Miljøvurdering - Forslag til Spildevandsplan 2013-2016 - Aarhus.dk

OKTOBER 2012 

AARHUS KOMMUNE, NATUR OG MILJØ 

SPILDEVANDSPLAN 

2013-2016 

MILJØVURDERING

OKTOBER 2012 

AARHUS KOMMUNE, NATUR OG MILJØ 

SPILDEVANDSPLAN 

2013-2016 

MILJØVURDERING 

PROJEKTNR. A025760 

DOKUMENTNR. A025760-01 

VERSION 2.0 

UDGIVELSESDATO 1. oktober 2012/Revideret januar 2012 (PCE) pga. ophævelse af vandplaner. 

UDARBEJDET BESO, LIPR, TBKR 

KONTROLLERET KAM 

GODKENDT BESO 

ADRESSE COWI A/S 

Jens Chr. Skous Vej 9 

8000 Aarhus C 

Danmark 

TLF +45 56 40 00 00 

FAX +45 56 40 99 99 

WWW cowi.dk

INDHOLD 

MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 

1 Introduktion 7 

2 Baggrund 9 

3 Scoping 10 

3.1 Valg af alternativer 10 

3.2 Andre planer og programmer 11 

3.3 Generelle forudsætninger 11 

3.4 Vurderingstemaer 13 

4 Alternativer 15 

4.1 Alternativ 1 - centralisering på to anlæg 15 

4.2 Alternativ 2 - centralisering på tre anlæg 19 

4.3 0-alternativet 23 

4.4 Regnvandsdisponering 23 

4.5 Kloaksanering - Separeringsstrategi 24 

5 Miljøstatus, lov- og plangrundlag 28 

5.1 Lov- og plangrundlag for spildevandsplanen 28 

5.2 Berørte områder 30 

5.3 Status for overfladevand, (Forslag til) 

Vandplaner og handleplaner 32 

5.4 Terrestrisk natur 38 

5.5 Miljømålsætninger i spildevandsplanen 41 

6 Vurderingstemaer 42 

6.1 Landskab 43 

6.2 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 45 

6.3 Vand og jord 46 

6.4 Befolkning og menneskers sundhed 48 

6.5 Luft 50 

L:\Funktioner\03 Vandmiljø og Landbrug\Spildevand og vandløb\Spildevand\2-Spildevandsplan 2013-16 Off-fase\Bilag 4 Miljøvurdering - forslag til\Bilag 4 

Miljøvurdering.docx 

5

6 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 

6.6 Klimatiske faktorer 52 

6.7 Ressourcer og affald 52 

7 Miljøvurdering 55 

7.1 Landskab 57 

7.2 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 59 

7.3 Vand 63 

7.4 Klimatiske faktorer 77 

8 Konklusioner, anbefalinger og 

afværgeforanstaltninger 79 

8.1 Landskab og kultur 79 

8.2 Fiskbæk og Kysing Fjord 80 

8.3 Giber Å og Aarhus Bugt 80 

8.4 Naturinteresser og Natura 2000 80 

8.5 Klima 80 

8.6 Konklusion 81 

9 Monitering 82 

10 Referencer 83 

BILAG 

Bilag A Grundvandsboringer 

Bilag B Placering af store bassiner 

Bilag C Spildevandsledninger 

Bilag D Berørte § 3-områder 

Bilag E Berørte sten- og jorddiger 

Bilag F Regnvandsledninger og -bassiner 


Miljøvurdering.docx


1 Introduktion 

Spildevandsplan 2013-2016 indeholder Aarhus Kommunes redegørelse for status 

og planer på spildevandsområdet i planperioden. 

Spildevandsplanen bygger videre på de tidligere spildevandsplaner 2006-2009 og 

2010-2012 og omfatter planer for følgende elementer: 

› Fortsat centralisering af rensestrukturen 

› Regnvandsdisponering 

› Kloaksanering 

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 936 af 

24. september 2009) skal der foretages en miljøvurdering af Aarhus Kommunes 

forslag til Spildevandsplan 2013-2016. 

Miljøvurderingen tager udgangspunkt i lovens brede miljøbegreb, som bl.a. omfatter: 

den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og 

flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv 

samt arkitektonisk og arkæologisk arv. 

Miljøvurderingen omfatter en vurdering af konsekvenserne af at gennemføre planen 

i forhold til den aktuelle miljøstatus. Der foretages miljøvurdering af alternative 

versioner af planen inklusive 0-alternativet. 

Miljøvurdering af planen finder sted samtidig med, at den udarbejdes, således at 

resultaterne af vurderingen kan få indflydelse på planens endelig udformning. 

Dermed er miljøvurderingen medvirkende til at sikre, at miljøhensyn integreres i 

spildevandsplanen. 

Statens vandplaner 

Statens vandplaner blev endelig godkendt af miljøminister Ida Auken i december 

2011 med ikrafttræden 22. december 2011. Miljøvurderingen er foretaget i 2012, 

og er derfor foretaget med baggrund i statens vandplaner, som de forelå december 



7


2011. Natur- og Miljøklagenævnet har imidlertid den 4. december 2012 ophævet 

statens vandplaner. Dette betyder, at det formelt er målsætninger for vandområderne 

i det tidligere Århus Amts Regionplan 2005 der er gældende, idet regionplanerne 

fik retsvirkning som landsplandirektiver i forbindelse med strukturreformen pr. 

1. januar 2007. 

Dette spildevandsplanforslag er ikke i modstrid med hverken Regionplan 2005 eller 

statens vandplaner, som efter Natur og Miljøklagenævnets ophævelse betegnes 

statens ”forslag til vandplaner”. 

Naturstyrelsen planlægger en fornyet høring af vandplanerne. Såfremt en fornyet 

høring giver anledning til ændringer i vandplanerne som får konsekvenser for forslaget 

til ny spildevandsplan, vil disse blive indarbejdet i spildevandsplanen ved et 

tillæg hertil eller ved førstkommende revision. 



2 Baggrund 


I Spildevandsplan 2006-2009 besluttede Aarhus Kommune at centralisere spildevandsrensningen 

i kommunen på Egå og Marselisborg Renseanlæg. 

Denne beslutning blev ikke ændret i den gældende spildevandsplan 2010-2012, 

men det fortsatte arbejde med centraliseringen blev sat midlertidigt i bero, mens 

vedtagelsen af de statslige vandplaner afventedes. 

Spildevandsplan 2010-2012 fokuserede blandt andet på følgende projekter: 

› Separering af kloaksystemet i Harlev, Stavtrup og dele af Brabrand 

› Øget lokal håndtering af regnvand, f.eks. via nedsivning 

› Øget indsats for etablering af regnvandsbassiner 

› Kloakering i kolonihaveområderne, Moesgård Museum og golfklubhus ved 

Risvangsvej. 

› Hygiejnisering på Viby og Åby Renseanlæg (del af Aarhus Å-projektet) 

› Færdiggørelse af øvrige tiltag i Aarhus Å-projektet 

› Afskæring af Harlev Renseanlæg til Viby Renseanlæg 

› Færdiggørelse af spildevandsrensningen i det åbne land 

› Omlægning af kloakken på arealerne ved den kommende Marselistunnel samt 

en langsigtet plan for separering af kloakanlæg 

Spildevandsplan 2013-2016 tager udgangspunkt heri. I den opdaterede strukturanalyse 

(1) er vurderet en langsigtet renseanlægsstruktur omfattende en centralisering 

af spildevandsrensningen i Aarhus Kommune på Egå og Marselisborg Renseanlæg 

eller alternativt på de to nævnte renseanlæg i kombination med Viby Renseanlæg. 



9


3 Scoping 

Som en indledende del af miljøvurderingen er der i dette kapitel udarbejdet en kortfattet 

afgrænsning af rammerne for miljøvurderingen (scoping). 

I scopingen indkredses hvilke planalternativer, der skal indgå i den videre miljøvurdering. 

Valget af alternativer er nærmere omtalte i kapitel 4: Alternativer 

› Øvrige planer og programmer af betydning for spildevandsplanen identificeres 

som rammesættende for miljøvurderingen. Disse er nærmere omtalte i kapitel 

5: Miljøstatus, lov og plangrundlag 

› De generelle forudsætninger for spildevandsplanen og dermed for miljøvurderingen 

identificeres 

› De miljøvurderingstemaer, som ikke på forhånd kan udelukkes fra at ville 

kunne medføre konsekvenser for miljøet identificeres. Disse temaer er alle 

nærmere omtalte i kapitel 6: Vurderingstemaer. 

3.1 Valg af alternativer 

Den fortsatte centralisering har i planperioden 2010 -2012 været midlertidigt sat i 

stå, da Aarhus Kommune ønskede at afvente vedtagelsen af de statslige vandplaner. 

Med vandplanernes vedtagelse i december 2011 blev der fastlagt mål for 

vandområderne, som imidlertid igen er ophævet og midlertidig afløst af de gamle 

regionplanmålsætninger. Målene i de nu ophævede vandplaner fastlægger ikke væsentlige 

ændrede krav til vandløbene i forhold til de gamle målsætninger. 

Hermed er det muligt at målrette virkemidler til sikring af vandområdernes tilstand 

og målopfyldelse på kortere og længere sigt og i Spildevandsplan 2013-2016 kan 

der tages højde for forventningerne om mål for fiskefaunaens tilstand i vandløbene 

i den næste planperiode for de statslige vandplaner, som er 2015-2021. Endvidere 

kan der tages højde for et ønske om lokale miljømål. 




De vandføringsmæssige konsekvenser af centralisering er undersøgt i flere omgange, 

og Aarhus Kommune har identificeret et samlet virkemiddelkatalog på syv virkemidler 

til imødegåelse af problemerne. 

Centraliseringsalternativerne kombineres med de syv mulige virkemidler til sikring 

af vandføringerne i de berørte vandløb. Analysen heraf beskrives nærmere i kapitel 

4. 

Vurderingen omfatter håndtering af regnvand, som vil finde sted i henhold til regnvandsdispositionsplanen 

af d. 3. juli 2012. Planen beskriver disponeringen fra 

samtlige planoplande og udvalgte perspektivområder. 

Desuden omfatter vurderingen en fortsættelse af kloaksaneringen i - overordnet set 

- samme takt som beskrevet i Spildevandsplan 2010 - 2012, idet en række separeringer 

dog rykkes frem til den aktuelle spildevandsplanperiode. 

3.2 Andre planer og programmer 

En række andre planer udstikker rammer og retningslinjer for kommunen, og flere 

af disse planer er medvirkende til at forme spildevandsplanen og kan derfor også få 

indflydelse på miljøvurderingen og resultatet heraf. 

Plangrundlaget udgøres væsentligst af følgende plantyper: Bindende statslige planer, 

bindende kommunale planer for arealanvendelsen, bindende kommunale sektorplaner 

(spildevand, drikkevand, affald mv.). Dertil kommer en række andre planer/programmer/visioner 

mv. som ikke er bindende og derfor har karakter af hensigtserklæringer. 

De statslige vand- og naturplaner opstiller mål for vandområdernes og natura-2000 

områdernes tilstand. Målene er bindende for kommunerne og har dermed direkte 

indflydelse på spildevandsplanen. 

De bindende kommunale planer udgøres blandt andet af kommuneplanen, som opstiller 

rammer for arealanvendelsen og tværgående retningslinjer for en række øvrige 

områder af betydning for spildevandsplanen. 

Plangrundlaget er nærmer omtalt i kapitel 5. 

3.3 Generelle forudsætninger 

Der er i forbindelse med afgrænsningen af alternativerne som grundlag for beregninger 

i strukturplanen (1) identificeret en række forudsætninger, som også har betydning 

for miljøvurderingen af planens virkning på det omgivende miljø. 

› Status for belastningen er beregnet på grundlag af 2009-data 

› Fremskrivningen af alternativer og 0-alternativ er foretaget med 50 år frem til 

2062 



11


› Planbelastningen frem til 2030 er beregnet uændret i forhold til den tidligere 

spildevandsplan, idet der ikke er udlægges nye perspektivarealer i kommuneplan 

2013. Stigningen svarer til en befolkningsvækst frem til 2030 på 75.000 

indbyggere, som er fordelt jævnt på blivende renseanlæg. 

› Planbelastningen fra 2030 - 2062 er beregnet under forudsætning af en jævn 

udbygning, hvor den fremtidige vækst i belastning fordeles jævnt over de blivende 

to eller tre renseanlæg (i 0-alternativet ti anlæg) 

› Der forudsættes en årlig vækst i indbyggerantallet på 3.000 personer (PE) svarende 

til den nuværende vækstrate for kommunens indbyggerantal. Denne befolkningsvækst 

svarer til 96.000 indbyggere fra 2030 - 2062 (befolkningsvækst 

efter tidligere planbelastning er som nævnt beregnet frem til 2030). 

› Der er som i den tidligere spildevandsplan forudsat en nedgang i industribelastningen 

(samme nedgang som i tidligere plan). 

› Ved beregning af fremtidig udledning fra nyt Marselisborg Renseanlæg (Alternativ 

1) er det forudsat, at der på det nye anlæg kan opnås en renseeffektivitet 

svarende til udløbskoncentrationerne på det nuværende Egå Renseanlæg 

(COD=23,7 mg/l, TN=3,42 mg/l og TP=0,17 mg/l) 

› Ved beregning af fremtidig udledning fra fortættet og udbygget Marselisborg 

Renseanlæg (Alternativ 2) er det forudsat, at der opnås en renseeffektivitet 

svarende til udløbskoncentrationerne på det nuværende Marselisborg Renseanlæg 


› Ved beregning af fremtidig udledning fra udbygget Viby Renseanlæg (Alternativ 

2) er det forudsat, at der på det nye anlæg kan opnås en renseeffektivitet 

svarende til udløbskoncentrationerne på det nuværende Egå Renseanlæg 


› Ved beregning af fremtidig udledning fra renseanlæg i fremskrevet 0alternativ 

er det forudsat, at udløbskoncentrationerne med øget belastning vil 

være svarende til udløbskoncentrationerne i dag (2009 - 2011 vægtede middelværdier). 

› Den langsigtede strategi for separering af eksisterende fælleskloakerede områder 

forudsættes at medføre en reduceret hydraulisk belastning og til dels en 

reduceret stofmæssig belastning af renseanlæggene 

› Som følge af den planlagte separering er der ikke indregnet klimafremskrivning 

for kapacitet i bassiner m.v. 

› Det forudsættes som et lokalt miljømål i Aarhus Kommune, at befolkningstilvæksten 

ikke må give anledning til, at den samlede udledning af stoffer med 

renset spildevand til vandmiljøet stiger frem til 2062 i forhold til status situationen 

i forbindelse med gennemførelse af spildevandsplanen. 




3.4 Vurderingstemaer 

Scopingen er en indledende gennemgang og vurdering af planalternativernes potentielle 

miljøkonsekvenser med henblik på at fokusere den egentlige miljøvurdering 

på de forhold/temaer, som kan være væsentlige. Udgangspunktet for scopingen 

er lovens miljøbegreb. 

Scopingen bruges til at frasortere aspekter/temaer, som åbenlyst ikke vil opleve 

miljømæssige konsekvenser af spildevandsplanen. Disse forhold undersøges ikke 

nærmere. 

I scopingen ses nærmere på følgende temaer: 

Landskab 

Landskabelig værdi / Byarkitektonisk værdi 

Grønne områder 

Geologisk særpræg 

Skovrejsning/skovnedlæggelse 

Kulturhistoriske forhold og arkæologisk arv 

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 

Dyre- og planteliv 

Natura 2000 områder 

Vand og jord 

Vådområder 

Vandløb, søer og kystnære områder 

Udledning af spildevand 

Jordforurening 

Grundvand (forurening) 

Befolkning og menneskers sundhed 

Sundhed og levevilkår 

Friluftsliv/rekreative interesser 

Materielle goder 

Svage grupper (f.eks. handicappede) 

Risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning). 

Luft 

Luftforurening (støv og andre emissioner) - anlæg og drift. 

