Slides Globalisering og netværkssamfund - Intranet - Department of ...

Globalisering og  

netværkssamfund  

Thomas Ryberg  

ryberg@hum.aau.dk   

E‐learning Lab – center for brugerdrevet innova@on,  

design og læring (www.ell.aau.dk)  

Ins@tut for kommunika@on 

Oversigt  

• Kodeordet er netværk som nøgleord @l forståelse og analyse af  

globalisering og samspil mellem kultur, teknologi og medier   

– Analyse som modvægt @l over‐fokusering på én par@kulær teknologisk form/ 

hændelse som generel forklaringsmodel  

– Analyse som en modvægt @l værdibaserede fordomme iMt teknologi, medier  

og kultur  

– Analyse @l opløsning af problema@ske dikotomier som offline/online,  

face2face/medieret, fælleskab/pseudofællesskab, individualisering(egois@sk)/ 

(tab af)kollek@v‐fællesskab  

• InternePet – det verdensomspændende, de‐centraliserede netværk – den  

socio‐tekniske og materielle plaQorm for globalisering og andre  

sociologiske ’trends’   

• Netværkssamfundet (Castells) – @dsløs @d, spaces of flows  

• Netværksindividualisme, Social Network Analysis, fra gruppe @l netværk  

• Castells igen – denne gang mere konkret...håber jeg 

Hvorfor er empirisk analyse vig@g  

• Alt for oZe domineres diskussion af nye medier og  

teknologier af mediernes u‐informerede dystopier (ulykke)  

eller utopier (lykke)  

– ”InternePet/teknologien” destruerer forplig@gelse, fællesskab  

og leder @l fremmedgørelse, pseudo‐fælleskaber, narcissisme og  

moralsk forfald vs. InternePet skaber et moderne demokra@ og  

fladt samfund, hvor køn, etnicitet og socio‐økonomisk posi@on  

ikke betyder noget for uddannelse og ’civic engagement’  

• Ligeledes af forskeres værdibaserede fordomme og a priori  

(forud for erfaringen) slutninger eller ren teore@sk koncept‐ 

spekula@on uden empirisk grundlag  

• Samt overfokusering på bestemte teknologiers eller  

mediers rolle, som får @lskrevet større agens og  

(bort)forklaringspoten@ale end godt er 

Skvaldrende ordskvalder   

Fra ar@kel: Profil: At være eller ikke være ‐ en facebook (Berlingske Tidende, 14.02.2009, MAGASIN LØRDAG, Side 8)   

• »Vi har jo al@d været det land i verden, hvor der er flest foreninger. Kan man ikke  

godt kalde Facebook for en forening eller et foreningsnetværk?« siger professor og  

filosof Ole Thyssen  

• Thyssen mener ikke, at det sociale netværks terminologi med »venner« er  

holdbart.  

• »Man kan ikke få rig@ge venner på Facebook. Det kræver mere nærvær. Man kan  

pleje venskaber, ja. Men en ven er en, jeg møder. Det andet er kontakter,« siger  

filosoffen  

• Filosoffen er ikke selv på Facebook…  

– Det forklarer en del, men undskylder ikke sløset og dårlig analyse (men ekspert‐udtalelser @l  

medierne er et bestemt game/genre og han kan være blevet fejlciteret etc.!)  

• Et par problemer her: Facebook er et egocentrisk netværk (ikke interessebaseret  

gruppering…og det centrale er ens IRL‐venner, familie etc.)  

– Ideen om face‐2‐face kontakt som forudsætning for ”venskab” – nærvær forstås som bundet  

@l fysisk nærvær….men hvor mange af jer kender jeres nabo? Vil I gerne – er det geografisk  

nærhed, der forbinder jer med andre?  

– Empirisk modbevist (Wellmann, Hayth. Mfl.) – der er masser af eksempler på, at folk har  

opdyrket stærke bånd på distancen – nærvær en psykologisk/mental egenskab – Mary Chayko  

– socio‐mentale bånd (evnen @l at forbinde sig mentalt @l andre f.eks. medlidenhed, sympa@  

med katastrofe‐ofre, sovedyr, kendisser etc. etc.) 

