., siger skriftforskeren André
Lemaire. Ingen af bogstaverne røber de træk, som er
En af de strimler af pergament, som Moses Shapira
ville sælge til British Museum i London, og som han
hævdede var fundet i en hule øst for Det døde Hav. I
virkeligheden var strimlerne skåret af den nedre margin
på gamle torahruller og skrevet med en skrift, der efterlignede
skriften på kong Mesha af Moabs stele.
Foto: © Archaeology Odyssey 2002/5
4 5

karakteristisk for skriftudviklingen i tiden efter år 70.
Tekst og kiste passer således sammen i tid. Prof.
Lemaire mener imidlertid, at teksten kan dateres
endnu mere præcist. Tre af bogstaverne (alef, dalet
og yod) har en kursivform, som særligt var fremme
mellem år 50 og år 70 e.Kr. Kisten synes altså at
være brugt til en genbegravelse i den periode, hvor
de tre første evangelier sandsynligvis blev skrevet,
og hvor Paulus forfattede sine breve. Ifølge den
jødiske historieskriver Josefus døde Jakob, Herrens
broder, netop år 62.
Diskussion om tekstens anden halvdel
Alle kyndige i aramæisk skrift er enige med Lemaire
i, at første halvdel af teksten (det er: "Jakob, søn af
Josef") er autentisk. Mange har derimod rejst tvivl
om den sidste halvdel, nemlig ordene achui diyshua
("broder til Jeshua"). Man undres over det aramæiske
ord for "broder". Det er ikke det almindelige ord
ach, men achui, som først kendes fra det 2. århundrede
og fremefter. Ejefaldsforbindelsen di ("tilhørende")
virker også mistænkelig. Desuden synes
bogstaverne i tekstens sidste halvdel at "hoppe" i
forhold til første del. Med andre ord virker det som
om, at nogen på et senere tidspunkt har tilføjet
ordene "broder til Jeshua". Den kendte ekspert i
jødiske ossuarier, prof. Eric Meyers fra Duke
University, mener, at indskriftens sidste del kan være
fra det 4. århundrede. En jødisk forsker, Rochelle
Altman, har i flere artikler på internettet erklæret, at
man må være blind som en flagermus, hvis ikke
man kan se, at tekstens sidste del er en forfalskning.
Det viser sig imidlertid, at denne særlige aramæiske
stavemåde for "broder" achui også kendes fra
det 1. årh. e.Kr. Dels finder man den på et andet
ossuarium, som også stammer fra det 1. årh. e.Kr.
Her finder vi skrevet achui dihanin "broder til Hanin".
Dels er vendingen fundet i et aramæisk dokument
blandt Qumranteksterne, som har samme usædvanlige
form achui (Genesis Apocryfon). Dette dokument
dateres til tiden omkring vor tidsregnings
begyndelse.
6
Selve teksten i nærbillede.
På aramæisk står
der skrevet med tydelige
bogstaver: Ja’akov bar
Josef achui diyshu’a.
Oversat til dansk står
der: “Jakob, søn af
Josef, broder til Jeshua”.
“Jeshua” var det
almindelige aramæiske
navn for “Jesus”.
Foto: © BAR 2002/6
Afvigelser i teksten
Hvad inskriptionens udseende angår, har skeptikerne
ikke ret i, at der skulle være klare forskelle mellem
tekstens første og anden del. En nøje granskning
viser, at også bogstaverne i første halvdel har det
med at "hoppe". Variationen i bogstavformen er ikke
anderledes end den, vi kan finde i andre antikke tekster,
hvis ægthed ellers ikke betvivles. Lemaire fremfører,
at blandingen af kursiv og formal skrift på
Jakobs benkiste kendes i udpræget grad fra andre
indskrifter fra denne periode.
En gruppe på tyve forskere fik i Toronto lejlighed
til at se inskriptionen med egne øjne. Frank Moore
Cross, som regnes for nestoren blandt skrifteksperter,
erklærede bagefter, at hele inskriptionen er lavet
af en og samme person og ikke to. Den jødiske
skriftekspert Ada Yardeni, som også personligt har
haft inskriptionen i øjesyn, har ved flere lejligheder
udtalt, at hele teksten er autentisk. Meget tyder således
på, at inskriptionen udgør en helhed, og at den
er ridset ind på det tidspunkt, hvor kisten kom i
brug mellem år 50 og 70.
Hvilken Jakob?
Navnene Jakob, Josef og Jeshua (= den græske form
"Jesus") var særdeles almindelige navne på den tid. Vi
har således kendskab til mindst ni ossuarier med navnet
"Jeshua" på. Hvis man laver en opgørelse over
alle kendte mandsnavne på inskriptioner og ossuarier,
viser det sig, at "Josef" forekommer i 14 %,
"Jeshua" i 9 %, men "Jakob" i kun 2 % af tilfældene.
"Jakob" er så absolut det mest sjældne navn af de tre.