Lugt 

Emissioner fra evt. trafik 

Støj og vibrationer 

Lys og/eller refleksioner 

Klimatiske faktorer 

Udledning af CO2 

Ressourcer og affald 

Vandforbrug 



13


Affald (genanvendelse) 

Kemikalier, miljøfremmede stoffer 

Produkter, materialer, råstoffer 

Jordbalance 

Trafikmønstre/afvikling/belastning 

Arealforbrug 

Slamhåndtering 

De enkelte temaer vurderes nærmere i kapitel 6. 




4 Alternativer 

Beskrivelsen af de alternativer der er fastlagt i scopingen opbygges med udgangspunkt 

i de to forslag til renseanlægsstruktur kombineret med de virkemidler, der 

kan modvirke de miljømæssigt negative konsekvenser af centraliseringen. 

Spildevandsplanens forslag til håndtering af regnvandsdisponering og kloaksaneringer 

miljøvurderes adskilt fra vurderingen af rensestruktur og virkemidler, da 

disse elementer overordnet set er uafhængige af hinanden. 

4.1 Alternativ 1 - centralisering på to anlæg 

Alternativ 1 omfatter en centralisering af spildevandsrensningen på kun to anlæg - 

det eksisterende Egå Renseanlæg og et nyt, udbygget Marselisborg Renseanlæg 

etableret på Østhavnen (Figur 4.1). 

Som afværgeforanstaltning for effekterne af reduceret vandføring i de berørte 

vandløb (Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk) er der vurderet en række potentielle varianter 

af Alternativ 1, som omfatter tilbagepumpning af renset spildevand og grundvand, 

opmagasinering af regnvand, bibeholdelse af Malling Renseanlæg og etablering 

af stemmeværk ved udløbet fra Brabrand Sø. 

4.1.1 Struktur i Alternativ 1 

Alternativ 1 omfatter en centralisering af spildevandsrensningen på Marselisborg 

og Egå renseanlæg. Nedlæggelsestakten for de øvrige renseanlæg er følgende: 

› Harlev (nedlægges i 2013), Trankær, Beder, Mårslet, Solbjerg, Malling nedlægges 

og afskæres til Viby Renseanlæg, som har den fornødne restkapacitet. 

› Marselisborg Renseanlæg udbygges på areal ved Aarhus Østhavn. Enten ved 

eksisterende eller ny placering. 

› Åby og Viby Renseanlæg nedlægges og afskæres til det udbyggede Marselisborg 

Renseanlæg. 



15


Figur 4.1 Oversigt over den nye renseanlægsstruktur i Alternative 1. Røde felter viser 

blivende renseanlæg, mens kryds viser renseanlæg, der planlægges nedlagt. 

Alternativ 1 omfatter således etablering af afskærende ledninger med tilhørende 

pumpestationer fra renseanlæggene i Trankær, Beder, Mårslet, Solbjerg og Malling. 

Ligeledes vil der på sigt etableres en afskærende ledning fra Åby og Viby 

Renseanlæg til det udbyggede Marselisborg Renseanlæg. 

Ved en ny placering på Østhavnen etableres et for-renseanlæg bestående af ristebygværk, 

sand- og fedtfang, forklaringstanke, rådnetanke samt anlæg til udnyttelse 

af den producerede gas (gasmotoranlæg) for at opnå energineutralitet. I forklaringstanken 

etableres mulighed for kemisk fældning. Udvidelsen kræver desuden, at der 

etableres en dobbelt transmissionsledning fra det eksisterende Marselisborg Renseanlæg 

til det nye anlæg på Østhavnen. Den ene af de to ledninger skal have en kapacitet 

svarende til den samlede, dimensioneringsgivende spildevandsmængde ved 

planperiodens udløb (2062), mens den anden dimensioneres til den halve kapacitet. 




Idet den fremtidige belastning af Marselisborg Renseanlæg vil overstige det nuværende 

anlægs rensekapacitet, vil det være nødvendigt at indlede en etapevis udvidelse 

med biologisk og kemisk rensning samt filtrering på udvidelsen på Østhavnen. 

Renseteknisk forudsættes det ny anlæg baseret på traditionelt aktiv slam, fastfilm 

eller MBR (membran bio reaktor), hvorefter en delmængde tilbagepumpes til 

det oprindelige Marselisborg Renseanlæg for bedst mulig udnyttelse af restlevetiden 

af de relativt nyetablerede efterklaringstanke og sandfiltre. Der vil dog blive 

iværksat et innovationsprojekt med henblik på at fastlægge den fremtidige udformning 

af renseanlægget. 

I projektet indgår etablering af en ny hovedpumpestation ved Marselisborg Renseanlæg. 

Desuden vil den eksisterende udløbsledning til Aarhus Bugt blive udbygget 

til en øget kapacitet, og der etableres mulighed for udledning direkte fra det ny 

Marselisborg Renseanlæg. 

Det forventes, at den samlede mængde spildevand i planperioden (frem til 2062) 

vil stige med 19 % i forhold til den hidtidige forudsatte planbelastning i 2030, og 

den deraf følgende øgede fosforbelastning af Aarhus Bugt modvirkes ved at optimere 

den rensetekniske udformning af det nye Marselisborg Renseanlæg på 

Østhavnen. 

Renseanlægget etableres således, at udslip fra potentielle lugtkilder på anlægget 

begrænses mest muligt, f.eks. ved med overdækning kombineret med effektiv ventilation 

og luftrensning. 

Det er i denne rapport forudsat at lugtreduktionen sker vha. overdækning og effektiv 

ventilation og luftrensning. De endelige metoder og virkemidler til lugtreduktion 

vil dog først blive fastlagt endeligt i forbindelse med projekteringen af det nye 

renseanlæg. 

4.1.2 Virkemidler i Alternativ 1 

Renseanlægsstrukturen i Alternativ 1 suppleres med virkemidler til at forebygge 

eller reducere de miljømæssigt negative konsekvenser af centraliseringen af spildevandrensningen. 

De undersøgte virkemidler omfatter følgende: 

1 Tilbagepumpning af 120 l/s renset spildevand i 91 dage eller 180 dage fra 

Marselisborg Renseanlæg til det eksisterende bassin ved Tranbjerg. Tilbagepumpningen 

vil kunne sikre et tilskud til Giber Å på mindst 120 l/s, hvis ikke 

der pumpes til Fiskbæk og 100 l/s, hvis der også pumpes til Fiskbæk (se pkt. 2 

herunder). 

2 Tilbagepumpning af 20 l/s renset spildevand i 91 dage eller 180 dage fra afgrening 

på pumpeledningen fra Marselisborg Renseanlæg ved det eksisterende 

bassin ved Tranbjerg til Fiskbæk. Tilbagepumpningen vil kunne sikre et tilskud 

til Fiskbæk på minimum 20 l/s. 

3 Oppumpning af 60 l/s grundvand (Kildeplads ved Holme, Lyseng og Østerby 

se Bilag A) i 180 dage til det eksisterende bassin ved Tranbjerg. Det påregnes, 



17


at det oppumpede grundvand renses for jern og mangan i et nyopført vandværk 

på et areal nordvest for Østerby kildeplads. Tilførslen af grundvand vil 

kunne sikre en minimumsvandføring i Giber Å på 90 l/s eller en jævn tilførsel 

på 60 l/s. 

4 Etablering af bassiner ved Mårslet på i alt ca. 160.000 m 3 til magasinering af 

overfladevand (Bilag B). Det samlede opmagasineringsvolumen omfatter to 

bassiner på henholdsvis ca. 124.000 m 3 og ca. 33.000 m 3 . Bassinerne etableres 

uden membran og fyldes med overfladevand fra Mårslet by. Etablering af opmagasineringsbassin 

for regnvand vil kunne sikre et tilskud på minimum 10 

l/s til Giber Å. 

5 Etablering af bassin ved Malling på ca. 160.000 m 3 til magasinering af overfladevand. 

Bassinet kan placeres på to potentielle arealer, der i begge tilfælde 

kan rumme et bassin med et volumen på op til 200.000 m 3 (Bilag B). Bassinet 

etableres uden membran og fyldes med overfladevand. Etablering af regnvandsbassinet 

vil kunne sikre et tilskud på minimum 10 l/s til Fiskbæk. 

6 Bibeholdelse af Malling Renseanlæg således, at renset spildevand fra anlægget 

fortsat kan ledes til Fiskbæk. Bibeholdelse af Malling Renseanlæg forudsætter 

at anlægget udbygges til en kapacitet på 12.100 PE. Bibeholdelse af Malling 

Renseanlæg vil, når det er fuldt udbygget (år 2030) kunne tilføre Fiskbæk 27 

l/s renset spildevand (876.000 m 3 /år). 

7 Etablering af et regulerbart stemmeværk ved afløbet fra Brabrand Sø i år 

2027. Stemmeværket kan f.eks. etableres som et stigbord, der kan hæves og 

sænkes lodret (se Figur 4.2). Stemmeværket vil ikke dække hele åens bredde, 

men vil levne plads i f.eks. den ene side, således at der i denne side altid vil 

kunne løbe 400 l/s. Når stemmeværket er sænket helt i bund, vil der kunne løbe 

15.000 l/s. 

Figur 4.2 Eksempel på indretning af stemmeværk ved 

afløbet fra Brabrand Sø. Det viste eksemplet er 

fra stemmeværket i Silkeborg. 




4.1.3 Varianter af Alternativ 1 

Alternativ 1 og de mulige virkemidler til sikring af sommervandføring i de berørte 

vandløb samt til hindring af optrængning af saltvand til Brabrand Sø, kombineres, 

så der i alt forekommer fem varianter af Alternativ 1 som belyses nærmere i miljøvurderingen 

(Tabel 4-1). 

Tabel 4-1 Varianterne af Planalternativet (Alternativ 1) der kombinerer renseanlægsstruktur 

og virkemidler til hhv. hindring af saltvandsoptrængning og vandtilskud 

til Giber Å og Fiskbæk. 

Variant Virkemidler Saltvandsbarriere 

Brabrand Sø 

Vandtilskud Giber 

Å (l/s) 

1a 1+2+7 + 100 20 

1b 1+5+7 + 120 10 

1c 1+5+6+7 + 120 37 

1d 3+4+5+7 + 100 10 

1e 3+4+5+6+7 + 100 37 

Vandtilskud Fiskbæk 

(l/s) 

Alle varianter omfatter etableringen af stemmeværket i Aarhus Å nedstrøms Brabrand 

Sø. Variant 1c giver det største vandtilskud til begge vandløbssystemer og 

variant 1d giver det laveste. 

4.2 Alternativ 2 - centralisering på tre anlæg 

Alternativ 2 omfatter en centralisering af spildevandsrensningen på tre anlæg: Det 

eksisterende Egå Renseanlæg, et udbygget Viby Renseanlæg og et udbygget Marselisborg 

Renseanlæg på de eksisterende arealer ved havnen (Figur 4.3). Som afværgeforanstaltning 

for effekterne af en reduceret vandføring i Giber Å og Fiskbæk, 

er der identificeret en række varianter af Alternativ 2, hvori indgår tilbagepumpning 

af renset spildevand og grundvand, opmagasinering af regnvand og bibeholdelse 

af Malling Renseanlæg. 

Da Viby Renseanlæg fortsat udleder til Aarhus Å, vil der i Alternativ 2 ikke være 

en øget risiko for optrængning af saltvand til Brabrand Sø, idet vandføringen i åen 

vil være uændret eller øget som følge af den fortsatte udledning af renset spildevand 

fra det udbyggede Viby Renseanlæg. 

Etablering af et stemmeværk ved afløbet fra Brabrand Sø indgår derfor ikke som 

virkemiddel i Alternativ 2. 



19


Figur 4.3 Oversigt over den nye renseanlægsstruktur i Alternative 2. Røde felter viser 

blivende renseanlæg, mens kryds viser renseanlæg, der planlægges nedlagt. 

4.2.1 Struktur i Alternativ 2 

Alternativ 2 omfatter en centralisering af spildevandsrensningen på Marselisborg, 

Viby og Egå renseanlæg. Nedlæggelsestakten er følgende: 

› Harlev, Trankær, Beder, Mårslet, Solbjerg og Malling nedlægges og afskæres 

til Viby Renseanlæg, der har den nødvendige restkapacitet. 

› Kapacitetsudvidelse på Viby Renseanlæg 

› Åby afskæres til Viby Renseanlæg. 

› Kapacitetsudvidelse på Marselisborg Renseanlæg 




Udvidelsen af Viby Renseanlæg vil ske på den eksisterende lokalitet via installering 

af ny kompakt teknik, som minimerer påvirkningen af omgivelserne med lugt, 

støj, aerosoler m.v. Det udbyggede Viby Renseanlæg etableres således med procesteknikker 

(traditionel, fastfilm-anlæg eller MBR-anlæg) og tilhørende biogas- og 

elproduktion, der så vidt muligt sikrer en energineutral spildevandsrensning. 

Alternativ 2 omfatter også etablering af afskærende ledninger med tilhørende pumpestationer 

fra renseanlæggene i Trankær, Beder, Mårslet, Solbjerg og Malling 

(Bilag C). Desuden etableres en afskærende ledning fra Åby Renseanlæg til Viby 

Renseanlæg. Den øgede tilledning til Viby Renseanlæg betyder, at renseanlægget 

gradvis skal udbygges til en samlet kapacitet på 227.800 PE i 2062. Den øgede tilledning 

kræver ligeledes en kapacitetsforøgelse af den eksisterende udløbsledning 

til Aarhus Å/Døde Å samt at kapaciteten af det eksisterende hygiejniseringsanlæg 

øges. 

Udvidelsen af hygiejniseringsanlægget forventes at ville ske ved at supplere med 

UV hygiejnisering, i modsætning til det nuværende anlæg, der er baseret på tilsætning 

af pereddikesyre. 

Udvidelsen af Viby Renseanlæg forudsætter, at anlægget etableres således, at udslip 

fra potentielle lugtkilder på anlægget begrænses mest muligt, f.eks. ved overdækning 

med tilhørende effektiv ventilation og luftrensning ved de væsentlige eksisterende 

og nye lugtkilder på anlægget. 

Alternativ 2 kræver en kapacitetsudbygning af Marselisborg Renseanlæg på dets 

nuværende placering således, at anlæggets samlede kapacitet bliver 238.700 PE i 

2062. 

Kapacitetsudvidelsen på Marselisborg Renseanlæg forventes at kunne opnås ved 

optimering af kvælstoffjernelsen ved dosering af kulstof i og separat rensning af 

rejektvand. 

Marselisborg Renseanlæg, der skal være i drift i hele planperioden, er belastet udover 

det, der betegnes som normal dimensioneringspraksis, hvilket også vil være 

tilfældet i fremtiden. 

4.2.2 Virkemidler i Alternativ 2 

Renseanlægsstrukturen i Alternativ 1 suppleres med virkemidler til at forebygge 

eller reducere de miljømæssigt negative konsekvenser af centraliseringen af spildevandrensningen. 

De undersøgte virkemidler omfatter følgende: 

1 Tilbagepumpning af 120 l/s renset spildevand i 91 dage eller 180 dage fra Viby 

Renseanlæg til det eksisterende bassin ved Tranbjerg. Tilbagepumpningen 

vil kunne sikre et tilskud til Giber Å på mindst 120 l/s, hvis ikke der pumpes 

til Fiskbæk og 100 l/s, hvis der også pumpes til Fiskbæk (se pkt. 2 herunder). 

Det tilbagepumpede, rensede spildevand vil også være hygiejniseret. 



21


2 Tilbagepumpning af 20 l/s renset spildevand i 91 dage eller 180 dage fra afgrening 

på pumpeledningen fra Viby Renseanlæg ved det eksisterende bassin 

ved Tranbjerg til Fiskbæk. Tilbagepumpningen vil kunne sikre et tilskud til 

Fiskbæk på minimum 20 l/s. 

3 Oppumpning af 60 l/s grundvand (Kildeplads ved Holme, Lyseng og Østerby 

se Bilag A) i 180 dage til det eksisterende bassin ved Tranbjerg. Det påregnes, 

at det oppumpede grundvand iltes og renses for jern og mangan i et nyopført 

vandværk på et areal nordvest for Østerby kildeplads. Tilførslen af grundvand 

vil kunne sikre en minimumsvandføring i Giber Å på 90 l/s eller en jævn tilførsel 

på 60 l/s. 

