Personlighedsforstyrrelse - Angstforeningen

Januar 2006 

13 

Tema: 

Personlighedsforstyrrelse 

Angstforeningen søger frivillige 

Billigere til psykolog/psykiater 

Nye behandlingssteder 

Præstationsangst 

ISSN 1601-8591 

Angstforeningens nyhedsbrev 

www.angstforeningen.dk

Indholdsfortegnelse 

Redaktion: 

Kamma Kaspersen (ansv. red.) 

Marie Särs Andersen 

Peter Risby Hansen 

Produktion: 

Toptryk Grafi sk ApS 

Oplag: 2.000 

Layout: Dupont1 

Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens 

eller Angstforeningens holdning. 

Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. 

Bidrag på diskette eller mail til kk@angstforeningen.dk 

Peter Bangsvej 1, G, 3. 

2000 Frederiksberg C 

Tlf.: 70 27 13 20 

www.angstforeningen.dk 

Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har 

bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og 

redigere i materiale. 

Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og 

udkommer 4 gange årligt. 

Kontingent 2006: kr.150 årligt. 

Biblioteksabonnement: 250 kr. 

Institutionsabonnement: 1.000 kr. 

(op til 10 blade pr. nummer). 

Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at 

bevare vores godkendelse til driftsstøtte fra tips- og lottomidlerne. 

Løssalg: 20 kr. 

Gaver og sponsorering op til 5.000 kr. årligt er fradragsberettiget 

efter ligningslovens §8A 

www.angstforeningen.dk 

INDHOLD 

Redaktion 2 

Leder 3 

Tema: Personlighedsforstyrrelse 4 

Borderlineforum 6 

Bog: ”Skitzotypi og borderline” 7 

Personlig beretning: En linedans så svær 8 

Personlig beretning: Grænseland 10 

Vente på lykken 12 

Bog: ”Kognitiv coaching” 13 

En lille historie 14 

Nye behandlingstilbud 15 

Psykologhjælp – konference 16 

Hvorfor søger danskere hjælp... 17 

Bog: ”Lykketyvene” 18 

Billigere psykiater 19 

Personlig beretning om panikangst 20 

Præstationsangst 22 

Psykiatriuge 24 

Små tekster 26 

Frivillige søges 27 

Opslagstavlen 28

Kære medlem, du ønskes 

et rigtigt godt nytår! 

Så går Angstforeningen ind i sit femte år, og vi glæder os til at 

fejre fødselsdagen med en sammenkomst for medlemmer og 

samarbejdspartnere den 7. juni, 2006. 

2005 har budt på en del foredrag og temadage. Bl.a. en temadag 

på Aalborg Universitet med workshop, foredrag og fi lm i 

samarbejde med OCD-foreningen. Vi fortsætter samarbejdet i 

år - foreløbig med temadage i Rønne og Vejle. 

Vi har også haft et godt samarbejde med Depressionsforeningen, 

som vi delte stand med i Forum til ”Sund Livsstil”, ligesom 

vi har knyttet kontakter til TrikNorden og Bedre Psykiatri 

i København/Frederiksberg. 

Alle foreninger har meget til fælles, og kan samarbejde på 

fl ere områder og alligevel varetage egne medlemmer som første 

prioritet. 

Vi har længe gerne villet have et tema om personlighedsforstyrrelser, 

da det er gået op for os i Angstforeningen, at der er 

mange angstramte, der også har en personlighedsforstyrrelse 

ved siden af angstlidelsen. Tilfældigvis blev vi opmærksomme på, 

at der netop er startet en ny Borderlineforening, som vi gerne 

vil være fødselshjælper for i dette nummer. Næste nummer vil 

have et tema om generaliseret angst, som har været lidt forsømt, 

og det vil vi gerne råde bod på. 

Medlemstallet i Angstforeningen ligger omkring 1.500 - og 

vi håber, at mange nye vil komme til, så vi kan støtte hinanden 

og sammen arbejde for bedre forhold for angste. Jo fl ere vi er, 

desto lettere har vi ved at blive hørt. 

Angstforeningen har 13 selvhjælpsgrupper og håber at starte 

fl ere grupper ude i provinsen - bl.a. i Nykøbing F. - Kalundborg 

- Roskilde - Sønderjylland. Hvis du gerne vil have en gruppe i 

din by, så kontakt os, så hjælper vi gerne med forarbejdet. 

Vi er meget glade for samarbejdet med de psykologistuderende, 

som nu leder alle grupper i København, Århus og Aalborg. 

Vi planlægger etablering af et foredragskorps, så vi kan 

komme rundt til endnu fl ere steder. Og vi glæder os til en ny 

og mere brugervenlig hjemmeside, der er på trapperne. 

I år laver trykkeriet en perforering, så girokort til indbetaling 

for kontingent 2006 blot kan rives af på denne side. Af erfaring 

ved vi, at der hvert år er mange, der indbetaler, men glemmer 

at skrive navn og adresse på girokortet. Så husk venligst dette. 

Med venlig hilsen 

Kamma Kaspersen 

Formand for Angstforeningen

4 

TEMA 

Personlighedsforstyrrelser 

og angst 

Hvad er det? Hvordan 

behandles det? 

Af Nicole K Rosenberg,Chefpsykolog 

Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, 

Den Centrale Enhed. Psykiatrien i Århus Amt. 

Alle mennesker har personlighedstræk, som opleves som 

karakteristiske og væsentlige af andre og ofte også af 

personen selv. Trækkene har været der altid (eller siden 

ungdommen), er stabilt tilstede og måske uforanderlige. 

Det kan fx være grad af udadvendthed eller forhold til 

kritik og vrede. 

Personlighedsforstyrrelser er personlighedstræk, der 

”repræsenterer ekstreme eller betydende afvigelser fra 

den måde, hvorpå et gennemsnitsmenneske i en given 

kultur føler, tænker, opfatter og især forholder sig til andre” 

(ICD-10). Det indebærer at personlighedsforstyrrelser 

ofte giver personen vanskeligheder i forholdet til andre 

mennesker privat og offentligt. 

Der findes flere forskellige slags personlighedsforstyrrelser 

med hver sit hovedproblem: Fx mangler personen 

med skizoid personlighedsstruktur interesse for venskab 

og fortrolighed med andre, den histroniske person 

er voldsomt dramatiserende, den paranoide er udpræget 

mistroisk og mistyder let andres udsagn og adfærd i negativ 

retning. Personer med emotionelt ustabil personlighedsstruktur 

er ekstremt følsomme overfor at blive ladt 

alene og har en usikker fornemmelse af egen identitet. 

Den dyssociale mangler evnen til at tage hensyn til og 

leve sig ind i andres følelser og ønsker. Den dependente 

har meget svært ved selv at træffe en beslutning, den 

ængstelige lider af mindreværd og begrænser sin livsudfoldelse 

på grund af bekymring, og den tvangsprægede 

er på pedantisk og stivsindet vis optaget af detaljer, regler 

og skemaer. 

Det er ikke altid den personlighedsforstyrrede selv er 

klar over sit problem, da ”han jo altid har været sådan”, 

men mange bliver i løbet af de tidlige voksenår klar 

over, at de har nogle psykiske vanskeligheder, da personlighedsforstyrrelser 

ofte gør det vanskeligt at gennemføre 

og fastholde uddannelse og arbejde, at etablere sig 

i stabile og tilfredsstillende parforhold og udvikle gode 

sociale netværk. 

Personlighedsforstyrrelse og symptomlidelser 

Panikangst, socialfobi og OCD er symptomlidelser. Nogle 

mennesker har udelukkende angst- eller tvangssymptomer 

og de vanskeligheder, disse medfører. Andre har 

både en eller flere symptomlidelser og personlighedsforstyrrelse. 

Angst- og tvangslidelserne ses i sammenhæng med 

dem alle. Det gælder i øvrigt også andre symptomlidelser: 

Depression, misbrug, spiseforstyrrelse, selvbeskadigelse, 

impulslidelser (fx ludomani og kleptomani ) ses 

ofte i sammenhæng med personlighedsforstyrrelser. Især 

hvis en person har to eller flere forskellige symptomlidelser 

er sandsynligheden for, at der også er en personlighedsforstyrrelse 

stor. Dels øger en forstyrrelse af personligheden 

i større eller mindre grad sårbarheden for 

andre psykiske lidelser, idet evnen til at forarbejde oplevelser 

er svækket. 

Dels vil tidligt opståede symptomlidelser virke hindrende 

ind på personlighedsdannelsen. Der er ikke tale 

om en personlighedsforstyrrelse hvis trækkene har udviklet 

sig hos en voksen som følge af en angstlidelse. En 

person, der som følge af panikangst eller depression udvikler 

afhængighed af ægtefælle, har således ikke en dependent 

personlighedsstruktur, men kan udvikle en personlighedsændring 

på grund af symptomlidelsen. 

Årsagsforhold 

Personlighedsforstyrrelserne er indbyrdes meget forskellige. 

Genetiske forhold spiller en rolle for udviklingen af 

dem alle. Ved nogle af personlighedsforstyrrelserne (især 

den emotionelt ustabile – også kaldet borderline – og den 

dyssociale) spiller traumatiske oplevelser gennem opvæksten 

også en stor rolle. Der er således en overhyppighed 

af vold, misrøgt, incest, mangel på forståelse, brud 

og ensomhed i barndom og ungdom hos personer med de 

to nævnte personlighedsforstyrrelser. 

Indlæringspsykologisk set har personer med alle personlighedsforstyrrelser 

gennem tilværelsen overudviklet 

nogle opfattelser af sig selv og andre og nogle handlingsstrategier, 

mens andre (ofte de modsatte) er underudviklede 

eller ukendte for personen. Hvis en person fx tror, at 

”Jeg bliver forladt” fordi ”Andre ikke mener jeg er værd 

at holde af”, kan han have vænnet sig til hurtigt at bryde 

forhold, der bliver tætte (overudviklet strategi). Han har

derfor ikke fået lært at fastholde længerevarende forhold 

(underudviklet strategi) og vil på den måde hele tiden 

fastholde sin grundopfattelse af sig selv og andre. 

Behandling 

Tidligere var man tilbøjelig til at tro, at symptomer fx 

på angst ville forsvinde, hvis blot man fi k behandlet sin 

personlighedsforstyrrelse. I dag ved man, at det er yderst 

vigtigt at forholde sig til symptomlidelsen eller –lidelserne 

først. Dette indebærer oftest en vis forandring af personligheden 

også. Det er imidlertid ikke nok. Behandling 

af personlighedsforstyrrelse indebærer, at mere omfattende 

problemstillinger bearbejdes. 

Hvor kan man modtage behandling for personlighedsforstyrrelser? 

I de psykiatriske sengeafdelinger og lokalpsykiatrier 

er der mange patienter med svære personlighedsforstyrrelser, 

der ofte behandles gennem fl ere år. Nogle har talrige 

indlæggelser og samtaleforløb bag sig. I Psykiatrien 

i Århus Amt er der desuden en specialklinik for patienter 

med borderline personlighedsforstyrrelse (Klinik for 

Angst og Personlighedsforstyrrelser, Den Centrale En- 

Jeffrey E. Young: Kognitiv 

terapi ved personlighedsforstyrrelser 

– en skemafokuseret 

tilgang. 

Hans Reitzels Forlag. 2003. 119 s. 175 kr. 

Af Kamma Kaspersen 

Denne lille bog kommer igennem både teori, case, spørgeskema 

og giver et fi nt indblik i, hvor uhensigtsmæssigt 

man tænker, når man har en personlighedsforstyrrelse. 

De ”sandheder”, man har indlært i barndommen, som 

har været ”forkerte”, gør nu voksenlivet så besværligt, at 

man ikke kan fungere på en tilfredsstillende måde. 

Disse adfærdsmønstre er blevet en del af personligheden 

og skaber konstant hindringer i både følelsesliv og arbejdsliv. 

Bogen har eksempler på, hvordan dette kommer 

til udtryk bl.a., når der skal samarbejdes med andre. 

Kortvarig kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe mennesker, 

der har en angstlidelse, men har man desuden en personlighedsforstyrrelse, 

må man regne med, at der skal yderligere 

2 års målrettet terapi til, for at psykologen/psykiateren 

kan få udredt de problemer, der skal arbejdes med, 

ligesom patienten er nødt til at gå tilbage i barndommen 

og med hjælp fra terapeuten se, hvad der gik galt. 

Terapien består derfor både af en rationel og en følelsesmæssig 

tilgang. Når terapeut og patient har fundet frem til 

hed). Andre behandles hos praktiserende speciallæge eller 

psykolog – og nogle – desværre for mange – får ikke 

et tilstrækkelig godt behandlingstilbud. 

Det kræver typisk et par år at blive behandlet for en 

personlighedsforstyrrelse, og det kræver, at terapeuten er 

specialist på dette felt. Der fi ndes lovende resultater både 

med kognitiv terapi, dialektisk adfærdsterapi og moderne 

psykodynamisk terapi. Der anvendes typisk en kombination 

af fl ere forskellige teknikker og strategier fx psykoedukation 

og social færdighedstræning sammen med 

mere traditionel samtaleterapi. Det er ofte meget vanskeligt 

for patienterne at ændre adfærd og tænkning og 

i mange tilfælde overvældes patienterne af ubehagelige 

følelser, når ændringer forsøges. Patienter med de sværere 

personlighedsforstyrrelser afbryder derfor tit behandlingen 

eller kommer meget uregelmæssigt. Ved de lettere 

forstyrrelser er problemet overhovedet at få et behandlingstilbud. 

I nogle tilfælde kan man opnå nogen indsigt 

og ændre på sine relationer til andre ved egen hjælp. Her 

kan Jeffrey Young´s lille bog Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser: 

En skemafokuseret tilgang. København 

Hans Reitzels Forlag 2003 være en god hjælp. Se 

anmeldelse nedenfor (red.). 

de uhensigtsmæssige mønstre tegnet af barndommens belastende 

oplevelser, så går de i gang med at undersøge om 

disse mønstre kan ændres, så de passer bedre til virkeligheden: 

bevis/modbevis af evt. fejlfortolkede 

situationer. 

Patienten vil gradvist indse, at det negative, 

hun indlærte som barn, ikke behøver at 

være sandt. Der er dog ofte stor modstand 

fra patientens side mod at ændre opfattelse 

af det tillærte, men det er nødvendigt for at 

komme videre. 

Metoden til at få patienten til at se sine 

uhensigtsmæssige tankemønstre kaldes for 

skemafokuseret terapi. Et ”skema” kan fx 

være, at man underkaster sig andre, at man 

ser sig selv som som en fi asko, som ufuldkommen, afhængig 

af andre, socialt isoleret, undgår at komme tæt på en eventuel 

partner, misbrug/mistillid. Ofte er der fl ere af disse 

skemaer tilstede hos den enkelte. 

Man får et tydeligt indtryk af, at mennesker med personlighedsforstyrrelser 

gør livet meget vanskeligt, både for 

sig selv, men også for deres omgivelser. 

Skemafokuseret terapi kan hjælpe med at afdække det 

utilpassede ”skema” og konfrontere dette og dermed opnå 

en mere realistisk tilgang til sig selv og andre mennesker. 

PS: Efter at have læst denne interessante bog, forstår 

jeg ikke, hvorfor man ikke giver alle forældre et lille forældrekursus. 

Det kunne være en fi lm, de kunne se til forældremøderne 

i vuggestue/børnehave/skole med en snak 

bagefter. Det må trods alt være bedre at forebygge end at 

forsøge at helbrede, når man er i voksenalderen. 

AngstAvisen 13_2006 

5

TEMA 

Om Borderlineforum 

og Borderlineforeningen 

Af Henriette Nielsen og Katrine Vissing 

I september 2005 faldt Henriette over en gæstebog på 

nettet, hvor Katrine havde skrevet en annonce om at ville 

”starte noget op” for borderliners. Henriette sendte Katrine 

en mail, der blev starten på et velfungerende og dynamisk 

samarbejde og venskab. 

