Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

Habitatnaturtype Typisk pH-værdi i jord
2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og
grønsværklit)
2190 Fugtige klitlavninger 4 - 5
6210. Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund 6,4 1)
6230*Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 4,4 2)
1) Gennemsnit af 16 lokaliteter
2) Gennemsnit af 14 lokaliteter
Det ses af tabellen, at der i habitatnaturtyperne 1330 Strandeng og 1210 Enårig vegetation på
stenede strandvolde er fundet på let sure jorde. Sidstnævnte habitatnaturtype er dog ikke fundet i
habitatområdet, og Naturstyrelsen har foreslået, at den udtages af udpegningsgrundlaget. 2130*
Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), 2190 Fugtige klitlavninger
samt 6230*Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund har mere sur jord.
Der foreligger ikke oplysninger om habitatnaturtypen 2120 Hvide klitter og vandremiler, som dog
heller ikke er fundet i området, og som Naturstyrelsen også har foreslået udtaget af
udpegningsgrundlaget. Der foreligger ikke tilgængelige oplysninger om pH i jord/sand/sediment i
habitatnaturtype 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer
mudder og sand.
Den forsurende effekt af baggrundsdepositionen i området er 1,0 - 1,1 keq/ha/år. Hertil kommer et
bidrag fra Avedøreværket på op til 0,028 keq/ha/år på Vestamager, se Tabel 3.2 og op til 0,005
keq/ha/år på Saltholm.
Det maksimale merbidrag til forsuring i Natura 2000-området på Vestamager som følge af
projektet er 0,004 keq/ha/år (scenarie 1), svarende til et øget forsuringsbidrag på 1 - 2 %. Dette
estimat er konservativt og tager ikke højde for vækstoptag, kvælstofprocesser eller jordens
bufferevne. Ligeledes er der ikke taget højde for syrereducerende kationer.
Tålegrænser i forhold til forsuring, defineret som faktisk forsuring uden vækstoptag og
kvælstofprocesser, er for flere danske naturtyper i Skov- og Naturstyrelsen (2003) angivet til 0,9-
2,4 keq/ha/år for fersk natureng og overdrev og til 0,8-2,7 keq/ha/år for løvskov (dog 0,8-2,2
keq/ha/år for egeskov). Nåleskov har en tålegrænse svarende til 1,0-4,1 keq/ha/år. Der foreligger
ikke tålegrænser for forsurende stoffer i habitatnaturtyperne på Vestamager og på Saltholm.
Nærmeste relevante tålegrænse er for ferske enge og overdrev på 0,9 - 2,4 keq/ha/år.
Baggrundsdepositionen af forsurende stoffer på Vestamager og Saltholm er beregnet til ca. 1,1
keq/ha/år, hvilket ligger over den lave værdi af tålegrænsen for ferske enge og overdrev. Det skal
hertil bemærkes, at der i fremtiden forventes et generelt fald i baggrundsdepositionen af
kvælstofoxider, dels som følge af den øgede NOX-afgift, der trådte i kraft i Danmark den 1. juli 2012,
og dels som følge af en række EU-initiativer 6 til fremtidig reduktion af NOX. Det vurderes på den
baggrund, at baggrundsdepositionen af forsurende stoffer i fremtiden vil noget ligge under 0,9
keq/ha/år.
Merbidraget fra Avedøreværket på maksimalt 0,003 keq/ha/år som det samlede maksimale bidrag
på 0,028 udgør meget begrænsede bidrag til den lokale deposition af forsurende stoffer på
Vestamager (hhv. 0,3 % og 2,8 % af baggrundsdepositionen i dag). Det vurderes på den baggrund,
at bidraget fra Avedøreværket ikke vil give anledning til, at den samlede deposition af forsurende
stoffer i fremtiden overstiger 0,9 keq/ha/år på Vestamager.
Samme konklusion gælder for Saltholm, hvor merbidraget fra Avedøreværket vil være maksimalt
0,002 keq/ha/år, og det samlede bidrag vil være maksimalt 0,005 keq/ha/år.
6 IE-direktiv og nyt NEC direktiv
4 - 5