4 Etablering af bassiner ved Mårslet på i alt ca. 160.000 m 3 til magasinering af 

overfladevand (Bilag B). Det samlede opmagasineringsvolumen omfatter to 

bassiner på henholdsvis ca. 124.000 m 3 og ca. 33.000 m 3 . Bassinerne etableres 

uden membran og fyldes med overfladevand fra Mårslet by. Etablering af et 

opmagasineringsbassin til regnvand vil kunne sikre et tilskud på minimum 10 

l/s til Giber Å. 

5 Etablering af bassin ved Malling på ca. 160.000 m 3 til magasinering af overfladevand. 

Bassinet kan placeres på to potentielle arealer, der i begge tilfælde 

kan rumme et bassin med et volumen på op til 200.000 m 3 (Bilag B). Bassinet 

etableres uden membran og fyldes med overfladevand. Etablering af opmagasineringsbassin 

til regnvand vil kunne sikre et tilskud på minimum 10 l/s til 

Fiskbæk. 

6 Bibeholdelse af Malling Renseanlæg således, at renset spildevand fra anlægget 

fortsat kan ledes til Fiskbæk. Bibeholdelse af Malling Renseanlæg vil kræve at 

anlægget udbygges til en kapacitet på 12.100 PE. Bibeholdelse af Malling 

Renseanlæg vil udbygget (år 2030) tilføre Fiskbæk 27 l/s renset spildevand 

(876.000 m 3 /år). 

4.2.3 Varianter af Alternativ 2 

Alternativ 2 og de mulige kombinationer af virkemidler til sikring af sommervandføring 

i vandløbene Giber Å og Fiskbæk kombineres til fem varianter som belyses i 

miljøvurderingen (Tabel 4-2). 

Variant 2c sikrer det største vandtilskud til begge vandløbssystemer hvorimod variant 

2d giver det mindste vandtilskud. 

Tabel 4-2 Varianter af Alternativ 2 der kombinerer renseanlægsstruktur og virke-midler 

til sikring af vandtilskud til Giber Å og Fiskbæk. 

Variant Virkemidler Saltvandsbarriere 

Brabrand Sø 

Vandtilskud Giber 

Å (l/s) 

2a 1+2 - 100 20 

2b 1+5 - 120 10 

Vandtilskud Fiskbæk 

(l/s) 




2c 1+5+6 - 120 37 

2d 3+4+5 - 100 10 

2e 3+4+5+6 - 100 37 

4.3 0-alternativet 

0-alternativet er status-quo alternativet, hvilket vil sige at der ikke iværksættes en 

ny spildevandsplan. I 0-alternativet bevares de ti eksisterende renseanlæg og den 

gældende spildevandsplan 2010-2012 færdigimplementeres. Vurderingen af dette 

alternativ bygger desuden på en fremskrivning af befolkningen, idet der regnes 

med en årlig befolkningstilvækst i Aarhus Kommune på 75.000 indbyggere frem til 

2030 og derefter årligt 3.000 indbyggere frem til 2062. Planbelastningen i 2062 

udgør således 593.500 PE (BOD). Fremskrivningen af befolkningstilvæksten foretages 

procentmæssigt jævnt fordelt på de ti renseanlæg i den nuværende struktur 

4.4 Regnvandsdisponering 

Spildevandsplan 2013 - 2016 indeholder en plan for regnvandsdisponering som 

omfatter planoplande samt udvalgte perspektivoplande med fokus på at supplere 

afledningen af regnvand til bassiner i separerede planoplande med: 

› Fortsat udpegning af områder med potentiale for LAR/nedsivning 

› Udpegning af 16 lokaliteter, hvor større, centrale fællesbassiner for flere planområder 

kan etableres. Det planlægges etableret omkring 10 bassiner med et 

stuvningsvolumen på mellem 8.500 og 14.000 m 3 . 

Etablering af større centrale regnvandsbassiner giver mulighed for: 

› At kompensere for grundvandsindvindingens reduktion af medianminimumsvandføring 

i sårbare vandløb 

› At opnå bedre rekreativ nyttevirkning i tilknytning til regnvandsbassiner 

› At opnå bedre arealudnyttelse 

› At optimere drift af regnvandsbassiner 



23


Figur 4.4 Mulig placering af store fælles centrale regnvandsbassiner ved Harlev. 

Figur 4.5 Eksempler på placering af stort fælles centralt regnvandsbassin ved Malling 

som bl.a. kan afhjælpe reduceret minimumsvandføring i Fiskbæk. 

Figur 4.4 og 4.5 viser eksempler på lokaliteter, hvor der kan placeres store bassiner. 

4.5 Kloaksanering - Separeringsstrategi 

Den overordnede saneringsplan for 2013 - 2016 er en selvstændig del af Spildevandsplan 

2013 - 2016. 




Kloaksaneringsarbejder i planperioden 

Den overordnede saneringsplan indeholder et projektkatalog med samtlige områder, 

som endnu ikke er undersøgt med henblik på sanering. På hvert enkelt projekt 

registreres oplysninger om kloaksystemets tilstand og problemer i området. Alle de 

indsamlede oplysninger vægtes i en prioriteringsmodel, så der kan udvælges de 

områder til sanering, hvor problemerne samlet set er størst. 

I perioden 2013 - 2016 forventes det, at der bl.a. igangsættes følgende nye saneringsplanlægningsprojekter: 

• Sanering af områder i Holme, Højbjerg, Solbjerg, Stavtrup, Tranbjerg, Vejlby, 

Lisbjerg og Midtbyen. 

Dette vil indebære sanering af ledninger ved opgravning i ovennævnte områder 

samt i Marselis Boulevard, på Frederiksbjerg og i området ved Fuglebakkevej. 

Herudover har Aarhus Vand planlagt strømpeforinger af ledninger flere forskellige 

steder i kommunen, bl.a. i Marseliskvarteret, Skødstup, Løgten, Skæring og Egå. 

Da projektkataloget fortløbende opdateres med nye oplysninger om kloaksystemet, 

kan der løbende ske tilpasninger i planerne som følge af koordinering med andre 

anlægsprojekter, optimering af projektafvikling og henvendelser om problemer i 

kloaksystemet m.v. 

Saneringsplanen indeholder endvidere en overordnet strategi om at adskille spildevand 

og regnvand i hele kommunen frem mod 2085. De væsentligste fordel ved en 

adskillelse af spildevand og regnvand (separering) er følgende: 

› At imødegå klimaændringerne øgede frekvens af ekstremregn og derved sikre 

borgerne mod oversvømmelser i kældre og på terræn med spildevandsbelastet 

vand 

› At reducere og bringe til ophør overløb (urenset spildevand) fra kloaksystemet 

til vandløb, søer og Aarhus Bugt 

› At frigøre kapacitet på renseanlæggene og sikre mere stabil drift idet udsving i 

vandmængderne reduceres 

› At reducere den vandmængde, der skal pumpes til renseanlæggene og herunder 

særligt vandmængden fra omegnsbyerne til de kommende centrale renseanlæg 

› At give mulighed for at udnytte regnvand til forbedring af rekreative muligheder 

ved at skabe "mere vand i bybilledet" og f.eks. integrere regnvandssøer i 

parkmiljøer. 

Plan for kloakseparering videreføres fra Spildevandsplan 2010 - 2012 og takten 

fremgår af nedenstående kort, hvor kloaksaneringerne i Risskov, Harlev og dele af 

Brabrand og Stavtrup (de lyst gule områder på nedenstående kort, Figur 4.6) allerede 

er under gennemførelse. 



25


Kloaksepareringen sker ud fra et hovedprincip om "udefra og ind med centrum" 

således at omegnsbyerne til Aarhus først separatkloakeres og bymidten sidst. 

I forhold til sanering af kloaksystemet er der på nuværende tidspunkt undersøgelser 

og anlægsarbejder i gang i områder med ca. 360 km ledning. Oplysninger om områder, 

hvor der skal saneres, vægtes i en prioriteringsmodel og udvælges på den 

baggrund i forhold til, hvor problemerne samlet set er størst. I denne spildevandsplanperiode 

2013 - 2016 forventes det, at der bl.a. igangsættes følgende projekter 

(Fase 1): 

› Adskillelse af regnvand og spildevand i Spørring, Mejlby, Hårup, Trige, Sabro, 

Solbjerg, Mårslet og Beder. Dette er i overensstemmelse med planen 

2010-2012. 

› Separering af Årslev. Dette er en fremrykning i forhold til planen i tidligere 

spildevandsplanperiode 2010 - 2012. 

› Separering i oplandet til pumpestation ved Strandvejen, af området omkring 

Husumvej og oplandet omkring Risvangs Allé og Vorregårds Allé. Disse separeringer 

er flyttet fra den lange tidshorisont i den tidligere spildevandsplanperiode 

til fase 1 i den nuværende spildevandsplanperiode. 

De følgende faser 2 - 5 gennemføres ikke i denne spildevandsplanperiode 2013 - 

2016, men på sigt i kommende spildevandsplanperioder. 

Fase 2: Den relativt korte tidshorisont - 2017-2020 omfatter separering af Malling, 

Tilst, Egå, Løgten-Skødstrup og Lystrup. 

Fase 3: Den mellemlange tidshorisont - 2020-2040 omfatter separering af følgende 

kvarterer indenfor oplandet til Åby og Viby renseanlæg – bl.a. en del af Højbjerg, 

Viby, Holme, Brabrand, Årslev, Åby, Åbyhøj og Hasle. 

Fase 4: Den lange tidshorisont - 2040-2060 omfatter separering af følgende kvarterer 

indenfor oplandet til Egå og Marselisborg renseanlæg – bl.a. resten af Risskov, 

Marselisborg, Frederiksbjerg, Skåde, en del af Højbjerg, Trøjborg og Christiansbjerg. 

Fase 5: Den meget lange tidshorisont – 2060-2085 omfatter separering af Århus 

Midtby. 




Figur 4.6 Langsigtet kloaksaneringsplan. 



27


5 Miljøstatus, lov- og plangrundlag 

I dette kapitel gennemgås kort det gældende lovgrundlag samt planer, som har betydning 

for miljøvurderingen af spildevandsplanen. Lov- og plangrundlaget er uddybende 

beskrevet i spildevandsplanens tekst. 

Endvidere gives en kort miljøstatus for de dele af Aarhus Kommune, der påvirkes 

af spildevandsplanen. Miljøstatus gives således for forhold, som skønnes relevante 

i forhold til den senere miljøvurdering, hvilket vil sige vandområder og natur. 

Yderligere beskrives en prognose for og trusler mod de arter og naturtyper, der er 

på udpegningsgrundlaget for de Natura 2000-områder, som kan påvirkes, hvis spildevandsplanen 

gennemføres. Denne beskrivelse foretages i et omfang, så det er 

muligt at vurdere, hvorvidt gennemførelse af spildevandsplanen kan få væsentlig 

effekt på bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 

2000-områderne, jf. Habitatbekendtgørelsen 1 . 

Endelig beskrives planmålsætningerne i spildevandsplanen. 

5.1 Lov- og plangrundlag for spildevandsplanen 

Miljøvurderingen af spildevandsplanen gennemføres på baggrund af Lov om miljøvurdering 

af planer og programmer 2 . Formålet med loven er at sikre, at miljøhensyn 

løbende integreres i planlægningen. Miljøvurderingen udarbejdes samtidig med 

planforslaget og bruges dermed som et redskab til at tilpasse planen med, så denne 

optimeres miljømæssigt. 

Planlægning, som har betydning for miljøvurderingen af spildevandsplanen vurderes 

at omfatte følgende: 

1 BEK nr. 408 af 01/05/2007 "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" samt senere ændringer ved 

BEK nr. 1443 af 11/12/2007, BEK nr. 63 af 11/01/ 2010 og BEK nr. 1079 af 25/11/2011 

2 LBK nr 936 af 24/09/2009, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. 




Kommuneplan 2009 

Kommuneplanen omfatter nedenstående målsætninger og retningslinjer på spildevandsområdet: 

Målsætninger 

› Antallet af renseanlæg skal reduceres over de næste 25 år 

› Miljøkonflikter mellem renseanlæg og forureningsfølsom arealanvendelse skal 

undgås. 

Retningslinjer 

› Stillingtagen til placeringsmulighederne for Marselisborg Renseanlæg sker i 

forbindelse med planlægningen for det nye havneafsnit i Østhavnen 

› Som udgangspunkt for vurderingen af afstanden mellem renseanlæg og forureningsfølsom 

bebyggelse m.v. anvendes en afstand på 100 m. 

Kommuneplanen lægger op til øget befolkningstilvækst i de kommende 25 år. Disse 

ændrede planforudsætninger vil der blive taget højde for i den kommende spildevandsplan. 

Ved placering af renseanlæg og ved udlæg af arealer til boligformål 

og anden forureningsfølsom anvendelse samt ved ændring af arealanvendelse skal 

der normalt sikres en sådan afstand mellem renseanlæg og forureningsfølsom anvendelse, 

at der ikke opstår lugt-, støj- eller andre gener som følge af forurening. 

Det skal tilsvarende sikres, at der ikke sker forringelse af fortynding og spredning 

af spildevandet fra Marselisborg Rensningsanlæg. 

Spildevandsplanerne 2006-2009 hhv. 2010-2012 

› Centralisering af spildevandsrensningen mv. samt projekt for bedre vandkvalitet 

i Brabrand sø, Aarhus Å og Aarhus Havn. 

› Centralisering midlertidigt sat i bero - m.h.b. på at afvente statslige krav til 

fiskevandsmålsatte vandløb. 

Vandforsyningsplan 2004-2015 

Omfatter bl.a. hensyn til grundvands- og drikkevandsbeskyttelse i form af hensyn 

til beskyttelse mod nedsivning af spildevand i følsomme områder. 

Statens (forslag til) vandplaner 1.5 Randers Fjord, 1.7 Århus Bugt og 1.9 Horsens 

Fjord 

Omfatter bindende målsætninger for vandområderne, der som nævnt er ophævet pr. 

4. december 2012, og midlertidig afløst af de gamle regionplanmålsætninger. Omfatter 

indsatser overfor syv ejendomme i det åbne land, som bliver pålagt forbedret 

rensning. Da vandplanerne p.t. er ophævet, medtages det nye kravopland ikke i den 

reviderede spildevandsplan på nuværende tidspunkt. 

Forslag til Kommunal vandhandleplan 2013-2015 

Omfatter en beskrivelse af hvordan Aarhus Kommune vil realisere vandplanerne i 

kommunen. Afviger ikke fra forslaget til vandplanerne - dvs. omfatter indsatsen 



29


overfor syv ejendomme i det åbne land. Tidspunktet for indsatsen bliver dog udskudt, 

da der ikke p.t. er noget grundlag for at medtage det nye kravopland i den 

nye spildevandsplan. 

Natura 2000 planerne 234 "Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker", 233 "Brabrand 

Sø med omgivelser" og 59 "Kysing Fjord" 

Planerne omfatter målsætninger for naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget. 

Natura 2000-Planerne skal medvirke til at fremme/sikre gunstig bevaringsstatus 

for områdernes udpegningsgrundlag. Spildevandsplanen skal medvirke til- og 

må ikke hindre gunstig bevaringsstatus. 

Klimaplan 2012-2015 

Planen har fire fokusområder (CO2, Forsyningssikkerhed, Vækst/Arbejdspladser og 

Klimatilpasning) og det er visionen, at Aarhus Kommune er CO2-neutral i 2030. 

Det forventes, at 50 % af Aarhus Kommunes elforbrug i 2020 dækkes af vindmølleskabt 

energi og at denne andel øges yderligere til 60 % i 2030. 

Miljøhandlingsplan 2008-2011 

Omhandler de overordnede målsætninger for vandet og naturen i kommunen. Planen 

opstiller konkrete mål og indikatorer for, om målene er nåede. Der kan være 

forskelle mellem planalternativerne i forhold til potentialet for målopfyldelse. 

