NMK-512-00006 - Natur- og Miljøklagenævnet

More documents

Recommendations

Info

Der findes dog et enkelt fortilfælde, hvor der efter en konkret vurdering er givet dispensation ud fra en proportionalitetslignende betragtning - en afgørelse truffet af Overfredningsnævnet den 28. december 1989. Kommunen må ifølge Kammeradvokaten foretage en konkret vurdering af, om der er grundlag for at undtage strækningen ud fra en proportionalitetsbetragtning. Kommunens forhåndsvarsling af påbud Kommunen har på baggrund af Kammeradvokatens redegørelse vurderet, at der er strandbred ud for ejendommen og at adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens § 22 derfor finder anvendelse samt at badebroen ud for ejendommen hindrer eller besværliggør adgangen. Kommunen har derfor varslet et påbud overfor ejendommes ejer om at sikre adgangsretten forbi ejendommen ved at fremsende et forslag til kommunens godkendelse. Adgangsretten kan sikres ved f.eks. ved at lave en trappe over broen, ved at hæve broen eller ved at fjerne et brofag tættest på ejendommen. Ejerens bemærkninger hertil Ejendommens ejer har hertil anført, at der - som det også fremgår af kammeradvokatens redegørelse - skal være en vis konstant tilstedeværelse af strandbred, før der kan blive tale om at håndhæve adgangsretten efter naturbeskyttelseslovens § 22. Øresund er præget af stærk strøm og det betyder at sandet vandrer langs kysten. Strandbredden ud for ejendommen varierer derfor fra ikkeeksisterende til op til 3-5 meter i bredden over årstiderne. Hertil kommer, at der blot ved mild vestenvind sker oversvømmelse af den strandbred, der måtte være på et givet tidspunkt. Det er åbenbart, at luftfotos ikke er egnede til at vurdere, hvorvidt der er strand eller badebro over en længere periode. Det kræver et meget mere omfattende og detaljeret materiale. Ejeren har fra modtagelsen af kommunens varsel om påbud optaget dateret fotomateriale, som dokumenterer, at der i de til dato forløbne 21 dage kun har været strandbred en dag. Det er således ejerens opfattelse, at der ikke er strandbred ud for ejendommen og at kommunens dokumentation herfor er utilstrækkelig og ikke kan danne grundlag for håndhævelse af adgangsretten efter lovens § 22. Der har siden 1964 været en badebro ud for ejendommen og den omstændighed, at udvalgte fotos ikke viser en badebro, kan ikke tages som udtryk for, at badebroen ikke har været opsat i disse år eller i årene imellem. Det er åbenbart at nedtagelse af en badebro uden for sæsonen, eller for den sags skyld i et helt år, ikke medfører, at ejeren fortaber retten til at udnytte sin ejendom på en måde, som hidtil har været anset for lovlig. 4
Hertil kommer, at kommunen i hvert fald de sidste 4 år har haft kendskab til badebroen og senest ved Kystdirektoratets tilladelse til at bibeholde broen den 7. februar 2007 havde haft anledning til at udtale sig om den. Kommunens passivitet medfører således, at adgangsretten ikke kan håndhæves. Som det i øvrigt fremgår af Kammeradvokatens redegørelse er der på strækningen fra Hellerup Havn til Charlottenlund Fort kun ud for den i sagen omhandlede ejendom mulighed for at håndhæve adgangsretten. Formålet med at håndhæve retten må nødvendigvis være, at der opnås mulighed for færdsel på hele strækningen, hvilket ikke forekommer realistisk henset til Kammeradvokatens redegørelse, hvorefter kommunen på den øvrige del af strækningen ikke kan påbyde hindringer for offentlighedens adgang lovliggjort. Kommunens forsøg på at håndhæve adgangsretten ud for ejendommen forfølger således ikke et sagligt formål, idet der ikke skabes en bedre mulighed for offentligheden til at færdes langs kysten, herunder på strækningen mellem havnen og fortet. Badebroen ud for ejendommen har en frihøjde på 140-160 cm, hvorfor broen i realiteten ikke udgør en hindring for færdsel langs strandbredden. De fleste vil således kunne gå under broen, hvis de bukker sig. I det omfang offentligheden ikke er i stand til at passere denne hindring vil det næppe være aktuelt overhovedet at færdes på strækningen langs kysten, hvor der kun sporadisk findes god og farbar strand. En trappeovergang til broen som foreslået vil indebære at offentligheden for fri adgang til ejendommen, hvilket vil være en utilfredsstillende løsning. Såfremt kommunen måtte finde, at der er grundlag for at meddele påbud om sikring af adgangsretten langs kysten forbi den omhandlede ejendom bør kommunen overveje at bringe bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, i anvendelse. Ejeren har i den forbindelse henvist til den af Kammeradvokaten gennemgåede afgørelse truffet af Overfredningsnævnet i 1989 og har navnlig påpeget, at der på den omhandlede kyststrækning kun er få muligheder for at færdes langs kysten og at det er forbundet med uforholdsmæssigt besvær at benytte sig af adgangsretten, herunder særligt i lyset af at ingen badebroer på strækningen kan påbydes at tage højde for adgangsretten. Det er derfor ejerens opfattelse, at kommunen ud fra de samme proportionalitetslignende betragtninger bør træffe en afgørelse efter lovens § 27, stk. 1. Kommunen har i afgørelsen alene anført, at man ikke har fundet anledning til at udnytte dispensationsmuligheden i bestemmelsen. Denne (del) afgørelse må anses for at være utilstrækkeligt begrundet. Ejeren har på kommunens foranledning oplyst, at han har opsat broen i 2006 og ikke er bekendt med i hvilket omfang tidligere ejere har haft en badebro ud for ejendommen. Ejeren har endvidere fremsendt fotos optaget den 18., 19., 20., 21., 24. og 25. juni 2009 samt den 7. juli 2010, som viser, 5
Page 1 and 2: 31. marts 2011 J.nr.: NMK-512-0000
Page 3: Kammeradvokaten har fra kommunen mo
Page 7 and 8: Klage Ejeren har i klagen i det hel
Page 9: Der kan herefter ikke gives medhold

NMK-512-00006 - Natur- og Miljøklagenævnet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?