Lemaire har foretaget en statistisk beregning af,
hvor mange med navnet Jakob, der havde en far
ved navn Josef og en broder, som hed Jesus. I løbet
af to generationer ville kun 0.05 % af befolkningen
kunne passe med beskrivelsen "Jakob, søn af Josef,
broder til Jesus". Lemaire gætter på, at den mandlige
befolkning på dette tidspunkt i Jerusalem udgjorde
ca. 40.000 personer. Med andre ord kunne der
mellem år 50 og 70 være ca. 20 personer, som
kunne hedde Jakob, være søn af Josef og have en
broder ved navn Jesus.
Camil Fuchs, som er professor i statistik ved Tel Aviv
Universitet, har forsøgt at indsnævre denne margin
endnu mere. Han har studeret befolkningens
sammensætning i Jerusalem på denne tid. Ved at
udelukke drenge under 16, mænd af græsk baggrund
(hvor man næppe ville skrive aramæisk) og
den store del af befolkningen, som ikke var i stand
til at læse (og derfor næppe ville lave inskriptioner
på deres afdødes kister), når han frem til, at sandsynligheden
for et sådant navnesammentræf er
0.0155 % eller 1 ud af 6.400. Vi kan sige med 93%
sikkerhed, at der ikke var en anden Jakob med en
bror ved navn Jesus, siger Camil Fuchs.
Broder til Jesus
Statistik siger dog ikke alt. Erfaringen siger, at tilfældigheders
sammentræf ikke altid svarer til statistikkens
love. Mere afgørende end statistiske beregninger
er, at sidste del af inskriptionen "broder til Jesus"
er højest usædvanlig. På ossuarier angav man ofte
den afdødes familienavn. "NN, søn af XX" forekommer
særdeles hyppigt. Undertiden kunne ord, som
sagde noget karakteristisk om den afdøde, være
føjet til, f.eks. "Simon tempelbyggeren" eller
"Hananja, søn af Judah, nasiræeren". Men ud af
mere end 230 kendte inskriptioner på benkister kender
vi kun ét andet eksempel, som har tilføjelsen
"broder til NN". Det er samme ossuarium, som vi
har nævnt tidligere i forbindelse med den sjældne
aramæiske form achui "broder". Her står der "Shimi,
søn af Asiya, broder til Hanin". Denne Hanin kendes
fra den jødiske lovsamling Talmud. Han tilhørte en
kendt og frygtet ypperstepræstelig slægt.
Intet tyder på, at broderens navn blev føjet på kisten
for at angive, hvem der havde stået for begravelsen.
At en broder måtte tage sig af en begravelse,
var sikkert almindeligt. Alligevel er vendingen "broder
Arkæologisk sensation
til NN" yderst sjælden på benkister. Vendingen skal
derfor sige noget væsentligt om den afdøde, ikke om
den, som evt. måtte have sørget for begravelsen.
Broderen må have været en kendt og betydningsfuld
person i samtiden. Den afdødes nære familieskab til
denne kendte broder har været lige så afgørende for
slægtens billede af den afdøde, som at en vis Simon
var kendt som "tempelbygger".
Når denne "Jakob, søn af Josef" havde en meget
kendt broder ved navn Jesus, er det meget sandsynlig,
at den nu fundne benkiste har tilhørt den Jakob,
Ny Testamente beskriver som Jesu broder og som
urmenighedens leder i Jerusalem. Alle tilgængelige
vidnesbyrd fra samtiden og fra denne kiste løber
sammen i den person, som i NT kaldes "Herrens broder
Jakob". Kisten er således et af de mest bemærkelsesværdige
arkæologiske fund, som er blevet gjort
i nyere tid. Det betyder også, at kisten formentlig
blev taget i brug engang i år 63, fordi Jakob ifølge
historieskriveren Josefus blev henrettet i år 62.
Betydningen af fundet
Fuld sikkerhed for, at teksten virkelig refererer til de
nytestamentlige personer Jakob, Josef og Jesus, kan
vi ikke få. Sandsynligheden er dog meget stor, vurderer
flere forskere.
Hvis indskriften sigter til Jakob, Jesu broder, kan
kisten lære os en række ting:
1. Den viser os, at de første Jesus-troende jøder
blev begravet på traditionel jødisk vis. Der er en
tættere kontakt mellem jødedom og den første
kristne menighed, end mange forskere har villet
se i øjnene.
2. Kisten giver os den ældste arkæologiske forekomst
af Jesu navn. Den er samtidig med flere
af skrifterne i NT. Før denne kiste kom til offent-
For- og bagside af en stump fra Johs.
evangeliet, fundet i Egypten og dateret
til ca. 125 e.Kr. Før Jakobs-benkisten
blev fundet, var dette det ældste arkæologiske
materiale, hvor Jesus af
Nazaret nævnes.
Foto: © BAR 2002/6
7

lighedens kendskab, stammede det ældst kendte
vidnesbyrd om Jesus fra en papyrusstump fra
ca. 125 e.Kr., som er det ældste fragment af
Johannes evangeliet.