Vandvision 2100 

Omhandler visioner og mål for håndtering af vand i bred forstand: Beskyttelse af 

grundvand, minimering af spildevandsproduktion, opmagasinering af regnvand i 

byen mv. Vandvision 2100´s hensigt er endvidere at tilstræbe en fornuftig disponering 

og planlægning inden for hele vandkredsløbet således, at der ikke sker suboptimeringer 

inden for enkelte områder. 

5.2 Berørte områder 

Implementering af spildevandsplanen vil berøre følgende geografiske områder: 

Centralisering: 

Centraliseringen vil berøre de topografiske oplande for følgende vandområder indenfor 

kommunens grænser: 

› Giber Å 

› Aarhus Å 

› Kysing Fjord (Fiskbæk) 

Regnvandsdisponering: 

› Arealer hvor der eventuelt placeres nye bassiner: Små bassiner og store centrale 

regnvandsbassiner. 




› Recipienter der hhv. modtager og mister vand som følge af ændret regnvandsdisponering. 

Kloakseparering: 

› Recipienter hvortil regnbetingede spildevandsudledninger ophører 

› Recipienter der fremover modtager nye regnvandsudledninger 

› Områder der berøres af anlægsarbejder jf. saneringstakten 

De berørte områder indgår i miljøvurderingen, og kan ses på figur 5.4 og af nedenstående 

kort, som viser den eksisterende rensningsstruktur i kommunen. 



31


Figur 5.2.1 Eksisterende renseanlægsstruktur 2012 

5.3 Status for overfladevand, (Forslag til) 

Vandplaner og handleplaner 

Al udledning af renset spildevand fra de eksisterende ti renseanlæg i kommunen 

finder aktuelt sted til hovedvandopland 1.9 Aarhus Bugt og i mindre grad til hovedvandopland 

1.7 Horsens Fjord, enten direkte, via pumpestation eller via nedenstående 

vandløb. I hovedvandopland 1.7 Horsens Fjord ligger Kysing fjord, der 

grundet sin lavvandede og delvist lukkede udformning er en mere sårbar recipient 

end Aarhus Bugt. 

Tabel 5-1 Aktuelle recipienter, årlige vandmængder og stofbelastninger fra renseanlæg i 

Aarhus Kommune. 

Renseanlæg: Recipient: Årsvandmængder (data 

fra spildevandsplan 2010- 

2012) m 3 /år og PE-BOD 

(målt 2010-2011). 

Marselisborg Aarhus Bugt 10.242.110 /202.000 

Udledte stofmængder (N, 

P, BI5mod kg/år) - 2011 

data. 



65.688/2.620/32.506 

Egå Egå/Aarhus Bugt 6.828.490/81.000 22.724/1.022/13.695 

Åby Aarhus Å/Aarhus 

Bugt 

Harlev Aarhus 

Å/Brabrand Sø 

/Aarhus Bugt 

Viby Aarhus Å/Aarhus 

Bugt 

Solbjerg Aarhus 

Å/Brabrand Sø 

/Aarhus Bugt 

Trankær Giber Å/Aarhus 

Bugt 

Mårslet Giber Å/Aarhus 

Bugt 

Beder Giber Å/Aarhus 

Bugt 

Malling Fiskbæk/Kysing 

Fjord/Aarhus 

Bugt 

5.049.195/75.000 13.048/1.661/9.823 

498.465/3.400 1.428/127/1.669 

5.323.900/41.000 23.355/1.314/12.919 

331.560/3.500 1.775/199/1.669 

578.645/7.400 3.046/158/1.183 

315.019/3.700 1.285/57/634 

363.622/5.300 1.926/54/744 

345.316/3.300 1.536/42/583 

I forhold til næringsstofbelastningen af vandområderne i Aarhus Kommune er det 

relevant at vurdere det totale bidrag og således også inkludere de øvrige kilder. Den


samlede udledning af kvælstof og fosfor fra renseanlæggene er vist i de følgende 

tabeller og illustreret i Figur 5.1 og Figur 5.2. Af disse tabeller og figurer fremgår 

også kvælstof- og fosforbidraget fra regnvand, spredt bebyggelse og arealbidrag. 

Disse bidrag er vist i forhold til målsætningen for den maksimale kvælstof- og fosforbelastning 

af vandområderne. 

Tabel 5-2 Kildeopslittet kvælstofudledning i Aarhus Kommune. 

Kvælstofudledning (tons/år) 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Målsætning 450 450 450 450 450 450 

Renseanlæg 127 162 109 141 164 136 

Regnvandsudløb 28 28 28 26 28 24 

Spredt bebyggelse 10 10 10 11 11 10 

Arealbidrag inkl. landbrug 391 359 334 333 312 312* 

Kvælstof i alt 556 558 480 511 515 482 

*Note: Arealbidraget for 2011 er endnu ikke beregnet, derfor anvendes 2010 data. 

Kvælstof, ton 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Kvælstofudledning fordelt på kilder 

2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Figur 5.1 Kvælstofudledning fordelt på kilder. Målsætningen for 2015 er angivet med 

rød. 

Tabel 5-3 Kildeopslittet fosforudledning i Aarhus Kommune. 

År 

Arealbidrag inkl. 

landbrug 

Spredt bebyggelse 

Regnudløb 

Renseanlæg 

Mål 2015 

Fosforudledning (tons/år) 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Målsætning 20 20 20 20 20 20 

Renseanlæg 10,4 11,1 7,9 6,8 7,3 7,3 

Regnudløb 8,1 7,4 7,4 5,4 6,3 5,2 

Spredt bebyggelse 2,3 2,1 2,0 2,1 1,7 1,5 

Arealbidrag inkl. landbrug 4,8 4,2 4,2 4,1 4,1 4,1 

Fosfor i alt 25,6 24,8 21,5 18,4 19,4 18,1 



33


Fosfor, ton 

Figur 5.2 Fosforudledning fordelt på kilder. Målsætningen for 2015 er angivet med rød. 

Aarhus Kommune har en målsætning om udledning af maksimalt 0,5 mio. m 3 overløbsvand 

pr år. Denne målsætning var opfyldt i 2011, hvor den samlede udledning 

af overløbsvand udgjorde 0,49 mio. m 3 (Figur 5.3) 

Mio. m3 

30,0 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

0,0 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

Fosforudledning fordelt på kilder 

2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Figur 5.3 Den samlede udlednig af overløbsvand fra renseanlæg i Aarhus Kommune. 

I (forslag til) vandplanen for 2010-2015 er vandløbene målsat til at opfylde enten 

god eller høj økologisk tilstand. Af den samlede åbne vandløbsstrækning forventes 

199 km at opfylde målsætningen i 2015 (Figur 5.4), mens der ikke forventes målopfyldelse 

i 115 km vandløb. For nogle af disse vandløb er tidsfristen for målopfyldelse 

er udsat for at kunne vurdere effekten af den forbedrede spildevandsrens- 



År 

Udledning af overløbsvand 

2008 2010 2011 

År 

Arealbidrag inkl. 

landbrug 

Spredt bebyggelse 

Regnudløb 

Renseanlæg 

Mål 2015 

Mio. m3 overløbsvand 

Mål


ning. I Tabel 5-4 er målsætningen og påvirkningen af vandføring for Fiskbæk, Giber 

Å og Aarhus Å opsummeret. 

Figur 5.4 Kort over vandløb i Aarhus Kommune. Kortet tager udgangspunkt i (forslag til) 

Vandplan 2010-2015 og viser hvilke vandløb, der forventes at opfylde 

målsætningen i 2015. 



35


Tabel 5-4 Opsummering af målsætning og vandføring for Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk. 

Data er fra WinBio. 

Vandløb Målsætning WinBio status Vandføring 

Fiskbæk God økologisk 

tilstand 

Giber Å God økologisk 

tilstand og høj 

økologisk tilstand 

på enkelttedelstrækninger 

nedtrøms 

for Oddervej 

Aarhus Å 

NS Brabrand 

Sø 

Godt økologisk 

potentiale 

Seneste data fra dec. 2011 

viser målopfyldelse 100 m 

NS udløb fra Malling Renseanlæg 

(v. Pøl Skov), 

hvilket er en forbedring i 

forhold til tidligere. Der er 

generelt en god tilstand i 

Fiskbæk på hele strækningen; 

men der er formentlig 

lokaliteter i byzonen og 

umiddelbart NS udløbet, 

hvor målet ikke er opfyldt. 

Seneste data fra 2011 og 

2012 viser målopfyldelse 

nedstrøms for Oddervej. 

Umiddelbart opstrøms Oddervej 

er faunaklassen 6, 

men de øvrige opstrømsstrækninger 

har moderat til 

god økologisk tilstand med 

faunaklasse 4-5. Tilstanden 

varierer gennem vandløbet, 

idet der på de nedre 

strækninger efter krydsningen 

af Oddervej er god og 

nogle steder høj økologisk 

tilstand. 

Den nuværende tilstand er 

moderat økologisk potentiale, 

mens vandløbet 

umiddelbart opstrøms udløbet 

har dårlig økologisk 

potentiale. Der er dog ikke 

aktuelle tal for faunaklassen 

på strækningen. 

Ingen væsentlig vandindvindingspåvirkning. 

Giber Å er præget af vandmangel 

pga. stort indvindingstryk 

(Mårslet/Langballe 

vandværk, Fulden Vandværk 

m.fl.) 

Aarhus Å er ikke aktuelt 

præget af manglende vandføring. 

I forslaget til vandhandleplan 2013-2015 for Aarhus Kommune, som i øjeblikket er 

i høring, har kommunen prioriteret indsatsen i overensstemmelse med vandplanforslagene 

ud fra nedenstående retningslinjer: 

1. Reduktion af spildevands- og næringssaltbelastningen 

2. Sammenhængende indsatser i vandløbssystemer 

3. Synergi til Natura 2000-planer 

4. Synergi til oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse 

5. Synergi til andre igangværende projekter 

6. Vandløbsindsatsen prioriteres desuden efter valg af virkemiddel: 

1. prioritet er fjernelse af spærringer, restaurering af vandløb og genåbning af 

rørlagte vandløb 

2. prioritet er ændret vandløbsvedligeholdelse. 




Tabel 5-5 Vandhandleplanens indsatser er prioriteret og forventes realiseret efter følgende 

prioritering. 

Indsatsområde Forventet 

igangsættelse 

1. Diffus påvirkning fra 

næringsstoffer og pesticider 

– landbrug mv. 

Oversvømmelse af ådale 

med henblik på fosforfjernelse 

Etablering af vådområder 

til kvælstoffjernelse 

2. Vandindvinding - påvirkning 

af overfladevand 

3. Fysisk påvirkning af 

vandløb, søer og marine 

områder 

Fjernelse af faunaspærringer 

Vandløbsrestaurering 

Genåbning af rørlagte 

vandløb 

Ændret vandløbsvedligeholdelse 

4. Påvirkning fra punktkilder 

Spredt bebyggelse – 

forbedret spildevandsrensning. 

Bemærkning 

2012 Realiseres via vandoplandsstyregrupperne 

for Randers Fjord og Horsens 

Fjord 

2011 Ingen i Aarhus Kommune 

- Ingen direkte indsatser * 

2013-2015 Indsatser gennemføres på forskelligt 

tidspunkt i de forskellige vandløbssystemer. 

? Realiseres via Aarhus Kommunes Spildevandsplan, 

når der vedtages en ny 

vandplan (syv ejendomme). 

5. Akvakultur Ingen indsatser 

*Note: Der er ingen direkte indsats forbundet med vandindvindingens påvirkning 

af overfladevand, men det forudsættes, at den aktuelle vandindvinding ikke øges i 

oplandet til flere vandløbstrækninger i Giber Å, Aarhus Å, Egå og Lilleå. 

For så vidt angår spildevandsplanen, er det primært punkt 2 og 4, der er relevante. 



37


5.4 Terrestrisk natur 

Terrestrisk natur kan blive påvirket i forbindelse med placering af bassiner til forsinkelse 

eller opmagasinering af regnvand, etablering renseanlæg, pumpestationer 

og ledninger samt øvrige anlægstyper. I øvrigt kan våd natur i tilknytning til overfladevandssystemerne 

blive påvirket som følge af de ændringer, som planen kan 

medføre for hydrologi og vandkvalitet. 

Naturbeskyttelsesloven 

En række naturtyper er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3 § 3. I forbindelse 

med Fiskbæk findes fire arealer med § 3-beskyttet eng samt én § 3-beskyttet mose. 

I umiddelbar nærhed af Giber Å på strækningen nedstrøms for Mårslet er kortlagt 

ni § 3-beskyttede eng-områder, elleve mose-områder, seks overdrev og ti småsøer. 

I umiddelbar nærhed af strækningen af Aarhus Å, som ligger nedstrøms for Brabrand 

Sø, findes ni § 3-beskyttede mose-områder, to eng-områder og to søer. Desuden 

er alle tre vandløb beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. 

Generelt er den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune rig på § 3-beskyttede 

områder og det må forventes, at de planlagte ledningstracéer vil berøre flere af disse 

områder. Områderne ved de planlagte store centrale bassiner ved Harlev og Malling 

er udlagt på lavtliggende arealer uden væsentlige naturinteresser. 

Natura 2000 

Planen kan potentielt påvirke tre Natura 2000-områder (nr. 59 "Kysing Fjord", nr. 

233 "Brabrand Sø med omgivelser" samt nr. 234 "Giber Å, Enemærket og Skåde 

Havbakker"). Udpegningsgrundlaget for hvert af de tre Natura 2000-områder er 

angivet nedenfor i Tabel 5-6. 

Tabel 5-6 I tabellen vises udpegningsgrundlaget for de nærmeste Natura 2000-områder, 

der potentielt vil kunne påvirkes af projektet. "T" angiver at sangsvane beskyttes 

som trækfugl. 

Natura 2000-område: 

Naturtype: Kode: Nr. 059 Nr. 233 Nr. 234 

Strandvold med enårige planter 1210 x 

Strandvold med flerårige planter 1220 x 

Kystklint/klippe 1230 x 

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3140 x 

Næringsrig sø 3150 x x 

Brunvandede søer og vandhuller 3160 x 

Vandløb 3260 x 

Kalkoverdrev 6210 x 

Surt overdrev 6230 x 

Urtebræmme 6430 x 

Kildevæld 7220 x 

Rigkær 7230 x x 

Bøg på mor 9110 x 

3 LBK nr. 933 af 24/09/2009 - Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 




Bøg på muld 9130 x x 

Bøg på kalk 9150 x 

Ege-blandskov 9160 x 

Elle- og askeskov 91E0 x x 

Arter: 

Stor vandsalamander 1166 x 

Damflagermus 1318 x 

Odder 1355 x 

Sangsvane T x 

Natura 2000-område nr. 59 "Kysing Fjord" omfatter Fuglebeskyttelsesområde F30, 

der kun har sangsvane på udpegningsgrundlaget. Da den foreløbige, nationale bevaringsstatus 

for sangsvane som regelmæssigt tilbagevendende trækfugl vurderes 

som gunstig, så vurderes prognosen for arten gunstig også inden for dette Natura 

2000-område (2). De vigtigste trusler mod sangsvanens bevaringsstatus i området 

er næringsstofbelastning af fjordområdet, tilgroning af tilgrænsende strandengsarealer, 

uhensigtsmæssig hydrologi, der opstår som følge af slusedriften ved udmundingen 

af fjorden, samt i mindre grad forstyrrelser fra rekreativ sejlads og fiskeri 

fra båd. 

Kysing Fjord er et lavvandet slusereguleret fjordområde med en gennemsnitsdybde 

på ca. 0,6 m. Fjordens direkte opland omfatter udover smalle bræmmer af strandeng, 

fersk eng og rørskov mest intensivt dyrket landbrugsland. Landbruget står for 

omkring 75 % af kvælstoftilførslen til fjorden, som årligt modtager i alt cirka 150 

ton kvælstof og 3 ton fosfor. Malling Renseanlæg udleder til Fiskbæk, som munder 

ud i Kysing Fjord. De spildevandsrelaterede tilførsler af fosfor udgør omkring 70 

% af de samlede fosfortilførsler. Næringsstoftilførslen har betydning for fjordens 

økologiske tilstand og som konsekvens af næringsstofbelastningen domineres fjordens 

undervandsvegetation i sommerperioden af forureningsbetingede alger som 

søsalat. Høje næringsstofkoncentrationer kombineret med høje vandtemperaturer 

og høj indstråling giver søsalat og andre hurtigt voksende makroalger gode vækstbetingelser 

og disse alger vil derfor sprede sig og skygge for bundvegetationen. 