Eksempler på overfokuseringer ‐  

Tyskland vil lukke for WoW for unge  

• "I sidste uge dræbte den 17‐årige tysker Tim Kretschmer 15 mennesker og  

kvæstede flere på sin gamle skole. Udover at lide af svære psykiske problemer  

spillede Tim Kretschmer også Counter‐Strike. AZenen inden drabene spillede han  

angiveligt Far Cry 2."   

hPp://www.comon.dk/news/tyskland.vil.forbyde.wow.for.unge_40188.html  

• ….udover de svære psykiske problemer, så ligger forklaring selvfølgelig lige for –  

det må være computerspillenes skyld! 

Eksempler på over‐fokuseringer  

Facebook redder teenagers liv  

Facebook har reddet en bri@sk teenagers liv, skriver BBC. En 16‐årig dreng fra  

Oxfordshire i England antydede i en privat besked @l en amerikansk facebook  

veninde i Maryland, at han ville begå selvmord.  

Alarmen gik over Atlanten  

Pigen, der ikke vidste, hvor drengen boede, gik @l sin mor. Moren gik @l poli@et, der  

via Det Hvide Hus kontaktede den bri@ske ambassade, som så alarmerede det lokale  

poli@ i drengens hjemby. De fandt frem @l oPe mulighe adresser, hvor drengen kunne  

være. HereZer rykkede de ud og fandt på den xerde af de oPe adresser den 16‐årige  

og fik ham indlagt i @de. Han havde taget en overdosis, men var endnu ved  

bevidsthed.  

hPp://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/04/05/094032.htm  

Lad os lave en anden udlægning af samme nyhed 

CISCO‐switch og kinesisk arbejder  

redder dreng fra selvmord  

• Kinesisk arbejder, der samlede  

den CISCO‐switch,  

hvorigennem beskeden fra en  

16 årig bri@sk dreng @l en  

amerikansk pige første gang  

blev routet redder dreng fra  

selvmord.  

Eksempler på over‐fokuseringer  

Facebook redder teenagers liv  

Facebook har reddet en bri@sk teenagers liv, skriver BBC. En 16‐årig dreng fra  

Oxfordshire i England antydede i en privat besked @l en amerikansk facebook  

veninde i Maryland, at han ville begå selvmord.  

Alarmen gik over Atlanten  

Pigen, der ikke vidste, hvor drengen boede, gik @l sin mor. Moren gik @l poli@et, der  

via Det Hvide Hus kontaktede den bri@ske ambassade, som så alarmerede det lokale  

poli@ i drengens hjemby. De fandt frem @l oPe mulige adresser, hvor drengen kunne  

være. HereZer rykkede de ud og fandt på den xerde af de oPe adresser den 16‐årige  

og fik ham indlagt i @de. Han havde taget en overdosis, men var endnu ved  

bevidsthed.  

hPp://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/04/05/094032.htm  

•  Ignorerer fuldstændig (ligesom computerspils‐ar@klen) antallet af faktorer, aktører,  

processer, teknologier som er en del af hele ensemblet i redningsak@onen – hele det  

netværk af teknologier, meddelelser, sociale processer, protokoller, organisa@oner,  

folk, køretøjer osv. der ak@veres (ensemble, assemblage i Latours termer). 

Netværk  

• Både en mere abstrakt (Castells), samt konkret  

konceptualisering og analyseværktøj (Wellman/Hayth.)  

inden for sociologien (præ‐ og post computernetværk)  

• Interconnected Nodes (rela@oner, bånd, aktører –  

centralitet, periferi, densitet) – også se netværk som  

ensemble af handlinger, processer og udvekslinger  

m.m. – (Facebook historien) minder mere om Actor‐ 

Network‐Theory   

• En mere teknisk term, der kommer fra Computer  

Science og beskriver forskellige arkitekturer eller  

typologier (’brede kategorier iMt deres generelle  

form’) af computernetværk  

History of the Internet  

hPp://www.youtube.com/watch?v=9hIQjrMHTv4  

eller bedre endnu – læs ”The Internet Galaxy” (2001) af Manuel Castells – findes vist på Dansk  

• Kompleks udvikling over @d, hvor militære, kommercielle og forskningsmæssige  

interesser konvergerede @l det net vi kender i dag  

• Ifølge Castells: ”Born at the unlikely intersec@on of big science, military research,  

and the culture of freedom”  