3. Josef, Jesu stedfar, er nu arkæologisk bevidnet i
en kilde, der er samtidig med Ny Testamente.
4. Kisten giver også det første materielle, arkæologiske
bekræftelse af Jakob, urmenighedens første
leder. Det vil føre til fornyet forskning
omkring ham.
5. Inskriptionen bevidner hele tre navne, hvilket er
usædvanligt. Den bekræfter NTs informationer
om deres familieforhold.
6. Den katolske forestilling om, at Jakob i virkeligheden
var fætter og ikke halvbroder til Jesus,
har fået nogle alvorlige skrammer ved dette
fund. Når ordet "søn af" i "Jakob søn af Josef"
sigter til Jakobs fysiske ophav, må "broder" tilsvarende
skulle forstås konkret. På aramæisk
har man et andet ord for fætter. Ud fra benkistens
formulering er Jakob Jesu (halv)broder, ikke
hans fætter. Om Jakob så var en søn af Josef fra
dennes tidligere ægteskab, sådan som de ortodokse
kirker lærer, eller om han var Jesu yngre
halvbroder, som de reformatoriske kirker gerne
læser NT, kan benkistens tekst ikke sige noget
om. ■
LÆS “Ordet og Israel”
Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,
hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordi
politik, kulur og religion støder sammen i Israel, men
først og fremmest fordi Israel er det folk og det land,
Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af
hans frelsesplan.
Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der ske
vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst.
En af de måder, DU kan holde dig orienteret om
Israel på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet og
Israel’.
Læs bl.a. om:
• Aktuelle nyheder fra Israel
• De bibelske profetier
• Messianske jøder
• Arkæologi
• Nyt fra Ordet og Israels arbejde
i Jerusalem og Tiberias
Ring og bestil Ordet og Israel
i dag 86 98 79 12
8
Anvendt litteratur:
R. Altman, "Ossuary was genuine, inscription
was faked", chekket den 8.1.2003 på adressen
http://www.jewsweek.com/myturn/320.htm
A. Lemaire, "Burial Box of James the Brother of
Jesus", Biblical Archaeology Review 28/6 (2002),
24-33. 70.
L.Y. Rahmani, "Ossuaries and Ossilegium (Bone-
Gathering) in the Late Second Temple Period",
in H. Geva (ed.), Ancient Jerusalem Revealed
(Jerusalem: Israel Exploration Society 1994),
191-205.
Hvad ved vi fra andre
kilder om Jakob?
Af Carsten Vang
Jakob, Jesu broder
I kredsen omkring Jesus optræder flere ved navn
Jakob, og de er undertiden blevet forvekslet. Dels er
der to apostle: Jakob, Zebedæus' søn, og Jakob,
Alfæus' søn (også kaldt Jakob den Yngre). Dels er der
Jesu broder Jakob.
I evangelierne omtales Jesu søskende flere gange.
Altid nævnes Jakob som den første og dermed ældste
af dem (f.eks. Matt 13,55-56; Mark 6,3).
De stillede sig generelt skeptiske over for Jesus.
Paulus nævner, at Jesus efter sin opstandelse viste sig
specielt for Jakob (1 Kor 15,7). Da Paulus skrev
Galaterbrevet (mellem 49 og 55 e.Kr.), siger han
udtrykkeligt, at han ved flere lejligheder besøgte
menigheden i Jerusalem og dér mødte dens ledere,
herunder "Jakob, Herrens broder" (Gal 1,18-19; 2,9).
Ved apostelmødet i Jerusalem fremstår Jakob som en
leder, der forsøgte at bygge bro mellem de Jesustroende
hedninger og Jesustroende jøder, mens han
som jøde selv levede helt efter lovens bud (ApG
15,12ff). Jakobs lederskab fremgår også af ApG
21,18 og bekræftes senere af kirkefædrene.
Jakobs død
Hos Josefus hører vi om Jakobs død i år 62 e.Kr. Han
beretter, hvordan yppersterpræsten Ananus udnyttede
den situation, at den romerske statholder Festus
var afgået ved døden, og den nye, Albinus, endnu
ikke var ankommet til landet. Ananus lader Jakob og
nogle andre fængsle og får dem dømt til stening ved
en summarisk rettergang. Josefus introducerer ham
med ordene "Jakob, Jesu broder, han som kaldes
Kristus" (Ant. 20.9.1). Anklagen lyder på, at de har
Arkæologisk sensation
Mosaik fra Markuskirken i Venedig,
13. årh. Den viser, hvordan Jakob
skubbes ud over templets tinde, slås
ihjel med en kølle og lægges i en
grav. Foto: © BAR 2002/6
overtrådt loven. Mange bliver rasende over Ananus'
fremgangsmåde, og da Albinus endelig kommer,
bliver han afsat fra sit embede.
Således kaldte ypperstepræsten Ananus rådets
dommere sammen, og han førte frem for dem
Jakob, Jesu broder - ham som kaldes Kristus -,
og visse andre. Han anklagede dem for at have
overtrådt loven og gav dem hen til at blive
stenet. Josefus, Antiquities 20.9.1.