Den manglende undervandsvegetation har negativ konsekvens for fjordens økologiske 

tilstand og samtidig forringer det de rastende og ynglende vandfugles muligheder 

for at fouragere i fjorden. Denne reduktion i fødegrundlaget for vandfugle 

har også betydning for sangsvanen, da sangsvane blandt andet lever af rodhæftede 

vandplanter som ålegræs og havgræs. Næringsstofbelastninger er i Natura 2000planen 

nævnt som en trussel mod den gunstige bevaringsstatus af sangsvane. 

Manglende muligheder for at fouragere i fjorden eller på de nærliggende strandenge, 

der er under tilgroning som følge af næringsstofbelastning, betyder, at sangsvanen 

i større omfang søger føde på marker med vinterafgrøder. I Naturplanen for 

Natura 2000-området vurderes prognosen for sangsvane i området at være gunstig. 

Dette begrundes med, at den nationale bevaringsstatus for sangsvane som regelmæssigt 

tilbagevendende trækfugl vurderes som gunstig. 

Natura 2000-område nr. 233 "Brabrand Sø med omgivelser" omfatter Habitatområde 

nr. 233 og har naturtyperne næringsrig sø, rigkær, bøg på muld, ege-blandskov 



39


og elle- og askeskov samt arterne damflagermus og odder på udpegningsgrundlaget. 

I Natura 2000-planen er det vurderet, at prognosen for odder er gunstig, da 

denne art er under spredning og i fremgang i området (3). Prognosen for næringsrig 

sø er vurderet som ugunstig på grund af stor næringsstofbelastning. Ligeledes vurderes 

prognosen for rigkær, bøgeskov på muld, ege-blandskove og elle- og askeskove 

ugunstig fortrinsvis på grund af for høj luftbåren kvælstofbelastning. Prognosen 

for damflagermus er ukendt. Rigkær er desuden truet af tilgroning og arealreduktion 

på grund af manglende afgræsning, hvilket skaber yderligere fragmentering 

af områderne. Desuden trues rigkær af uhensigtsmæssig hydrologi i områder, 

der er grøftede og/eller drænede. 

Brabrand Sø og Årslev Engsø modtager renset spildevand fra Solbjerg og Harlev 

Renseanlæg. For at sikre en god naturtilstand med klart vand og udbredt undervandsvegetation 

i Brabrand Sø er det nødvendigt reducere den eksterne fosforbelastning 

yderligere. 

Natura 2000-område nr. 234 "Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker" omfatter 

Habitatområde 234, der udover tre marine naturtyper har tre sø-naturtyper, vandløb 

(3260) samt kalkoverdrev, surt overdrev, urtebræmme, kildevæld, rigkær, bøg på 

mor, bøg på muld, bøg på kalk og elle- og askeskov på udpegningsgrundlaget. 

Desuden omfatter udpegningsgrundlaget stor vandsalamander (4). Prognosen er 

ugunstig eller vurderet ugunstig for: kalkoverdrev, rigkær, kildevæld, énårig vegetation 

på strandvolde, flerårig vegetation på strandvolde kystklinter samt alle skovnaturtyper 

og stor vandsalamander. Prognosen er ukendt for alle sønaturtyper samt 

for sure overdrev, urtebræmmer og vandløb med vandplanter. Trusler mod naturtypernes 

bevaringsstatus omfatter blandt andet atmosfærisk kvælstofdeposition samt i 

forhold til kilder og rigkær også uhensigtsmæssig hydrologi. 

I forhold til Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag er det mest relevant at vurdere 

spildevandsplanens miljøpåvirkninger af urtebræmmer, rigkær og vandløb 

med vandplanter. Giber Å modtager renset spildevand fra Trankær, Mårslet og Beder 

Renseanlæg. 

Bilag IV-arter 

I den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune, hvor denne plan medfører de 

største ændringer vil der også forekomme en række bilag IV-arter. Ifølge "Håndbog 

om arter på habitatdirektivets bilag IV" (5) vil følgende arter kunne forekomme: 

damflagermus, brandts flagermus, vandflagermus, brunflagermus, langøret 

flagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus, 

dværgflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, løvfrø og spidssnudet 

frø. Desuden er tykskallet malermusling fundet i Lystrup Å og Lyngbygårds Å i 

1990'erne, men den nuværende status kendes ikke. I Aarhus Bugt træffes ligeledes 

ofte marsvin, der også er anført på Habitatdirektivets bilag IV. 

Fredninger 

Giber Å løber gennem det fredede område Fulden inden den munder ud i Aarhus 

Bugt. Det fremgår af fredningsbestemmelsernes § 1 at "Det fredede område skal 

bevares i dets nuværende tilstand" samt af § 2d at "Det følger tillige af § 1, at vandløb 

og andre vandarealer inden for området skal bevares i deres nuværende tilstand. 




Der må således ikke foretages foranstaltninger, der ændrer vandstanden, vandløbenes 

forløb eller breddernes karakter, bortset fra normal vedligeholdelse og oprensning. 

Rørlægning af åbne grøfter og vandløb må kun udføres efter tilladelse fra 

fredningsnævnet, medmindre rørlægningen finder sted i forbindelse med sti- eller 

vejoverføringer over vandløb og ikke ændrer vandløbets vandstand". Ændring af 

vandstanden i Giber Å som planlagt i spildevandsplanen skal således muligvis forelægges 

Fredningsnævnet inden gennemførelse af planen. 

Arealerne omkring Brabrand Sø og Aarhus Å umiddelbart nedstrøms for Brabrand 

Sø er omfattet af fredningen af Brabrandstien. Af fredningens bestemmelse 2a 

fremgår: "Det er navnlig ikke tilladt: a) at opføre bygninger af nogen art, derunder 

boder, skure, drivhuse, garager og bådehuse eller anbringe andre indretninger, der 

kan virke misprydende eller hindre den frie udsigt over søen, derunder lodningsmaster 

og lignende. Med hensyn til bådehuse og broer bemærkes, at de særlige rettigheder, 

som er forbeholdt nogle lodsejere ved den foretagne ekspropriation til stianlægget, 

ikke berøres af foranstående, jfr. dog nedenfor om godkendelse af placering 

og byggemåde ved bebyggelse". Etablering af stemmeværk indenfor fredningsarealer 

vil således kræve dispensation fra Fredningsnævnet. 

5.5 Miljømålsætninger i spildevandsplanen 

I spildevandsplanen 2013-2016 fastlægges følgende lokale miljømål: 

› Det forudsættes som et lokalt miljømål i Aarhus Kommune, at befolkningstilvæksten 

ikke må give anledning til at den samlede udledning af stoffer med 

renset spildevand til vandmiljøet stiger frem til 2062 i forhold til status situationen 

i forbindelse med gennemførelse af spildevandsplanen. 

› For Giber Å og Fiskbæk fastsættes som lokale miljømål, at minimumsvandføringen 

skal være: 

› 100 l/s i Giber Å’s øvre løb, dvs. fra sammenløbet af Morsbæk og Ballebæk 

› 20 l/s i Fiskbæks øvre løb, dvs. fra starten af rørlægningen lige syd for 

Malling By 

De lokale miljømål for minimumsvandføringer i Giber Å og Fiskbæk skal sikres 

opfyldt ved en kombination af naturlig grundvandstilstrømning, tilledning af renset 

spildevand og/eller tilledning af opmagasineret overfladevand. 



41


6 Vurderingstemaer 

Alternativerne og de tilhørende virkemidler vurderes i forhold til de potentielt væsentlige 

miljøpåvirkninger som angivet i scopingskemaet nedenfor. 

En scoping omfatter en foreløbig og overordnet gennemgang af planalternativernes 

konsekvenser i forhold til miljøvurderingslovens miljøbegreb. 

I scopingskemaet angives med "x" planens (inkl. alle tre alternativer m. virkemidler) 

potentielle konsekvenser (Tabel 6-1). Skemaet suppleres efterfølgende med en 

kortfattet, uddybende og forklarende tekst for de vurderingstemaer, der kommer til 

at indgå i miljøvurderingen. 

Det er angivet om et emne på forhånd vurderes relevant samt i givet fald, om en 

væsentlig påvirkning ikke på forhånd kan udelukkes. Ikke-relevante og ikkevæsentlige 

konsekvenser vurderes ikke nærmere. Væsentlige og potentielt væsentlige 

konsekvenser indgår i miljøvurderingen i kapitel 7 og analyseres dermed nærmere. 

Tabel 6-1 Det er vurderet om planens konsekvenser er relevante for vurderingstemaerne 

vist i tabellen. For relevante temaer er det vurderet om planen medfører væsentlige 

konsekvenser. 

Miljøvurdering af spildevandsplan 2013-2016 

Aarhus Kommune 

Dato: 15/06/2012 

Landskab 

Ikke 

relevant 

Ikke 

væsentlig 

faktor 

Landskabelig værdi / Byarkitektonisk værdi x 

Grønne områder x 

Geologisk særpræg x 

Skovrejsning/skovnedlæggelse x 

Kulturhistoriske forhold og arkæologisk arv x 

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 

Dyre- og planteliv x 

Natura 2000 områder x 

Vand og jord 

Vådområder x 

Vandløb, søer og kystnære områder x 



Væsentlig 

eller mulig 

væsentlig 

faktor


Udledning af spildvand x 

Jordforurening x 

Grundvand (forurening) x 


Sundhed og levevilkår x 

Friluftsliv/rekreative interesser x 

Materielle goder x 

Svage grupper (f.eks. handicappede) x 

Risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning). x 

Luft 

Luftforurening (støv og andre emissioner) - anlæg 

og drift. 

x 

Lugt x 

Emissioner (inkl. evt. trafik) x 

Støj og vibrationer x 

Lys og/eller refleksioner x 

Klimatiske faktorer 

Udledning af CO2 x 

Ressourcer og affald 

Vandforbrug x 

Affald (genanvendelse) x 

Kemikalier, miljøfremmede stoffer x 

Produkter, materialer, råstoffer x 

Jordbalance x 

Trafikmønstre/afvikling/belastning x 

Arealforbrug x 

Slamhåndtering x 

6.1 Landskab 

6.1.1 Landskabelig værdi / Byarkitektonisk værdi 

Alternativ 1 omfatter en udbygning af Marselisborg Renseanlæg på den nuværende 

placering eller på en ny placering på Aarhus Østhavn. En sådan udbygning vil have 

betydning for havnens fremtoning idet anlægget sandsynligvis vil kunne ses fra 

både fra vand- og landsiden. Marselisborg Lystbådehavn ligger i umiddelbar nærhed 

af den planlagte placering af udbygningen til Marselisborg Renseanlæg. Det 

vurderes, at placeringen af et nyt Marselisborg Renseanlæg på Østhavnen ikke vil 

medføre væsentlige men dog mindre negativ byarkitektoniske virkninger forudsat 

at anlægget etableres under hensyn til netop disse interesser. Vurderingen baseres 

på, at anlægget vil kunne indpasses i det nuværende by- og industrimiljø, der præger 

området. 

I begge alternativer indgår etableringen af bassiner ved Mårslet eller Malling. Bassinerne 

har en størrelse så der lokalt vil kunne være positive landskabelige virkninger. 

Store regnvandsbassiner vil med tiden kunne fremstå som større søer med positiv 

virkning på landskabet og vil kunne medvirke til at øge de rekreative muligheder 



43


for borgerne. De konkrete effekter vil afhænge af detailindretningen samt af drift 

og pleje af anlæggene og deres omgivelser. 

6.1.2 Grønne områder 

Regnvandsbassiner vil typisk blive placeret i forbindelse med grønne områder eller 

der vil søges skabt et grønt område omkring et nyanlagt regnvandsbassin. I forbindelse 

med nedlæggelsen af de små renseanlæg vil der anlægges regnvandsbassiner 

på de ryddede lokaliteter og der arbejdes i varianterne 4 og 5 med planer, der omfatter 

etablering af regnvandsbassiner ved Malling eller Mårslet til magasinering af 

overfladevand. Disse bassiner kan kombineres med etableringen af grønne områder. 

Det er relevant, at der skabes nye grønne områder hvilket vurderes som værende 

positiv virkning, men det vurderes ikke at være en væsentlig parameter i miljøvurderingen. 

Øvrige anlæg vil ikke være relevante i forhold til grønne områder, da der 

ikke er sammenfald eller permanente virkninger af renseanlæg og ledningsanlæg. 

6.1.3 Geologisk særpræg 

Ved placering af bassiner, ledninger og andre tekniske anlæg tages højde for geologiske 

interesseområder. Nyanlæg indpasses under hensyn til disse områders karakteristika. 

De anlæg der etableres som følge af spildevandsplanen placeres for de 

synlige anlægs vedkommende i forbindelse med eksisterende by- og erhvervsområder 

- gælder Marselisborg Renseanlæg og Viby Renseanlæg. Egå Renseanlæg 

ændres ikke. Etablering af ledninger vil kun have en forbigående virkning på de 

geologiske interesser 

Der er således ikke væsentlige interessekonflikter mellem de geologiske særpræg 

og spildevandsplanen. 

6.1.4 Skovrejsning/skovnedlæggelse 

Ved placering af bassiner, ledninger og andre tekniske anlæg tages højde for eksisterende 

skovområder, herunder fredskovsarealer. Nyanlæg indpasses således uden 

for skovene. Der er derfor ingen relevante virkninger af planen på eksisterende 

skovområder. 

Det mulige anlæg til behandling af oppumpet grundvand fra kildepladser ved Holme, 

Lyseng og Østerby (virkemiddel 3) indplaceres således at der ikke er konflikt 

med udpegningen af området til skovrejsning øst for det nuværende regnvandsbassin 

ved Tranbjerg. Det vurderes derfor, at planen ikke omfatter nogen væsentlige 

virkninger på skovrejsning. 

6.1.5 Kulturhistoriske og arkæologiske forhold 

Ledningstraceet vil passere både det åbne land og byområder. I forbindelse med 

nedgravningen af ledninger vil der således være mulighed for, at der findes objekter 

af arkæologisk interesse. Idet begge planalternativer omfatter nedgravning af 




ledninger til at lede spildevand fra de nedlagte renseanlæg i oplandet til de centrale 

renseanlæg i Marselisborg og Viby, vil dette være relevant i begge tilfælde. 

Ledningstraceet vil ligeledes passere sten- og jorddiger og fortidsminder og der 

skal derfor foretages en vurdering af sammenfald og konsekvenser. 

6.2 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 

6.2.1 Dyre- og planteliv 

Vurderingen omfatter planens virkning på dyre- og planteliv i almindelighed og 

herunder virkningen på områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven og målsætningerne 

for dyre- og planteliv i vandområderne. 

Centralisering vil potentielt ændre på vandbalancen i flere vandløb, der mister tilførsel 

af renset spildevand fra oplandet. Dette kan få konsekvenser for vandløbenes 

fysiske tilstand, fauna og flora og kan påvirke tilstanden negativt, så der ikke kan 

opnås god økologisk tilstand (Giber Å, Fiskbæk, Aarhus Å). 

Lave vandføringer kan virke som funktionelle spærringer og reducere mulighederne 

for at vandløb kan rumme selvreproducerende fiskebestande. 

Optrængende saltvand i Brabrand Sø kan påvirke søens tilstand og fauna negativt 

og virke hæmmende overfor arter (både flora og fauna) der er sårbare overfor øget 

salinitet. 