• Tre grundlæggende principper:  

– De‐centraliseret netværksstruktur  

– Distribueret computer‐kraZ  

– Redundans i funk@on for at minimere a|rydelser  

• Båret af protokoller, der foreskriver hvordan data udveksles, sendes, samles (TCP/ 

IP) – netværk der nemt kan integrere nye ’nodes’ og netværk  

• OZe portræPeret som et militært projekt for at undgå kommunika@onsnedbrud  

iMt atom‐angreb, men iflg. Castells fak@sk mere styret af forskeres behov og CS‐ 

entusiaster/hacker kultur over @d:  

– Deling af computer‐kraZ, udveksling af forskningsresultater, personlig chat og mail, discussion  

af sci‐fi   

– Science‐based networks og student hacker communi@es, open and free distribu@on of source  

code, (counter)culture of freedom and sharing – blev et instrument i studenterbevægelsen  

– Usenet, BBS og i 1980’erne åbnes der for ”alles” (teknisk kompetence) adgang @l nePet  

– 90’erne – hypertext (link), world wide web og grafisk brugerflade dukker op…og herfra  

begynder det at gå stærkt 

Globalisering  

• Nøgleord: Interdependens, gensidig påvirkning, satura=on (gennemsyring)  

• Industriel – interna@onale produk@onsmarkeder, adgang @l ‘fremmede’ varer,  

distribueret produk@on   

• Financielt – interna@onale finansmarked med globale lånemuligheder og flow af  

kapital  

• Økonomisk – verdensmarked – global udveksling af af varer og kapital (frihandel,  

minus handelsbarrierer) – interdependens ml. markeder  

• Poli=sk Lovmæssigt – e=sk– globale udfordringer, FN– interna@onale domstole, EU‐ 

ret, kampen mod ‘piracy’ – bevidsheden om risici  

• Sprog – engelsk er blevet fællessprog (næsten)  

• Informa=onal – teknisk – global kommunika@on og udveksling via net og systemer  

(f.eks. Finansielle – Visa, børser, mail)  

• Kulturelt – mul@kulturalitet, mødet ml. kulturer, kulturel udveksling (frygt –  

udviskning af lokal kultur og iden@tet – globale iden@teter)  

• Et ensemble af teknologier, praksisser og “strukturer” (f.eks. Finansielle,  

lovgivningsmæssige) – teknologier står sjældent alene, men indgår i et netværk af  

andre af de ovenstående faktorer 

Teknologier og Globalisering  

• Infrastukturer og ændringer inden for:  

– Transport  

– Kommunika@on & udveksling  

– Byudvikling (urbanisering ‐ metropoler)  

– Økonomi  

– Produk@on  

– Mobilitet  

– Øget opløsning af sammenknytning mellem  

rum (sted, geografi) og @d  

• InternePet og moderne Informa@ons‐ og  

kommunka@onsteknologi (IKT) har  

accelereret og forstærker disse faktorer –  

det eroderer nogle og genplacerer nogle  

som vig@ge – f.eks. er internePet langt fra  

placeless: geo‐tagging af ressourcer,  

facebook (Danmark, du ved du er fra X by  

når:….)), Maps – kommer vi mere @lbage  

med i forbindelse med medialiseringen 

Netværkssamfundet  

• Manuel Castells:   

– Netværkssamfundet – netværket som en strukturel form, der er forskellig fra  

@dligere @ders sociale strukturer (feudal og industri‐samfundet)  

– Netværk har eksisteret @dligere/al@d, men har fået ny vitalitet gennem  

informa@ons‐ og kommunika@onsteknologi  

– Muligheden for at koble sig @l fleksible, globale netværk for de‐centraliseret og  

koordineret ’decision making’ (eller blive koblet fra) – f.eks. finansielle  

systemer, global poli@k, handelsaZaler – man kan kobles på blot man  

accepterer og taler i samme koder – åbne og de‐centrerede som internePets  

arkitektur – men dog med barrierer (privilegier og marginalisering)  

– En samfundsmæssig form som er karakteriseret af transforma@onen af levet  

@d og rum  

• Tidsløs @d: Computeriseret @d – accelereret @d (maskiner kommunikerer og arbejder  

hur@gere end noget menneske kan) – men også menneskelige  

kommunika@onsmuligheder, er karakteriseret ved ’instant communica@on’ og  

informa@onsudveksling med et ’pace’ der giver lille rum for eZertanke og refleksion (og  

kri@k) – 24 @mers nyhedskanaler, on‐loca@on news, email, mobil kommunika@on etc.  