Euseb af Caesarea bringer i sit værk om kirkens
historie (ca. 324 e.Kr.) flere detaljer om Jakobs død.
Han henviser til kirkefaderen Klemens af Alexandria
(ca. 100 e.Kr.). Denne siger, at Jakob blev styrtet
ned fra tempeltiden i Jerusalem og dræbt med et
slag af en kølle. Derefter citerer Euseb en kristen forfatter
Hegesippos (død ca. 180 e.Kr.) for, at Jakob,
som fik tilnavnet "Den Retfærdige", ikke ville frasige
sig bekendelsen til Jesus som den lovede Messias.
Derefter blev han af de skriftkloge og farisæerne
skubbet ud over kanten på tempeltinden. Han døde
imidlertid ikke ved faldet. De begyndte derfor at
stene ham, og han blev dræbt med et slag af en
kølle (Kirkens Historie, bog II, 23,3-20).
En anonym kilde fra 580 e.Kr. siger, at Herrens
broder Jakob ligger begravet på Oliebjerget på det
sted, som i dag er kendt under navnet "Zakarias'
grav". Det skal også med, at den armenske katedral i
Jerusalem rummer en usikker tradition om, at Jakobs
hoved skulle være begravet der sammen med apostlen
Jakob, Zebedæus' søn. Disse traditioner har
næppe megen historisk basis under sig. ■
9

Andre arkæologiske fund,
som relaterer til NT
Af Carsten Vang
Benkisten med indskriften "Jakob, søn af Josef, broder til Jesus" er usædvanlig; men
det er ikke det eneste fund, som kan sættes i direkte forbindelse med Ny Testamente.
I tidens løb har man gjort flere andre fund, som bringer os i direkte nærkontakt
med navne, vi kender fra NT. For de allerfleste gælder, at der er tale om offentlige
personer i den jødiske og romerske verden, så som kejsere, konger og statholdere.
Her vil vi kort omtale de vigtigste fund.
Den romerske statholder Pilatus, som dømte Jesus
til korset, var - ud over NT - kun kendt fra Josefus,
filosoffen Filon og den romerske historieskriver
Tacitus. Italienske arkæologer fandt imidlertid i
1961 i Cæsarea ved Havet et brudstykke af en tavle
med Pilatus' navn på.
Oversat til dansk står der:
"tiberieum
Pontius Pilatus
præfekt (statholder) over Judæa"
Den fulde tekst kan have været: "Pontius Pilatus,
præfekt over Judæa, indviede et tempel til ære for
Tiberius". Fundet var med til at afgøre en diskussion
om Pilatus' embedsbeføjelser. Han var statholder og
ikke blot en mere underordnet prokurator.
I 1990 fandt man i det sydøstlige Jerusalem ved
et tilfælde en uberørt grav fra før år 70 e.Kr. Her
opdagede man bl.a. en benkiste med ypperstepræsten
Kajfas' navn på. Josefus beskriver ham med
ordene "Josef, der blev kaldt Kajfas". Kisten er i sig
Brudstykke af tavle, hvor Pontius Pilatus tilegner en
bygning til kejser Tiberius. Pilatus’ navn står i anden
linje. Foto: © BAR 6/2002
10
selv meget fornemt udsmykket. På dens ene ende står
der skrevet med grove aramæiske bogstaver: "Josef, søn
af Kajfas". I kisten lå bl.a. knoglerne af en 60-årig mand.
Denne mand var
sandsynligvis den
Kajfas, som var
ypperstepræst, da
Jesus blev dømt til
døden.
Herodes den Store
(regerede fra 37-4
f.Kr.) har efterladt
sig overordentlig
mange bygningsværker
og befæstningsanlæg
over
hele Israel. Flere
mønter er blevet
fundet, som bærer
“Josef, søn af Kajfas”
hans navnetræk.
står der på siden af denne benkiste.
Det samme gælder
Jfr. også billedet side 4.
hans oldebarn
Foto: © BAR 6/2002
Herodes Agrippa II
(var ved magten 50-93 e.Kr.). Han kendes i NT under
navnet kong Agrippa (ApG 25,13ff). Også fra hans side
foreligger flere mønter, som han har ladet udsende. En
mønt bærer f.eks. hans navn "Agrippa" sammen med
billedet af en græsk gudinde.
Mange fund kaster et mere indirekte lys over evangeliernes
beretninger. Ikke mindst bør fundet af Peters hus
i Kapernaum nævnes i denne forbindelse. Arkæologerne
har her opdaget resterne af et hus, som omkring år 100
e.Kr. blev omdannet til et stort mødelokale og senere
igen (ca. 450) bygget om til en otte-kantet kirke. Dette
opsigtsvækkende fund vil blive beskrevet nærmere i et
kommende nummer af TEL.