Ligeledes vil spildevandsplanen medføre kortvarige indgreb i beskyttede naturområder, 

jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. Eng- og mose-områder er sårbare overfor 

ændret hydrologi og derfor bør spildevandsplanens potentielle indvirkninger på 

områdernes tilstand vurderes. I øvrigt kan § 3-beskyttet natur påvirkes midlertidigt 

i forbindelse med nedgravning af nye spildevands- og regnvandsledninger, ligesom 

eventuelle lækager vil kunne forurene områderne. Renovering af eksisterende eller 

etablering af nye regnvandsbassiner kan endvidere også være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser 

jf. naturbeskyttelseslovens § 3. Disse forhold bør inddrages i 

miljøvurderingen og derfor er der foretaget en screening i forhold til overlap mellem 

de planlagte spildevandstraceer og arealer, der på nuværende tidspunkt er beskyttet 

jf. lovens § 3. I screeningen er der anvendt en bufferzone på fem meter omkring 

spildevandsledningen (Bilag C og Bilag D). For regnvandsledninger er der 

analyseret for ledningsstrækninger gennem § 3 beskyttede arealer og for regnvandsbassiner 

for areal overlap mellem planlagte regnvandsbassiner og § 3 beskyttede 

arealer (Bilag F). 

Det er derfor væsentligt, at denne miljørapport klargør, hvor der vil være en påvirkning 

af naturtilstanden således, at der for disse områder kan søges om de fornødne 

dispensationer. 



45


6.2.2 Natura 2000 

Spildevandsplanen vil berøre tre Natura 2000-områder, og derfor skal foretages en 

vurdering af, hvorvidt spildevandsplanen vil have væsentlig effekt på bevaringsstatus 

for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for de aktuelle Natura 2000områder. 

Der skal i miljørapporten foretages en væsentlighedsvurdering af projektets potentielle 

effekter på Natura 2000-områderne med henblik på en vurdering af, om det er 

nødvendigt at foretage en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering jf. Habitatbekendtgørelsens 

§ 7. 

For bilag IV-arter er det relevant, at planens hovedkonsekvens omfatter en ændret 

udledning af renset spildevand og at der i anlægsfasen fortrinsvis vil være tale om 

nedgravning af spildevandsledninger, nedlæggelse af mindre renseanlæg samt etablering 

af regnvandsbassiner. Det kan således forventes, at kun bilag IV arter med 

relation til det akvatiske miljø potentielt vil kunne påvirkes. 

6.3 Vand og jord 

6.3.1 Vådområder 

Lavbundsarealer udpeget som potentielt egnede som vådområder i gældende kommuneplan 

2009 skal friholdes for byggeri og anlæg. Integrering af bassiner i vådområder 

kan være en løsning; men kræver nærmere vurdering. Der er dog ikke noget 

sammenfald mellem planlagte store centrale regnvandsbassiner og udpegede 

mulige vådområder. Det vurderes derfor at planen ikke kan medføre nogen væsentlige 

virkninger i forhold til eksisterende eller mulige vådområder. 

For såvel Alternativ 1 og Alternativ 2 med varianter af virkemidler vurderes det, at 

virkningen vil være svagt positiv men ikke væsentlig for udpegende mulige vådområder 

i Giber Å som følge af forbedret vandføring og forbedret vandkvalitet i 

åen i forhold til 0-alternativet. 

6.3.2 Vandløb, søer og kystnære områder 

Planområdet ligger indenfor hovedvandoplandene 1.7 Aarhus Bugt og 1.9 Horsens 

Fjord. 

Centraliseringen af spildevandshåndteringen vil resultere i ændringer i vandføringerne 

i flere vandløb, som allerede er påvirkede af vandindvinding og de resulterende 

lave vandføringer kan virke som funktionelle spærringer. 

Nedlæggelse af de små, lokale renseanlæg vil kunne reducere stofbelastninger såvel 

som vandføringer i de berørte vandløb. 

Forskellene mellem alternativerne og de valgte løsninger til imødegåelse af lav 

vandføring kan være væsentlig og skal derfor undersøges/vurderes nærmere. 




Flytningen af stofbelastning over vandskel/mellem recipienter vurderes tilsvarende. 

Separering af regnvand og spildevand medfører reduceret udledning af opspædet 

spildevand til recipienter, hvilket vurderes. 

Decentralisering af regnvandshåndtering flytter rensning og udledning af miljøfremmede 

stoffer (især fra vejvand) fra renseanlæg til bassiner, hvilket vurderes. 

Decentralisering af regnvandshåndtering flytter dele af fosfortilledningen fra renseanlæg 

til bassiner, hvilket vurderes. 

6.3.3 Udledning af spildevand 

Planalternativernes konsekvenser for forventede udledte mængder af spildevand 

vurderes nærmere. De stofmæssige belastninger af de berørte recipienter som følger 

af alternativerne kombineret med virkemidlerne til imødegåelse af lave vandføringer 

kortlægges og sammenlignes. 

De stofmæssige vurderinger omfatter N, P, O og miljøfremmede stoffer (MFS). 

MFS vil blive vurderet kvalitativt, da der endnu ikke foreligger et tilstrækkeligt 

datagrundlag til kvantificering af belastningen. 

6.3.4 Jordforurening 

Ved placering af bassiner og omlægning af ledninger mv. skal det undersøges, om 

der skal foretages jordarbejder på forurenede grunde. 

Behov for jordflytning vurderes dog ikke at medføre væsentlig virkning i form af 

påvirkninger af jordforureninger, idet der ikke er registrerede forekomster i tilknytning 

til kendte anlæg, som planen regulerer. Da der altid vil være en risiko for at 

støde på jordforureninger i forbindelse med jordarbejder i forbindelse med f.eks. 

etablering af afskærende ledninger, vurderes der ikke at være væsentlig negativ 

virkning af planen for såvel Alternativ 1 som Alternativ 2. Tilsvarende vurderes 

planens regulering af kloaksaneringerne at have en ikke væsentlig negativ virkning. 

6.3.5 Grundvand (forurening) 

Store dele af kommunen (i det åbne land) er OSD område. Forslaget til Vandplanens 

retningslinje 40 og 41 foreskriver, der ved placering og indretning af anlæg, 

der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet skal tages særlige hensyn 

til beskyttelsen af grundvandsressourcen 

Der tages højde for grundvandsinteresser ifm. lokalisering, etablering og design af 

ledninger, bassiner og andre tekniske installationer m.v. Centraliseringen af spildevandsrensningen 

i såvel Alternativ 1 som Alternativ 2 vil medføre, at spildevandet 

som potentiel forureningskilde for grundvandet samles på færre delområder og 

dermed en positiv men ikke væsentlig virkning på grundvandet. I Alternativ 1 vil 

virkningen være ubetydeligt mere positiv end i Alternativ 2, da spildevandet samles 

på to mod tre anlæg. I såvel Alternativ 1 som Alternativ 2 flyttes spildevandsrens- 



47


ningen fra mindre anlæg beliggende i OSD områder til en struktur hvor spildevandsrensningen 

kun sker i områder udpeget som områder med drikkevandsinteresser 

(OD) eller områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) 

Som alternativ til udledning af regnvand via bassiner vil der ved separatkloakering 

anvendes nedsivning i lokalområdet. Ved nedsivning af regnvandet sker der en reduktion 

af belastningen af vandløbene, men en forøget belastning af grundvandet. I 

Miljøstyrelsens rapport om lokal afledning af regnvand konkluderes følgende: 

"En af de mulige problemer ved nedsivning af regnvand, der ofte diskuteres, er faren 

for forurening af grundvandet. Undersøger man det eksisterende datagrundlag, 

finder man imidlertid, at stofkoncentrationerne i afstrømmet regnvand oftest er så 

lave, at det ikke er rimeligt at tale om reel fare for grundvandsforurening. Desuden 

har jorden specielt i rodzonen så god en renseevne, at stofferne bliver effektivt tilbageholdt". 

"Når den miljømæssige påvirkning af nedsivning skal vurderes, bør en række forhold 

vurderes: 

• forureningsgraden af vandet, der skal nedsives 

• skal vandet infiltreres gennem en overflade med vegetation, eller skal det perkolere 

fra faskiner? 

• Forureningsbelastningen bør sættes i relation til den aktuelle udnyttelse af grundvandet 

og til andre forureningskilder som f.eks. atmosfærisk nedfald, nedsivning 

via vejgrøfter og udsivning fra fælleskloakker under regn. 

Det vurderes derfor, at lokal nedsivning af regnvand kan indrettes på en måde så 

der ikke opstår betydende miljøpåvirkninger af jord og grundvand. 

I forbindelse med anlæg af bassiner skal det vurderes om det i OSD-områder mv. 

er behov for etablering af membran til beskyttelse mod nedsivning af spildevand 

og/eller mobilisering af eksisterende forurening. 

I forbindelse med sanering af utætte ledninger i kloaksystemet vil grundvandet blive 

friholdt fra udsivende spildevand. 

6.4 Befolkning og menneskers sundhed 

6.4.1 Sundhed og levevilkår 

Centralisering reducerer omfanget af nabobelastning som følge af "naboskab" med 

et renseanlæg. Der er dog ingen væsentlig effekt i forhold til sundhed og levevilkår. 

Vandløb, der friholdes for renset spildevand vil have en bedre, hygiejnisk/mikrobiologisk 

tilstand, hvilket dog ikke vil have nogen væsentlig betydning 




for sundhed og levevilkår for befolkningen. Centraliseringen vil samle størstedelen 

af spildevandsudledningerne til Aarhus Bugt i Alternativ 1 og til Aarhus Å og Aarhus 

Bugt i Alternativ 2. Spildevand udledt til Aarhus Å hygiejniseres ifølge planen. 

Spildevand, der eventuelt tilbagepumpes til Giber Å og Fiskbæk vil ikke blive hygiejniseret. 

Tilbagepumpningen af renset spildevand vil have størst betydning i 

forbindelse med lav vandføring i vandløbene. I eksempelvis Giber Å udgør andelen 

af renset spildevand på nuværende tidspunkt 3/4 af medianminimum vandføringen, 

men i det fremtidige scenario, hvor der tilbagepumpes 100 l/s, hvor andelen af renset 

spildevand udgøre 10/11 af medianminimumsvandføringen, Ændringen forventes 

dog ikke at få væsentlige konsekvenser for sundhed og levevilkår for befolkningen, 

da risikoen for aflastninger forsvinder i takt med separatkloakeringen og da 

der må forventes en vis tilbageholdelse af organisk materiale i de bassiner, som det 

rensede spildevand ledes til, inden det udledes til vandløbet. Ved Fiskbæk vil der 

ligeledes være en øget tilførsel af organisk materiale ved tilbagepumpning af 20 l/s 

i 180 dage og en endnu større tilførsel ved udvidelse af Malling Renseanlæg. Da 

tilledningen af renset spildevand vil ske i god afstand fra beboelse og da Fiskbæk 

nedstrøms forløber i markjorder, forventes ikke udledningen ikke at være til væsentlig 

risiko for mennesker sundhed eller levevilkår. 

De nye eller udbyggede renseanlæg i hhv. Alternativ 1 og 2 vil overholde alle krav 

til arbejdsmiljø. 

Planens regulering af kloaksaneringer af nedslidte kloaksystemer vil have en positiv 

men ikke væsentlig virkning på menneskers sundhed. 

0-alternativet vil medføre fortsat drift på samme anlæg og vil på sigt kunne medføre 

væsentlige negative virkninger på menneskers sundhed og levevilkår i form at 

driftsproblemer i kloaksystemet og på renseanlæg. 

Der derfor ikke nogen væsentlig virkning i forhold til menneskers sundhed og levevilkår 

som følge af planens forslag om Alternativ 1 eller 2. 

6.4.2 Friluftsliv/rekreative interesser 

Planforslagets centralisering af spildevandsrensningen på to anlæg vil afskære størstedelen 

af spildevandsudledningen til et nyt og forbedret bugtrør, der vil sikre forsat 

god badevandskvalitet i Aarhus Bugt trods øgede udledningsmængder. Spildevandsudledningen 

til Aarhus Å vil ophøre i Alternativ 1 og vil i begge alternativer 

sikre en god badevandskvalitet i Aarhus Å og Aarhus Havn. 

Centralisering af spildevandsrensningen på tre renseanlæg i Alternativ 2 omfatter 

en fortsat hygiejnisering af det rensede spildevand fra Viby Renseanlæg, således at 

der kan opretholdes en god badevandkvalitet i Aarhus Å og Aarhus Havn. Udledningerne 

fra det nuværende Marselisborg Renseanlæg vil øges, men vurderes ikke 

at ville medføre væsentlig virkning på badevandskvalitet og rekreative interesser i 

Aarhus Bugt. 

Begge alternativer omfatter varianter, hvor der etableres store centrale regnvandsbassiner, 

der vil kunne understøtte de rekreative interesser i lokalområderne og 



49


dermed understøtte kommunens miljøhandlingsplan i opfyldelse af målsætning og 

lokal adgang til rekreative områder. 

Planens regulering af fremtidig regnvandsdisponering med etablering af op mod 

100 lokale små regnvandsbassiner i forbindelse med separeringer af kloaksystemet 

vil også i et vist omfang understøtte rekreative interesser i lokalområderne. 

0-alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende struktur og vil ikke have 

nogen virkninger i forhold til friluftsliv og rekreative interesser. 

6.4.3 Materielle goder 

Udbygningen eller udflytningen af Marselisborg Renseanlæg kan have betydning 

for havnen og de omkringliggende arealers værdi. Planalternativerne kan forbedre 

værdien af naboområder til de renseanlæg, der nedlægges. 

0-alternativets fastholdelse af nuværende struktur og efterfølgende nedslidning af 

anlæg vil kunne medføre en negativ men ikke væsentlig virkning på berørte materielle 

goder. 

Planen har i øvrigt ikke betydning for, hvad der kan opfattes som materielle goder 

og derfor vurderes punktet at være mindre relevant. 

6.4.4 Svage grupper (f.eks. handicappede) 

Planen medfører ikke ændringer, som har særlig konsekvens for svage grupper, 

herunder handicappede. Dette punkt er derfor ikke relevant. 

6.4.5 Risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning) 

Planen medfører ikke en ændret risiko for brand, eksplosion, giftpåvirkning eller 

lignende og dette punkt er derfor ikke relevant. 

6.5 Luft 

6.5.1 Luftforurening (støv og andre emissioner) - anlæg og 

drift 

I forbindelse med anlægsarbejder kan der forekomme midlertidig støv- og aerosoldannelse. 

Disse påvirkninger er midlertidige og begrænsede i geografisk omfang 

og de vurderes derfor ikke nærmere. 

I forbindelse med udvidelsen af de centrale renseanlæg vil der blive sikret mod 

nærmiljøgener, f.eks. ved overdækning af relevante processer samt en effektivisering 

af luftrensningen, hvilket på sigt vil medføre en reduceret luftforurening. 



6.5.2 Lugt 


I planalternativet vil en eventuel udflytning og overdækning af relevante processer 

på et nyt Marselisborg Renseanlæg samt en effektiv luftrensning eliminere lugtgener 

fra Marselisborg Renseanlæg på anlæggets nuværende placering. Ligeledes vil 

nedlæggelsen af Åby og Viby Renseanlæg samt øvrige lokale renseanlæg eliminere 

de nuværende potentielle lugtgener, som kan forekomme nær disse renseanlæg. 

Planalternativet vil således medføre en positiv, men ikke væsentlig forbedring af 

forhold vedrørende lugt. Ikke væsentlig, da der allerede i dag er gjort en stor indsats 

for forebyggelse af lugtgener. 

Udbygningen af Marselisborg Renseanlæg og Viby Renseanlæg i alternativ 2 inkluderer, 

at der sikres effektivt mod nærmiljøgener, f.eks. ved en overdækning 

samt en effektiv ventilation og luftrensning af potentielle lugtkilder på anlægget. 

Disse tiltag vil mindske lugtgenerne i nærområdet ved Marselisborg Renseanlæg 

og Viby Renseanlæg. Ligeledes vil nedlæggelsen af Åby Renseanlæg og de små 

oplandsrenseanlæg betyde, at potentielle lugtgener i disse områder elimineres. Alternativets 

virkning på lugt vil således være positiv men ikke væsentlig, da der allerede 

i dag er gjort en stor indsats for at eliminere lugtgener ved anlæggene. 