• Space of flows: ’Locali@es become disembodied from their cultural, historical,  

geographical meaning, and reintegrated into func@onal networks’ (metropolen som del  

af globale systemer) – men lad os vende @lbage @l dePe koncept  

– Lidt svært at greje Castells forståelse af netværk og om det er et koncept eller  

et analyse‐værktøj – eller måske begge dele 

Netværkssamfundet – fra ’liPle boxes’ og grupper @l  

glokalisering og netværksindividualisme  

• Komplekse sociale netværk har al@d eksisteret, men  

sociale teknologier har gjort dem @l en mere  

dominerende form  

• Door‐to‐door (liPle‐boxes) Place‐to‐place  person‐to‐ 

person – ’ideal typer’ der i praksis overlapper  

• LiPle‐box samfund: Folk mest forbundne @l andre  

igennem få grupper, der er geografisk co‐lokaliserede og  

nære:  

– Hjemmet, nabolaget, arbejde, frivillige organisa@oner – de  

arbejder i afgrænsede grupper i én sammenhængende  

organisa@on (lokale fabrik, bank. skole etc.)  

– Tilhører en @l to familiegrupper, deltager i strukturerede  

frivillige organisa@on (kirke, spejder, sportsklub)  

– Grupperne har faste grænser for inklusion, er  

strukturerede, hierarkisk organiserede med direkte  

supervision (chef – arbejder, forældre ‐ børn)  

Grupper og communi@es associeres  

oZe med dePe:  

• Homogenitet  

• Velkendt og accepteret hierarki  

• Social support  

• Sammenhold og Solidaritet  

• Forpligtethed  

• Fælles iden@tet og @lhørsforhold  

• Fælles normer og regler for adfærd  

• Varme, tryghed, @llid og noget posi@vt  

– oZe ønskes en @lbagevenden @l  

dePe ’originale’ sociale  

samfærdsmønster (selvom det måske  

aldrig helt har eksisteret)  

• Mange af begreberne har dog en  

bagside… 

Grupper og communi@es  

• Homogenitet; Velkendt og accepteret hierarki; Social  

support; Sammenhold og Solidaritet; Forpligtethed;  

Fælles iden@tet og @lhørsforhold og Fælles normer og  

regler for adfærd kan ligeledes betyde:  

• Eksklusion, manglende accept af det fremmede/ 

anderledes – samt undertrykkelse af og frygt for dePe  

• DePe gælder i øvrigt både for off‐line og online  

grupper  

• Desuden er mange af ’mekanismerne’ også  

kendetegnede for:  

– Autoritære/diktatoriske stater (f.eks. na@onal‐ 

socialisme, Irans behandling af homoseksualitet, Nord  

Koreas na@onalisme)  

– Fundamentalis@ske/kriminelle grupper med stærke ydre  

xendebilleder og stærkt indre hierarki (ny‐nazister,  

rockere, al‐qaeda)  

– Hvis ikke du er med os, så er du imod os!  

• Man kan/skal ikke glorificere eller entydigt forstå  

mekanismerne pos@vt (selvom de kan være det både  

online / offline):  

– Pa@ent‐støPe grupper for kræZramte  

– Videndelingsgrupper  

– Sci‐fi og soap fans som finder ligesindede over web 

Glokalisering  

• Glokalisering – place‐to‐place:   

– Husstand og arbejdsgruppe det primære sted for ak@vitet  ‐ men place‐to‐place  

og ikke door‐to‐door  

– Hjem og arbejdsplads rum for ’priva@serede netværk’   

– ’Community’ socialt defineret i stedet for geografisk – hjem @l arbejdsplads,  

arbejdsplads – arb.plads, hjem @l hjem – telefon, bil, mail (kulturel frisæPelse)  

• Man forbinder sig @l folk med overlappende interesser f.eks. er akademikere slemme  

