NMK-512-00006 - Natur- og Miljøklagenævnet

More documents

Recommendations

Info

at der de pågældende dage er kortere eller længere strækninger, hvor vandet når op til eller næsten op til foden af den betonmur, som danner skel til stranden. Kommunens afgørelse Kommunen har vurderet eksistensen af strandbred på baggrund af en række besigtigelser i 2009 og 2010 og luftfotos. Besigtigelserne er sammenholdt med observerede vandstande i Øresund. På den baggrund og på baggrund af Kammeradvokatens redegørelse er det kommunens vurdering, at der er strandbred ud for ejendommen og at naturbeskyttelseslovens § 22 finder anvendelse. Årsagen til den manglende strandbred ved besigtigelsen den 8. oktober 2009 skyldes efter kommunens opfattelse at vandstanden den dag var meget høj – ca. 40 cm. over normal vandstand. Kommunen finder ikke, at de af ejeren fremsendte fotos udgør et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der ikke er strandgangsret ud for ejendommen. Den eksisterende badebro ses på luftfotos fra 2006 og senere. En gennemgang af ældre luftfotos helt tilbage til 1954 viser ingen badebro, bortset fra i 1964. Når tillige henses til, at den eksisterende bro ifølge oplysninger fra ejeren er opsat i 2006 må det lægges til grund, at der ikke har været en upåtalt adgangshindrende bro, som skulle føre til, at kommunen har fortabt muligheden for at kræve lovliggørelse. Det er kommunens vurdering, at broen udgør en væsentlig hindring for færdslen, idet en frihøjde på 140-160cm er for lidt til at passage kan ske uhindret. Ved kommunens besigtigelse den 4. juni 2010 blev frihøjden i øvrigt kun målt til 120-136 cm. Det er op til ejerne selv at komme med forslag til forbedring af adgangsforholdene. En trappe er blot én mulighed. Lovliggørelse af den adgangshindrende bro ud for ejendommen samt ud for naboejendommen An- nasvej 30 vil give adgang til en kort kyststrækning fra Annasvej mod syd. I takt med at ældre broer erstattes af nye broer vil det være muligt at forbedre adgangsforholdene på en større del af kyststrækningen. Der er derfor sagligt grundlag for at meddele påbud. Spørgsmålet om passivitet er kun aktuelt, hvis det forudsættes, at der i den omhandlede periode har været en strandbred ud for ejendommen og at badebroen ikke har været en hindring for offentlighedens ret til at færdes. Kommunen har ikke fundet grundlag for at bringe bestemmelsen i lovens § 27 i anvendelse i den aktuelle sag. Kommunen har herefter påbudt ejeren at sikre adgangsretten forbi ejendommen ved at fremsende et forslag til kommunens godkendelse. 6
Klage Ejeren har i klagen i det hele gentaget det allerede overfor kommunen anførte til det varslede påbud. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Anne Marie Rasmussen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Natur- og Miljøklagenævnet udtaler: Ifølge naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 1, er strandbredder og andre kyststrækninger åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig vandstandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april – 30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden 1. april – 31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden. Ifølge stk. 3, må offentlighedens adgang ikke forhindres eller vanskeliggøres. Ifølge lovens § 27, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, bestemme, at arealer der er omfattet af §§ 22 - 26 helt eller delvist lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler for det. Kommunalbestyrelsens afgørelser som tilsynsmyndighed efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, kan ikke påklages til Naturklagenævnet, jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, 2. pkt. Tilsynsafgørelser kan dog efter praksis påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår fortolkning af lovgrundlaget. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for at anfægte kommunens vurdering, som bl.a. er foretaget på baggrund af Kammeradvokatens redegørelse, af, at der er strandbred på strækningen ud for ejendommen store dele af året og dermed strandgangsret efter naturbeskyttelseslovens § 22. Det er endvidere Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at badebroen ud for ejendommen vanskeliggør offentlighedens færdsel i strid med lovens § 22, stk. 3, idet det ikke er muligt at komme bag om broen, der kun vil kunne passeres, hvis man bukker sig. Kystdirektoratet meddelte den 7. februar 2007 efter kystbeskyttelsesloven klager lovliggørende tilladelse til at bibeholde broen efter forudgående høring af kommunens teknik- og miljøforvaltning på grund af en nedgravet kystnær spildevandsledning. Kystdirektoratets tilladelse er herefter med- 7
Page 1 and 2: 31. marts 2011 J.nr.: NMK-512-0000
Page 3 and 4: Kammeradvokaten har fra kommunen mo
Page 5: Hertil kommer, at kommunen i hvert
Page 9: Der kan herefter ikke gives medhold

NMK-512-00006 - Natur- og Miljøklagenævnet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?