Mange af disse fund relaterer til myndighedspersoner,
som står i kulisserne i NTs beretninger. Det særlige
ved Jakobs benkiste er, at den omtaler nogle hovedpersoner
i NT: Jakob, Josef og Jesus. ■
Arkæologisk sensation
Et nyt fund
Et nyt forbløffende fund
Af Carsten Vang
Den intense diskussion omkring teksten på Jakobs-benkisten var ikke stilnet af, førend
nyheden om et endnu mere forbløffende arkæologisk fund løb verden rundt. Midt i
januar i år kunne den israelske avis Ha'aretz berette, at Israels Geologiske
Undersøgelser i længere tid havde undersøgt ægtheden af en gammel stentavle, som
skulle være en inskription fra kong Joash af Jerusalem. Denne konge regerede fra ca.
835 til 796 f.Kr. Da arkæologerne endnu ikke har fundet nogen inskription fra nogen
konge i det gamle Israel, var denne nyhed en ren sensation.
Tavlen består af 15 linjer tekst, skrevet med gammelhebræiske
bogstaver. Begyndelsen mangler desværre.
På denne tavle fortæller kong Joash af Jerusalem,
hvordan alle "mændene fra landet, fra ørkenen og
alle Judas byer" frivilligt har samlet penge sammen til
at købe udsøgte byggematerialer for. Videre siger
kongen, at han sørgede for at få udbedret skaderne
på templet og dets tilbygninger, og at denne
tavle skal tjene som vidnesbyrd om
det gode resultat. Til slut
ønsker tavlen Guds velsignelse
over sit folk med de
tankevækkende ord: "Må
Gud befale sit folk i velsignelse!"
Ingen ved, hvor tavlen
er blevet fundet. Ejeren vil
ikke træde offentlig frem.
Rygtet vil vide, at fundet
skulle være sket i forbindelse
med de illegale
opgravninger, som muslimerne
har foretaget på
tempelpladsen i
Jerusalem fra 1999-
2001. Israels Geologiske
Undersøgelser siger i en
rapport, som netop er
blevet offentliggjort, at
tavlen efter alt at dømme er ægte, fordi patinaen på
den har samme kemiske struktur som stentavlen selv,
og fordi denne patina kan dateres til ca. 300 f.Kr. På
dette tidspunkt er tavlen blevet dækket af jord.
Denne tynde hinde dækker alle fordybninger i tavlen,
også en revne, som løber tværs gennem teksten.
Elektron-mikroskopiske analyser kan ikke afsløre tegn
på, at patinaen skulle være påført kunstigt i nyere
tid.
Mange forskere er dog meget skeptiske, og flere
regner den rent ud som en ualmindelig dygtig lavet
forfalskning. Sproglige træk ved teksten virker nutidig,
siger nogle forskere. Andre svarer hertil, at det
har vi ikke tilstrækkelig grundlag for at sige. De
sproglige særtræk kan til fulde forklares ud fra, hvad
vi ellers ved om hebraisk på den tid. Diskussionen
bølger frem og tilbage for nuværende.
Hvis det skulle vise sig, at tavlen
virkelig er ægte og dermed
stammer fra kong Joash af
Jerusalem, er det et af de mest
betydningsfulde bibelarkæologiske
fund, som nogensinde er
gjort i Israel. Tavlen giver nemlig
en direkte parallel til det
meste af beretningen i 2 Kong
12. Flere af ordene er næsten
identiske. Tavlen støtter den
antagelse, at de, som skrev 1
og 2 Kongebog, har bygget
på gamle kilder. Desuden giver
tavlen den første arkæologiske
bekræftelse af, at Salomos
tempel har eksisteret. Dette
har flere forskere indtil nu
betvivlet. Det er blot så ærgerligt,
at muslimerne gennemførte
deres skammelige opgravning
på Tempelpladsen uden
nogen form for arkæologisk kontrol
eller styring.
Følg med i det næste nummer af TEL, hvor vi vil
bringe en udførlig beskrivelse af tavlen og dens indhold.
Et vindue åbnes ind til en levende debat blandt
forskerne. Vi vil her drøfte, hvad der måtte tale imod
ægtheden og hvad, som taler for. ■
Denne tavle, som for nylig er kommet for dagens lys i
Jerusalem, er måske skrevet af kong Joash af Juda.
Foto: © Israel Geological Survey
11

Adgang forbudt
for hedninger
Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen Arkæologisk lys på Ef 2,14
En mur, der skiller
Paulus gør i sine breve meget ud af at beskrive,
hvad betydningen af Jesu død og opstandelse er for
både jøder og hedninger. Det gør han f.eks.i Efeserbrevet
kapitel 2, hvor modtagerne er en menighed
af hedninger, som Paulus skriver direkte til og
påminder om, at ”I, der var født som hedninger” var
tidligere udelukket fra fællesskab med Gud, men nu
er I kommet nær ”ved Kristi blod” (Ef 2,11-13).
