Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen
Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen
Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5. Havpattedyr i udpegningsgrundlaget<br />
5.1 Metode<br />
Beskrivelsen af forekomst, status og bevaringsmålsætninger for havpattedyr samt vurderingen af<br />
effekter af skibsstøj fra skibe og pramme, der transporterer brændsel til Avedøreværket, er baseret<br />
på:<br />
› Natura 2000-plan 2010-2015 for Natura 2000-område nr. N142 Saltholm og omliggende hav<br />
› Resultatet af undersøgelser, modelberegninger (atmosfærisk deposition, spredning og<br />
sedimentation af stoffer) og kemiske analyser foretaget i forbindelse med denne VVMredegørelse<br />
› Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer, se referencelisten.<br />
Det bemærkes, at der ikke er marine pattedyr i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr.<br />
N143 Vestamager og havet syd for.<br />
5.2 Eksisterende forhold, udpegningsgrundlag,<br />
bevaringsstatus/prognose og bevaringsmålsætninger<br />
5.2.1 Natura 2000-område nr. 142 - Saltholm og omliggende hav<br />
Arter i udpegningsgrundlaget<br />
Spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus gryphus) indgår i udpegningsgrundlaget for<br />
Natura 2000 område nr. 142.<br />
Spættet sæl<br />
Spættet sæl er den mest almindeligt forekommende sælart i Danmark. Det er vurderet, at den<br />
samlede bestand af spættet sæl i hele Øresund er omkring 200 individer. Spættet sæl forekommer<br />
regelmæssigt i Natura 2000-området ved Saltholm. Der observeres således normalt 10-20 individer<br />
ved Saltholm, men der er også eksempler på, at der er observeret 40-60 individer i området<br />
(Øresundsvandsamarbejdet 2003, Københavns Amt 2006 b).<br />
Ud over Saltholm observeres der fast sæler ved Gråen Gipsön vest for Landskrona, hvor der findes<br />
en lille koloni på 10 – 20 spættede sæler. Den største koloni af spættet sæl i Øresund findes på<br />
sandrevlen Måkläppen ved Falsterbo, hvor der er observeret indtil 125 spættede sæler. Sæler ses<br />
desuden ofte sydøst for Amager (Øresundsvandsamarbejdet 2003).<br />
Den spættede sæl fouragerer på det lave vand omkring Saltholm, hvor den æder et rigt udvalg af<br />
forskellige fiskearter. Svaneklapperne, som er en gruppe af små øer i Natura 2000-området, der<br />
strækker sig fra den sydlige del af Saltholm mod øst og nord, er vigtige raste- og ynglepladser for<br />
spættet sæl. Sælerne går op på land hele året for at hvile. Man ser dem oftest hvilende i flokke men<br />
man finder dem især på land, når de skal føde, die deres unger og når de fælder deres pels. Sælerne<br />
parrer sig om sommeren, oftest i juli, og i juli det følgende år fødes ungen, der dier i en periode på<br />
omkring fire uger, hvorefter den må klare sig selv. Sommerpelsen fældes i august-september.<br />
Sælerne er meget følsomme over for forstyrrelser, når de opholder sig på land, især i yngletiden.<br />
ØGET BIOMASSEINDFYRING PÅ AVEDØREVÆRKET. DEL 4 – FORSLAG TIL NATURKONSEKVENSVURDERING<br />
85