NMK-512-00006 - Natur- og Miljøklagenævnet
NMK-512-00006 - Natur- og Miljøklagenævnet
NMK-512-00006 - Natur- og Miljøklagenævnet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hertil kommer, at kommunen i hvert fald de sidste 4 år har haft kendskab til badebroen <strong>og</strong> senest<br />
ved Kystdirektoratets tilladelse til at bibeholde broen den 7. februar 2007 havde haft anledning til at<br />
udtale sig om den. Kommunens passivitet medfører således, at adgangsretten ikke kan håndhæves.<br />
Som det i øvrigt fremgår af Kammeradvokatens redegørelse er der på strækningen fra Hellerup Havn<br />
til Charlottenlund Fort kun ud for den i sagen omhandlede ejendom mulighed for at håndhæve adgangsretten.<br />
Formålet med at håndhæve retten må nødvendigvis være, at der opnås mulighed for<br />
færdsel på hele strækningen, hvilket ikke forekommer realistisk henset til Kammeradvokatens redegørelse,<br />
hvorefter kommunen på den øvrige del af strækningen ikke kan påbyde hindringer for offentlighedens<br />
adgang lovliggjort.<br />
Kommunens forsøg på at håndhæve adgangsretten ud for ejendommen forfølger således ikke et<br />
sagligt formål, idet der ikke skabes en bedre mulighed for offentligheden til at færdes langs kysten,<br />
herunder på strækningen mellem havnen <strong>og</strong> fortet.<br />
Badebroen ud for ejendommen har en frihøjde på 140-160 cm, hvorfor broen i realiteten ikke udgør<br />
en hindring for færdsel langs strandbredden. De fleste vil således kunne gå under broen, hvis de<br />
bukker sig. I det omfang offentligheden ikke er i stand til at passere denne hindring vil det næppe<br />
være aktuelt overhovedet at færdes på strækningen langs kysten, hvor der kun sporadisk findes god<br />
<strong>og</strong> farbar strand.<br />
En trappeovergang til broen som foreslået vil indebære at offentligheden for fri adgang til ejendommen,<br />
hvilket vil være en utilfredsstillende løsning.<br />
Såfremt kommunen måtte finde, at der er grundlag for at meddele påbud om sikring af adgangsretten<br />
langs kysten forbi den omhandlede ejendom bør kommunen overveje at bringe bestemmelsen i<br />
naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, i anvendelse. Ejeren har i den forbindelse henvist til den af<br />
Kammeradvokaten gennemgåede afgørelse truffet af Overfredningsnævnet i 1989 <strong>og</strong> har navnlig<br />
påpeget, at der på den omhandlede kyststrækning kun er få muligheder for at færdes langs kysten<br />
<strong>og</strong> at det er forbundet med uforholdsmæssigt besvær at benytte sig af adgangsretten, herunder<br />
særligt i lyset af at ingen badebroer på strækningen kan påbydes at tage højde for adgangsretten.<br />
Det er derfor ejerens opfattelse, at kommunen ud fra de samme proportionalitetslignende betragtninger<br />
bør træffe en afgørelse efter lovens § 27, stk. 1. Kommunen har i afgørelsen alene anført, at<br />
man ikke har fundet anledning til at udnytte dispensationsmuligheden i bestemmelsen. Denne (del)<br />
afgørelse må anses for at være utilstrækkeligt begrundet.<br />
Ejeren har på kommunens foranledning oplyst, at han har opsat broen i 2006 <strong>og</strong> ikke er bekendt<br />
med i hvilket omfang tidligere ejere har haft en badebro ud for ejendommen. Ejeren har endvidere<br />
fremsendt fotos optaget den 18., 19., 20., 21., 24. <strong>og</strong> 25. juni 2009 samt den 7. juli 2010, som viser,<br />
5