Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

Figur 4.1 Udbredelse af marine habitatnaturtyper i Natura 2000-område nr. 143 - Vestamager og havet syd for
(Naturstyrelsen 2011d).
Habitatnaturtype 1110 - Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
Denne habitatnaturtype defineres som "Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned
til 20 meter. De er hævet over den omgivende bund så der opstår en banke. De kan være uden
bevoksning eller bevokset med ålegræs" (DMU 2010b).
Habitatnaturtypen forekommer langs vest- og sydsiden af Amager og fylder stort set hele den
marine del af habitatområdet (Figur 4.1). Arealet af habitatnaturtypen er vurderet til 2985 ha
(Københavns Amt 2006a).
Der forekommer tætte bevoksninger af ålegræs, og området er en vigtig overvintringsplads for
mange arter af fugle (Øresundsvandsamarbejdet 2006). Ålegræsbevoksninger er også vigtige for en
lang række fisk, enten som permanent levested, som gydeplads eller som opvækstplads for
fiskeyngel. Tabel 4.1 giver en oversigt over fiskearter, der overvejende er tilknyttet
ålegræsbevoksninger eller anden bundvegetation. Endelig har ålegræsset stor betydning ved, at det
dæmper bølgebevægelserne ved kysten, samtidig med at det indfanger sediment. Dette betyder, at
ålegræsset yder fysisk beskyttelse mod kysterosion og sedimentvandring langs kysten.
Tabel 4.1 Oversigt over fiskearter, der specielt er tilknyttet vegetationen på det lave vand.
52
Kategori Arter
Permanent levested for fisk Ål, ålekvabbe, tangspræl, tangnål, snippe, næbsnog,
tangsnarre, havkarudse, savgylte, ringbug. toplettet kutling,
ulk
Gydeplads for fisk Hornfisk, stenbider, sild, tangspræl, tangsnarre, toplettet
kutling og ulk
Opvækstplads for fiskeyngel Ål, torsk, sild, hornfisk, stenbider
Sandbunden er opvækstplads for bl.a. fladfiskeyngel.
Bundfaunaen i området kan karakteriseres som et Macomasamfund med tætte forekomster af
blåmuslinger og arter som østersømusling (Macoma balthica), dyndsnegl (Hydrobia ulvae og
havbørsteormen Pygospio elegans (Øresundsvandsamarbejdet 2006, Øresundsforbindelsen 1991).
Habitatnaturtype 1160 Større lavvandede bugter og vige
Større lavvandede bugter og vige defineres som "Store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af
ferskvand er begrænset i modsætning til naturtypen flod-mundinger. Bølgepåvirkningen er
begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige sedimenter og
substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner
med mange arter" (DMU 2010b).
Habitattypen findes i farvandet ved Kalveboderne og de sydvestligste dele af habitatområdet i Køge
Bugt. Det samlede areal er beregnet til 718 ha.
Kalveboderne består hovedsageligt af blød mudret sandbund med en udgravet 4 meter dyb
sejlrende, Kalvebodløbet, mellem Sjælland og Amager. Nord for den vestlige åbning i
Kalvebodbroen går en 2-3 meter dyb rende, Sorte Rende op imod Hvidovre Havn. Området er
generelt meget lavvandet med dybder på 0,2-1,0 meter. Kysten imod Hvidovre er udlagt som
badestrand, der benyttes af mange mennesker.
ØGET BIOMASSEINDFYRING PÅ AVEDØREVÆRKET. DEL 4 – FORSLAG TIL NATURKONSEKVENSVURDERING