@l at gruppere sig med andre akademikere  

– Arbejdspladser mere globale / distribuerede – flere spredte arbejdsgrupper,  

chefer, projekter – man arbejder måske tæPere sammen med nogle i andre  

afdelinger/lande end dem på ens fysiske arbejdsplads  

– Mindre hierarkiske, mere flydende og meget udveksling med flere forskellige  

grupper og netværk – både i hjemmet og på arbejdspladsen  

– Glokalisering – er både globalt (via net) men også lokalt (man er bundet @l  

hjemmet) – Netville‐eksperiment (stort) – de der var connected havde mere  

kontakt og flere kontakt‐kanaler @l ’nabolaget’ ‐ På arbejde og i hjemmet – de  

fleste mails er @l nære venner samt om lokale @ng  

– Del af frisæPelse (og ambivalens) – også en vej ud af forstenede samfund for  

nogle  

• ”Rather than being exclusively online or in‐person, many rela=onships  

are complex dances of face‐to‐face encounters, scheduled mee=ngs,  

two‐person telephone calls, emails to one or more persons, and online  

discussions among those sharing interests. Thus, the glocalized type is  

a mixed model: containing elements similar to both the liQle boxes  

and the networked individualism types” 

Netværksindividualisme  

• Netværksindividualisme betegner ligeledes ’frisæPelsen’, men  

teknologien betyder et skred fra place @l person‐to‐person (mobil,  

wifi)  

• Folk er forbunde, men mere priva@seret, individualiseret end hjem/ 

arbejdsplads – fysisk kontekst bliver i nogle sammenhænge mindre  

relevante  

• Giver en fragmentering af organisa@oner (arbejde) og communi@es –  

men også nye muligheder (globale organisa@oner, bevægelser)  

– Mul@ple og skiZende arbejdskolleger  

– Delvis (par@al) involvering med skiZende arbejdsopgaver/grupper/projekter –  

forbindelse oZe på tværs af byer, lande, organisa@oner  

• Sociale netværkssider en fysisk manifesta@on af ’netv.  

Individ’ (Facebook, TwiPer, LinkedIn, Youtube, Plaxo) – mobile updates  

– Ego‐centriske (person det vig@ge), objekt‐centriske (udveksling af ressourcer),  

interessegrupper (communi@es – oZe med strong @es) – oZe blandinger  

imellem disse former  

– Til møde i Sevilla med brug af TwiPer – folk udefra tweetede med  

• Ikke nødvendigvis netv. individualisme som egoisme eller narcissisme  

– dyb forbundethed og aMængighed af andre – både social, fagligt,  

læringsmæssigt…hvad ville facebook være uden rela@onerne mellem  

profilerne? Men det er en anden forbundethed, som skal undersøges  

empirisk (uden værdiladning)! SNA kan være én måde (etnografi en  

anden ‐ eller kombineret) 

Social Netværksanalyse (Social  

Network Analysis)  

• Både en konkret analysemetode – men også mere  

bredt tankeværktøj (A‐N‐T)  

• Metode @l at analysere rela@oner eller ’flows’ i  

netværk – og @l at iden@ficere sociale netværk  

• Netværk består af: aktører forbundet (@ed) gennem  

vedligeholdelse af en eller flere rela=oner. Mønstret  

mellem disse beskriver et socialt netværk  

• Aktører kan være personer el. organisa@oner (eller  

noget andet)  

• Rela=oner forbinder aktører – udveksling af  

informa@on, materialer, social support etc. (direc@on  

kan være vig@g – hvem giver @l hvem)  

• Når man vedligeholder en rela@on har man en  

forbindelse (@e) – kan være stærkt (meget/oZe  

udveksling over mange kanaler) eller svagt (lille/ 

sjælden eller få kanaler)  

• Strength of weak @es – oZe er stærke bånd med dem  

vi ligner – derfor kun lidt nyt, der siver ind 

Social Netværksanalyse (Social  

Network Analysis)  

• Frem for at for‐forstå at noget er en gruppe/flere grupper  

et community (eller whatever), så går SNA analy@sk  

empirisk @l værks – f.eks.:  