Ingen af os havde talt med en anden borderliner. Vi 

opdagede, at vi havde den samme sygdom og tænkte og 

fungerede meget ens. Det føltes som et mirakel. For første 

gang at møde en med samme symptomer, tanker og 

følelser. Fra første samtale kunne vi nærmest fuldende 

hinandens sætninger, fordi vi havde mange ens tanker og 

synspunkter. Vi havde et enormt behov, da vi blev diagnosticeret 

med borderline, for at udveksle erfaringer med 

andre i samme situation og fi nde information om sygdommen. 

Vi fortsatte den intense kontakt, og i løbet af 

blot 14 dage, havde vi startet BORDERLINEFORUM på 

nettet og havde fået de første medlemmer. 

En uge efter starten af forum fi k vi idéen til BORDER- 

LINIEN. 

Vi ved fra os selv og andre med borderline, at det er 

svært at få hjælp ”uden for normal åbningstid”. Har man 

brug for en snak eller lyttende ører om natten, i weekender 

eller ferier, er man overladt til sig selv, da de fl este 

hjælpelinier er lukkede. Men selv når de er åbne, kan det 

være frustrerende for en borderliner, da mange ikke kender 

vores symptomer. 

6 AngstAvisen 13_2006 

Derfor har vi nu søgt midler til at oprette en vagttelefon, 

der udelukkende bemandes af personer med borderline. 

Man kan nemmere få den rette hjælp, når man ikke 

skal forklare alt om sygdommen først. Hvilket vi ikke 

altid magter, når vi overmandes af følelsesmæssigt kaos, 

tristhed og tomhed. 

Vi ville gerne have en forening op at stå, selv om vi 

ved, at andre har prøvet det uden held. Så vi var fast besluttet 

på at få det til at lykkes. 

Vi stiftede i en sen nattetime 

– den 19. oktober 2005 – Borderlineforeningen. 

Med to medlemmer. 

Os selv. Og udnævnte 

os begge til formænd. Dagen 

efter blev idégrundlaget skrevet, 

hvorefter vi lancerede vores 

forening på Borderlineforum og 

lagde beskeder, om andre havde 

lyst til at være med. Her i starten af januar er vi 110 

medlemmer. Vi venter nu spændt på svar på ansøgning 

til Socialministeriet om midler til opstart og drift af en 

forening. 

Vil du vide mere om Borderlineforeningen så følg med 

her: www.borderlineforeningen.dk 

Medfødt sårbarhed 

23% af befolkningen har en genvariant, der øger 

sårbarheden over for belastninger, og 48% har 

en genvariant, der giver os let forhøjet risiko for at 

udvikle bl.a. angst, når man udsættes for belastninger 

som skilsmisse, dødsfald, arbejdsløshed 

mm. 

Fokus Hjernen: Dagens medicin, 25.11.05, s. 6-7 

Kontrol reducerer 

stress-symptomer 

Evnen til at analysere et trusselbillede og tro 

på, at man har kontrol over situationen, kan 

spare en for unødig stress. 

Et “antistresscenter” i hjernen analyserer omgivelserne 

og vurderer trusselbilledet. Hvis 

centeret beregner, at en stresset hændelse 

er under kontrol, sender det et serotoninbaseret 

signal til kroppen om, at faren er ovre. 

Det er troen på, at man har kontrol over situationen, 

der sparer en for stress og andre 

reaktioner. Denne mekanisme gør, at nogle 

mennesker hurtigere kommer sig efter voldsom 

følelsesmæssig påvirkning. 

Nature Neuroscience 2005;8: 365-71

Skizotypi og borderline 

Peter Handest psykiater, Lennart Jansson psykiater, 

Jan Nielsen, adjunkt i klinisk psykologi. 

PsykiatriFondens Forlag 2003, 116 s. 120 kr. 

Af Henriette Nielsen 

Forfatterne har valgt at beskrive de to personlighedsforstyrrelser 

skizotypi og borderline i en bog – da disse 

diagnoser tidligere (før 1994, hvor ICD-10 diagnosesystemet 

blev indført i DK) var svære at skelne fra hinanden. 

Der var hyppige forvekslinger, og tilfældigheder afgjorde, 

om man fik diagnosen borderline eller skizotypi. 

Skizotypi 

1-3% af befolkningen lider af denne sygdom. Langt de 

fleste bliver ikke diagnosticeret, da deres symptomer er 

milde, og de med lidt hjælp eller ved egne ressourcer 

klarer sig udmærket. 

Gennemgangen af symptomer ved skizotypi er grundig. 

Der er beskrivelser af indre symptomer: tankemønstre, 

selv- og sanseopfattelse samt hvordan en skizotypisk 

patient opleves af andre. Særligt for skizotypi er 

et anderledes sprog – helt nye ord eller ordene bruges i 

usædvanlig sammenhæng. 

Patienter med skizotypi lider ofte af angst – især socialangst 

– hvilket kan være stærkt invaliderede. I modsætning 

til socialangste, kan skizotypipatientens angst 

ikke bedres vha. samme metoder som almindelig socialangst. 

En grundlæggende tristhed og meningsløshed med 

tilværelsen er desværre en gennemgående oplevelse for 

denne gruppe. 

Behandlingsmæssigt kan man ikke hjælpe særlig godt: 

Jeg-støttende terapi, ergo- og fysioterapi, undervisning i 

egen sygdom, samt miljøterapi og antipsykotisk medicin 

i små doser. Nogle få har gavn af SSRI-præparater, men 

hos mange øges de andre symptomer i så fald! 

Brugen af beroligende midler (benzo-præparater) skal 

man være varsom med pga. misbrugsrisiko. Det virker 

som om psykiatrien ikke kan hjælpe den hårdest ramte 

gruppe særlig godt. Som jeg læser det, står de tilbage 

med en isoleret og ret glædesløs tilværelse. 

Der er to case-historier: en anonym Søren, som passer 

på prototypen af skizotypipatienten, og James Joyce (der 

skrev Ulysses) – om hvem forfatterne mener, han i dag 

ville være diagnosticeret skizotypisk. 

Borderline 

Årsagen til, at man udvikler en personlighedsforstyrrelse 

af borderline-karakter, kendes ikke. Man ved, at 

misbrug, vanrøgt og forældre med misbrugsproblemer 

optræder hyppigere her end hos mennesker 

uden borderline. 

Hyppigheden af borderline i befolkningen 

er 1–2% og forekommer dobbelt så hyppigt 

hos kvinder som hos mænd. De fleste bliver 

aldrig diagnosticeret, da symptomerne ikke 

hæmmer dem i en grad, der gør behandling 

nødvendig. 

Borderline er en af to forskellige emotionelt ustabile 

personlighedsforstyrrelser: den impulsive type og – den 

alvorligste – borderlinetypen. 

Borderlinere karakteriseres ved et ustabilt og lunefuldt 

humør og impulsive handlinger uden tanke på konsekvenserne. 

Sort/hvid opfattelse af andre, en usikker identitetsfølelse, 

samt korte intensive forhold til andre mennesker. 

Borderlinere har svært ved at rumme og integrere 

især modstridende følelser og har en udpræget tendens 

til selvdestruktiv adfærd . 

Splitting (at spille andre ud mod hinanden) medfører, 

at borderlinere kan sætte en psykiatrisk afdeling på den 

anden ende. Faktisk en af årsagerne til, at man ikke er 

glad for at indlægge dem! 

Borderlinere kan, som skitzotypipatienter, have mikropsykoser 

– ofte af paranoid karakter, som udløses af en 

hændelse. 

Terapeutisk er der en kognitiv terapi, specielt udviklet 

til borderline: Dialektisk adfærdsterapi (DAT) som vinder 

mere og mere indpas. Mht. livsforløb vil modning 

alene gøre en stor del af arbejdet. Borderlinere beskrives 

som mennesker med større glæde i tilværelsen end skizotypipatienter. 

Der sluttes af med to casestories: En typisk borderline 

på 21 år, med voldsomt aggressive følelser og stor impulsivitet. 

Og igen en ”kendis”: Marilyn Monroe – hvis 

liv og adfærd formentlig ville have givet hende diagnosen 

borderline i dag. 

Som klinisk lægmandsbog er bogen indsigtsgivende. 

Den er dejligt fri for fagtermer, hvilket gør stoffet tilgængeligt 

for de fleste. 

Jeg savner at vide mere om, hvordan det er at være en 

skitzotypipatient. (Jeg ved, hvordan det er at være borderliner 

– det er jeg hver dag!) 

Det kunne have være interessant at vide, hvordan 

symptomerne fremstår overfor behandlere og pårørende. 

Jeg har altid opfattet mig selv som spontan (en positiv 

egenskab). Nu hedder det impulsiv, hvilket giver et helt 

andet indtryk! 

Der mangler dog informationer om, at 10% af alle med 

borderline begår fuldbyrdet selvmord! At 30% af de psykiatriske 

sengepladser er opfyldt af borderlinere, selv om 

man ikke mener, det gavner borderlinere at være indlagt! 

Der mangler desuden oplysninger om skitzotypipatienters 

selvmordsrisiko og indlæggelsesgrad. 

Jeg kunne godt tænke mig, at forfatterne i højere grad 

havde lagt vægt på at se situationen fra patientens side: 

men den bog må vi nok selv skrive. 


7

TEMA 

En linedans så svær 

Af Henriette Nielsen 

Hun går på linen – prøver at holde balancen, men falder 

så ofte ned og må kæmpe sig op igen! Alene – altid alene 

– hun ved ikke, hvordan hun skal dele sit liv med andre 

– hun har ingen fornemmelse af, at man vil forstå hende 

– tage hende alvorligt. Måske fi nder hun ikke de rigtige 

ord? Ingen opdager, at hun nok har brug for hjælp! 

Linen forgrener sig – hvilken vej skal hun vælge? Og 

så kommer tågen ind, så hun ikke kan se linen – hun må 

føle sig frem. Hun kan høre andre – se andre – de har 

et sammenhold eller noget, som hun slet ikke kan være 

med i. 

Pludselig opdager hun, at alle andre IKKE går på line 

– det er kun hende. Hun beslutter sig for, at INGEN må 

vide, at hun skal gå på linen – det er en stor hemmelighed, 

som hun MÅ beskytte. 

Så får hun et barn på armen – den bedste balanceboom 

hun har haft! Så kommer HAN – og så to børn til – hun 

glemmer helt, at hun jo går på line! Hun tror faktisk, hun 

kan gå på jorden som alle andre – og lægger slet ikke 

mærke til, at linen stadig er der – lægger ikke mærke til, 

at den bliver tyndere og tyndere – den svajer mere og 

mere. SÅ falder hun – hun magter ikke balancegangen 

mere – kræfterne er sluppet op – hun falder og falder 

– længere og længere ned. 

Mange prøver at gribe hende – nogen fortæller hende, 

at hun da bare skal op igen – hun forsøger halvhjertet et 

par gange – opgiver så til sidst helt! 

Da hun endelig rammer bunden, kommer den bedste 

hjælp! ”Du skal IKKE gå på line mere – det er alt for 

svært” – åhh tak. 

En distanceblænder! 

Hvis du hørte mig holde et foredrag – ville du tro, jeg 

kunne alt i hele verden! Hvis du diskuterede kunsthistorie, 

politik, personlig udvikling, børns adfærd og økologisk 

landbrug med mig – så ville du tro, jeg var hamrende 

kompetent. Men skindet bedrager – det blev min 

facade, som alle troede på – inklusive mig selv! 

Altid har jeg haft uforklarlige perioder, hvor jeg intet 

kunne – og ikke fattede mig selv. På arbejdsmarkedet 

klarede jeg mig med et godt fysisk helbred – og havde 

så ”halsbetændelse – infl uenza – lungebetændelse” som 

dække for mine off-dage/perioder. 

LASTBILERNE kom ind i min bevidsthed. Pludselig 

opdagede jeg, at jeg altid holdt øje med lastbiler, når jeg 

kørte alene i bilen – de lastbiler, som kørte i den modsatte 

vejbane. Som regel registrerede jeg bare, at de var der 

– men nu blev impulsen til at køre ind i dem voldsom! 

Det var så skræmmende – for jeg følte, at impulsen var 


stærkere end mig! Nogle gange passerede jeg en lastbil 

med lukkede øjne og holdt af alle kræfter på rattet. Jeg 

turde ikke fortælle det til nogen – for ville ”de” så tage 

børnene fra mig – måske var jeg bimlene vanvittig – ville 

”de” lukke mig inde? 

Jeg fi k styret impulsen – selvom den var så voldsom! 

Og fi k fortalt min læge og min mand om den – de er enige 

i at LIGE der, skal der passes på – det skal tages alvorligt. 

Nu har jeg en aftale med Katrine – jeg kan bare 

ringe og sige: ”Lastbil” – så ved vi, hvad det handler om 

– angsten for impulserne er VÆK. 

Henriette kaospilot ”Kun idioter rydder op – et geni 

behersker kaos” 

En dejlig morgen – står op kl. 6 – har lige en halv time, 

inden jeg skal vække pigerne – kaffe og et par smøger 

hmm. 

Vi har altid god tid om morgenen – tid til at sy en knap 

i, til at sætte hår, til at snakke. Kysser farvel og vinker. 

Sidder med en kop kaffe og endnu en smøg! Dejligt vejr! 

Jeg må lige tømme opvaskemaskinen – er midt i det, 

jamen mon ikke jeg lige så godt kunne sætte gang i en 

maskine vasketøj? Så kan det komme ud og hænge i solen! 

Begynder at putte tøj i maskinen – vil lige gå rundt 

for at se, om der er mere tøj! Går gennem køkkenet – 

åhh, jeg må vist hellere starte en dej, vi har ikke så meget 

brød. Begynder at lave dej – sætter æltemaskinen på 

9 min. – går ud i badeværelset efter vasketøj – der trænger 

vist lige til at blive fjernet spindelvæv. 

Henter støvsugeren til at støvsuge spindelvæv! Så kan 

jeg jo lige så godt fortsætte rengøringen herude! Nej – i 

dag skal det gøres ordentligt – jeg starter med at tømme 

skabet, så hylderne kan vaskes af! 

Åh – den vask! NU skal den i gang. 

Telefonen ringer – snakker med min veninde i en halv 

time. Det er altid hyggeligt. MEN hvor er jeg træt i hovedet 

efter den lange snak! 

Må lige sætte mig ud i haven og nyde freden – nej, jeg 

har glemt at lukke hønsene ud! De skal have foder og 

vand! 

Nej se – min timian er ved at blive så fl ot – kors, hvor 

er der meget ukrudt. Jeg begynder at luge mine krydderurter. 

Pludselig rumler maven – kors! Klokken er 12 – jeg 

skal da ha` frokost. Går ind – opdager jeg er fuldstændig 

udmattet. Får lige proppet tøj i vaskemaskinen og startet 

den. Jeg bliver nødt til at hvile mig. 

Linerne er der stadig – tågen også - men hun er blevet 

bedre til at gå på jorden. Hvis hun er omhyggelig nok 

– og får hjælp – så er det ikke så galt mere. 

Hun har taget en tårevædet afsked med mange drømme, 

idealer og forestillinger – fordi hun nu kan se, at de 

KUN kan nås, hvis hun går på line – og det VIL hun ikke

mere, formentlig kan hun heller ikke. Linedansens tid er 

SLUT nu. Pludselig dukker konjunkturerne af et helt andet 

liv frem. Et liv hvor hun kan ånde friere – ikke hele 

tiden være så påpasselig på sin line. 

Hun hører pludselig en der griner? Det er hende selv! 

Åhh – hvor er det lang tid siden. 

Jeg blev diagnosticeret i 2002 – men var fuldstændig 

afvisende overfor diagnosen. Jeg kunne acceptere 

at have angst – at være depressiv – men at have en personlighedsforstyrrelse 

af borderlinekarakter – det var for 

meget. 

Så i et års tid bestred jeg diagnosen – jeg kunne nærmest 

bevise, at jeg IKKE led af sådan en frastødende 

psykisk sygdom. Men efterhånden kunne jeg heller ikke 

få det til at hænge sammen – mine symptomer var ikke 

forenelige med generaliseret angst – og det kunne ikke 

give mig forklaringerne på alt mit kaos – at jeg nærmest 

”defragmenterer” i mit hoved, når tingene bliver uover- 

skuelige, og der sker uventede ting. 