I vers 14 bruger Paulus et billede for at gøre forskellen
på jøder og hedninger før og efter Jesu død
tydelig. Han taler om en ”mur af fjendskab”, der
tidligere skilte jøder og hedninger af, men som nu
er revet ned, så de to parter er blevet til ét gennem
Jesu død. Umiddelbart er billedet af en mur, der
skiller, let forståeligt for hedninger i Efesos såvel som
alle mulige andre steder, men arkæologiske og historiske
kilder kan hjælpe os til at se et dybere lag i
Paulus’ billede. Der er nemlig god grund til at tro,
at det var en bestemt mur, Paulus havde i tankerne,
og som han kendte fra sin tid i Jerusalem.
Advarselsskilt i hedningernes forgård
De antikke kilder, der beskriver templet i Jerusalem
på Jesu tid, nævner nemlig en mur, der adskilte
hedningernes område fra det område, hvor alene
jøder måtte komme og som rummede selve tempel-
Det første advarselsskilt fundet i 1871 med græsk inskription.
Brudstykket af det andet advarselsskilt fundet i 1935
er vist som baggrundsbillede th.
De to billeder er gengivet med tilladelse fra Alan Millards bog.
Fund fra Jesu tid, der er udgivet af Lohses Forlag i samarbejde
med SBA, se mere på bagsiden.
12
Arkæologisk og
historisk sidelys
på Bibelen
komplekset. Herodes den Store havde ladet pladsen
omkring selve tempelbygningen udvide til hen ved
300 x 500 meter, og den første del af denne kolossale
plads var åben for alle. Det var her de handlende
holdt til i nogle af de søjlegange, der omgav
hele pladsen. Herodes’ tilbygninger og forbedringer
af det gamle tempel havde gjort det berømt i sin
samtid, så det tiltrak turister langvejs fra. Når tilrejsende
hedninger fra f.eks. Efesos kom til Jerusalem,
kunne de altså godt besøge den yderste del af tempelkomplekset.
Men et stykke inde på tempelpladsen blev de
standset af en mur, hvor der over portene, der ledte
videre ind, var opsat advarselsskilte på både græsk,
latin og hebraisk. Den jødiske historieskriver Josefus
fortæller, at de rummede en advarsel til enhver
fremmed om at gå videre under trussel om død
(Ant. 15.417f).
Her endte turen for en tilrejsende hedning. Bag
ved adskillelsesmuren var indgangen til det egentlige
tempelkompleks med først kvindernes forgård, så
mændenes forgård, så præsternes forgård med
brændofferalteret, inden selve tempelbygningen
kom med det Hellige og det Allerhelligste.
Advarselsskiltet fundet
Faktisk er vi så heldige, at to af disse advarselsskilte,
der sad i det tempel, Jesus og disciplene kendte, har
overlevet til moderne tid. De første blev fundet i
1871 og befinder sig nu i Istanbul. Det er endda
bevaret i hel stand med letlæselige græske bogstaver.
Det andet, der blev fundet i 1935 og nu
befinder sig på Rockerfeller-museet i Jerusalem, er
derimod kun bevaret delvist. Dette fragment rummer
også advarslen på græsk. Advarslen lyder: Ingen
fremmed må gå bag indelukket rundt om helligdommen.
Den, der bliver pågrebet, vil selv være årsag til
den efterfølgende død.
Paulus på tempelpladsen
At jøderne tog dette forbud alvorligt, fik Paulus selv
at mærke under det besøg i Jerusalem, der endte
med at bringe ham til Rom som fange. Paulus var i
templet for at bringe et renselsesoffer (ApG 21,26),
da nogle jøder fik øje på ham og udbrød:
”Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med
sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og
loven og dette sted. Og han har oven i købet taget
grækere med til templet og vanhelliget dette hellige
sted.” (ApG 21,28). Man mente altså at have set
Paulus tage nogle ikke-jøder med ind bag advarselsskiltet!
I virkeligheden havde Paulus blot færdedes
med nogle grækere uden for templet (ApG 21,29).
Anklagen blev taget så alvorligt, at Paulus straks
blev pågrebet og en umiddelbar lynchning var blevet
gennemført, hvis ikke den romerske kommandant
fra Antoniaborgen var kommet Paulus til undsætning
(ApG 21,31-36). Senere blev Paulus anklaget
i Cæsarea for at have overtrådt den jødiske lov
på netop dette punkt (ApG 24,6).
Et tempel for alle
Templet var for en jøde på Jesu tid det sted på jorden,
hvor Gud var særlig nær. Dets hellighed var
ukrænkelig og skulle værnes for enhver pris. Vi har
mange eksempler i både Ny Testamente og i andre
samtidskilder på, hvordan et angreb på templets
hellighed som intet andet kunne bringe jødernes
sind i kog. Templet var forbeholdt jøderne alene
som det udvalgte folk, og kun én mand, nemlig
ypperstepræsten, måtte gå ind i det Allerhelligste,
og det kun én gang om året.
Det er netop denne virkelighed, der ifølge
Paulus blev lavet om, da Jesus døde og genopstod.
