Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

stilket kilebæger, spydmælde, sandkryb, strandmalurt, rød svingel, strandtrehage, strandvejbred,
strandannelgræs, gåsepotentil, kødet hindeknæ, almindelig kvik, strandasters, strandkamille og
enskællet sumpstrå (Københavns Amt 2006b).
I området findes følgende invasive arter: kæmpe-bjørneklo, bukketorn og rynket rose. Alle tre arter
forekommer dog i beskedent omfang.
Bevaringsstatus/prognose
Det er i Natura 2000-planen vurderet (Naturstyrelsen 2011b):
› At bevaringsstatus/prognose er gunstig for habitatnaturtypen 1330 Strandeng da den har
gode strukturforhold og ikke vurderes at være kritisk belastet af kvælstofdeposition.
› At bevaringsstatus/prognose er ukendt for: habitatnaturtyperne 1210 Enårig vegetation på
stenede strandvolde og 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der
koloniserer mudder og sand da habitatnaturtyperne ikke er kortlagt.
Bevaringsmålsætning
Der er opstillet følgende målsætninger for de terrestriske habitatnaturtyper i udpegningsgrundlaget
for habitatområde H142 (Naturstyrelsen 2011b):
› Alle terrestriske habitatnaturtyper sikres en god/høj naturtilstand. Områdets strandenge, der
udgør over 5 % af arealerne i den kontinentale del af Danmark, prioriteres højt, både som
habitatnaturtype og som yngle- og levested for de fugle området er udpeget for.
› Områdets økologiske integritet sikres i form af en for habitatnaturtypernes hensigtsmæssig
drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og
etableringsmuligheder.
› Habitatnaturtyperne skal have en gunstig bevaringsstatus.
› Udviklingen i areal og tilstand af Habitatnaturtypen 1330. Strandeng skal være stabil eller i
fremgang.
3.3 Mulige påvirkninger
3.3.1 Eutrofiering (kvælstof)
Kvælstof virker som gødning og kan påvirke næringsfattige habitatnaturtyper i en negativ retning.
Kvælstof (og fosfor) er fra naturens hånd begrænsende næringsstoffer for mange habitatnaturtyper.
Selv små ekstra tilførsler af næringsstoffer kan føre til ændret sammensætning af plantearter i
følsomme habitatnaturtyper, fordi nogle få næringsstofelskende arter er i stand til at udkonkurrere
arter, der er tilpasset et lavt niveau af næringsstoffer. Derved falder artsdiversiteten, og de
habitatnaturtype-karakteristiske arter, typiske lavere og langsomt voksende arter, forsvinder.
Atmosfærisk deposition af kvælstof hidrørende fra Avedøreværkets emissioner af kvælstofoxider
kan således potentielt bidrage til gødningsvirkning i Natura 2000-områderne og true et udsnit af
nøglearter for habitatnaturtyperne, der således muligvis ikke opnår gunstig bevaringstilstand.