Så jeg genopsøgte den formastelige psykiater, som 

havde skrevet så ”grimt” om mig, og begyndte en lang 

og hård proces med at acceptere min sygdom – at acceptere 

mig selv, som den jeg nu er. 

Jeg er 46 år, gift på 16. år med Anders. Vi har tre børn 

– to teenagepiger – og en søn på 17, som er autist. Jeg er 

uddannet sygehjælper og ernærings- og husholdningsøkonom. 

I 2004 kom jeg på førtidspension. Jeg har en 

støtte/kontaktperson fem timer om ugen – jeg har rengøringshjælp 

– en familie, som hjælper mig. Jeg får fl ere 

slags medicin og går fast til psykiater – dejlige veninder 

– og har et godt liv. Det paradoksale er, at jeg har det 

bedre NU end før, fordi jeg ved, hvad det handler om, 

når jeg bliver angst og kaotisk – ja, jeg ved, det er SYG- 

DOM. Og så må jeg prøve at slappe af – geare ned og 

fi nde min rytme. 


9

TEMA 

Grænseland 

Af Katrine Vissing 

Altid at skulle bevæge sig på grænsen – til hvad? Svævende 

mellem virkelighed og fantasi. VAR det fantasi? 

En hårfi n grænse, som silke – så stærk og samtidig så 

svag. 

Ja – jeg lider af borderline – har gjort det altid, det 

ser jeg nu – med den voksnes øjne. Mit liv er præget af 

angst, svimmelhed, panik, psykose, selvskadende adfærd, 

dårligt selvværd, men hvorfor? 

Mange svar har jeg fundet som voksen – jeg er 31 år 

– efter en opslidende kamp, hvor jeg NU har fundet den 

bedste psykolog for tre et halvt år siden. 

Min barndom virker almindelig. Opvokset med mor, 

far og to yngre brødre. 

Jeg kunne ikke holde ud at være alene: Tanker og følelser 

kunne poppe op – en knugende fornemmelse i 

maven - af at være ”det forkerte barn”. Dette kunne afværges, 

når jeg var sammen med … NOGEN… uanset 

hvem. 

Jeg fi k påtvunget rollen som ”den søde pige”, da jeg 

fi k min første lillebror, som var krævende. Jeg ville gerne 

elskes, så jeg tilsidesatte mine behov. 

Det udartede sig til svimmelhed, da jeg var 12 år – min 

krops måde at reagere på psykisk stress, ydre påvirkninger, 

ignorering af mig selv, mine følelser og fornægtelser 

af behov i ”underskolen”. 

Bomben var sprunget 

Vi skulle alle skifte skole – og med det skift – skiftede 

jeg… Vendte 180 grader... Den ”søde pige” blev en rebel 

af første klasse – uden respekt for noget og nogen. Med 

sjælen i fl ammer var jeg stadig det ”brændte barn” indeni 

– udenpå sej med styr på alt. Skiftende veninder, i sammenhæng 

med mit skiftende sind – selvom det ikke fi k 

frit løb. Jeg tillod ALDRIG følelser – var ”ligeglad” – og 

først i dag ser jeg mit skjold, min maske. 

Heldigvis er der veninder, der holdt ved, som er blandt 

de bedste i dag. 

Stadig den balancegang – den eksisterede bare ikke hos 

mig – grænsen blev mere og mere uholdbar. Jeg kunne 

ikke respektere andres – og slet ikke min egen. Hvor var 

MIN stopklods, når veninderne brugte deres - hvor var 

MIN grænse? Når jeg stjal i butikkerne – blev opdaget 

– og veninderne fornuftigt stoppede – fortsatte jeg ufortrødent… 

Jeg HAVDE ingen stopklods. 


Jeg forsøgte alt: hash og sniffe lightergas. Mit indre 

føltes som skulle det eksplodere. Men altid facaden – 

havde styr på det, men vidste ikke selv, hvor kaotisk jeg 

var – først meget, meget senere. 

Det meste er fortrængt, men jeg er kommet tættere på 

mit livs puslespil og forsøger at samle brikkerne.

Fortrængning 

Det har altid været min ”overlevelse” – men jeg vil ikke 

mere – jeg vil huske – også smerten – jeg vil samle alt 

– blive et helt MIG. 

At konstant bevæge sig – vippende – på grænsen er 

hårdt. I mit grænseland svæver jeg mellem alle humørsvingninger. 

At være mig – at være en anden… jeg 

dissocierer, når det bliver for svært, når jeg ikke kan 

rumme mere. Her, må jeg mærke den fysiske smerte, 

som jeg påfører mig selv – ved at overføre den psykiske 

smerte til noget mere håndgribeligt. 

Har jeg det godt, popper de selvskadende tanker også 

op – jeg har ikke ret til at have det godt – har jeg? Det 

”stumme sprog” når man ikke har lært eller måske aldrig 

har kunnet ”menneskesproget” Og så igen: straffen af 

mig selv – for skader, jeg har påført andre. 

Startede i terapi som 19-årig i hele det forkvaklede system 

– var ved at opgive - indtil jeg mødte min psykolog 

– som har været min bedste støtte nogensinde. Jeg har 

mødt en i systemet, som forstår mig, som formår at rumme 

mig, som jeg er. 

Indeni er jeg kommet langt – jeg har lært, at følelser 

ikke er ”farlige” – har lært at være ked af det, være gal. 

Det er stadig meget svært – men jeg har lært, at disse 

følelser er OK at have, at rumme dem, men har stadig så 

mange dårlige perioder, at jeg er nødt til at ”gå ud af mig 

selv” for at overleve. 

Det BLIVER bedre – det skal det – håbet og troen har 

været mit holdepunkt, men svinder af og til. Mit liv er 

ambivalent. Jeg er ikke, som jeg RIGTIG er – det kan 

jeg ikke være – Jeg er meget social, men min sygdom 

forhindrer det. Elsker at møde nye mennesker, men kan 

ikke være sammen med dem. Det er en stor belastning 

og frustration i mit kaotiske sind. 

Jeg er konstant svimmel – bliver let slået ud af kurs 

– svinger meget og er selvdestruktiv: skærer/brænder 

mig selv - mit indre ur er i slået i stykker, og har en dårlig 

døgnrytme. Jeg har dårligt selvværd, som dog er bedret 

via min terapi. Jeg HAR selvtillid, det er en umådelig 

styrke! Den kan bære mig videre, når alt synes håbløst. 

Jeg har i mange år været fl ov over min sygdom, det er 

jeg ikke længere. Jeg er blevet mere åben og ved, at det 

er pga. sygdommen, at jeg reagerer, som jeg gør. 

Jeg har stadig meget at lære og er stadig meget syg 

– men er taknemmelig for mit positive sind, mine kreative 

evner, min evne til at handle (her en stor afviger fra 

borderline), min jernvilje og evnen til at ville LEVE! 

Uden dette – og støtten fra min dejlige kæreste og 

gode veninder - var jeg her ikke i dag! 

Sådan ser mit liv som borderliner ud nu, men jeg modtager 

den allerbedste hjælp – og håber, trods alt, på en 

lysere fremtid. Det synes jeg, at jeg har fortjent… 

I mit grænseland – hvor jeg stadig danser i mørket! 

Stress forsinker sårheling 

Stress forårsaget af en halv times skænderi med 

ægtefællen er ifølge en amerikansk undersøgelse 

nok til at forsinke heling af et sår med en 

dag. I undersøgelsen deltog 42 ægtepar. Disse 

fi k i forskellige omgange lavet små ensartede sår 

på armen og blev bl.a. bedt om henholdsvis at 

tale konstruktivt om noget, de gerne ville ændre 

og tale om et en konfl ikt, som fremprovokerede 

stærke følelser. Analyser af sårene viste, at det 

tog en dag længere for sårene at hele efter konfl 

ikten end efter den konstruktive diskussion. 

Eksperimentet viser, at sårheling er en meget følsom 

proces og illustrerer endnu engang den kontrol, 

psyken har over kroppen. 

http://news.bbc.co.uk/1/hi/health/4499080.stm 

Rygning og panikangst 

En amerikansk undersøgelse har vist, at rygning 

i teenageårene er forbundet med højere 

risiko for panikangstanfald i de tidlige voksenår. 

Forskerne mener desuden, at børn af forældre, 

der både ryger og har panikangst, har 

højere risiko for selv at bliver rygere og udvikle 

panikangst. Der ser ikke ud til at være nogen 

øget risiko for fx socialangst og PTSD blandt 

teenagere, der ryger. 

www.psychiatrymatters.md/International/ 

News/2005/Week_48/Day_1/Adolescent_smoking_increases_panic_risk.asp?C=42593387215 

692476852 

Psykisk syge får arbejde i 

psykiatrien 

Århus Amt har uddannet og ansat psykisk syge 

bl.a. som rådgivere og informationsmedarbejdere. 

Der er mange fordomme, derfor har vi 

ansat dem for at vise, at psykisk syge faktisk er 

en ressource, siger Svend Preisel, koordinator 

for projekt ‘Medarbejdere med Brugererfaring 

i Psykiatrien’. 28 personer er nu færdiguddannet. 

Målet er 160 medarbejdere i 2007. (Politiken: 

21.12.05) 

PS: I Nordjyllands Amt er der allerede et tilsvarende 

projekt i gang, hvor “Projekt medarbejdere 

med brugererfaring” er på vej ind på psykiatriens 

arbejdspladser. Det toårige projekt 

skal bane vejen for ansættelse af medarbejdere, 

der udover en psykiatrifaglig uddannelse 

selv har været brugere af det psykiatriske system. 

(red.) 


11

Man må vente på lykken 


Onsdag den 23. november 2005 læste jeg artiklen ”Lykkepiller 

har ringe effekt” i Metro Express. 

Da vi i Angstforeningens rådgivning taler med mange 

mennesker med angstlidelser, vil jeg gerne oplyse om 

vores erfaringer med SSRI/SNRI (“lykkepiller”). 

Der er problemer med SSRI/SNRI, som patienterne 

ikke oplyses tilstrækkeligt om. Det kan skyldes lægens 

uvidenhed, eller det kan være et forsøg på ikke at bekymre 

patienten unødigt, så denne ikke tager medicinen. 

Men det, at patienten ikke får tilstrækkelige oplysninger, 

mener vi i Angstforeningen, er medvirkende til, at 

mange med behov for medicin, kun tager den i en kort 

periode. 

Lægen bør fortælle, at medicinen ofte(st) har bivirkninger 

i starten bl.a. forværring af angst, søvnløshed/øget 

søvnbehov, små ryk/kramper i fx ben, arme, øget/mindsket 

appetit, nedsat lyst og evne til seksualitet, øget svedtendens 

og mundtørhed, svimmelhed m.v. 

Kort sagt, så får de fl este det småskidt, når de starter på 

pillerne. Hvis man ikke får det at vide på forhånd, så går 

der ikke mange dage, før man stopper med pillerne og 

måske fejlagtigt tror, at det kun er ”mig”, der ikke kan 

tåle dem. 

Forventningen efter at have været hos lægen og fået 

udskrevet medicin er: ”Nu får jeg det bedre”. Det er sådan 

det plejer at være. Men ”plejer” slår ikke følge med 


”lykkepillen”. 

Mange, der er startet på medicin, ringer til vores rådgivning 

og er nedslåede over, at de ikke tåler den. Vi fortæller 

dem, at de må holde ud! Måske kommer den gode 

virkning om 7-10 dage, måske først om seks uger. Og 

hvis de ikke har fået det bedre efter et par måneder, er 

det muligt, at de skal prøve et andet præparat. 

Det er åbenbart svært at forstå for både læger og patienter, 

at denne type medicin ikke – som de fl este – virker 

positivt fra første dag. Mennesker i dag er forvænt 

med at en pille virker 20 min. efter, at den er skyllet ned 

med et glas vand. Men det gør ”lykkepillerne” ikke. 

En ny undersøgelse af hjernesygdomme i Europa, som 

den danske professor Jes Olesen står bag, peger på, at 

1,4 mio. danskere lider af hjernesygdomme, deriblandt 

500.000 med angstlidelser. 

Så selv om vi gerne ser psykologer med den kognitive 

tillægsuddannelse behandle angstramte, så vil der stadig 

være behov for virksom medicin. 

Derfor er det vigtigt, at medicinalfi rmaerne arbejder 

på at fremstille en medicin, der ikke har så mange bivirkninger 

i starten. Derudover er det ligeså vigtigt, at 

Sundhedsstyrelsen og lægerne sørger for at informere de 

patienter, der får medicinen, på en ordentlig måde – evt. 

laver en lille folder om emnet, som de kan give personen 

med hjem sammen med recepten.

KOGNITIV COACHING 

Irene H. Oestrich & Frank Johansen 

Dansk Psykologisk Forlag. 2005 

166 sider. Pris kr. 248 

ISBN: 87-7706-415-1 

Af Marie S. Andersen 

En coach fungerer som en sparringspartner, der stimulerer 

og udvikler personen, der coaches, til at 

fungere og præstere bedre og derved opnå 

ønskede mål. I kognitiv coaching er der 

tale om en proces, hvor både tanker, følelser 

og adfærd er centrale. 

Et mål skal være specifi kt, klart, attraktivt, 

overkommeligt, realistisk og tidsbestemt. 

Det nytter altså ikke noget, at en person fx siger: Jeg 

vil gerne tabe mig. Det er nødvendigt at planlægge hvor 

meget, der skal tabes, hvordan det skal gøres og hvornår. 

Desuden er det af afgørende betydning, at coachen hjælper 

personen til at blive bevidst om fordelene ved at nå sit mål. 

Herved stiger overbevisningen hos personen om, at det er 

meningsfuldt at gøre en indsats. 

En af coachens opgaver er at hjælpe personen til at genkende 

egne motiver og skelne mellem, om der handles for 

at undgå noget ubehageligt (negativ forstærkning) eller for 

at opnå noget godt (positiv forstærkning). Hvis der er tale 

om negativ forstærkning er coachen oppe mod en meget 

stærk faktor; nemlig angsten for at mislykkes. (Den umiddelbare 

lettelse, der opleves, når en handling udskydes for 

at undgå noget ubehageligt, vil på længere sigt give store 

afsavn og danne grundlag for udvikling af angst og depression.) 

Forfatterne kommer omkring mange elementer, som har 

betydning for den proces et menneske skal igennem for at 

nå et mål: fx revidering af forældede holdninger, udvikling 

af sociale færdigheder, selvtillid og selvværd, regulering af 

følelser og tackling af stress. I forbindelse med sidstnævnte 

er der nogle små øvelser, som kan bruges til at skabe ro i 

krop og sjæl. Ligeledes er der en henvisning til et skema 

“Sociale Færdigheder” på www.socialefærdigheder.progressor.dk, 

som kan give et individuelt fi ngerpeg om, hvilke 

sociale færdigheder en person især har brug for at udvikle. 

(I skrivende stund er siden desværre endnu ikke aktiv). 

Bogen indeholder desuden arbejdsskemaer til brug i forbindelse 

med den kognitive coachingmodel, der beskrives 

trin for trin. Det kræver ikke kognitiv ekspertise, at bruge 

coachingmodellen, der indeholder de samme elementer 

som den kognitive terapeutiske proces. Dog skal den uerfarne 

læser nok gennem modellen en del gange, før han/ 

hun bliver fortrolig med den. 

Alt i alt en meget interessant og anvendelig bog, der 

skønt den er skrevet til fagfolk, også med fordel kan bruges 

af almindelige mennesker, der ønsker at anvende de kognitive 

principper i deres daglige liv. 