Hedninger, der som uomskårne tidligere var adskilt
fra Gud uden håb i verden og uden borgerret i
Guds by og tidligere var langt borte, er nu kommet
nær (Ef 2,11-17). Det har præcis den konsekvens, at
både jøder og hedninger på én og samme måde nu
har adgang til det Allerhelligste og ”til Faderen”
(2,18). Hedninger er ikke længere ”fremmede og
udlændinge” men i stedet ”de helliges medborgere og
hører til Guds husstand” (2,19). Som Paulus til slut
gør det klart, så er der med Kristus som ”hovedhjørnestenen”
bygget et helt nyt tempel i Ånden, hvor
Model af tempelpladsen fra
Jesu tid set på afstand. Kun
den første del af den åbne
plads var tilladt for hedninger.
Foto: © Pictorial Library of the
Bible Lands.
muren med advarselsskiltet er væk: ”I ham holdes
hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel
i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget
op til en bolig for Gud i Ånden” (2,21-22). ■
VIL DU VIDE MERE,
så tjek litteraturreferencerne og noterne til
denne artikel på www.sba-dk.dk.
Advarselsskilt i templet på Jesu tid.
Ingen fremmed må gå bag indelukket rundt om
helligdommen. Den, der bliver pågrebet, vil selv
være årsag til den efterfølgende død.
For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét,
og med sin legemlige død nedrev han den mur af
fjendskab, som skilte os… Så er I da ikke længere
fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere
og hører til Guds husstand. I er bygget
på apostlenes og profeternes grundvold med
Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes
hele bygningen sammen og vokser til et helligt
tempel i Herren.
Ef 2,14.19-21.
De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i
Paulus og råbte: “Israelitter, kom og hjælp! Her er
den mand, som med sin lære alle vegne og over
for alle er imod folket og loven og dette sted. Og
han har oven i købet taget grækere med til templet
og vanhelliget dette hellige sted”. De havde
nemlig tidligere set Trofimos fra Efesos sammen
med Paulus ude i byen, og de troede, at han
havde taget ham med til templet.
ApG 21,27-29.
13

Skitse over udgravningerne af den øvre by på Hasor. De grønne markeringer viser den israelitiske bebyggelse; de røde viser
den ældre kana'anæiske, med palads og bygninger omkring paladset. I 2002 blev der gravet i områderne A2, A4 og A5.
Bemærk, at retningen nord er nederste venstre hjørne. © Anine Struer
14
Udgravninger af Hasor
Udgravninger af Hasor 2002 af stud. mag. forh. ark. Anine Madvig Struer
ÅRSMØDE Årsmøde i SBA I SBA
Lørdag d. 3. maj 2003 kl. 19.00 - 22.00
The Archaeology of Galilee at the
Time of Jesus (tolkes)
ved John Woodhead, fakultetsleder ved universitetet
i Edinburgh.
De seneste års arkæologiske udforskninger
af Galilæa har på flere områder ændret vor
forståelse af evangelierne og af Jesus Kristus.
Nazareth Village (tolkes)
- A Village from the Time of Jesus
ved John Woodhead, Edinburgh
Præsentation af et nyt projekt i Nazareth for
forståelsen af Jesu opvækst.
Kaffe
Vinpersen
- i arkæologisk og bibelsk lys
ved cand. theol. Bodil Skjøtt, Ølsted
Nyt fra SBA
ved lektor Carsten Vang, Århus
Alle er hjertelig velkommne!
Gratis adgang på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N.
De nye udgravninger på Tel Hasor har nu
varet i 13 sæsoner, og jeg har været så privilegeret
at kunne deltage i de sidste 4. Gamle
læsere af TEL kender allerede stedet, men for
at nytilkomne ikke skal føle sig helt fortabt,
er her en kort introduktion: Tel Hasor i
Galilæa er Israels største tel på i alt 84ha.
Hovedbosættelsen var i mellem- og senbronzealderen
(2200-1200 f.Kr.), hvor stedet tilsyneladende har
været hovedbyen i det nordkana'anæiske område. I
jernalderen (1200-586 f.Kr.) var stedet beboet af israelitterne.
Først befæstet af kong Salomo blev det
udbygget af senere konger, for endelig at blive indtaget
af assyrerne i 732 f.Kr. De nye udgravninger foregår
i den øvre by. Man har først frilagt resterne efter
den israelitiske bosættelse med befæstning og beboelse.
Under dette (og synligt nu) er den kana'anæiske
bosættelse med palads, templer og befæstning.
Dette sidste er tydeligt ødelagt i en kæmpebrand, og
hvor upopulært et sådant synspunkt end er i nutidens
liberale teologi/arkæologi, så passer det jo
egentlig ganske godt med Josvabogen 11,10-11.
Vi har i sommeren 2002 arbejdet i flere områder.
Her skal to omtales:
I A2 (nord for det kana'anæiske palads) blev det
undersøgt, om paladset kunne fortsætte i denne retning.
