26.07.2013 Views

Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

5. Havpattedyr i udpegningsgrundlaget<br />

5.1 Metode<br />

Beskrivelsen af forekomst, status og bevaringsmålsætninger for havpattedyr samt vurderingen af<br />

effekter af skibsstøj fra skibe og pramme, der transporterer brændsel til Avedøreværket, er baseret<br />

på:<br />

› Natura 2000-plan 2010-2015 for Natura 2000-område nr. N142 Saltholm og omliggende hav<br />

› Resultatet af undersøgelser, modelberegninger (atmosfærisk deposition, spredning og<br />

sedimentation af stoffer) og kemiske analyser foretaget i forbindelse med denne VVMredegørelse<br />

› Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer, se referencelisten.<br />

Det bemærkes, at der ikke er marine pattedyr i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr.<br />

N143 Vestamager og havet syd for.<br />

5.2 Eksisterende forhold, udpegningsgrundlag,<br />

bevaringsstatus/prognose og bevaringsmålsætninger<br />

5.2.1 Natura 2000-område nr. 142 - Saltholm og omliggende hav<br />

Arter i udpegningsgrundlaget<br />

Spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus gryphus) indgår i udpegningsgrundlaget for<br />

Natura 2000 område nr. 142.<br />

Spættet sæl<br />

Spættet sæl er den mest almindeligt forekommende sælart i Danmark. Det er vurderet, at den<br />

samlede bestand af spættet sæl i hele Øresund er omkring 200 individer. Spættet sæl forekommer<br />

regelmæssigt i Natura 2000-området ved Saltholm. Der observeres således normalt 10-20 individer<br />

ved Saltholm, men der er også eksempler på, at der er observeret 40-60 individer i området<br />

(Øresundsvandsamarbejdet 2003, Københavns Amt 2006 b).<br />

Ud over Saltholm observeres der fast sæler ved Gråen Gipsön vest for Landskrona, hvor der findes<br />

en lille koloni på 10 – 20 spættede sæler. Den største koloni af spættet sæl i Øresund findes på<br />

sandrevlen Måkläppen ved Falsterbo, hvor der er observeret indtil 125 spættede sæler. Sæler ses<br />

desuden ofte sydøst for Amager (Øresundsvandsamarbejdet 2003).<br />

Den spættede sæl fouragerer på det lave vand omkring Saltholm, hvor den æder et rigt udvalg af<br />

forskellige fiskearter. Svaneklapperne, som er en gruppe af små øer i Natura 2000-området, der<br />

strækker sig fra den sydlige del af Saltholm mod øst og nord, er vigtige raste- og ynglepladser for<br />

spættet sæl. Sælerne går op på land hele året for at hvile. Man ser dem oftest hvilende i flokke men<br />

man finder dem især på land, når de skal føde, die deres unger og når de fælder deres pels. Sælerne<br />

parrer sig om sommeren, oftest i juli, og i juli det følgende år fødes ungen, der dier i en periode på<br />

omkring fire uger, hvorefter den må klare sig selv. Sommerpelsen fældes i august-september.<br />

Sælerne er meget følsomme over for forstyrrelser, når de opholder sig på land, især i yngletiden.<br />

ØGET BIOMASSEINDFYRING PÅ AVEDØREVÆRKET. DEL 4 – FORSLAG TIL NATURKONSEKVENSVURDERING<br />

85

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!