Psykiatriske patienter kan 

gentestes 

Hovedstadens Sygehusfællesskab kan nu indføre en 

gentest af nye psykiatriske patienter. Baggrunden for 

testen er, at der er variationer i de gener, der har indfl 

ydelse på leverens omsætning af psykofarmaka; 

hvis en patient har svært ved at omsætte medicinen 

på normal vis, øges risikoen for overdosering. Forskningschef 

Thomas Werge kalder testen ”en lille brik i 

den samlede behandling”, men understreger, at den 

kan medvirke til en bedre behandling ved bl.a. at 

spare patienterne for unødige bivirkninger. 

Kilde: Dagens Medicin, 02.12.05 

Patienter kan se diagnoser og 

behandling på www.sundhed.dk 

Landspatientregisteret offentliggøres af Sundhedsministeriet. 

Det kræver, at man opretter en digital signatur, 

hvorefter man har adgang til egne indlæggelser, 

diagnoser og operationer. Dagens medicin u.d 

Panikangst belaster hjertet 

Panikangste har næsten dobbelt så høj risiko for at 

blive ramt af kranspulsåresygdom som raske, og depression 

tredobler risikoen. Forskere fra GlaxoSmith- 

Kline har undersøgt sygdomshistorier for 40.000 panikangste: 

Overvægtige, rygere, kvinder og depressive 

har større risiko for at blive ramt. Forskerne kan 

ikke forklare sammenhængen mellem panikangst og 

kranspulsåresygdom, men andre undersøgelser har 

vist, at den stress, der udløses af angst og depression, 

øger risiko for hjertesygdom. 

Psychosomatic medicine 2005;67:688-91 

Motion giver mental træning 

Det er aldrig for sent at begynde at motionere. Selv 

i 70-års alderen er gevinsten nye nerveceller og forbedret 

evne til læring. 

Journal of Neuroscience 2005;25: 8680 

Psykisk syge børn 

Sønderjylland opretter et børnepsykiatrisk team med 

en børnepsykiater, psykolog og lægesekretær, der 

skal få ventetiden ned, da mangel på speciallæger 

betyder, at børnene må vente tre måneder på behandling. 

Dagens Medicin 4.11.05 


13

En lille historie 

- om én oplevelse, fi re forskellige fortolkninger 

og følelser. 

Her er en lille historie til belysning af, hvorledes følelser 

bliver et resultat af den måde, vi tænker på, og den måde 

hvorpå vi fortolker oplevelser og begivenheder. Her er 

et eksempel på, at mennesker, kan tænke vidt forskelligt 

om den samme oplevelse. 

Den aktuelle fortolkning er afhængig af konteksten, 

personens sindsstemning og tidligere erfaringer. En ganske 

almindelig dansker, der netop havde været til foredrag 

i Angstforeningen om kognitiv adfærdsterapi fortæller: 

“... Da jeg i morges tog af sted til arbejde, var der tre 

andre mænd, der tog af sted på samme tid. Tilfældigvis 

skete det samme for os alle fi re. Da hver af os forlod 

vore huse, var vi alle så uheldige, at vi trådte i efterladenskaberne 

fra en hund.” 

1. person havde tendenser til generel bekymring. Hans 

umiddelbare reaktion var typisk for hans reaktionsmønster. 

Han stivnede og tænkte: ”Jeg er altid uheldig. Jeg 

kan ikke engang klare noget så simpelt, som at forlade 

mit eget hus, uden at det går galt. Jeg har nu endnu et 

bevis for, at mine bekymringstanker og min konstante 

grublen er berettiget. Jeg er sikker på, at resten af dagen 

også går galt.” Person nummer ét følte sig meget bekymret 

og urolig og gik tilbage i sengen - og blev der resten 

af dagen. 

2. person havde den samme uheldige oplevelse. Hans 

reaktion var imidlertid anderledes. Han havde angsttendenser. 

Han reagerede ved at sige:” Hvad skal jeg gøre? 

Hvis jeg går tilbage til huset og vasker skoene, vil jeg 

komme for sent på arbejde, og så vil jeg miste mit job. 

På den anden side, hvis jeg ikke gør skoene rene, så vil 

folk på mit arbejde tro, jeg har et hygiejneproblem. De 

vil begynde at snakke, og jeg vil miste mit job alligevel.” 

Her forlades personen i sin tilstand af konfl ikt og vanskelighederne 

med at beslutte sig. 

3. person stødte også uventet ind i hundelorten. Denne 

person havde tendens til vrede og aggression. Hans regler 

om hundelorte blev overskredet. Hans umiddelbare 

tanke var: “HVEM EJER DEN HUND! HVOR MAN- 

GE GANGE SKAL JEG FORTÆLLE MIN NABO, AT 

HAN IKKE MÅ STOPPE OP MED HUNDEN UDEN 

FOR MIT HUS! FOLK RETTER SIG DA HELLER 

ALDRIG EFTER, HVAD MAN SIGER! BARE VENT 


TIL JEG FANGER DEN ANSVARLIGE FOR DETTE 

SVINERI!” (Det fortælles, at denne person senere stiftede 

foreningen: Aktion “dannebrogsfl ag” i hundes efterladenskaber.) 

Her kunne historien så ende med en illustration af forskellig 

tænkning om samme oplevelse: en tendens til 

generaliseret bekymring, en følelse af angst, som fremkaldes 

af forventninger om fare og endelig en følelse 

af vrede, fordi nogen har brudt en persons regler. Men i 

denne historie af Salkovskis, er det rygtedes til England, 

at mennesker i Angstforeningens regi har overværet et 

foredrag om kognitiv adfærdsterapi af undertegnede, så 

derfor skriver Salkovski også om, hvorledes en sådan 

person reagerer: 

4. Da en af dem, der havde været til Angstforeningens 

foredrag om kognitiv adfærdsterapi forlod sit hus, kom 

han også til at træde i en hundelort. Hans reaktion var 

naturligvis helt anderledes end de tre andres. Han så ned 

på sine sko, smilede og sagde til sig selv: Ok, det er da 

godt, at jeg huskede at tage sko på her til morgen. 

Kilde: Paul Salkovskis The Cognitive Approach to 

Anxiety: Threat Beliefs, Safety - Seeking Behaviour, and 

the special Case of Health Anxiety and Obsessions. p. 

48 i Frontiers of Cognitive Therapy, ed. Paul Salkovskis, 

Guildford Press, New York 1996. Dog let bearbejdet! af 

Aage Thomsen, klinisk/kognitiv psykolog, Odense.

Bispebjerg Hospital: 

Kognitivt behandlingstilbud. 

Bispebjerg Hospitals Psykoterapeutiske Ambulatorium 

tilbyder kognitiv adfærdsterapi og kropsterapi i grupper. 

Tilbudet retter sig mod mennesker med socialfobi, panikangst 

og agorafobi og i visse tilfælde også enkeltfobi, 

men i givet fald optræder enkeltfobien som regel sammen 

med en af de andre nævnte angstlidelser. 

Behandlingen foregår i grupper med seks personer og 

strækker sig over 10 uger. Man møder to dage om ugen 

i 10 uger, halvanden time hver gang. Den ene dag har 

man kropsterapi og den anden dag arbejder man med 

kognitiv adfærdsterapi. Der gives hjemmeopgaver for, 

og man træner det, man er bange for i små overkommelige 

skridt. (Er man bange for at køre i bus, kan den 

første opgave fx være, at man bare skal gå ned og kigge 

på bussen). Patienter, der allerede er på medicin (SSRI/ 

SNRI), når de starter i behandlingen, fortsætter med medicinen 

for, at der ikke skal ske for store omvæltninger 

på en gang. Det tilstræbes at øvrige patienter forbliver 

medicinfri. (Personer med misbrug, herunder misbrug af 

benzodiazepiner, modtages ikke). 

Efter de ti uger kan man fortsætte i efterbehandling fx 

i en dynamisk gruppe, der mødes en gang om ugen i 30 

uger. Gruppen har både en psykologisk og en praktisk 

målsætning. Dvs. at man både taler om, hvordan det går, 

vedligeholder de kognitive teknikker, evt. får hjælp til at 

trappe ud af SSRI/SNRI og får støtte til at kontakte arbejdsformidlingen, 

fastholde et studie, komme på daghøjskole 

el.lign. 

Patienter modtages efter henvisning fra læge, psykolog 

eller socialcenter m.fl. 

Der kan henvises patienter i henhold til lov om frit sygehusvalg, 

hvilket i princippet vil sige, at ambulatoriet 

kan modtage patienter fra hele landet. 

Forskere ser på alternativ 

behandling 

En tværfaglig gruppe fra Københavns Universitet 

vil nu undersøge, om danskerne får noget 

for pengene, når de bruger 2-3 milliarder 

kroner på alternativ behandling uden sikkerhed 

for, at det virker, Et forskningsprojekt til fem 

mio. kr. vil se på effekten af zoneterapi, akupunktur 

og meditation. 

Berlingske Tidende, 27.11.05 

Bornholm: Kognitivt 

behandlingstilbud på 

Psykiatrisk Center i Rønne 

Psykiatrisk Center i Rønne afholder kurser to gange årligt 

(forår og efterår) for mennesker med angstlidelser 

uden andre psykiatriske diagnoser som fx psykose eller 

depression. 

Kurserne ledes af overlæge i psykiatri, Ingelise Blaabjerg 

Gitz-Johansen i samarbejde med en sygeplejerske. 

Kursusdeltagerne bor hjemme og møder til undervisning 

fire dage om ugen i to uger fra kl. 9 - 15. Desuden 

er der to halve dages opfølgning henholdsvis en og tre 

måneder efter selve kurset. 

Der arbejdes med kognitiv adfærdsterapi, teori, individuelt 

personligt arbejde, mestringsstrategier, eksponering 

og tilbagefaldsforebyggelse. 

For at deltage i kurset, som er gratis, skal man have en 

henvisning fra egen læge. 

For få psykiatere 

Der er mangel på speciallæger i psykiatri i 

Nordjyllands Amt, og det har fået amtet til at 

ansætte svenske læger. Alligevel mangler der 

fortsat ansættelse af fire-fem læger. 

Kilde: Nordjyske Stiftstidende 10.11-05 

Elektroniske 

konsultationer 

Antallet af læger, der benytter elektronisk 

kommunikation med patienterne, er stigende. 

Således benytter 26% af landets læger i dag 

e-mail til bl.a. tidsbestilling, receptfornyelser, 

konsultationer og prøvesvar. E-mailkonsultationer 

kan selvfølgelig ikke erstatte den personlige 

kontakt med lægen, men de kan være 

tidsbesparende for begge parter, hvis det drejer 

sig om simple eller opfølgende spørgsmål, 

som kan besvares kort uden yderligere undersøgelser. 

For at bruge din praktiserende læges e-ydelser, 

skal du finde lægen i Vejviseren på sundhed.dk 

og kigge efter ikoner for elektronisk 

konsultation, tidsbestilling eller receptfornyelse. 

www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_AR- 

TIKEL_ID_=1023051012143121# 


15

Depressive i Århus og på 

Fyn får (næsten) gratis 

psykologhjælp 


Århus Amt har vedtaget at sætte 2,5 mio. kr. af til en 

psykologordning, der dækker otte lokalpsykiatriske centre. 

Ønsket er, at man fremover kan bevare ordningen 

med 5 mio. kr. årligt. Selv om dette beløb i virkeligheden 

ikke kan opfylde hele behovet i Århus Amt, så vil ca. 

600 mennesker med depression kunne få gratis samtaler. 

På Fyn er der åbnet mulighed for at få en henvisning til 

en psykolog via egen læge, men her er der egenbetaling 

på 250 kr. pr psykologtime, hvilket svarer til, at man selv 

betaler 40%. 

I Odense er tilskuddet til psykologhjælp for depressive 

oprettet som et 10. kriterium for at kunne modtage næsten 

gratis psykologhjælp sammen med andre kriterier 

som at have været udsat for voldtægt, selvmord, dødsfald 

i familien osv. 

Fyns Amt har afsat 800.000 kr. til forsøget i 2006. I 

Odense bliver lægerne inddraget i forløbet, hvor de sammen 

med psykologen skal afklare, om der evt. også skal 

gives medicin til patienten. 

Ovenstående er formodentlig en start på noget, der evt. 

vil sprede sig til andre egne af landet som forsøgsordninger, 

og det er glimrende. Især at man laver forskellige 

forsøgsordninger rundt i landet, for forhåbentligt at vælge 

den ordning der i sidste ende fører til behandling/helbredelse 

af fl est. Men hvorfor er der ingen forsøg i gang 

i København? 

Jeg undrer mig over, at disse forsøg kun omhandler 

depressive, og ærgrer mig over, at man ikke har taget 

Konference om dansk 

hjernevidenskab 27.10. 05 

i Folketinget 

Kamma Kaspersen, referent 

Konferencen blev afholdt i Folketingets foredragssal i håb 

om, at fl ere politikere ville deltage, men ærgerligt nok deltog 

kun én politiker, en socialdemokrat. 

Både statsministeren og ministeren for videnskab var inviteret 

til at holde tale om Dansk forskning i verdensklasse – 

visioner og planer, men fraværet af politikerne skabte utvivlsomt 

en atmosfære af skuffelse blandt de tilstedeværende. 

Professor Olesen talte om hjernesygdomme, og hvordan 

de påvirker patienter og pårørende. 

Halvdelen af Europas befolkning vil opleve at få en hjernesygdom 

på et eller andet tidspunkt i livet. Alene angstlidelser 

udgør 10% af disse sygdomme. 


angstramte med ind i ordningen. 

Er det fordi, det vil være for stor en økonomisk mundfuld 

og kræve ekstrauddannelse af læger og psykologer? 

Nogle af lægerne skal i hvert fald lige have opdateret 

ICD-10 diagnosesystemet, som jo ”kun” har eksisteret i 

Danmark i 11 år og nogle psykologer er nok nødt til at 

skære ned på Freuds lære, hvor nødigt de end vil det. 

Moderne angstbehandling med dokumenteret effekt siger 

desværre ikke mange ældre psykologer og psykiatere 

- dog uden at generalisere - særlig meget, der er langt 

mere eventyr, spænding og sex 

i de ca. 100 år gamle lærebøger 

fra Wien, end der er i skemaer og 

kognitiv adfærdsterapi, hvor man 

skal ud og eksponere klienterne/ 

patienterne. 

Det er trist, at et velfærdssamfund 

som Danmark ikke kan se 

gevinsten i at få behandlet/helbredt 

sine ca. 500.000 angstramte, 

og få de fl este af dem ud at yde en 

indsats i samfundet, så der kan blive 

råd til at forsørge dem, der ikke kan helbredes, hvilket 

er langt færre end politikerne og beslutningstagerne tror. 

Hvis man skulle være lidt på tværs, kunne man opfordre 

angstramte i Århus og på Fyn, til at tage imod de 

(gratis og næsten gratis) tilbud ved at sige til den praktiserende 

læge, at de lider af depression i stedet for angst. 

Lidt galgenhumoristisk kunne tilføjes, at lægen nok ikke 

tager det så nøje eller er i stand til at kende forskel. 

De fl este angstramte får alligevel depression på et eller 

andet tidspunkt i livet, når deres ubehandlede angstlidelse 

gør livet alt for trist. 

Dagens Medicin: 23.9.05 samt kommentarer af Kamma 

Kaspersen 

Forskning i løbet af de sidste 20-30 

år har givet os en større forståelse af, 

hvordan hjernen fungerer. I 2000 gik 

nobelprisen i forskning til at forstå 

dopaminsystemet. 

EU-kommissionen har netop besluttet, 

at hjernevidenskab skal være et specielt mål for videnskab 

og udvikling i hele Europa – en beslutning der vil 

medvirke til at udvikle et konsensusprogram for medlemslandene. 

Dette vil medføre et samarbejde, som vil skabe 

grundlaget for effektiv, fortløbende forskning i EU. 

WHO har fundet, at der er en stor sygdomsbyrde forbundet 

med hjernesygdomme: 35% forspildt liv for de ramte og 

en økonomisk byrde på €500-700 millioner om året i Europa. 

Investeringer i forskning vil resultere i bedre behandling. 

Den eneste politiker, der var tilstede, var enig i de foreslåede 

tiltag, men da hans parti ikke er med i regeringen for 

tiden, kunne han ikke forpligte sig til et samarbejde. 

