Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

Almindelig ryle
Siden 2000 er der observeret 1 - 2 par om året af sydlig almindelig ryle (også kaldet engryle) på
Saltholm, i de seneste år dog kun 0 - 1 par om året.
Den nordlige underart er meget almindelig som trækfugl - her ses op til små 3000 fugle, og der er
knapt 100 observationer af arten siden 2000.
Brushane
Brushanen er også mere almindelig som trækfugl end som ynglefugl. Der er ca. 70 observationer af
brushane i DOF-basen. Største antal er 142 i september 2005. Der er kun en observation angivet
som ynglefugl (2008). Brushanen er dog stadig ynglefugl på Saltholm, som er en af bare tre
tilbageværende faste danske ynglepladser efter en meget kraftig tilbagegang i hele landet. Omkring
år 1900 var brushanen vidt udbredt og en almindelig ynglefugl i Danmark, men på grund af bl.a.
dræning af yngleområder og brug af insekticider var ynglebestanden i midten af 1990erne faldet til
omkring 500 hunner (brushaner optræder ikke i par). I 2008 var der i Danmark kun omkring
65 ynglehunner tilbage - hovedparten på Tipperne. Arten er også gået voldsomt tilbage på
dens andre europæiske ynglepladser. I 2011 talte en ekskursion med DOF 15 dansende
hanner og 6 hunner. Så arten er blevet fåtallig selv på Saltholm, der er en af de tre sidste
vigtige ynglepladser.
Fjordterne
Arten svinger en del fra næsten ingen ynglefugle og optil 40 par i 2003. Gennemsnitligt
giver det 15 par. I 2010 var der dog kun 2-3 par. I DOF-basen er der ca. 40 registreringer
af mellem 1 og 60 fjordterner siden år 2000.
Fjordternen flyver langt under trækket, mens ynglefuglene typisk flyver 5 til 10 km fra
reden, men kan flyve op til 15 km til havs (Hoyo, 1996).
Havterne
Havternen er gået tilbage på Saltholm som ynglefugl siden årtusindeskiftet. I 2010 var der
72, mens der i 1995 var 264 par. Dog var der i 2008 mindst 210 par samlet på Salt- og
Peberhom. I DOF-basen er der knap 30 observationer af mellem 2 og 100 fugle.
Havternen er kendt for at være den fugl i verden, der hvert år flyver længst, idet den
flyver den lange vej rundt om kysterne fra Sibirien til Antarktis og tilbage. GPS-loggere
har afsløret, at nogle individer flyver over 80.000 km om året (Egevang, 2009). Den søger
dog typisk føde under tre km fra reden, men kan flyve 20 og undtagelsesvis op til 50 km fra reden
(Hoyo 1996).
Dværgterne
Antal registrerede ynglende dværgterner varierer meget fra år til år, fra næsten ingen til 70 par. I
gennemsnit var der 24 par fra 1993 til 2006. I 2010 kunne man tælle 18 ynglepar. I DOF-basen er
der 30 observationer af fra 1 til 15 fugle. I forhold til antallet af registrerede ynglepar ser det ud til,
at arten er underrepræsenteret i de usystematiske optællinger i DOF-basen.
I et studie i Italien søgte dværgternen mest føde i en afstand på under 3 km fra reden (Hoyo 1996).
Rovterne
Rovterne er en sjælden trækgæst i Danmark. I det seneste tiår er den dog set adskillige gange i
Københavnsområdet, men i DOF-basen er der kun to observationer fra august og oktober 2009.
Dette afspejler dog mest det faktum at Saltholm er vanskelig at komme til, mens ornitologer dagligt
ser på fugle omkring hovedstaden.
Selvom det ikke fremgår af DOF-basen blev der i juni 2008 gjort et sensationelt ynglefund på
Saltholm af et par Rovterner på rede. Det er ikke set siden 1944, hvor den også ynglede på Saltholm
(WWW:naturstyrelsen.dk). Arten synes at være under genindvandring til Danmark, da der også har
ynglet et par i det Sydfynske Øhav i år. Dette er formodentlig grunden til at det foreslås at arten
indgår i udpegningsgrundlaget for Saltholm.
98
ØGET BIOMASSEINDFYRING PÅ AVEDØREVÆRKET. DEL 4 – FORSLAG TIL NATURKONSEKVENSVURDERING