Naturkonsekvensvurdering - Miljøstyrelsen

3. Terrestriske habitatnaturtyper
3.1 Metode
Beskrivelsen af de eksisterende terrestriske naturforhold i relation til forekomst, status og
bevaringsmålsætninger for terrestriske habitattyper, der indgår i udpegningsgrundlagene for de to
Natura 2000-områder, er baseret på:
› Natura 2000-plan 2010-2015 for Natura 2000 område nr. 143 Vestamager og havet syd for
› Natura 2000-plan 2010-2015 for Natura 2000 område nr. 142 Saltholm og omkringliggende
hav
› Supplerende data fra Naturstyrelsens kortlægning af terrestriske naturtyper 2010-2011
(Danmarks Miljøportal 2012a og 2012b)
› Botaniske feltundersøgelser udført af COWI på Vestamager i maj og juni 2012
› Prøvetagning og analyse af jordprøver til dokumentation af de eksisterende forhold mht.
koncentrationsniveauer af tungmetaller i det terrestriske miljø. Der er udtaget et antal
jordprøver på Kalvebod Fælled (Natura 2000-område nr. 143, Vestamager og havet syd for)
ved feltundersøgelser i april 2012. Der er udtaget prøver af de øverste 10 cm jord på 12
lokaliteter, omtrent jævnt fordelt over arealet. På hver lokalitet er udtaget 5 delprøver inden
for et felt på 5x5 m, som er sammenstukket til én samleprøve per lokalitet. Alle prøver er
efterfølgende analyseret for deres indhold af 11 tungmetaller (bly, cadmium, krom, kobber,
kviksølv, nikkel, zink, arsen, molybdæn, selen og vanadium) på Højvang Laboratorium ved
hjælp af standardiserede analysemetoder (ICP-metoden (Inductively Coupled Plasma), for alle
metaller på nær kviksølv. For kviksølv er der anvendt FIMS, (Flow Injection Mercury System).
Vurderingen af effekter på terrestriske habitatnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlagene for
de to Natura 2000-områder, er baseret på beregninger af deposition af kvælstof, svovldioxid,
kviksølv og andre tungmetaller på baggrund af oplysninger om emissioner i driftsscenarierne samt i
0-scenariet sammenholdt med kendskab til depositionsformer, overfladernes karakter og lokal
meteorologi.
Depositionsberegningerne er gennemført af Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE (DCE
2012a). Detaljer vedrørende den anvendte metode og resultaterne af beregningerne fremgår af bilag
5.
Effekten af deposition af tungmetaller, herunder kviksølv, er vurderet i forhold til forslag til
økologiske jordkvalitetskriterier udarbejdet af DMU i 1990erne.
Effekten af depositionsbidraget af kvælstof fra Avedøreværket er vurderet for habitatnaturtyperne
ud fra tålegrænser fastlagt af Naturstyrelsen (Skov- og Naturstyrelsen 2005).
Forsuringseffekten af deponeret svovldioxid og kvælstofoxider er beregnet og vurdere ved
sammenligning med relevante tålegrænser (Skov- og Naturstyrelsen 2003).
Vurderinger af miljømæssige effekter omfatter såvel merbidrag i driftsscenarierne i forhold til 0scenariet
som det samlede bidrag fra Avedøreværket.
Kumulative effekter af bidrag fra Avedøreværket og fra baggrundsdepositioner baseret på
tilgængelige oplysninger fra DCE er ligeledes vurderet.
22
ØGET BIOMASSEINDFYRING PÅ AVEDØREVÆRKET. DEL 4 – FORSLAG TIL NATURKONSEKVENSVURDERING