Læs mere:www.europeanbraincouncil.org

Hvorfor søger danskere hjælp hos 

psykologer og psykiatere? 


Søndag den 4. sept. 2005 havde JP et tema om terapi: 

”En nation på briksen” og ”Halvt års ventetid på psykologhjælp”. 

Temaet kom godt rundt om emnet: at fl ere søger 

hjælp til psykiske problemer. Alligevel bør nogle af 

de synspunkter, der kom frem, ikke få lov at stå ukommenterede. 

I Angstforeningen er vi i kontakt med de mennesker, 

der udgør en væsentlig del af de 800.000 danskere med 

ikke-psykotiske lidelser, som artiklerne beskriver. 

Når man lider af angst, er det værste ens pårørende eller 

omgangskreds kan sige, at man: ”skal tage sig sammen”. 

Det er lige præcis det, man ikke kan. 

På egne og angstramtes vegne mærker jeg en følelse 

af vrede over, at andre, der har været så heldige, ikke at 

blive ramt af en psykisk lidelse, kan være så uforstående 

og grusomme i dommen over medmennesker, med en 

uheldigere skæbne. 

Biskop Kjeld Holm mener, at vi med ”ikke-psykotiske 

lidelser” bør tage os sammen, og at vi snart er derhenne, 

hvor vi skal have psykologhjælp, hvis bunden går ud af 

bæreposen i Føtex. 

Trods dette, mener biskoppen, at man godt kan yde te- 

Danskere anvender mindre 

medicin end andre europæere 

Den danske gennemsnitslevealder (77 år) topper 

ikke i europæiske statistikker, det skyldes bl.a. for 

meget røg og druk, samt at hver tredje dansker 

ifølge Statens Institut for Folkesundhed, er kronisk 

syg. 

Hvorfor vil danskerne ikke tage medicin? 

Professor Niels Højby fra Rigshospitalet mener, at 

det offentlige sundhedsvæsen sparer, også der 

hvor medicin er nødvendig, og så ender mange 

på hospitaler eller plejehjem i stedet for, som en 

endnu dyrere løsning. 

I Hjerteforeningen fortæller man, at mens man 

i andre lande i Norden var begyndt at give kolesterolsænkende 

medicin, så holdt man igen med 

medicinen i Danmark og mente, at man jo bare 

kunne spise fornuftigt! 

Men også i befolkningen er man tilbageholdende 

med at tage medicin. 

I en undersøgelse på Danmarks farmaceutiske 

Universitet fandt 40% af de adspurgte, at lægemidler 

var en sidste udvej eller et nødvendigt onde. 

Jyderne var mest negative overfor medicin, og 

det samme var de med den laveste uddannelse. 

rapi til depression. Men fx angstramte, spiseforstyrrede 

og OCD-ramte skal altså ikke have hjælp? Det er da forskelsbehandling, 

der vil noget. Man kan kun undskylde 

ham ved at sige til sig selv: ”Her taler en mand om noget, 

han ikke har forstand på” 

Biskoppens baggrund er ikke naturvidenskabelig, og 

psykologi har han tydeligvis heller ikke begreb om, men 

det holder ham nu ikke tilbage fra at udtale sig, uden den 

nødvendige indsigt. Bemærkelsesværdigt og uheldigt. 

Når vi i Angstforeningen taler om dokumenteret effekt 

af behandling, som vi ønsker vores medlemmer skal 

efterspørge, så gør vi det, fordi der er bevismateriale fra 

forskning, der dokumenterer, hvad der virker mod angstlidelser. 

Subjektive formodninger, om hvordan verden ser ud 

fra biskoppens snævre hjørne er kun med til at skabe 

fordomme. Og mange danskere vender forståeligt nok 

biskoppen ryggen, når de får at vide, at de blot skal tage 

sig sammen, i stedet for med sund fornuft, at få fat i en 

psykolog/psykiater/medicin, der måske kan udrette mirakler 

for de lidelser, der ubehandlet er kroniske. 

Heldigvis er vi mange, der gør noget for at få det bedre 

og med rette føler os krænket over; ”du skal bare tage 

dig sammen”-tankegangen. 

Claus Møldrup fra Danmarks farmaceutiske Univ 

ersitet fortæller, at danskernes skepsis overfor medicin 

bl.a. skyldes arven fra Kierkegaard: ”vi skal 

igennem så meget ondt, før det bliver godt.” Ingen 

nemme løsninger her! 

Lægerne møder også denne holdning hos deres 

patienter: De vil have at vide, hvor stor chancen er 

for, at de vil få gavn af medicinen. Hvis de ikke fi nder 

chancen stor nok, så vil de hellere undvære. 

Måske er patienterne mere autoritetstro i andre 

lande og tager medicinen, blot lægen anbefaler 

det. 

I Danmark er der også skærpet opmærksomhed 

på at holde medicinudgifterne nede. Lægernes 

medicinudskrivning kan følges af et overvågningssystem, 

og lægen får at vide, hvor han ligger i forhold 

til kollegaer mht. ordination af medicin. 

Da vi i Danmark har gratis adgang til lægebehandling, 

er det måske mere almindeligt, at vi lige ser 

tiden an, før der skrives medicin ud, for patienten 

kan komme gratis tilbage i konsultationen uden at 

skulle betale for det. 

Desuden kan det spille ind, hvordan lægens 

holdning er til den enkelte sygdom. Hvor godt han 

kender den enkelte lidelse, fra sig selv eller fra andre. 

Weekendavisen 7-13.10.05, s. 6. 


17

Lykketyvene - 

Hvordan man 

overvinder 

depression 

Torkil Berge & Arne Repål. Oversat fra norsk. 

Dansk Psykologisk Forlag. 2005. 304 sider. 

278 kr. ISBN 87-7706-436-4 


Denne bog tilgodeser patienter og pårørende ved at komme 

rundt om ensomhed, belastninger, selvmordstanker, 

hvor man kan få hjælp og medicinsk behandling. Den 

kommer ind på depression, angst, bipolar (maniodepressiv) 

lidelse, sorg, lykke, søvn og livskvalitet. 

Der henvises til hjemmesider, hvor man kan søge viden. 

Bl.a. er der link til Angstforeningen fire steder i bogen, 

hvilket da er imponerende! Det ene sted henvises til 

Angstforeningens selvhjælpsgrupper, hvor man kan få 

god støtte. 

Forfatterne mener også, at angst og depression er to 

sider af samme sag, og at halvdelen af dem, der har depression, 

også har en angstlidelse, ligesom depressive 

tanker ofte kommer efter en tid med angst. 

Forfatterne, der begge er psykologer, kommer fint 

rundt om emnerne. De tager diskussionen om medicin/ 

ikke medicin op, og de har et godt ord (propaganda-tanker) 

for det, som vi kalder ”katastrofetanker”. De forklarer 

grundigt og forståeligt, hvorfor disse automatiske 

negative tanker trækker en ned i kulkælderen med pessimistisk 

grublen til følge. 

Man må lære at være sin egen støtte, ligesom man må 

stille sig selv spørgsmål: ”Tager jeg det her for person- 

Dansk Psykolog Forening 

har en overenskomst 

med Sygesikringen om 

læge-henvist psykologhjælp: 

Berettiget til psykologhjælp efter overenskomst er: 

1. røveri-, volds- og voldtægtsofre 

2. trafik- og ulykkesofre 

3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer 

4. personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 

5. pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt in 

validerende sygdom 

6. pårørende ved dødsfald 

7. personer, der har forsøgt selvmord 


ligt? Overdriver jeg? Hvad er det bedste, jeg 

kan opnå i situationen? For selv om tanker er 

troværdige, så er de IKKE kendsgerninger. 

De kan nemlig fungere som negativ propaganda, 

der fejer alle positive erindringer til 

side og kobler den depressive autopilot til. 

Befriende at forfatterne, trods deres psykologbaggrund, 

ikke fornægter medicinens berettigelse. 

Og så holder jeg meget af deres sidste kapitel om kunst 

og melankoli. For de lidelser vi slås med i dag, har altid 

eksisteret, og selv om vi ER blevet meget klogere i dag, 

især mht. det biologiske aspekt, så er det alligevel interessant 

at få indblik i, hvordan man fremstillede disse 

lidelser tilbage i historien. 

Har du ikke tid til at læse hele bogen, så læs det sidste 

kapitel om lykke. I bogen definerer forfatterne lykke 

som: at man dur til noget, er til nytte og har en følelse af 

mening med det, man gør. At man har et nært, varmt og 

gensidigt forhold til mindst ét andet menneske. Derudover 

er det vigtigt, at man har noget at interessere sig for 

og engagere sig i. 

En ungarsk-amerikansk psykolog har forsket 30 år i, 

hvad der gør livet meningsfyldt. Hans svar på dette er 

flow. En oplevelse/et gøremål med værdi i sig selv. 

Flow opstår, når du glemmer tiden og oplever, at intet 

andet har betydning for dig her og nu, fordi du er så involveret 

i det, du foretager dig. 

Det kan være helt hverdagsagtige begivenheder som at 

løse krydsord, udføre havearbejde, se en fodboldkamp, 

synge i kor, danse, lege med børn, vaske bil m.m. 

En ud af fem siger, at de oplever dette flere gange dagligt, 

hvorimod 15% siger, at det aldrig sker for dem, og 

svarene er omtrent ens i alle lande. 

Flow kendetegnes ved, at vi for en stund føler os: stærke, 

aktive, kreative, koncentrerede og motiverede. 

Så glem alt om prinsen på den hvide hest og strandvejsvillaen: 

lykken er nemlig opnåelig! 

8. kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. 

graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for 

abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til ind 

grebet er fremsendt til abortsamrådet 

9. personer, der inden de fyldte 18 år, har været ofre 

for incest eller andre seksuelle overgreb. 

Overenskomsten omfatter ikke personer, der kan modtage 

psykologhjælp i forbindelse med et kriseterapeutisk 

beredskab ved større ulykker og katastrofer. 

Amtet betaler 3/5 af honoraret, mens klienten betaler 

de resterende 2/5. 

Klienten kan evt. få en yderligere refusion, hvis han/ 

hun er medlem af ”Danmark” www.sygeforsikring.dk.

Billigere mulighed for at 

komme til psykiater samt 

større valgmulighed 


Der er mange angstramte, der undrer sig, når de selv skal 

betale for en psykiater. Det skyldes, at der på landsplan 

kun er ca. 100 psykiatere, der har overenskomst med 

sygesikringen, hvilket jo er ganske få. Derfor også den 

lange ventetid. 

Men der er langt flere uddannede psykiatere, som arbejder 

på sygehuse, og nogle af disse tager også private 

patienter efter deres arbejdstid. Deres pris er nogenlunde 

på niveau med en praktiserende psykolog, omkring 800 

kr. i timen. 

Hvis man ikke vil og kan betale denne fulde pris, har 

man mulighed for at skifte til sygesikringsgruppe 2. Her 

betaler man selv i første omgang, men får så penge tilbage 

over sygesikringen. Dog ikke hele beløbet, omkring 

1/3 betaler man selv. Men resultatet bliver, at man kan få 

en kvalificeret psykiater (vælg en fra www.SAKT.dk, da 

de har taget ekstrauddannelsen i kognitiv adfærdsterapi). 

Hvis man er i sygesikringsgruppe 2, betyder det, at 

man har frit valg af speciallæge uden at skulle have en 

henvisning fra sin praktiserende læge først. 

Man skal så selv betale ved lægekonsultationer og får 

refusion for en stor del af beløbet ved at indsende sin betalte 

regning til sygesikringskontoret. 

Depression behandles 

med computerterapi 

Computerassisteret kognitiv terapi mod depression 

kan måske blive fremtidens løsning på problemet 

med tids- og personalemangel. Behandlingsformen 

er udviklet i Storbritannien, hvor den er på vej 

til at få det blå stempel af myndighederne. 

Når diagnosen er stillet møder patienten hos sin 

egen læge og arbejder med en række øvelser på 

computeren. Under øvelserne kan patienten altid 

få kontakt med en sygeplejerske. Øvelserne bygger 

på principperne i kognitiv terapi, og en pakke 

består typisk af otte sessioner af en times varighed. 

Sideløbende har patienten en ugentlig samtale 

hos sin læge. Der hører også øvelser med til programmet, 

som patienten kan lave derhjemme. 

Netdoktor/Dagens Medicin fredag, 25.11.2005 

Hvis man vil skifte fra gruppe 1 til gruppe 2, henvender 

man sig på Sygesikringskontoret. Man skal mindst 

blive et år i gruppe 2, før man kan skifte tilbage til gruppe 

1. Det koster et gebyr på ca. 150 kr. at få udstedt et 

nyt sygesikringskort. Det står på ens sygesikringskort, 

hvilken gruppe man er i. Langt de fleste er i gruppe 1. 

Man vil ofte skulle betale et gebyr på fx 100 kr. for recepter 

hos sin praktiserende læge, når man er skiftet til 

gruppe 2. 

Kommunen yder refusion på kr. 630 kr. pr. session ved 

samtalebehandling hos en psykiater. Det har den fordel, 

at man selv kan vælge den psykiater, man ønsker at gå 

hos, og at prisen kun er omkring 200 kr. i timen. Ofte 

vil man kunne komme i behandling inden alt for længe, 

hvorimod der kan være op til 7-8 mdr. ventetid på en 

psykiater i Hovedstadsområdet, som den praktiserende 

læge henviser til (gruppe 1). 

Hvis man lider af andre sygdomme og har et stort behov 

for at konsultere andre speciallæger i den periode, 

man er i gruppe 2 - hudlæge, gynækolog m.m., bør man 

se på, om det kan betale sig at skifte. Det kan det nok 

ikke. 

I ”gamle dage” var det kun de velhavende, der skiftede 

til gruppe 2. På den måde kunne man springe ventelisterne 

over og vælge og vrage frit mellem speciallæger. Men 

med de priser psykologbehandling koster i Danmark, 

kan man sagtens spare mange penge ved et skift til gruppe 

2 i fx et år, mens man går i behandling. 

For yderligere information kan du henvende dig hos 

din kommune, dit sygesikringskontor, eller du kan spørge 

din praktiserende læge. 

Forskning i tro og helbred 

Et nyt forskningsprojekt skal undersøge sammenhængen 

mellem tro og helbredelse. Ifølge 

Peter la Cour, adjunkt på Afdeling for Folkesundhedsvidenskab 

ved Københavns Universitet, 

er der i dag en langt større forskningsmæssig 

interesse for troens betydning i et sygdomsforløb. 

Han ser den øgede interesse for emnet 

blandt forskere som en reaktion på tidsånden 

og forklarer, at folk føler et større ansvar for deres 

egen helbredssituation, og hvor vi før gik 

mod en afkristning, interesserer vi os i stigende 

grad for noget, der er større end det, vi umiddelbart 

kan forklare videnskabeligt. Vi tvivler 

mere på, at det naturvidenskabelige verdensbillede 

kan forklare alt. Netop nu går et 

forskerhold med 9,6 millioner kroner i ryggen 

i gang med blandt andet at kortlægge flere 

hundrede kræftpatienters opfattelse af troen i 

deres helbredsforløb. 

17.12.2005, www.jp.dk/indland/artikel: 

aid=3449114 


19

Beretning om panikangst 

Af Susanne Mitchell 

…fortsat fra AngstAvisen nr. 12 

Angsten vender tilbage 

Som beskrevet i AngstAvisen nr. 12, følte jeg mig efter to års 

psykoterapi, tæt på helbredt. Jeg undgik dog offentlige transportmidler, 

da jeg havde oparbejdet en stor frygt for at skulle 

få et panikanfald et sted, hvor jeg ikke kunne slippe væk. Men, 

jeg kom langt omkring i gode venners biler, gennemførte min 

uddannelse og mærkede sjældent noget til angsten. 

Der kunne være en smule optræk, hvis jeg var træt eller 

stresset, men der tog jeg lidt beroligende. Så 

livet gik rimelig godt, og jeg opfattede den 

invaliderende angst, som noget jeg engang 

havde oplevet og overlevet. Kort sagt, det 

var historie. 