0-alternativet vil grundet Marselisborg Renseanlæg, Viby Renseanlæg og Åby 

Renseanlægs nære placering til bolig og rekreative områder såsom Marselisborg 

Lystbådehavn, Tangkrogen, Brabrandstien mv. medføre en væsentlig risiko for 

øgede lugtgener i berørte områder, da 0-alternativet forudsætter fortsat drift på nuværende 

anlæg og kloaksystemer samtidig med fortsat vækst i belastningen. Det 

samme gør sig gældende for de små lokale oplandsanlæg. 0-alternativet vil således 

medføre risiko for øgede lugtgener. 

6.5.3 Emissioner fra evt. trafik 

Der vil være en midlertidig øget belastning fra anlægsaktiviteterne samt en øget 

trafik til de centrale renseanlæg hovedsagelig i Alternativ 1 hvor der indgår nyanlæg 

af Marselisborg Renseanlæg. Der vil derfor kunne forekomme en midlertidig 

stigning i trafikrelaterede emissioner. Imidlertid omfatter såvel Alternativ 1 som 2 

en effektivisering af eksisterende anlæg ved centralisering på nye eller udbyggede 

centrale energineutrale anlæg med moderne teknologi. Derfor vurderes emissioner 

samlet set af ville reduceres i tilknytning til planens Alternativ 1 og 2. Forbedringerne 

vurderes dog at være ikke væsentlige i forhold til miljøvurderingen. 0alternativet 

med fortsat drift og øget belastning på nuværende struktur vurderes på 

sigt at ville medføre en negativ men dog ikke væsentlig virkning på emissioner. 

6.5.4 Støj og vibrationer 

Implementering af Alternativ 1 og 2, hvor der indgår etablering af nye afskærende 

ledninger, returledninger for renset spildevand samt udbygning eller nybygning af 

renseanlæg, vil medføre midlertidige støj og vibrationsgener for naboer til anlægsarbejderne. 

Anlægsarbejderne skal dog overholde gældende støjkrav og generne 

vurderes ikke at være væsentlige i forhold til miljøvurderingen. 



51


I begge alternativer samles spildevandsrensningen på færre og moderniserede eller 

nye anlæg som forventes at medføre en reduktion i støjgener for naboer som helhed. 

Disse forbedringer vurderes dog ikke at være væsentlige for miljøvurderingen. 

I forbindelse med anlægsarbejder ved kloaksaneringerne kan der forekomme midlertidige 

støj- og vibrationsgener som ikke opvejes af driftsmæssige forbedringer i 

støj- og vibrationsgener for omgivelserne. Disse virkninger vil dog ikke være væsentlige. 

Samlet set vurderes planens alternativer at være neutrale i forhold til støj og vibrationer, 

hvilket også gælder 0-alternativet, hvor der ikke sker nyanlæg eller moderniseringer. 

6.5.5 Lys og/eller refleksioner 

Planen forventes ikke at medføre væsentlige ændringer i lys eller refleksion. Dette 

punkt vurderes derfor at være irrelevant. 

6.6 Klimatiske faktorer 

6.6.1 Udledning af CO2 

Centralisering af spildevandsrensningen og decentraliseringen af regnvandshåndteringen 

ændrer på energiforbrug og forbrugsmønster. Der skal bruges energi på at 

kompensere tabt vandføring i Giber Å og Fiskbæk, pumpe spildevand i forbindelse 

med centraliseringen samt på at friholde Brabrand Sø for saltvandsindtrængning. 

Planens virkning på klimatiske faktorer er vurderet til at være væsentlig og er 

nærmere behandlet i Kapitel 7. 

6.7 Ressourcer og affald 

6.7.1 Vandforbrug 

Vandforbruget vurderes ikke at være en væsentlig virkning som følge af planen. 

Begge alternativer forventes at medføre et mindre vandforbrug som følge af effektiviseringer 

af driften uden at dette har væsentlig betydning. I forbindelse med implementeringen 

af virkemidler til sikring af sommervandføring i Giber Å og Fiskbæk 

indgår tilbagepumpning af grundvand fra kildepladser i Holme, Lyseng og 

Østerby, som er afskrevet til drikkevandsformål. Disse bynære grundvandsmagasiner 

er ikke egnede til drikkevand og derfor indregnes anvendelse ikke som et forbrug 

af en anvendelig ressource. 

6.7.2 Affald (genanvendelse) 

Etablering af bassiner og ledninger og nedlæggelse af renseanlæg mv. medfører i 

anlægsfasen en vis mængde bygningsaffald i en begrænset periode. Stigningen 




vurderes at være begrænset og uden væsentlig betydning. Punktet vurderes derfor 

ikke at være relevant. 

6.7.3 Kemikalier, miljøfremmede stoffer 

Brug af kemikalier/polymerer forventes at stige proportionalt med befolkningstilvæksten 

og belastningen på renseanlæggene i et omfang, der ikke vurderes at være 

væsentligt afhængigt af valg af planalternativ. 

Anvendelsen af hygiejnisering vil ved et skifte til UV behandling medføre et mindre 

forbrug af kemikalier, idet hygiejniseringen i dag foregår ved anvendelse af 

pereddikesyre. I øvrigt vurderes anvendelsen af pereddikesyre at give en bedre 

nedbrydning af miljøfremmede stoffer end UV-behandling, da den kemiske oxidation 

nedbryder cellerne og dermed også øger oxidationen af miljøfremmede stoffer 

bundet i cellerne. 

Punktet vurderes ikke nærmere. 

6.7.4 Produkter, materialer, råstoffer 

Der bruges byggematerialer i anlægsfasen. Effekten vurderes ikke at være væsentlig. 

Alternativ 1 og 2 må forventes at give et større materialeforbrug end 0alternativet, 

der vil være neutralt. 

6.7.5 Jordbalance 

Ved bassinetablering, omlægning af ledninger mv. vil der kunne forekomme overskudsjord. 

Konsekvenserne vurderes at være begrænsede og ikke væsentlige. 0alternativet 

vil være neutralt, mens begge alternativer vil medføre en mindre virkning 

på jordbalancen. 

6.7.6 Trafikmønstre/afvikling/belastning 

Der forventes ikke væsentlige ændringer i transportmønstre og trafik som følge af 

planen. Der vil dog sandsynligvis forekomme øgede trafikmængder til de tilbageværende/udbyggede 

renseanlæg, hvor adgangsforhold dog kan optimeres så gener 

for naboområder begrænses. I 0-alternativet vil generne forekomme mere spredt. 

Konsekvenserne vurderes at være begrænsede og neutrale i forhold til en sammenligning 

af alternativerne. 

6.7.7 Arealforbrug 

Der skal bruges arealer til anlæg af bassiner i forbindelse med virkemidler 4 og 5. 

Anlæg af det nye Marselisborg Renseanlæg vil kræve arealer på Østhavnen. Alternativ 

1 med varianter vil således kræve inddragelse af areal på Østhavnen og ligeledes 

vil Alternativ 2 variant 2b, 2c, 2d og 2e kræve inddragelse af arealer til bassiner 

ved Malling og Mårslet. 



53


Planen for regnvandsdisponering omfatter lokalisering af 16 større "centrale fællesbassiner 

og cirka 100 mindre bassiner, der ligeledes vil lægge beslag på arealer 

til disse bassiner. Generelt indeholder Regnvandsdispositionsplanen så få og så 

store bassiner som muligt udover de ”centrale fællesbassiner”. Arealforbruget er 

relativt mindre jo større bassiner der anlægges. 

Ingen af arealinddragelserne vurderes dog at give anledning til væsentlige virkninger. 

6.7.8 Slamhåndtering 

Slamhåndtering er ikke omfattet af spildevandsplanen. Punktet er derfor ikke relevant. 




7 Miljøvurdering 

De enkelte alternativer og varianter kan have både positive og negative effekter på 

de enkelte miljøforhold. Et overblik over disse effekter er givet i Tabel 7-1, Tabel 

7-2 og Tabel 7-3 for de tre alternativer (1, 2 og 0) i kombination med de relevante 

virkemidler samt for planens regulering af kloaksanering og regnvandsdisponering, 

der er vurderet uafhængig af alternativerne for renseanlægsstruktur. I tabellerne er 

kun de miljøvurderingskriterier, der er væsentlige (vurderet ++, +++, ÷÷ eller ÷÷÷) 

omtalt i dette kapitel. Ikke væsentlige miljøvurderingskriterier (vurderet 0, + eller 

÷) er omtalt i Kapitel 6. 

Tabel 7-1 Sammenfatning af miljøvurderingen for plan-alternativet (alternativ 1) med 

varianter (jf. tabel 4-1). + angiver en positiv effekt, ÷ angiver en negativ effekt 

og 0 angiver "Ingen effekt". Effekten er gradueret med et, to eller tre +/÷'er. 

Virkninger vurderet som 0, + eller ÷ er ikke væsentlige og virkninger vurderet 

som ++, +++, ÷÷ eller ÷÷÷ er væsentlige. 

Kvalitativ Miljøvurdering 0-alt. 1a 1b 1c 1d 1e 

Landskab 

Landskabelig/Byarkitektonisk værdi 0 0 + + ++ ++ 

Grønne områder 0 0 + + + + 

Geologisk særpræg 0 0 0 0 0 0 

Skov 0 0 0 0 ÷ ÷ 

Kultur og Arkæologi 0 ÷÷ ÷÷ ÷÷ ÷÷÷ ÷÷÷ 

Biologisk mangfoldighed, Flora og fauna 

Dyre- og planteliv ÷÷÷ + + ++ + ++ 

Natura 2000 ÷÷÷ ++ +++ +++ ++ ++ 

Vand og jord 

Vådområder ÷ + + + + + 

Vandløb, søer og kyst ÷÷÷ +++ +++ +++ +++ +++ 

Udledning af spildevand ÷÷÷ +++ +++ +++ +++ +++ 

Jordforurening 0 ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ 

Grundvand 0 + + + + + 


Sundhed og levevilkår ÷÷ + + + + + 

Rekreative interesser 0 0 + + + + 

Materielle goder ÷ + + + + + 

Svage grupper 0 0 0 0 0 0 

Risici 0 0 0 0 0 0 

Luft 

Luftforurening, anlæg/drift ÷ 0 0 0 0 0 

Lugt ÷ + + + + + 



55


Emissioner ÷ + + + + + 

Støj og vibrationer 0 0 0 0 0 0 

Lys og refleksioner 0 0 0 0 0 0 

Klima 

CO2-udledning ÷÷÷ +++ +++ ++ +++ ++ 

Ressource og affald 

Vandforbrug ÷ + + + + + 

Affald (genanvendelse) 0 0 0 0 0 0 

Kemikalier, MFS 0 0 0 0 0 0 

Produkter, materialer og råstoffer 0 ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ 

Jordbalance 0 ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ 

Trafikmønstre/afvikling/belastning 0 0 0 0 0 0 

Arealforbrug 0 ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ 

Slamhåndtering 0 0 0 0 0 0 

Tabel 7-2 Sammenfatning af miljøvurderingen for Alternativ 2. + angiver en positiv effekt, 

÷ angiver en negativ effekt og 0 angiver "Ingen effekt". Effekten er gradueret 

med et, to eller tre +/÷'er. Virkninger vurderet som 0, + eller ÷ er ikke væsentlige 

og virkninger vurderet som ++, +++, ÷÷ eller ÷÷÷ er væsentlige. 

Kvalitativ Miljøvurdering 0-alt. 2a 2b 2c 2d 2e 

Landskab 

Landskabelig/Byarkitektonisk værdi 0 0 + + ++ ++ 

Grønne områder 0 0 + + + + 

Geologisk særpræg 0 0 0 0 0 0 

Skov 0 0 0 0 ÷ ÷ 

Kultur og Arkæologi 0 ÷ ÷ ÷ ÷÷ ÷÷ 


Dyre- og planteliv ÷÷÷ ÷÷ ÷÷ ÷ ÷÷ ÷ 

Natura 2000 ÷÷÷ + ++ ++ + + 

Vand og jord 

Vådområder ÷ + + + + + 

Vandløb, søer og kyst ÷÷÷ + + + + + 

Udledning af spildevand ÷÷÷ + + + + + 

Jordforurening 0 ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ 

Grundvand 0 + + + + + 


Sundhed og levevilkår ÷÷ + + + + + 

Rekreative interesser 0 0 + + + + 

Materielle goder ÷ + + + + + 

Svage grupper 0 0 0 0 0 0 

Risici 0 0 0 0 0 0 

Luft 

Luftforurening, anlæg/drift ÷ 0 0 0 0 0 

Lugt ÷ + + + + + 

Emissioner ÷ + + + + + 

Støj og vibrationer 0 0 0 0 0 0 

Lys og refleksioner 0 0 0 0 0 0 

Klima 

CO2-udledning ÷÷÷ ++ ++ + ++ + 


Vandforbrug ÷ + + + + + 

Affald (genanvendelse) 0 0 0 0 0 0 

Kemikalier, MFS 0 0 0 0 0 0 

Produkter, materialer og råstoffer 0 ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ 

Jordbalance 0 ÷ ÷ ÷ ÷ ÷ 

Trafikmønstre/afvikling/belastning 0 0 0 0 0 0 

Arealforbrug 0 0 ÷ ÷ ÷ ÷ 

Slamhåndtering 0 0 0 0 0 0 




Tabel 7-3 Sammenfatning af miljøvurderingen for kloaksanering og regnvandsdisponering. 

+ angiver en positiv effekt, ÷ angiver en negativ effekt og 0 angiver "Ingen 

effekt". Effekten er gradueret med et, to eller tre +/÷'er. Virkninger vurderet 

som 0, + eller ÷ er ikke væsentlige og virkninger vurderet som ++, +++, 

÷÷ eller ÷÷÷ er væsentlige. 

Kvalitativ Miljøvurdering 

Landskab 

0-alt. Sanering 

Regnvandsdisponering 

Landskabelig/Byarkitektonisk værdi 0 0 + 

Grønne områder 0 0 + 

Geologisk særpræg 0 0 0 

Skov 0 0 0 

Kultur og Arkæologi 


0 ÷ 0 

Dyre- og planteliv ÷÷÷ ++ ++ 

Natura 2000 

Vand og jord 

÷÷÷ ++ + 

Vådområder ÷ 0 0 

Vandløb, søer og kyst ÷÷÷ ++ ++ 

Udledning af spildevand ÷÷÷ ++ ÷ 

Jordforurening 0 ÷ 0 

Grundvand 


0 0 ÷ 

Sundhed og levevilkår ÷÷ + 0 

Rekreative interesser 0 0 + 

Materielle goder ÷ + + 

Svage grupper 0 0 0 

Risici 

Luft 

0 0 0 

Luftforurening, anlæg/drift ÷ 0 0 

Lugt ÷ 0 0 

Emissioner ÷ 0 0 

Støj og vibrationer 0 ÷ 0 

Lys og refleksioner 

Klima 

0 0 0 

CO2-udledning 


÷÷÷ +++ 0 

Vandforbrug ÷ 0 0 

Affald (genanvendelse) 0 0 0 

Kemikalier, MFS 0 0 0 

Produkter, materialer og råstoffer 0 ÷ 0 

Jordbalance 0 ÷ ÷ 

Trafikmønstre/afvikling/belastning 0 0 0 

Arealforbrug 0 0 ÷ 

Slamhåndtering 0 0 0 

7.1 Landskab 

7.1.1 Landskabelig værdi 

I Alternativ 1 og Alternativ 2 indgår der placering af store bassiner ved Malling og 

Mårslet til opmagasinering af regnvand for kompenserende tilførsel af vand til hhv. 

Giber Å og Fiskbæk i tørre perioder. Ved etablering af bassinerne er det vigtigt, at 

dette gøres på en måde, så bassinerne fremstår som en integreret del af landskabet 

uden væsentlige dæmningsanlæg, der vil fremstå som unaturlige. Overholdes disse 



57


principper i forbindelse med etableringen vurderes bassinerne at kunne få en positiv 

landskabelig virkning, hvor virkningen vil være størst, hvis der etableres bassiner 

både ved Malling og ved Mårslet. 

I forhold til tilstandsfredningerne ved Giber Å og Brabrand Stien er det væsentligt, 

at planens anlægselementer etableres foreneligt med fredningsbestemmelserne. 

