Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

Tabel 4.4 Indholdet af tungmetaller i blåmuslinger indsamlet ved Kalveboderne i 2008 og klassificeret i
forureningsgrad vha. det norske NFI-indeks
Tungmetal Koncentration i muslinger
(mg/kg tørstof)
NFI-klassificering
Kobber 356,5 Meget stærkt forurenet
Kviksølv 0,98 Markant forurenet
Bly 12,3 Moderat forurenet
Cadmium 3,4 Moderat forurenet
Nikkel 12,7 Moderat forurenet
Zink 261 Moderat forurenet
Bekendtgørelse nr. 1022/2010 indeholder et miljøkvalitetskrav for kviksølv i biota på 20 µg/kg
vådvægt. Idet der kan regnes med et tørstofindhold i muslinger på ca. 80 % svarer den målte
koncentration i muslinger i Kalveboderne til en koncentration på ca. 200 µg/kg vådvægt, dvs.
miljøkvalitetskravet er overskredet med en faktor ca. 10. Ud over kviksølv har Miljøstyrelsen ikke
fastsat miljøkvalitetskrav for andre tungmetaller i biota.
Der foreligger ikke oplysninger om tungmetalforekomster i den øvrige del af Natura 2000-området.
Da disse områder ligger i større afstand fra mulige kilder i forhold til Kalveboderne vurderes, at
tungmetalbelastningen er væsentlig mindre her.
Kilderne til de miljøfarlige stoffer er for en stor dels vedkommende historiske og omfatter især
industrier omkring havneområder i Kalveboderne, men der er også aktuelle kilder blandt andet fra
spildevand og atmosfærisk deposition.
Kviksølvet stammer især fra den i 1989 nedlagte Dansk Sojakagefabrik. Bly og kobber stammer især
fra spildevandudledning via overløbsværker fra bl.a. Harrestrup Å (ofte omtalt som Damhusåen),
atmosfærisk nedfald (bly) og skibstrafik (kobber).
Belastningen er faldet betydeligt i dag som følge af nedlæggelse af industrier, herunder især
sojakagefabrikken, men også en målrettet indsats med etablering af rensningsanlæg (Lynetten og
Renseanlæg Damhusåen i 1980), forbedring af rensningsanlæggene (i 1987), omlægning af
udledning fra Renseanlæg Damhusåen til Lynetten og etablering af forsinkelsesbassiner til
midlertidig opsamling af fortyndet spildevand under regnskyl.
Habitatnaturtype 1150 - *Kystlaguner og strandsøer
Kystlaguner og strandsøer defineres som "Områder med mere eller mindre brakt vand, som er helt
eller næsten helt adskilt fra havet af sandbanker, rullesten, klipper eller lignende. Saltholdigheden
varierer typisk temmelig meget afhængig af nedbør, fordampning og tilførsel af havvand under
storme, tilfældige vinteroversvømmelser eller tidevandsskift. Kystlaguner kan være bevoksede eller
vegetationsløse, og placering og omfang kan ændres under oversvømmelser" (DMU 2010b).
Habitatnaturtypen er markeret med en asterisk, hvilket betyder, at den er en prioriteret
habitatnaturtype, der nyder særlig beskyttelse og som vurderes at være af fællesskabsbetydning.
Habitatnaturtypen forekommer på Vestamager (Klydesøen), ved Sydvestpynten/Kofoeds Enge,
Aflandshage samt Dragør Sydstrand og udgør et samlet areal på 71,6 ha (Figur 4.1). Dette areal er
højst variabelt, afhængigt af nedbør, fordampning, tilførsel af havvand under storme,
vinteroversvømmelser eller tidevandsskift. Der er ikke gennemført feltundersøgelser af
habitatnaturtypen.