En langvarig og belastende periode med 

sygdom, afsluttende eksamener, to flytninger 

osv. tog nu sin begyndelse, og jeg 

begyndte langsomt at gå op i sømmene, 

hvilket jeg dog ignorerede. En dag, sidst 

i august 2003, blev jeg tilbudt en stilling, 

jeg havde ønsket mig. Jeg blev meget glad 

og tog af sted til det lokale supermarked for at købe lidt 

”fejremad”, og derinde blev jeg - ud af det blå - ramt af et massivt 

panikanfald stort set af samme karakter som det første ni år 

tidligere. Og det gjorde ingen forskel, at jeg havde prøvet det 

før. Rædslen og dødsangsten var den samme, uforberedt som 

jeg var. 

Dybt rystet nåede jeg frem til, at det nok var fordi, jeg vidste, 

at vi ikke havde råd til at fejre noget. Den sidste flytning havde 

drænet kassen. Men det var nok ikke hele forklaringen, for panikanfaldene 

fortsatte og tog til i den kommende tid. 

Jeg talte med min kinesiolog, skrev utallige lister og flygtede 

så vidt muligt ikke. Jeg brugte min bedste hjælpesætning: ”Det 

er altså bare sådan, det er lige i øjeblikket!”, igen og igen. Jeg 

gik på nettet og så, at der faktisk var sket en del, siden jeg sidst 

var så hårdt ramt af angst. Der var mange hjemmesider og megen 

information nu. Også af mindre lødig karakter, desværre. 

Men, jeg meldte mig ind i Angstforeningen, der lød seriøs og 

informativ. Jeg læste bøger om andres erfaringer, prøvede at se 

angsten som noget, der kunne hjælpe mig til en bedre forståelse 

og var åben om min situation over for de nærmeste. Langsomt 

voksede den forståelse frem, at jeg havde drevet rovdrift 

på mine kræfter, og at jeg ikke på nuværende tidspunkt ville 

kunne opfylde mine egne eller andres forventninger. 

Jeg havde ellers set for mig, hvordan jeg hurtigt skulle i 

gang med et meningsfyldt arbejde, overtage den tilbudte formandspost 

i den lokale vælgerforening og betale al min gæld, 

hvoraf størstedelen hidrørte fra de fortidige skilsmisser. Men 

jeg havde bare ikke flere kræfter. 

De sidste år 


De sidste år har været hårde og anderledes. Det blev ikke 

sådan, at jeg kunne trække på tidligere erfaringer. Det har 

føltes som at starte forfra. Og selvom jeg var så hårdt ramt af 

angst i 1994, havde jeg trods alt dengang en ungdommelig 

kampgejst og en tro på, at en eller anden/et eller andet ville 

redde mig på et tidspunkt. Denne gang, ni år senere, mistede 

jeg bare lynhurtigt modet. Jeg sank bogstaveligt talt sammen 

på min sofa, og der blev jeg. Jeg var så ulykkelig og desperat 

over at blive bremset igen, samtidigt med at jeg konstant 

havde panikanfald - selv om natten. Vågnede simpelthen 

med hyperventilation, hjertebanken og grebet af rædsel. 

Jeg sank ned i depression og følte mig overbevist om, at jeg 

nok snart skulle dø. At livet var ved at nå sin ende. Jeg turde 

ikke gå på gaden og var helt afhængig af, at andre købte de 

daglige fornødenheder. Til sidst nåede jeg en tilstand, hvor jeg 

kun var tryg, hvis jeg lå på venstre side i sofaen, og fjernsynet 

skulle helst være tændt hele tiden. Jeg spiste og sov utroligt 

meget. Jeg frygtede for at skulle på toilettet. Fik nemlig ind i 

mellem angstanfald af blot at skulle rejse mig. Jeg turde ikke 

gå i bad (ville ikke findes nøgen, hvis jeg skulle få et hjerteanfald), 

turde ikke børste tænder (kvælningsfornemmelse), tømme 

postkasse (kunne falde om på vej derud) osv. 

Efter 4-5 massive måneder havde jeg taget næsten 40 kilo 

på, mistet det meste af min kontakt med omverdenen og var 

som beskrevet sikker på, at nu var jeg ved at nå til vejs ende. 

På trods af denne tilstand, og hvordan ved jeg ikke rigtigt, fik 

jeg ordnet det mest nødvendige i hjemmet, så mine børn kunne 

fortsætte deres almindelige hverdag. Jeg bad dem kun om at 

handle. Og så turde jeg af og til køre de 900 meter til den lokale 

tank på scooter, hvor jeg købte cigaretter, sodavand, chips og 

chokolade. I store mængder. Det overlevede jeg på. Det var vel 

nærmest en slags opium. 

Sommeren 2004 

Jeg var flere gange på nettet stødt på begrebet ”kognitiv terapi”. 

Jeg tænke på om det kunne være en udvej? Et sted blafrede 

der åbenbart et lille håb… Jeg kontaktede kommunen og 

bad om en bevilling på samtaler med en psykolog, der kunne 

det her. Kommunen var skeptisk, kendte ikke rigtig til begrebet, 

men jeg fik lov til at undersøge, om der skulle være en 

psykolog i lokalområdet med forstand på denne terapi. Det var 

en stor overvindelse at ringe. Min psykiater syntes, det var en 

god ide, for vi kom bare ingen vegne. 

Jeg kontaktede den kvindelige psykolog, der havde været så 

forstående i 1995. Hun henviste mig til en kollega, der vidste 

mere om emnet. Efter 14 dage fik jeg ringet, og psykologen var 

positiv og ville gerne arbejde med mig. Hvilken lettelse! Der 

gik noget tid med at få bevillingen på ti timers terapi igennem 

og sommeren gik, men i slutningen af august 2004 startede vi 

op. 

Kognitiv terapi, som jeg har oplevet det 

Psykologen startede med at udstyre mig med et ugeskema, 

hvor jeg nedskrev alle døgnets aktiviteter og anførte et tal for 

graden af angst. 0 for ingen angst og 10 for det værst tænkelige

panikanfald. 

Dette simple redskab blev min livline i månedsvis. Det virkede 

dobbelt; dels måtte jeg refl ektere over min angst og graden 

af den, dels havde jeg hele tiden i tankerne, hvordan jeg 

kunne forklare de opståede panikanfald for psykologen. Når 

psykologen kom (og gudskelov, at hun indvilligede i at komme 

til mig!) gjorde hun meget ud af at få mine tanker om forskellige 

situationer ned på papir, således at jeg havde noget at forholde 

mig til og tænke over til næste gang. 

Og så arbejdede vi med mine kerneantagelser, som hun kaldte 

det. Disse antagelser viste sig at være utroligt negative: Jeg 

var intet værd. Jeg var en dårlig samfundsborger. Jeg var en 

fi asko osv. Vi begyndte at tale om, hvorfor antagelserne var sådan? 

Hvad jeg eventuelt kunne antage i stedet for af mere positiv 

karakter. Vi talte om eksponeringer, altså at jeg skulle gå 

ud og gøre de ting, jeg var bange for, igen og igen. En meget 

skræmmende tanke, som jeg veg tilbage for i starten. 

Jeg læste bøger, artikler og foldere og forstod gradvist mere 

og mere af, hvorfor mine tanker betød så meget for min situation. 

Men, det tog tid at vende skuden. Nu havde jeg i så 

mange år levet med den formodning, at angsten var noget, der 

skete mod mig! Noget ukontrollerbart der kun havde til formål 

at skræmme mig sønder og sammen og derved invalidere mig. 

Noget jeg måtte bekæmpe og undertrykke. Noget arveligt måske? 

Eller en ubrydelig konsekvens af min barndom? 

Nu skulle jeg så erkende, at hvert eneste panikanfald udsprang 

af mine egne tanker! Jeg blev fl ov og følte mig dum. 

Men, videre samtaler og læsning bibragte mig den forståelse, 

at jeg havde reageret fuldstændig naturligt på en unaturlig og 

skræmmende tilstand. At mit angstberedskab bare fungerede 

optimalt og formålstjenligt, men at de udløsende signaler, som 

dette angstberedskab modtog via mine tanker, var uhensigtsmæssige 

og fejlagtige. 

Jeg læste et sted at: ”en angstlidelse grundlægges i de første 

sekunder, man oplever sit første angstanfald”. Al den dødsrædsel, 

der løber gennem ens tanker i det øjeblik, grundlægger 

frygten for det næste anfald og det næste. Derefter begynder en 

masse undvigemanøvrer for at undslippe næste anfald. Og den 

onde cirkel etableres. Alt i alt et yderst hensigtsmæssigt angstberedskab, 

hvis faren er reel og overhængende. Men, det var 

den jo ikke. Kun i mine tanker. Med andre ord: Det var ikke 

selve situationerne, der førte til panikanfald. Det var det, jeg 

tænkte om situationen, der fremkaldte panikanfaldet. At handle 

i et supermarked fx. Det er jo ikke farligt. Men, for mig var det. 

Tankerne kørte: ”Tænk hvis jeg gik i panik derinde og ikke 

kunne få luft! Hvis jeg faldt om! Ingen ville hjælpe! Alle ville 

kigge og blive forargede! Jeg ville dø!” I løbet af ingen tid er 

denne tankerække forkortet til: Supermarked = fare og det naturlige 

angstberedskab starter bare ved synet af supermarkedets 

skilt. Hyperventilering, hjertebanken, rysten, sveden osv. Adrenalinet 

pumper ud i kroppen, og man er klar til enten kamp eller 

fl ugt. 

Da faren så ikke er reelt til stede, selvom det føles sådan, er 

kun fl ugt en logisk reaktion. Og derfor holder man sig væk fra 

det sted fremover, for ikke igen at opleve panikken og magtesløsheden. 

Alt dette begyndte så småt at gå op for mig, og jeg 

blev grebet af stor optimisme. Nu havde jeg brudt koden. Jeg 

skulle blot ændre på alt, hvad jeg tænkte, og så var jeg helbredt! 

I teorien en nogenlunde rigtig konklusion, men i praksis tager 

det tid. Alt det tabte terræn må genvindes fod for fod. For 

de skræmmende og negative tanker er i mange situationer blevet 

næsten fuldautomatiske og pludselig er et panikanfald i 

fuld gang, uden man synes, at man har tænkt noget som helst!? 

Og psykologen kan jo ikke mandsopdække en 24 timer i døgnet. 

Arbejdet må man selv gøre og så bruge psykologen som 

supervisor, coach, sparringspartner… 

Jeg startede fra bunden. Først med at kunne gå fra hjemmet. 

Ti skridt i tre dage, 20 skridt i tre dage, 30 skridt i tre dage osv. 

Derefter hjem og få tænkt tankerne igennem og få sat tal på 

reaktionerne. Var det en 3’er i dag? En 5`er? Hvorfor? Nogle 

dage gik det med stormskridt, og glæden og selvtilliden voksede. 

Andre dage løb tankerne af med mig, og jeg fi k panikanfald, 

måske ikke så slemt og derfor mere håndterbart. Men alligevel 

kunne det nogle gange betyde, at jeg måtte starte forfra. 

Blev sat 14 dage, tre uger tilbage. 

Nu 

Efter 14 måneders opstart med kognitiv terapi, er det at analysere 

og arbejde med mine tanker i forhold til en angstprovokerende 

situation en naturlig del af min dag, og jeg har overskredet 

grænser, trin for trin. Jeg har haft ca. 30 timer med 

psykologen, og selv har jeg arbejdet knapt 7000 timer. Stort set 

alle vågne timer i døgnet. Jeg arbejder uafl adeligt med eksponering. 

Alt, hvad der tidligere har fremprovokeret panik, udfordrer 

jeg igen og igen og trin for trin, til alle negative tanker om 

situationen er udraderede og væk. 

I øjeblikket træner jeg buskørsel, og i morgen bliver det tog. 

Min selvtillid er vokset og dermed også min tillid til verden. 

Udfordringerne bliver større og større og ind i mellem tager jeg 

et uventet stort spring. Det er lykkelige dage. Jeg fornemmer, 

at jeg stort set kender angstens væsen og dets udspring i mit indre, 

og dermed kan jeg sejre. 

En stor feltherre sagde engang: ”Hvis du vil slå din fjende, 

må du vide alt om ham!” Noget er der om snakken. Jeg tror 

på, at mit liv fremover vil indeholde alle muligheder for, at jeg 

vil kunne gøre alt, hvad jeg har lyst til. Men jeg gør mig ingen 

illusioner om, at jeg vil få det forærende og/eller, at jeg kan 

slække på beredskabet. En negativ tanke kan hurtigt 

opstå, visse dage kan gå helt i hårknude, 

nogle hændelser kan aktivere et panikanfald, 

selv om jeg dårligt ved, 

hvad der sker, og jeg må opbyde en 

masse mod hver dag for at blive 

ved og ved. Men jeg er ikke et sekund 

i tvivl om, at uden kognitiv 

terapi lå jeg stadig på sofaen. 

Det står mig klart, at denne selvaktive 

og selv-ansvarlige terapiform 

er både sund, meningsfuld og langtidsholdbar. 


21

Præstationsangst 

Af Lisbeth Gregersen 

Kognitiv psykolog og bestyrelsesmedlem 

i Angstforeningen. 

Nervøsitet er noget de fl este mennesker kender til – i én eller 

anden grad – når de for første gang står overfor at skulle 

vise eller gøre noget, de ikke tidligere har prøvet. Det er 

naturligt med en vis usikkerhed, når man er nybegynder. Og 

denne usikkerhed viser sig som oftest som ”sommerfugle i 

maven”, rysten på stemmen o.l. 

For de fl este gælder, at når de har afprøvet det nye nogle 

gange og gjort sig visse erfaringer, så vil de opleve, at det 

går bedre og bedre for hver gang, de prøver. Gradvist opnår 

de en vis sikkerhed og rutine, som gør, at ”sommerfuglene” 

enten helt forsvinder eller får en minimal betydning. Nogle 

mener endda, at ”sommerfuglene” – hvilket er udtryk for en 

øget produktion af adrenalin i kroppen kombineret med en 

vis anspændthed – netop er det, der gør, at de ”kommer på 

dupperne” og præsterer det bedste, de kan. 

Når vi taler om præstationsangst, har vi derfor at gøre 

med noget, de fl este kender til i én eller anden grad, og som 

de er kommet over ved at kunne rumme ”sommerfuglene” 

og prøve igen og igen. ”Du skal bare tage dig sammen” er 

derfor noget folk, der lider af præstationsangst, har hørt alt 

for ofte, når de fortæller andre om deres problem. Men det 

hjælper dem bare ikke, for de har taget sig sammen uendeligt 

mange gange, uden at det har fjernet angsten – tvært 

imod er den blevet værre og værre. 

For personer med præstationsangst er problemet, at den 

nervøsitet, der er naturlig ved al ny begyndelse, har en sådan 

styrke, at de nærmest går i panik. Og når man har oplevet 

angst af så voldsom en styrke, er den eneste naturlige 

reaktion: at redde sig ud af situationen eller helt undgå den. 

I angstbehandling opererer vi med en angstskala, hvor 0 

er ingen angst og 10 er panik. At være i panik kan sammenlignes 

med at stå midt ude på motorvejen og være fastlimet 

til jorden, samtidig med at en stor lastbil kommer direkte 

imod én med stor hastighed – da er man virkelig i livsfare. 

Og præcis sådan opleves det at have angst, når det er værst. 

Rent fysiologisk er det, der sker, at hjernen får besked om 

fare, hvorefter vores biologiske kamp/fl ugt-beredskab aktiveres. 

Det er en naturlig refl eks, som skal sikre individets 

overlevelse ved, at kroppen lynhurtigt sættes i stand til at 

bekæmpe eller fl ygte fra faren. Vejrtrækningen øges, hjertet 

pumper ilt og blod til de store muskler og sammen med 

øget adrenalinproduktion sættes kroppen i største alarmberedskab 

til at yde sit yderste. Mens dette sker, sættes hjernens 

sædvanlige funktioner på stand by – kroppen reagerer 

kun pr. overlevelsesrefl eks. 

