Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

5. Havpattedyr i udpegningsgrundlaget
5.1 Metode
Beskrivelsen af forekomst, status og bevaringsmålsætninger for havpattedyr samt vurderingen af
effekter af skibsstøj fra skibe og pramme, der transporterer brændsel til Avedøreværket, er baseret
på:
› Natura 2000-plan 2010-2015 for Natura 2000-område nr. N142 Saltholm og omliggende hav
› Resultatet af undersøgelser, modelberegninger (atmosfærisk deposition, spredning og
sedimentation af stoffer) og kemiske analyser foretaget i forbindelse med denne VVMredegørelse
› Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer, se referencelisten.
Det bemærkes, at der ikke er marine pattedyr i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr.
N143 Vestamager og havet syd for.
5.2 Eksisterende forhold, udpegningsgrundlag,
bevaringsstatus/prognose og bevaringsmålsætninger
5.2.1 Natura 2000-område nr. 142 - Saltholm og omliggende hav
Arter i udpegningsgrundlaget
Spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus gryphus) indgår i udpegningsgrundlaget for
Natura 2000 område nr. 142.
Spættet sæl
Spættet sæl er den mest almindeligt forekommende sælart i Danmark. Det er vurderet, at den
samlede bestand af spættet sæl i hele Øresund er omkring 200 individer. Spættet sæl forekommer
regelmæssigt i Natura 2000-området ved Saltholm. Der observeres således normalt 10-20 individer
ved Saltholm, men der er også eksempler på, at der er observeret 40-60 individer i området
(Øresundsvandsamarbejdet 2003, Københavns Amt 2006 b).
Ud over Saltholm observeres der fast sæler ved Gråen Gipsön vest for Landskrona, hvor der findes
en lille koloni på 10 – 20 spættede sæler. Den største koloni af spættet sæl i Øresund findes på
sandrevlen Måkläppen ved Falsterbo, hvor der er observeret indtil 125 spættede sæler. Sæler ses
desuden ofte sydøst for Amager (Øresundsvandsamarbejdet 2003).
Den spættede sæl fouragerer på det lave vand omkring Saltholm, hvor den æder et rigt udvalg af
forskellige fiskearter. Svaneklapperne, som er en gruppe af små øer i Natura 2000-området, der
strækker sig fra den sydlige del af Saltholm mod øst og nord, er vigtige raste- og ynglepladser for
spættet sæl. Sælerne går op på land hele året for at hvile. Man ser dem oftest hvilende i flokke men
man finder dem især på land, når de skal føde, die deres unger og når de fælder deres pels. Sælerne
parrer sig om sommeren, oftest i juli, og i juli det følgende år fødes ungen, der dier i en periode på
omkring fire uger, hvorefter den må klare sig selv. Sommerpelsen fældes i august-september.
Sælerne er meget følsomme over for forstyrrelser, når de opholder sig på land, især i yngletiden.
ØGET BIOMASSEINDFYRING PÅ AVEDØREVÆRKET. DEL 4 – FORSLAG TIL NATURKONSEKVENSVURDERING
85