NMK-512-00006 - Natur- og Miljøklagenævnet

delt under forudsætning af, at de af kommunen opstillede krav om en beskyttelseszone på hver side
af ledningen overholdes. Tilladelsen er i øvrigt givet på en række vilkår, herunder om at broen ikke
hindrer eller væsentlig vanskeliggør almenhedens færdsels- og opholdsret langs og på kysten, jf.
naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3.
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt
forhold lovliggjort, medmindre forholdet er af underordnet betydning. Pligten til at søge lovliggørelse
gælder uanset der kan være gået lang tid siden den ulovlige indretning blev etableret.
Det er dog i praksis antaget, at manglende reaktion på en ulovlighed kan føre til at tilsyns- myndigheden mister muligheden
for håndhævelse, enten på grund af passivitet eller fordi der er forløbet lang tid siden det ulovlige forhold blev etableret.
Ved bedømmelsen af, om retten til håndhævelse må anses for bortfaldet må der foruden den forløbne tid lægges en vis
vægt på om en ejer har indrettet sig i tillid til at retten ikke vil blive gjort gældende, herunder karakteren af de håndhævelsesskridt,
som myndigheden måtte have taget. Hvilken vægt dette forhold skal tillægges afhænger bl.a. af karakteren af den
ulovlige indretning samt en afvejning af den almene interesse i lovliggørelse overfor hensynet til ejeren af ejendommen.
Klager findes ikke at have godtgjort at der har været en adgangshindrende badebro på stedet før
2006. Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter ikke at kommunen - på grund af den tid, der er
gået siden broen blev opført - er afskåret fra at håndhæve strandgangsretten ud for klagers ejendom.
Natur- og Miljøklagenævnet finder endvidere ikke, at klager på baggrund af Kystdirektoratets afgørelse
i 2007, kunne have en forventning om, at kommunen ikke ville tage yderligere skridt med
henblik på at sikre strandgangsretten efter naturbeskyttelseslovens § 22. Efter en samlet vurdering,
herunder en afvejning af den samfundsmæssige interesse i lovliggørelse over for hensynet til klager
finder nævnet ikke at der er udvist en sådan myndighedspassivitet at kommunen af den grund har
fortabt retten til at håndhæve strandgangsretten.
Kommunens begrundelse for ikke at bringe bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 27 i anvendelse
i denne sag er at kommunen ved at udstede det omhandlede påbud giver offentligheden mulighed
for at færdes på et stykke strand fra Annasvej sydpå. Kommunen har oplyst, at der nu også er ud-
stedt påbud til ejeren af ejendommen Høyrups Alle 37 om at sikre adgangsretten forbi denne ejendom
og at påbuddet ikke er påklaget. Der er dermed er skabt adgang på det meste af strækningen
fra Annasvej til Høyrups Alle, idet broen ud for Høyrups Alle 39 med nogen besvær vil kunne passeres.
Det er endvidere kommunens vurdering, at det vil blive muligt yderligere at forbedre adgangsforholdene
på kyststrækningen, f.eks. når eksisterende broer skal fornys eller ændres væsentligt.
Herefter og idet det er muligt at færdes langs kysten på store dele af strækningen finder Natur- og
Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om ikke at bringe bestemmelsen
i anvendelse.
8