Præstationsangstramte mennesker har det problem, at de 

– i sammenhænge, hvor de skal yde noget, som for dem er 

meget vigtigt – får aktiveret kroppens naturlige kamp/fl ugtberedskab, 

som om de befandt sig i reel fare (lastbilen kom- 


mer). Det lader sig gøre, fordi hjernen ikke kan skelne mellem 

en besked om reel fare eller om situationen er tolket 

farlig. En tolket fare kan eksempelvis være, at ”det vil være 

pinligt eller ydmygende, hvis jeg ikke leverer en toppræstation”. 

Det er således mere det, man tænker i den konkrete 

situation end selve situationen, der er angstfremkaldende. 

Hos mennesker med præstationsangst øges den naturlige 

nervøsitet ved en præstation til et sådant niveau, at det 

dels er fysisk voldsomt ubehageligt: hjertet pumper hurtigt, 

svedproduktionen øges, og overblikket forsvinder, man kan 

ikke koncentrere sig, kan gå i sort, ligesom man kan opleve 

en uvirkelighedsfornemmelse (alt sammen symptomer afledt 

af aktivering af kamp/fl ugt-beredskabet – og ganske 

ufarlige). 

For at en person skal kunne drage nytte af at have klaret 

noget, der opleves krævende og kunne integrere 

det, så det indgår som et nyt erfaringsgrundlag, 

er det en forudsætning, at den angst, som er forbundet 

med oplevelsen, ikke er for stor. En person, 

der én gang har oplevet voldsom angst, når 

han eller hun skulle præstere noget, vil sjældent 

glemme det. Tværtimod bliver vedkommende 

særlig bekymret for, at det skal ske igen. Frygter 

man, det vil ske igen, vil man være ekstra opmærksom 

på de mindste tegn herpå, og derved 

har man startet en ond cirkel, hvor det man frygter, 

vil ske, netop fordi man frygter det. 

Og er man først kommet ind i en sådan ond præstationsangstcirkel, 

hvor angsten aktiveres blot ved tanken om at 

skulle præstere, ja, så er det svært at stoppe ved egen hjælp 

– ellers havde man gjort det. 

Der er fl ere faktorer – såvel biologiske som psykologiske 

– der kan gøre en person disponeret for præstationsangst: 

Biologisk set er én faktor, at nogle personer genetisk er 

så sensitive, at de ekstra hurtigt aktiverer kamp/fl ugt-beredskabet. 

De tænder simpelthen hurtigere. Dette er imidlertid 

ikke alene tilstrækkeligt til at udløse angsten. 

Psykologisk set er der to faktorer, som disponerer for høj 

præstationsangst: 

1. motivation og 2. ens egen tillid til, at det vil lykkes, er 

lille. 

Er man således ekstra højt motiveret: ”det skal gå godt” 

og ”fi asko er katastrofal” og samtidig har en ringe tillid til, 

at det nok skal gå, er man i farezonen. 

Man ser derfor ofte, at præstationsangst rammer personer 

med bestemte personlige karakteristika, nemlig de mest ambitiøse, 

motiverede og perfektionistiske personer, for hvem 

præstationen betyder alt. 

Hvornår skal man gøre noget ved sin præstationsangst? 

Det er jo meget individuelt afhængigt af, hvor meget det 

griber ind i ens liv. Mange kan leve uden at kunne holde 

foredrag for 200 mennesker eller uden at skulle ernære sig 

som stand-up komiker. 

Jeg vil mene, at i det øjeblik angsten hindrer personen i

almindelig daglig udfoldelse, i at gennemføre en ønsket uddannelse 

eller i at fungere som ønsket på arbejdspladsen, da 

kan det give mening at søge professionel hjælp. 

Sætter angsten for store begrænsninger for ens livsudfoldelse, 

vil det sandsynligvis medføre et dyk i humøret og 

selvtilliden, ligesom angsten også har tilbøjelighed til at 

brede sig til andre områder, hvis den ikke stoppes. 

Hvad kan der gøres? 

Det væsentlige i kognitiv adfærdsbehandling af angst er, at 

den angstramte forstår, hvad det er, der sker – fysiologisk 

og psykologisk – når man bliver angst, dvs. hvorledes angsten 

fremkaldes og vedligeholdes. Dette betyder, at det er 

vigtigt at undersøge, hvad personen automatisk tænker eller 

forestiller sig før og under det konkrete angstanfald 

– for at kunne arbejde med uhensigtsmæssige indlærte 

tankemønstre. Hertil kommer indarbejdelse af 

en række angstreducerende teknikker. For til sidst 

– og dette er afgørende – at konfrontere sig med 

de angstprovokerende situationer gradvist, således 

at man ikke tager større skridt, end man hele tiden 

har angsten under kontrol. Ved at tage ét skridt ad 

gangen og opleve, at man godt kan klare dette uden 

ukontrollabel angst, bygger man sig langsomt op 

ved at tage større og større udfordringer. 

Sideløbende med den konkrete angsthåndtering 

vil jeg fremhæve forskellige aspekter, som man i forbindelse 

med fremtidig forebyggelse med fordel kan overveje: 

For præstationsangstramte er det afgørende at se på egne 

mål og forventninger, idet det jo netop er i samspillet mellem 

høje ambitionskrav og ønsket om at præstere det perfekte, 

at angsten står til. Den præstationsangstramte og/el- 

MUS: medicinsk 

uforklarlige sygdomme 

Mange mennesker lider tilsyneladende af sygdomme 

eller symptomer, som lægerne ikke 

kan fi nde forklaring på. Ofte sygdomme med 

kroniske smerter eller voldsom træthed: Kronisk 

træthedssyndrom, fi bromyalgi og piskesmældssyndrom 

er blandt de nye sygdomme. 

Flere psykologer mener, at der slet ikke ligger 

organiske, men derimod psykiske årsager 

bag disse lidelser, men at nogle mennesker 

har svært ved at udtrykke psykisk pine og derfor 

suggerer sig selv til at tro, at de lider af et 

kropsligt problem. Nogle har en uvilje mod at 

anerkende psykiske lidelser hos sig selv. 

Men ligger der alligevel fysiske lidelser bag? 

Eller er det fortrængte eller fornægtede psykiske 

lidelser, der udtrykker sig i fysisk sygdom? 

Halvdelen af lægens patienter lider af MUS, og 

selv om patienterne gennemgår mange undersøgelser, 

fi nder man ingen forklaring. 

Flere psykologer mener, at psykiske problemer 

ler omgivelserne stiller ofte urimelige krav i henseende til, 

hvad han/hun burde eller skulle kunne præstere – i stedet 

for at tage udgangspunkt i, at han/hun rent faktisk gør det, 

så godt han/hun kan. I sidste ende betyder det, at personen 

kommer til at fastholde sig selv i et mønster af lav selvtillid. 

At arbejde med sådanne problemstillinger indebærer et længere 

personligt udviklingsforløb. 

Mange har sikkert oplevet, at når de er stressede og presser 

sig selv udover egne grænser, bliver de nemmere angste. 

Derfor vil dette at lytte til sine grænser og respektere dem, 

være en måde at mindske sin fremtidige angstdisposition. 

Rent fysiologisk er afspænding, afslapning og sportslig aktivitet 

ligeledes en effektiv måde at hæve sin angsttærskel 

på. Og kosten: almindelig sund kost, så blodsukkeret er i 

balance. Kaffe, Cola og for mange cigaretter øger angsttilbøjeligheden. 

Angående medicin 

Viser det sig, at en angstramt ikke responderer på kognitiv 

adfærdsbehandling, fordi angsten aktiveres ekstremt hurtigt, 

kan det være nødvendigt at supplere med medicin. Dette vil 

kunne tage toppen af angsten, således at personen bliver i 

stand til at arbejde med stopteknikker og uhensigtsmæssige 

tankemønstre. 

Litteratur: 

Esben Hovgaard: Kognitiv behandling af angst og panik. 

Dansk Psykologisk Forlag 1997. 

Der fi ndes en række guidede afspændings-CD’er til støtte 

for selvhjælp. Jeg vil især fremhæve: 

Bobby Zachariae: Visualisering og helbredelse. Præstationsangst 

og selvtillid Rosinante. ISBN 87-621-0347-4. 

er årsagen, men patienterne mener ikke, at de 

har psykiske problemer. 

En ny stor amerikansk undersøgelse viser, at 

psykiske problemer kan spille en væsentlig 

rolle i de fl este tilfælde af MUS. Forskerholdet 

havde kontakt til 206 patienter, der led af MUS. 

Disse gennemgik en grundig psykologisk undersøgelse, 

hvor man fandt, at over halvdelen, 

61%, havde klare symptomer på enten angstlidelser 

eller alvorlig depression. Ca. 20% havde 

begge dele. 

Blandt de 40% der ikke havde angst eller depression, 

var der en fjerdedel, der havde en 

somatoform forstyrrelse med et ubevidst ønske 

om at være syg. I alt fandt man psykiske problemer 

hos 84% af 206 personer. 

Resultaterne er opmuntrende i den forstand, 

at de giver nyt håb om behandling i kampen 

mod MUS med psykologiske eller medicinske 

metoder. 

Thomas Nielsen, lektor i psykologi, Psykologisk 

Institut, Risskov. Aarhus Universitet. ”Giv mig en 

smerte”, Weekendavisen, 28.10-3.11.05, Ideer, 

s. 9

Psykiatri-Uge 

Efterårets Psykiatri-Uge arrangeret af 

PsykiatriFonden handlede om angst, om 

angstens udtryksformer og konsekvenser. 

Vi bringer referater af nogle udvalgte foredrag. 

Om angst og cutting (det at skære sig) 

- og afhængighed 

Chefpsykolog Bo Møhl, Psykiatrisk Klinik, Rigshospitalet 

Referent: Marie S. Andersen 

Bo Møhl indledte med at fortælle om en anonym case. En 

ung kvindelig studerende kom til behandling pga. angst. 

I den forbindelse kom det frem som en bibemærkning, 

at hun også skar sig selv. Det hele var startet, fordi kæresten 

havde slået op. Hun havde efterfølgende fi fl et lidt 

med at tage sit eget liv, og havde i den forbindelse skåret 

sig selv med et barberblad. Dette havde gjort, at den fysiske 

smerte kom i centrum i stedet for sorgen. Efterhånden 

som kvinden gentog handlingen var det blevet en vane og 

en trang. Med andre ord: hun var blevet afhængig. Da hun 

med behandlerens hjælp havde undladt at skade sig selv i 

en måned, belønnede hun sig selv ved at skære sig igen! 

Cutting (eller selvmutilation) har endnu ikke sin egen 

diagnose, men det kommer formentligt. Tilstanden forekommer 

specielt i forbindelse med borderlineforstyrrelser, 

depression, angst, OCD, psykotiske tilstande og spiseforstyrrelser. 

Patientens formål med cutting er dels at dæmpe en indre 

spænding, dels at påvirke omgivelserne. Patienten har 

dog svært ved selv at skelne mellem de mange forskellige 

følelser, cutting medfører, som fx: føle kroppen er virkelig, 

komme af med skyldfølelse, “selv-straffelse”, tryghed, 

selvkontrol, dæmpning af indre smerte, håndtering af 

stress, føle noget. Men den lettelse, selvmutilationen giver, 

gør, at den kommer til at virke som selvmedicinering! 

Forekomst af selvmutilerende adfærd: 

1-4% af befolkningen 

1 pr. 600 kræver hospitalshjælp 

4,5% blandt de 15-16-årige 

68% af de psykiatriske døgnpatienter 

42% af de psykiatriske ambulante patienter 

Flere kvinder end mænd skader sig selv. 

Årsager 

Ikke alle og enhver udvikler selvmutilerende adfærd. Det 

kræver tidlige traumer som fx seksuelt misbrug, fysisk/ 

psykisk omsorgssvigt, tab og separation. 

Behandling 

Patienten får hjælpe til at bryde den onde cirkel, eller der 

foretages en intellektuel bearbejdning. 


Angst for sygdom – syg af angst 

Overlæge Morten Birket-Smith, Liaisonpsykiatrisk Enhed, 

Bispebjerg Hospital. 

Referent: Christian Gaden Jensen 

Overlæge Morten Birket Smith var meget veloplagt, da 

han talte om, hvordan angst forværrer psykisk sygdom. 

Fokus lå på hypokondri, men indledtes med en god generel 

redegørelse for, hvordan angst og somatisk sygdom er 

forbundne. 

Han og kolleger havde fundet, at 40% af alle besøgende 

på hjerteambulatorier havde en alvorlig angstdiagnose, 

der ikke blev taget hånd om, da netop 0% var i behandling 

herfor. Han opsummerede, at 79-90% af alle angstlidelser 

præsenteres somatisk, og sammenfattede: ”Ingen angstdiagnose 

uden fysiske symptomer”. Således klogere, gik 

han mere specifi kt til værks og forklarede, at det oftest var 

akutte sygdomme, som fx blodpropper, der ledte til angst, 

mens mere langsomt fremadskridende sygdomme, fx parkinsons, 

i højere grad leder til depressioner. Alligevel har 

mange parkinsons-patienter dog også angstlidelser. Og 

”Angst betyder noget”, som han sagde. Angsten forværrer 

somatiske sygdomme. Eksempelvis øger angst risikoen 

for fatale hjerteslag med ca. to til fi re gange, mens risikoen 

for nonfatale blodpropper i hjertet (dem man ikke dør 

af) øges med næsten otte gange. 

Herefter talte han om hypokondri, som en ekspert. Han 

havde selv gennemført nogle af de brugbare undersøgelser 

i nyere tid. De to største pointer var, at hypokondri 

eksisterer, hvilket fl ere ældre lærebøger påstod var usandt, 

samt for det andet, at det er en helbredelig sygdom, hvilket 

også er modsagt af gængse teorier. 

Hvorvidt hypokondri øger sandsynligheden for fysiske 

sygdomme, er man endnu ikke sikker på, men sygdommen 

er alvorlig nok i sig selv. Mange skammer sig, har 

nedsat funktion på fl ere områder i dagligdagen og bliver 

ikke hjulpet af de gentagne lægeundersøgelser. Og dobbelt 

så mange med hypokondri som med OCD begik selvmord 

i en langtidsundersøgelse. 

Kognitiv adfærdsterapi og korttidspsykoterapi ser ud til 

at have nogenlunde lige stor effekt målt over længere tid, 

og der er stort tilbagefald ved medicinsk behandling alene. 

Endnu en gang kan løsningen måske være, sagde han, at 

forbedre sit psykiske liv, i det vindue som den medicinske 

behandling kan give.

Når katastrofen indtræder 

Psykolog Anders Korsgaard, krisepsykologisk enhed, 

Rigshospitalet. Referent: Christian Gaden Jensen 

Chefpsykolog Anders Korsgaard kom til psykiatriugen 

for at dele sine erfaringer med hensyn til krisepsykologi 

og Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Det er et meget 

kompliceret emne, både hvad angår reaktionsforløb 

og -årsager, men også hvad angår effektiviteten af behandlinger, 

som er omdiskuteret. Det var dog ikke emnet 

denne dag, og Korsgaard sagde ”Uanset om det virker 

eller ej, synes jeg, vi har pligt til at være der”. Det var 

der ingen, der modsagde. 

Han redegjorde for hovedelementerne i PTSD, som var 

genoplevelser af episoden, forsøg på at glemme hændelsen 

samt overopmærksomhed og anspændthed. Det kan ramme 

fl ere end dem, der lige er involveret, og familie, venner, 

kolleger, tilskuere, redningsfolk, og hospitalspersonale 

blev nævnt. Reaktionerne er meget blandede, og spænder 

over skyldfølelse, frygt for stedet, koncentrationsbesvær, 

hukommelsesproblemer, følelsessvingninger, tristhed, 

søvnbesvær, manglende initiativ, grådtendens, vrede, appetitløshed, 

rastløshed, svedeture, rystelser og fl ere endnu. 