– Hvem er i kontakt med hvem, gennem hvilke kanaler og hvad er  

det, der udveksles  

– Måske finder man ud af, at det er helt andre steder  

kommunika@on/interak@on sker end hvor man tror – folke@ngssal  

– gange (sms), formelle møder – golf‐ture – og at der er helt andre  

grupperinger / social arkitektur  

• Kan være et udgangspunkt for at finde ud af hvor @ngene  

sker, hvad er arkitekturen / infrastrukturen  

• Godt at kombinere med andet – for at undgå blinde plePer  

(the map is not the territory – ’tegning af netværk’  

forklarer måske ikke meget i sig selv) –  

• Mere forståelsesorienterede, kvalita@ve metoder – hvorfor  

er det sådan – hvad får folk ud af det? Hvorfor engagerer  

de sig  

• Fri opgave‐leg – prøv den næste uge at kig mail, facebook,  

sms arkiv igennem – tænk over:  

– Hvem er jeg i kontakt med (udveksler/kommunikerer), på hvilke  

kanaler, om hvad? (f.eks. socialt, fagligt eller andet) 

Spaces of Flows ‐ Castells  

• Flows: ”purposeful, repe==ve, programmable sequences of exchange and  

interac=on between physically disjointed posi=ons held by social actors in the  

economic, poli=cal and symbolic structures of society” (Castells, 1996/2006, p. 442)  

• Kan måske tænkes som rela@oner/@es og udveksling imellem disse  

• Space of flows – tre lag   

– Materielt lag: ’electronic circuits’, telekommunika@on, computer‐processering, broadcas@ng  

system  

– Space of flows kons@tuteret af: Nodes (strategisk vig@ge funk@oner der samler/bygger en serie  

af lokalitetsbaserede ak@viteter og organisa@oner omkring en nøgle‐funk@on i netværket) –  

f.eks. en børs / stock market (i metropoler). Hubs (der sikrer smooth interac@on i netværket) –  

begge hierarkisk organiseret og har en central/perifer posi@on (der dog hur@gt kan ændres)  

– Materielt/spa@alt og symbolsk lag: Global ’power’ undslipper na@onal/stedsmæssig kontrol  

’dominant managerical elites’   

• organiserer sig stedsmæssigt fra andre (specielle kvarterer) – fungerer i både makro‐poli@ske netværk  

og personaliserede mikro‐netværk (Golf‐Bendt)  

• Symbolsk/kulturel kapital og ’global culture’ – tegn og ”kommunika@onssystemer” – Hilton, Air‐port‐ 

lounges – globale riter og homogen livss@l – ”symbols of an interna@onal culture whose iden@ty is not  

linked to any specific society but to membership of managerical circles of the informa@onal economy  

across a global cultural spectrum” (Castell, 1996/2006, p. 447) – ”GlobetroPerne” hos Bauman 

Empirisk analyse vig@g  

• For oZe forudforstår vi eller har fordomme iMt specifikke fænomener f.eks. online‐ 

grupper, sociale netværksider etc. fordi disse er nyere fænomener  

– Undgå at tage dikotomier for givet!  

• Pas på at begreber ikke bliver brugt @l at kortsluPe eller undslippe egentlig analyse  

• Hvorfor bruger folk facebook ‐ Jeg har fisket i den dybe sø med sociologiske  

klicheer og medie‐darlings  

– Det er fordi de spiller for meget counter‐strike  

– Et udtryk for narcissisme og egoisme  

– For at arbejde med deres ontologiske usikkerhed og føle sig trygge i risiko‐samfundet pga. af  

nærværet og familiens opløsning  

– Fordi det bare er mega‐globaliserings og sen‐kapital‐ag@gt  

• Lad ikke sociologiske makro‐labels blive surrogater for grundig analyse og  

forståelse – jeres empiri skal ikke presses ind i et teore@sk rammeværk – I skal søge  

at forstå og fortolke – hvis/når de teore@ske begreber kan hjælpe så er det godt –  

hvis ikke – så drop dem!  

• OZe bruges sådanne begreber uden at begribe den bredere mening – eller den  

dybe mening det kan have for folk at være med i en online‐gruppe om fluefiskeri –  

de‐legi@mering af folks oplevelser og meningsfylde  

• De kan være nyÜge analyse‐begreber, men de må ikke stå i stedet for analyser!  

• En vig@g lekture – let røven og gå ud og undersøg @ngene frem for at klistre  

begreber på ryggen af folk

Slides Globalisering og netværkssamfund - Intranet - Department of ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?