Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen
Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen
Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 6.3 Almindelig ryle i Klydesøen den 21. juni 2012, der er tale om oversomrende nordlige ryler.<br />
Havterne<br />
Havterne er en forholdsvis almindelig ynglefugl i Danmark. Det anslås, at bestanden er på 8 - 9000<br />
ynglepar fordelt på 200 lokaliteter. Havternen yngler inden for fuglebeskyttelsesområdet på<br />
Sydamager (Sandøen og Kofoeds Enge/Kongelundsstranden). Enkelte år (1998-99) har ét par<br />
endvidere gjort yngleforsøg i Klydesøreservatet. Ved feltarbejde den 21. juni 2012 blev der<br />
observeret tre par, som forsvarede territorier på den nye kunstige holm i Klydesøen.<br />
Havternen foretrækker at yngle på små øer og holme, der er uforstyrrede og rævefrie.<br />
Yngleforekomsten på Avedøre Holme uden for fuglebeskyttelsesområdet er derfor ikke<br />
overraskende, men væsentlig. Havterner, der yngler på Avedøre Holme vil søge føde i<br />
fuglebeskyttelsesområdet.<br />
Dværgterne<br />
Dværgternen yngler på vegetationsløse øer og holme. I Danmark anslås bestanden at være på 400 -<br />
600 ynglepar. Der er kun angivet en enkelt observation fra Avedøre Holme, hvor en enkelt fugl er<br />
set søge føde i 2009. Den yngler ikke i umiddelbar nærhed af Avedøre Holme, men på Sydamager<br />
(Koefods Enge/Kongelunds-stranden og Aflandshage). Den 21. juni 2012 blev der observeret 4<br />
dværgterner i Klydesøreservatet. De forsvarede ikke territorium, men kunne godt yngle på den<br />
kunstige holm.<br />
Mosehornugle<br />
Mosehornuglen yngler ikke længere i Natura 2000 området, ligesom den er forsvundet fra næsten<br />
alle sine tidligere faste ynglepladser i Danmark. I området optræder den stadig som vintergæst i<br />
meget vekslende antal. Om vinteren optræder den derfor muligvis lejlighedsvist i eller nær<br />
projektområdet; der er dog ingen angivelser af den i DOF-basen.<br />
Mosehornugle har sandsynligvis kun én fast ynglelokalitet i Danmark, mens den er ustadig på en<br />
del flere.<br />
Skarv<br />
Skarven yngler ikke omkring Amager. Den er en almindelig, men lokal ynglefugl, der yngler i<br />
kolonier i Danmark, hvor bestanden i 2005 talte 40.000 fordelt på 56 kolonier.<br />
Ved feltbesøget taltes der forbløffende nok kun to skarver, hvilket uden tvivl må tilskrives det<br />
tilfrosne hav i februar 2012.<br />
Arten er på udpegningsgrundlaget, da den kan optræde i meget store (internationalt betydende)<br />
antal som rastende i området (bl.a. op til 18.000 ved Klydesøen og 9.500 ved<br />
Aflandshage/Kongelundsstranden). I DOF-basen er der ca. 120 observationer fra Avedøre Holme,<br />
største tal er på 150 fugle, men kun 5 observationer er af mere end 30 fugle.<br />
Knopsvane<br />
Knopsvanen er en almindelig ynglefugl. Bestanden anslås at være på 5000 par. Det er dog som<br />
trækfugl, den indgår i udpegningsgrundlaget. I fældeperioden og i vinterhalvåret gæstes landet af<br />
mange svaner fra Sverige, Polen og Tyskland. Knopsvanen er på udpegningsgrundlaget, da den kan<br />
optræde i internationalt betydende antal som rastende i området (bl.a. op til 300 ved Klydesøen,<br />
930 ved Aflandshage/Kongelundsstranden og 750 ved Kalveboderne/Kalvebodløbet). Ved Avedøre<br />
Holme er talt op til 418 fugle, og der er over 25 optællinger af mere end 100 fugle.<br />
Arten har i øvrigt ynglet på Avedøre Holme i 2010. Ved feltbesøget den 7. februar 2012 sås 11<br />
knopsvaner, som lå på isen ud for havnen. Når vinteren er hård og uden mad, hviler svanerne sig og<br />
sover så meget som muligt for at spare på energien. Ved besøget i Klydesøreservatet den 21. juni<br />
2012 kunne det konstateres, at mindst to par ynglede i området.<br />
Troldand<br />
Troldanden er en ret fåtallig ynglefugl, men meget talrig vintergæst i Danmark. Troldanden<br />
forekommer som rastefugl i meget store (internationalt betydende) antal i<br />
94<br />
ØGET BIOMASSEINDFYRING PÅ AVEDØREVÆRKET. DEL 4 – FORSLAG TIL NATURKONSEKVENSVURDERING