Af behandlinger taltes der mest om eksponering, som var 

effektiv, men skulle sættes ind på den rette måde, på det 

rette tidspunkt. En mild eksponering er fx at tale om hændelsen, 

senere kan man måske gense stedet. En stor mindehøjtidelighed 

i Thailand 14.-18. april 2005 havde således 

været et velvalgt arrangement for dem, der var med nede 

og se områderne, der var blevet ødelagt af tsunamien. 

En helbredt kriseramt kan karakteriseres ved, at vedkommende 

kan tænke på hændelsen igen, får sammenhæng i 

historien om den, har normal selvagtelse, kan lægge det fra 

sig og ikke tænke på det i en periode, samt ved, at de sociale 

relationer er genoprettede. 

Korsgaard gjorde også rede for, hvorfor det var så svært 

at planlægge indsatsen ved tsunamien. Den 26. december 

fi k de at vide, at der var ca. 5000 døde. 1. januar var tallet 

steget til 150.000, hvorfor de første forberedelser naturligvis 

ikke var af den rigtige målestok. 

Slutteligt taltes der også om de nyeste behandlingsmetoder, 

eksempelvis Eye Movement Desentisation Reprocessing 

(EMDR) og Somatic Experience Therapy, hvor 

EMDR så ud til at klare sig på linie med kognitiv terapi, 

men vi ved endnu for lidt om disse metoder, lød det. 

I det hele taget et spændende, alvorligt foredrag, om en 

gren af psykologien som først opstod i Danmark omkring 

1985 i forbindelse med Scandinavian Star-ulykken, men 

som siden er blevet mere systematiseret og prioriteret og 

har påkrævet sig mere og mere opmærksomhed. Korsgaard 

sidder i bestyrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk 

Selskab i Dansk Psykolog Forening. 

Angsten får nye udtryk i andre kulturer. 

Om indvandreres angst 

Overlæge Marianne Kastrup, Videnscenter for Transkulturel 

Psykiatri, Rigshospitalet. 

Referent: Lone Elmstedt Bild 

Marianne Kastrup startede sit foredrag med at fremhæve, 

hvor vanskeligt det er at afgrænse angst som en lidelse, 

og at denne vanskelighed får en særlig aktualitet i forbindelse 

med fremmede kulturer. Hvis en patient fx fortæller, 

at han/hun er besat af djævle, vil vi i vores vestlige kultur 

ikke karakterisere det som inden for normalen og sædvanligvis 

anse det for at være en hallucination. Men i andre 

kulturer kan det være en normal måde at forstå og udtrykke 

bestemte fænomener på. 

Psykiske fænomener (og dermed også angst) kan således 

have mangfoldige og forskelligartede fremtoninger. 

Men angsten har også universelle aspekter og er noget, vi 

alle sammen kender. 

Vi kan altså betragte angsten på to måder: Dels som en 

universel tilstand, hvor vi ser på ligheder mellem kulturer 

og får et generelt billede af angsten og dens symptomer. 

De fl este beskriver fx angsten ved at henvise til fysiske 

symptomer såsom hjertebanken, at svede, ryste, at halsen 

snørrer sig sammen osv. Dels som kulturafhængig. 

Jo mere vi bevæger os ud over de fysiske symptomer og 

sætter fokus på de psykologiske aspekter, jo mere kulturafhængig 

bliver den. Dette giver en mere relativistisk opfattelse 

af angsten, hvor angsten får en fremtoning, som er 

specifi k for en bestemt kultur; den bliver kulturbundet. 

Kulturen har, ifl g. Kastrup, betydning for afgrænsningen 

af angsten som lidelse, angstformer, copingstrategier, 

hvordan angsten opleves og udtrykkes osv. Også hvilke 

situationer der opleves som stressende og angstprovokerende 

er kulturbundet. Hvis man fx lever i et samfund, 

hvor der er bestemte regler, der gælder, kan det være meget 

angstprovokerende at bryde mønstret, hvorimod det i 

et samfund med mindre stringente regler er andre situationer, 

der fremprovokerer angst. 

At sætte fokus på både de kulturelle og sociale aspekter 

af angsten kan være afgørende for at få en dækkende forståelse 

af angstlidelsen i en bestemt kultur og for at overkomme 

kulturelle forskelle og misforståelser. 


25

Behandling via Internet og 

mobiltelefon 

Psykiatriens uge i Sverige blev afholdt 7. nov. 2005 

i Stockholm. Svenskerne tror, at man i fremtiden 

vil behandle angstlidelser over Internet med adgang 

til en interaktiv vejleder. Der fi ndes allerede 

mobile teams i Sverige, der tager på hjemmebesøg 

hos dem, der ikke kan forlade deres hjem. 

Også i Sverige er behovet for hjælp til angstramte 

stort og psykiatrien overbelastet, så der må tænkes 

nyt for at få hjælpen frem. 

Åss Emellan, nr. 4. 2005 (Den svenske angstforenings 

medlemsblad) 

Angst og stress sender 

danskere på pension 

Arbejdstiden er historisk lav og ferierne længere 

end tidligere. Alligevel er stress, angst og udbrændthed 

oftere og oftere årsag til, at ansatte 

går på pension før tiden, mens førtidspensioner 

pga. fysisk nedslidning er på retur. Forklaringen er 

formentlig, at vi både ønsker succes på arbejdet 

og samtidig stiller store krav til os selv i familien. 

http://politiken.dk/VisArtikel. 

iasp?PageID=397447 17.09.05 

Sygdomme kan opstå efter 

langvarig angstperiode 

Angst, stress, depression, anspændthed, irritation, 

hoved- og mavepine kan - hvis disse symptomer 

fortsætter længe nok - skabe en uhyggelig bred 

vifte af alvorlige kropslige sygdomme. 

Det skyldes adrenalin og kortisol. Disse er begge 

nyttige under en kortvarig belastning, idet de 

skaffer mere brændstof til hjerne og muskler. 

Men er der tale om en langvarig tilstand, kan de 

samme stresshormoner medføre alvorlig risiko for 

udvikling af endog livstruende sygdomme. 

Der er rigelig forskningsmæssig dokumentation 

for, at langvarig angst/depression kan skade hjertet 

og kredsløbet, ligesom der kan opstå øget 

risiko for alvorlige infektionssygdomme og endog 

kræft (der især beror på forhøjet produktion 

af kortisol). Derudover kan vi risikere, at en ubehandlet 

angst også gør os gamle før tiden. 

Artiklen kommer ind på, hvordan signalsystemet i 

hjernen kan ændres, hvis vi lider af kronisk stress, 

angst eller depression. Der vil så blive produceret 

mindre mængder af serotonin samtidig med, at 

de nerveceller i hjernen, der skal reagere på stoffet, 

får nedsat deres evne til at modtage signalstofferne. 

Det kan betyde, at vigtige hjerneområder 

svækkes. 

Med medicin af typen SSRI kan serotoninmængden 

øges, og det glædelige for alle, der ikke vil 

tage medicin er, at dette kan kognitiv adfærdsterapi 

også medvirke til! 

Artiklen kommer også ind på aldringsproces, immunsystem 

og overdreven betændelsesaktivitet, 

som evt. følger af ubehandlet stress/angst. 

“Stress gør os triste og gamle” Forskningsnyt fra 

Psykologi, december 2005 s. 4-6 (primærkilde: 

Cambridge University Press og Psychological 

Science 14(2) s.11-115) 

Angst 

Ordet stammer fra det indoeuropæiske verbum 

«angh», som betyder noget i retning af at «gøre 

trang» eller «snøre sammen». Det blev længe 

brugt som billede på en tilstand af tilsnøring i halsen. 

Dette stemmer også med de kropslige udtryk, 

som angst ofte medfører. Foruden et hastigere 

åndedræt, som ofte kan blive så hurtigt og 

dybt, at det (pga. øget kvælstoftilførsel) resulterer 

i kvælnings- eller besvimelsesfornemmelser, er 

angst forbundet med hurtigere hjerteslag (puls), 

bleghed, uro, skælven og sitren, udvidelse af pupillerne, 

tørhed i munden og i visse tilfælde tendens 

til såkaldt «koldsved». 

Oplevelsesmæssigt kan angst beskrives som en 

mere eller mindre intens ubehagelig spændings- 

, ophidselses-, eller urotilstand, som er knyttet til, 

at verden i en eller anden (mere eller mindre afgrænset) 

henseende fremtræder som farlig, truende 

eller uhyggelig. www.leksikon.org.art 

Alternativ medicin og behandling 

med bivirkninger 

Sikkerheden er ikke i orden på det alternative 

marked i følge en britisk undersøgelse. 

95 foreninger, der arbejdede alternativt, blev 

spurgt om, hvordan de registrerede alvorlige 

bivirkninger. Kun en tredjedel besvarede henvendelsen, 

og ud af dem havde kun ni foreninger 

en organiseret kortlægning af bivirkninger. 

Når bivirkningerne ikke registreres, er 

det umuligt at få kendskab til de alvorlige bivirkninger. 

Nature 2005, 436:898

Angstforeningen søger 

Personer til interview efterlyses 

Vi får heldigvis mange henvendelser fra journalister, 

der ønsker at belyse emnet angst, og 

som i den forbindelse skal bruge en person til 

et interview. Hvis du har lyst til at medvirke i en 

artikel eller en udsendelse, og du opfylder følgende 

betingelser: 

-din primære lidelse er socialangst, panikangst, 

agorafobi, GAD, hypokondri eller 

PTSD. (Du må gerne have en depression i tillæg, 

men du må ikke have andre psykiatriske 

diagnoser, som fx personlighedsforstyrrelse, 

skizofreni eller psykose), 

-du er/har været i behandling med SSRI/SNRI 

og/eller kognitiv adfærdsterapi, og har fået 

det væsentligt bedre, 

-du er villig til at optræde med navn og billede, 

så send en mail til marie@angstforeningen. 

dk (eller et brev) med oplysninger om: 

Navn, adresse, telefonnummer, 

mailadresse 

Alder 

Diagnose 

Hvor længe du har haft angst 

Behandlingsform 

Om du p.t. er i arbejde/ledig/studerende/ 

andet? 

Din historie i korte træk 

Om du er medlem af Angstforeningen 

Om der er nogle medier, du ikke ønsker at 

medvirke i - hvilke? 

Foredragsholdere efterlyses 

Har du været i kognitiv eller medicinsk behandling 

for angst? 

Er du kommet videre i positiv retning? 

Har du du lyst til at dele dine erfaringer med an- andre 

for at give dem håb? 

Har du lyst til at være frivillig i Angstforeningens 

foredragskorps? 

Du må ikke have andre psykiatriske diagnoser 

som fx psykose eller personlighedsforstyrrelse. 

Du må gerne have (haft) OCD og depression 

foruden din angstlidelse. Men angsten skal 

være den primære lidelse. 

Du skal være fyldt 21 år. 

Du skal også fortælle kort om Angstforeningen 

og vores tilbud til medlemmerne. 

Inden du starter som frivillig foredragsholder, 

vil du komme på et endagskursus, så du føler 

dig godt rustet, når du starter. Dit foredrag 

Angstforeningen søger frivil- frivillige 

telefonpassere til: 

Angsttelefonen (aftentimer hverdag og 

weekend) 

Samtalelinie, som folk kan benytte, når de 

trænger til at lette deres hjerte og tale med 

et andet menneske om deres angst. 

Rådgivningen (dagtimer) 

Her kan folk ringe for at stille generelle 

spørgsmål om angst, få rådgivning i forbindelse 

med behandlingsmuligheder, melde 

sig til selvhjælpsgrupper m.m. 

Du: 

-Er fyldt 23 år, er moden og ansvarsbevidst 

-Har mulighed for at arbejde hjemmefra eller 

fra foreningens kontor på Frederiksberg 

-Er villig til at tage mindst to telefonvagter à 

3 timer pr. måned. 

-Har erfaringer med angst personligt eller 

som pårørende 

-Har adgang til fastnettelefon, hvis du vil arbejde 

hjemmefra 

- Benytter e-mail 

Vi kan tilbyde: 

-Stor erfaring i at tale med mennesker 

-Du kan øge dine kommunikationsevner 

-En introduktionsaften samt møde med andre 

telefonpassere hver 3. måned 

-Rig mulighed for at lægge telefontiden, så 

det passer med dit studium eller arbejde 

-Oplæring vil fi nde sted 

Skriv en kort ansøgning vedhæftet cv til 

kk@angstforeningen.dk og fortæl lidt om dig 

selv. Husk at fortælle, om du er interesseret i 

Angsttelefonen eller Rådgivningen. 

vil vare ca. 30-45 min. samt 15 min. til at besvare 

spørgsmål. Tanken med foredragskorpset er, 

at vi med tiden skal have frivillige i hele landet, 

som er parate til at rykke ud på fx skoler, psykiatriske 

afdelinger og andre steder, hvor der 

måtte være bud efter os. Foredragsholderne tager 

ud alene eller sammen med en behandler, 

der i givet fald fortæller om angst og behandlingsformer. 

Er du interesseret, så send en mail til 

kk@angstforeningen.dk med din egen historie 

og dit behandlingsforløb i store træk. Vi har 

i øjeblikket mangel på foredragsholdere med 

socialangst og generaliseret angst. Men har du 

panikangst/agorafobi vil vi gerne høre fra dig 

alligevel.

ID-Nr. 3551 

Angstforeningen 

Peter Bangsvej 1, G, 3. 

2000 Frederiksberg C 

Tlf.: 70 27 13 20 

OBS! 

Det nummer, der står her på bagsiden, er 

ikke et medlemsnummer, men et postomde- 

lingsnummer. Vi bruger ikke medlemsnumre, 

så skriver du til os, 

så oplys venligst navn og adresse i stedet. 

Filmaften om angst 

Tirsdag den 21. februar 2006 

kl. 18.30 - 21.30 

For medlemmer 

Peter Bangsvej 1 G, 2000 Frederiksberg 

Diakonissen, konferencerummet 

Angstforeningen har samlet en række tvudsendelser 

om forskellige angstlidelser, 

som vi skal se. Mellem de forskellige udsendelser 

vil der blive tid til diskussion og 

spørgsmål. (Der er mulighed for at købe 

kaffe/te på stedet). 

Vi håber, at rigtig mange af vores medlemmer 

vil møde op til en hyggelig aften. 

Tilmelding på kk@angstforeningen.dk eller 

på tlf. 70 27 13 20 (der kan indtales besked 

på telefonsvareren). 

Gratis adgang 

Telefonveninde søges 

Kvinde i 50’erne med panikangst søger telefonveninde 

til udveksling af stort og småt. 

Jeg er sengeliggende pga. bivirkninger efter 

benzodiazepiner. Har ellers været kreativ og 

læser i dag mange bøger - selvbiografi er, 

psykologi og historiske romaner. Som person 

er jeg omsorgsfuld og god til at lytte. Er du interesseret, 

så send et brev via Angstforeningen 

og fortæl lidt om dig selv. Jeg glæder 

mig til at høre fra dig! 

Flytter du? 

Husk, at fortælle AngstforeninAngstforeningen 

din nye adresse. Send en mail til 

kontor@angstforeningen.dk 

Foredrag om angst og be- behandling 

i Ringkøbing Amt 

Kamma Kaspersen, Angstforeningen og 

Aage Thomsen, psykolog 

kognitiv adfærdsterapi 

31. januar 2006 kl. 19-21 

Frivillig Center Tømmergården 

Kirsten Kolby 

Nygade 3, 6880 Tarm 

Tlf. 97373191 - mobil 22970882 

http://www.toemmergaarden-tarm.dk 

Foredrag i Ballerup 

Angst - behandling - 

personlig historie 

Mandag den 27. marts kl. 19 - 21 

Magleparken 5,Tapenten, lokale C 

Gratis adgang. Tilmelding ikke nødvendig 

10 min fra Ballerup station, bus 156 

Bornholm: 

Temadag om angst og OCD 

på Rønne Centralsygehus, 

torsdag den 9. marts kl. 13-20 

Se program på hjemmesiden i februar

Personlighedsforstyrrelse - Angstforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?