I 2002 udgravedes nogle bygninger og gulve,
der i niveau og struktur svarer til paladsets gulve. Der
er også gjort en række rige småfund af samme art
som i paladset. Desværre er det ikke muligt at følge
laget helt hen til paladsets mure og dermed se en
fysisk sammenhæng.
Det største område A4 (lige øst for paladset)
leder særligt efter hovedindgangen til paladset. En
del af dette er sandsynligvis fundet sidste år og
endda fra to forskellige perioder. I de øverste lag, lige
under jernalderen, fandt vi et indgangsparti med en
stor søjlebase og en tærskel af basaltsten. Makkeren
var forsvundet, men det solide fundament var bevaret.
Den tilhørende brolægning viser, at den hænger
sammen med paladsgården. Mærkeligt er det dog,
at indgangen ikke lå symmetrisk i forhold til paladset.
Det andet indgangsparti er en del af et portanlæg
med kamre i tilknytning til murene i de lavere liggende
lag, og som måske skal dateres til mellembronzealderen.
Udgravningerne på Hasor er planlagt til og med
2004, så hvis det kribler i fingrene efter selv at være
med og få et nærmere kendskab til historien, de
gamle kulturer og Bibelen, kan jeg kun varmt anbefale
det. Det er en uforglemmelig oplevelse. ■
MULIGHED FOR AT DELTAGE
I UDGRAVNING MED SBA
Har du lyst til at deltage i en arkæologisk
udgravning denne sommer, så tilbyder SBA
flere muligheder. Vores hovedudgravning er
i Hasor, men der er også andre muligheder.
Udgravningerne ligger langt fra de politiske brændpunkter
i regionen, og der er på disse steder ingen
problemer med at være i Israel.
Kontakt udgravningssekretær,
Jens Bertel Nykjær på tlf. 86 74 09 18
eller e-mail jbn@sba-dk.dk for flere oplysninger.
ISRAELSMISSION
Israelsmissionens avis informerer om
mission blandt jøder og formidler
kendskab til messianske jøders vilkår.
Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.
Avisen kan rekvireres gratis fra:
Den danske Israelsmission
Nørregade 14
6070 Christiansfeld
Tlf. 74 56 22 33
Giro 3 05 45 00
15

TEL
- ET SPADESTIK DYBERE
I BIBELENS VERDEN
Bliv medlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi og læs hvert kvartal nyt
om arkæologiske fund og historiske kilder, der belyser, forklarer og
underbygger Bibelens beretninger.
Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) udgiver hvert kvartal medlemstidsskriftet TEL. Bladet har sit navn fra betegnelsen på de
mellemøstlige ruinhøje (en "tel"), der rummer rester af gamle byer. Gennem TEL ønsker SBA at give sine danske og skandinaviske
læsere:
• Kendskab til de nyeste arkæologiske fund med betydning for
vores forståelse af Bibelen og dens samtid.
• Dybdeborende artikler skrevet af internationalt førende forskere
i et ligefremt og forståeligt sprog.
• Historisk og arkæologisk "sidelys" ind over konkrete bibeltekster.
TEL rummer hver gang en "bibellæser-artikel", der på
spændende vis anvender arkæologisk materiale til at belyse
og uddybe forståelsen af passager i Bibelen.
• Anmeldelser af relevante bøger og elektronisk undervisningsmateriale
inden for bibelsk arkæologi og historie.
• Formidling af muligheder for at deltage i udgravninger i de
bibelske lande.
• Korte rapporter fra de udgravninger SBA deltager i.
Jeg ønsker at være medlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi:
Navn: Fødselsdato:
Adresse:
SBA arbejder ud fra den overbevisning, at
Bibelen er Guds troværdige ord til mennesker.
Vi har den erfaring, at seriøs
arkæologisk og historisk arbejde både
kan underbygge Bibelens historiske troværdighed
og give en bedre forståelse af
Bibelens budskab og relevans for i dag.
Et løbende abonnement på TEL via
medlemskab i SBA vil give dig rig lejlighed
til fordybelse i den spændende verden,
som Bibelen beskriver. Du vil få
mange "aha-oplevelser" af forhold, der
kun kan forstås på baggrund af lidt historisk
baggrundsviden. Alt dette vil TEL
give sine læsere i ønsket om at grave "et
spadestyk dybere i Bibelens verden".
Pris: kr. 140 pr. år (kr. 90 for unge
under 26).
Særligt indmeldelsestilbud: Bliv
medlem af SBA og få indeværende
års blade af TEL samt den fantastisk
flotte og givende bog ”Fund
fra Jesu tid” af prof. Alan Millard til
en samlet pris af kr. 200 (kr. 150
for unge under 26). NB: Gælder kun
så længe bogen haves på lager.
JA TAK, jeg ønsker også at benytte mig af indmeldelsestilbuddet og købe ”Fund fra Jesu tid”
Sendes eller mailes til (betaling sker senere via PBS): Vagn Juhl Jensen, Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø – vjj@sba-dk.dk.