Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen
Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen
Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
forekommer oversvømmelse. Naturtypen omfatter både den klassiske græssede salteng ved kysten,<br />
den ugræssede strandsump og vegetation på opskyllede tanglinjer i strandenge. Naturtypen findes<br />
langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og deraf følgende erosion" (DMU<br />
2010b).<br />
Denne habitatnaturtype dækker et areal på 1671 ha i Natura 2000-området (Miljøportalen 2012).<br />
Der findes mange sjældne planter netop på strandengene på Vestamager, blandt andet blå iris,<br />
øresunds-hønsetarm og brændeskærm. Maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt findes også (Københavns<br />
Amt 2006 a).<br />
En del af strandengene er i dårlig økologisk tilstand, da de er tilgroet med især bjerg-rørhvene og<br />
generelt er blevet mere og mere ferske med tiden, da de ikke længere overskylles af havet.<br />
Habitatnaturtype 2120 - Hvide klitter og vandremiler<br />
Denne habitatnaturtype defineres ved "De yderste rækker af klitter langs kysterne og heraf afledte<br />
vandremiler og lignende. De kaldes hvide klitter og danner ofte rækker langs kysten med en typisk<br />
bevoksning af hjælme eller marehalm. Fra toppen af klitterne sker der en mindre, konstant<br />
sandflugt, og i læsiden aflejres der sandtunger, som gør klitten lys at se på og giver den navnet den<br />
hvide klit. Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende. Selv et få<br />
cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til klittyperne" (DMU 2010b).<br />
Habitatnaturtypen er ikke fundet ved basiskortlægningen, og er ikke angivet på de seneste<br />
opdaterede habitatkort baseret på Naturstyrelsens kortlægning af terrestriske naturtyper 2010-2011<br />
(Danmarks Miljøportal 2012a). Habitatnaturtypen forekommer ikke på Vestamager på grund af<br />
diget og dermed følgende mangel på kystdynamik. Naturstyrelsen har da også foreslået at denne<br />
habitatnaturtype udgår af udpegningsgrundlaget.<br />
Habitatnaturtype 2130 - *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og<br />
grønsværklit)<br />
Denne habitatnaturtype er defineret som "Stabile klitter med et mere eller mindre lukket<br />
vegetationsdække af urteagtige planter - græsser, urter, mosser eller laver, ofte i mosaik.<br />
Kalkindholdet i jorden kan variere meget, alt efter alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen<br />
omfatter både grå klit og grønsværklit, samt andre undertyper domineret af urteagtige planter;<br />
typisk bag den hvide klit. Da klitter opdeles i over 5 forskellige naturtyper som ofte blander sig på et<br />
konkret areal, kan et areal være præget af naturtypens plantesamfund allerede ved en dækningsgrad<br />
omkring 20 % af arealet, hvis ingen af de øvrige naturtyper har større dækning. Tykkelsen af<br />
flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende. Selv et få cm tykt lag flyvesand er<br />
nok til at henføre et areal til klittyperne" (DMU 2010b).<br />
Habitatnaturtypen er markeret med en asterisk. Det betyder, at den er en prioriteret<br />
habitatnaturtype, der vurderes at være af fællesskabsbetydning. Det betyder at der kun i ganske<br />
særlige tilfælde kan opnås tilladelse til gennemførelse af et projekt, der kan påvirke den væsentligt.<br />
Habitatnaturtypen er ikke nævnt i basiskortlægningen (Københavns Amt 2006 a), men fremgår af<br />
Naturstyrelsens supplerende kortlægning af terrestriske naturtyper 2010-2011 (Danmarks<br />
Miljøportal 2012a) med forekomster på Amager Sydstrand, hvor den findes i mosaik med andre<br />
klittyper inden for et areal på 25 ha.<br />
Habitatnaturtype 2190 - Fugtige klitlavninger<br />
Habitatnaturtypen er defineret som: "Fugtige eller vanddækkede klitlavninger med dominans af<br />
urteagtige planter eller frit vand. Naturtypen er meget varieret og særegen og omfatter en række<br />
forskellige undertyper såsom kær, fugtige græs- og sivbevoksede områder, rørsump, samt små<br />
klitsøer i klitlavninger. Naturtypen trues ved sænkning af grundvandsstanden. Partier af træer,<br />
buske eller dværgbuske henføres til andre naturtyper, selvom de også findes i klitlavninger.<br />
Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende. Selv et få cm tykt lag<br />
flyvesand er nok til at henføre et areal til klittyperne" DMU 2010b).