Ved Brabrand Stien vil et eventuelt anlagt stemmeværk i Aarhus Å umiddelbart 

nedstrøms for Brabrand Sø skulle behandles jf. fredningsbestemmelserne, hvis dette 

placeres indenfor fredningen. 

Separatkloakering giver mulighed for lokal, rekreativ anvendelse af regnvandet, 

f.eks. ved etablere regnvandssøer med så naturlig en udformning som mulig, således 

at præget af teknisk anlæg reduceres. 

Indpasses disse søer under hensyn til den landskabelige virkning vurderes kloaksepareringen 

og den tilknyttede regnvandsdisponering af ville have en positiv virkning 

på landskabet. 

7.1.2 Kulturhistoriske forhold 

I forbindelse med den indledende screening af tracé for nedgravning af rørledninger 

er der fundet 25 steder, hvor tracé for afskærende spildevandsledninger vil 

krydse udpegede sten- og jorddiger, der er beskyttet jf. Museumslovens § 29a. Koordinaterne 

for disse krydsninger er angivet i Bilag E. Etableringen af returledninger 

for renset spildevand til Giber Å og Fiskbæk vil blive ført i samme ledningstracé 

som afskærende spildevandsledninger, hvorfor varianterne 1a - 1c vil have den 

samme virkning. Etableringen af varianterne 1d og 1e inkluderer også etablering af 

ledning for pumpning af grundvand til Giber Å og Fiskbæk, hvorfor virkningen på 

mulige kulturhistoriske værdier er større i disse varianter. Virkningerne af Alternativ 

2 vil være mindre, da der skal etablere færre afskærende ledninger, da Viby 

Renseanlæg bibeholdes. Ligeledes her vil virkningen af variant 2a - 2c være den 

samme og virkningen af variant 2d og 2e vil være større, da det inkluderer etablering 

af rørledning for grundvand til vandløbene. 

Det vil således i forbindelse med projekteringen være nødvendigt at søge om dispensation 

til at foretage en midlertidig ændring i de beskyttede diger. Screeningen 

viste i øvrigt ikke sammenfald mellem traceet for spildevandsledningen og andre 

fortidsminder (beskyttet jf. Museumslovens § 29e). 

I henhold til Museumslovens 4 kap. 8 skal Aarhus Vand i forbindelse med alle anlægsarbejder 

underrette det lokale museum for at sikre eventuelle arkæologiske 

interesser. 

Sikringen af de arkæologiske interesser kan her ske ved, at anlægsarbejdet vurderes 

og behandles jf. Museumslovens bestemmelser. Eventuelle interessante fund vil så 

4 LBK nr. 1505 af 14/12/2006 




løbende blive vurderet - og anlægsarbejdet vil blive stoppet midlertidigt - hvis det 

viser sig at være nødvendigt. Risikoen for at støde på arkæologiske fund øges jo 

større anlægsarbejder, der gennemføres i de centrale bydele, og den eventuelle negative 

effekt af gravearbejdet vil øges med graden af lednings- og anlægsarbejder. 

7.2 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 

7.2.1 Plante- og dyreliv 

Som det fremgår af Bilag D, vil trace for rørledninger for pumpning af spildevand, 

returpumpning af renset spildevand og ledninger for sekunda grundvand berøre 19 

arealer med beskyttede naturtyper. Disse områder omfatter syv søer, ni arealer med 

eng og tre arealer med mose. I alt berøres potentielt 552 m 2 sø, 4.788 m 2 eng og 

2.129 m 2 mose. Derforuden vil tracéet for rørledningerne desuden krydse 17 vandløb. 

Ledningstrace for regnvandsledninger og placeringen af regnvandsbassiner vil som 

det fremgår af Bilag F potentielt berøre en række § 3 arealer. Størst potentiel konflikt 

er der med beskyttede enge hvor ca. 500 m regnvandsledning skal føres igennem 

og hvor ca. 10 ha regnvandsbassiner planlægges anlagt. § 3 beskyttede moser 

berøres potentielt af 75 m ledning og omtrent 8 ha regnvandsbassiner. Eksisterende 

regnvandsbassiner der planlægges ændret og udvidet medfører også at der i forbindelse 

med disse skal søges dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 i forbindelse 

med anlæg ved omkring 65 regnvandsbassiner (Bilag F). 

Ledningstraceet vil ofte løbe langs veje eller anden infrastruktur og dermed vil det 

på langt størstedelen af strækningen ikke påvirke beskyttet natur. Ved nogle § 3beskyttede 

områder vil ledningstraceet kunne tilpasses, således at det ikke rammer 

de områder, der ligger som beskyttet natur. Mens det andre steder vil være nødvendigt 

at grave igennem § 3-områderne. I nogle tilfælde, for eksempel ved vandløb, 

kan spildevandsledningen eventuelt lægges ved hjælp af styret underboring. 

I alle tilfælde, hvor der vil ske en påvirkning af de § 3-beskyttede naturområde, er 

det nødvendigt at søge om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller gennemføre 

afværgeforanstaltninger. Denne dispensation kan meddeles af myndigheden, i 

dette tilfælde Aarhus Kommune, jf. lovens § 65 og vil ske i forbindelse med myndighedsarbejdet 

ved gennemførelse af anlægsarbejderne. 

I forbindelse med den endelige placering af ledningstraceer for spildevands- og 

regnvandsledninger vil konflikten med beskyttede naturområder søges minimeret 

mest muligt og vil således være mindre end vurderet i Bilag D og Bilag F. 

Kloaksaneringsplanen og regnvandsdispositionsplanen vil medføre større bevarelse 

af vand i lokalområderne og vil desuden resultere i færre overløb af fortyndet spildevand. 



59


Flere regnvandsbassiner i lokalområderne vil understøtte plante- og dyrelivet i et 

vist omfang, da regnvandsbassiner kan være udmærkede levesteder for f.eks. padder 

og andet akvatisk dyre- og planteliv. 

Samlet vurderes plante- og dyrelivet at blive gunstig påvirket af hovedforslagets 

eller alternativets gennemførelse, da de gunstige virkninger af færre overløb af fortyndet 

spildevand til lokale recipienter, større bevarelse af vand i lokalområderne 

og herunder etablering af flere regnvandsbassiner at opveje de midlertidige negative 

virkninger i forbindelse med etablering af ledninger og regnvandsbassiner. 

7.2.2 Natura 2000 

N59 - Kysing Fjord 

Natura 2000-område nr. 59 ligger i forbindelse med Fiskbæk, der dræner området 

ved Malling. Ved nedlæggelse af Malling Renseanlæg og pumpning af spildevandet 

til Marselisborg Renseanlæg, vil der ske en reduktion i vandføringen i Fiskbæk. 

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 59 har dog udelukkende sangsvane 

på udpegningsgrundlaget. Det er usandsynligt, at en potentiel reduktion i 

vandføringen i Fiskbæk vil medføre en negativ væsentlig påvirkning af sangsvanens 

bevaringsstatus eller af Natura 2000-område nr. 59 i det hele taget. Sangsvane 

vil potentielt kunne drage fordel af en reduceret næringsstofbelastning af Kysing 

Fjord, hvis det bevirker, at den rodfæstede undervandsvegetation får bedre vækstbetingelser 

og dermed spreder sig i fjorden. En stor dækningsgrad af undervandsplanter 

i fjorden vil øge fødeudbuddet for sangsvane. 

Spildevandsplanens reguleringer af saneringer af kloaksystemerne med en separering 

af regnvand og spildevand vil, når disse gennemføres i Malling, medføre en 

positiv omend svag virkning på udpegningsgrundlaget for Kysing Fjord idet næringsstofbelastningen 

vil reduceres. 

Hvis der vælges en løsning, der omfatter tilbagepumpning af renset spildevand (20 

l/s) i 180 dage til Fiskbæk, vil det betyde en ekstra tilførsel af organisk stof (7.372 

kg COD/år) og total fosfor (53 kg TP/år) sammenlignet med det fremskrevne 0alternativ 

(6.699 kg COD/år; 39 kg TP/år). Etablering af bassin ved Malling vil 

ligeledes øge tilførslen af fosfor (58 kg TP/år) til Fiskbæk sammenlignet med det 

fremskrevne 0-alternativ. Udvidelse af Malling Renseanlæg vil give en yderligere 

belastning af Fiskbæk og dermed af Kysing Fjord på 13.408 kg COD/år, 3.742 kg 

TN/år og 79 kg TP/år, hvormed det samlede bidrag til Kysing Fjord via Fiskbæk 

vil udgøre til 19.240 kg COD/år, 3.975 kg TN/år og 137 kg TP/år. En øget tilførsel 

af næringsstoffer til fjorden kan øge algevæksten eller vedholde fjorden i den nuværende 

eutrofierede tilstand. Idet næringsstofpåvirkning er en af de væsentligste 

trusler mod områdets naturværdi og den gunstige bevaringsstatus af sangsvanen, 

må det forventes, at en øget udledning af næringsstoffer kan påvirke fjordens tilstand 

i negativ retning. I denne sammenhæng er det særligt relevant, at fjorden er 

delvis afsnøret fra kyststrækningen og dermed har en mindre vandudskiftning end 

den åbne kystlinje. 



N233 - Brabrand Sø 


Natura 2000-område nr. 233 omfatter Brabrand Sø og de nærliggende arealer. Her 

omfatter de potentielle effekter en reduktion i vandføringen i Aarhus Å og en heraf 

afledt risiko for indtrængen af saltvand i Brabrand Sø. Indtrængen af saltvand i 

Brabrand Sø må vurderes, at være en væsentlig påvirkning. Vurderes alene på effekterne 

af Alternativ 1 og 2 i forhold til Brabrand Sø og Aarhus Å, så vil Alternativ 

1 i alle tilfælde resultere i en reduceret vandføring i Aarhus Å idet såvel Viby 

Renseanlæg som Åby Renseanlæg nedlægges, mens Alternativ 2 sikrer fortsat tilførsel 

af vand til Aarhus Å nedstrøms Brabrand Sø idet Viby Renseanlæg bevares 

og udbygges. 

Viby Renseanlæg vil udlede renset spildevand til Aarhus Å og Døde Å. Døde Å 

munder ud i Brabrand Sø. På nuværende tidspunkt udleder Viby Renseanlæg til 

Aarhus Å ved et punkt 100 meter nedstrøms for Brabrand Sø. Ved udledninger 

over 600 l/s ledes vandmængden, der overstiger de 600 l/s, til Døde Å i stedet for 

Aarhus Å. Den fremtidige øgede udledning fra et udbygget Viby Renseanlæg i Alternativ 

2 vil primært ske til Aarhus Å, for at friholde Brabrand Sø for mest muligt 

fosfor. 

Den største trussel i forhold til Brabrand Sø som følge af centraliseringen af spildevandsrensningen 

i Aarhus vurderes at være indtrængning af saltvand i forbindelse 

med lave vandføringer i Aarhus Å kombineret med høj vandstand i Kattegat. Da 

Alternativ 2 med udbygget Viby Renseanlæg altid vil sikre en tilledning af vand til 

Aarhus Å, som er større end i 0-alternativet, så vil dette alternativ ikke øge risikoen 

for saltvandsindtrængning i Brabrand Sø. Truslen om indtrængende saltvand er 

således kun aktuel i forhold til Alternativ 1, hvor Viby Renseanlæg og Åby Renseanlæg 

nedlægges og al spildevandsrensning samles på Egå og Marselisborg Renseanlæg. 

I planerne for Alternativ 1 arbejdes med muligheden for at etablere et 

stemmeværk ved udløbet af Brabrand Sø for at hindre saltvand i at trænge ind i 

søen. I forbindelse med en eventuel etablering af stemmeværk i Aarhus Å er det 

relevant om stemmeværket etableres indenfor eller udenfor Natura 2000 området. 

Etablering af et stemmeværk indenfor Natura 2000-området kan bevirke, at der 

skal foretages en Natura 2000-konskvensvurdering, hvis der kan forekommer væsentlige 

påvirkninger i forbindelse med anlægsarbejdet. 

På nuværende tidspunkt er naturtilstanden i Brabrand Sø ikke tilfredsstillende, 

hvilket skyldes høj næringsstofbelastning, og i forslaget til vandplanen er søens 

økologiske tilstand angivet som dårlig. Vurderet i forhold til næringsstofbelastning 

er Alternativ 1 den mest fordelagtige i forhold til opnåelse af god økologisk tilstand 

i Brabrand Sø, idet dette alternativ medfører, at der ikke ledes renset spildevand fra 

Viby Renseanlæg til søen. 

Spildevandsplanens regulering af saneringer af kloaksystemet omfatter separeringer 

af systemet i Brabrand på sigt. Separeringerne vil medføre en reduceret belastning 

af Natura 2000 området med næringsstoffer, da overløb af fortyndet spildevand 

vil ophøre. Dette vurderes at ville medføre en gavnlig effekt på udpegningsgrundlagets 

bevaringsstatus. 



61


N234 - Giber Å 

Natura 2000-område nr. 234 omfatter Giber Å, hvor der allerede er en reduceret 

vandføring som følge af vandindvinding og hvor vandføringen potentielt kan reduceres 

yderligere som følge af den centraliserede spildevandsrensning. 

Flere varianter af alternativerne er lavet med henblik på at sikre vandføringen i Giber 

Å. Et af disse omfatter oppumpning af grundvand til udledning i vandløbet. 

Da grundvandet i nogle områder og nogle jordlag kan indeholde høje koncentrationer 

af kvælstof, er det vigtigt at kende koncentrationen af kvælstof i det oppumpede 

grundvand. I forhold til drikkevand er grænsen for indhold af nitrit og nitrat sat 

til 50 mg/l, hvilket svarer til godt 15 mg N/l. Denne koncentration er højere end 

koncentrationen af kvælstof i renset spildevand og dermed er der en reel risiko for 

at udpumpning af grundvand vil medføre en yderligere kvælstofbelastning af Giber 

Å og Aarhus Bugt. Kemiske analyser af vandprøver fra de eksisterende boringerne 

ved Østerby Kildeplads viser dog lave koncentrationer af både ammonium og nitrit/nitrat. 

I forhold til vandføringen i Giber Å vil både Alternativ 1 og 2 medføre en reduceret 

tilledning af vand til Giber Å i forhold til 0-alternativet. I 0-alternativet forventes 

tilførslen af renset spildevand at udgøre 2.104.082 m 3 /år i år 2062. De to varianter 

af alternativer, som giver den største udledning af vand til Giber Å, omfatter tilbagepumpning 

af 120 l/s renset spildevand i 180 dage, hvilket svarer til 1.866.240 

m 3 /år. Denne vandmængde er dog større end tilførslen af renset spildevand til Giber 

Å i 2005 (1.369.845 m 3 /år). Det vurderes derfor, at tilbagepumpning af 120 l/s 

renset spildevand i 180 dage er tilstrækkelig til at sikre forudsætningerne for god 

bevaringsstatus, så længe der ikke sker en øget indvinding af grundvand fra vandløbsoplandet. 

Dette gælder også selvom 20 l/s ledes videre til Fiskbæk i stedet. 

Hvis der sker en øget indvinding af grundvand vil tilbagepumpningen af spildevand 

skulle modsvare denne. I dag foretages kompenserende udpumpning af 

grundvand til Giber Å i tørre perioder for at modvirke en forringelse af bevaringsstatus 

for naturtypen vandløb indenfor Natura 2000-området. 

Saneringer af kloaksystemerne i Mårslet og Beder vil medføre en positiv virkning 

på udpegningsgrundlaget i Giber Å, da hændelser med overløb af fortyndet spildevand 

vil ophøre. 

Bilag IV-arter 

Det vurderes, at centraliseringen af spildevandsrensningen ikke vil medføre en ændring 

i belastningen af Aarhus Bugt i et omfang, der vil have betydning for marsvin. 

Den tykskalledes malermusling kræver god vandkvalitet og derfor er den sårbar 

overfor udledninger af organisk stof. Dette gælder såvel udledninger af regnbetingede 

spildevandsudløb, suspenderet stof i vejvand og suspenderet stof eroderet fra 

dyrkede marker og vandløbsbrinker. I forhold til centraliseringen af spildevandsrensningen 

sker der ikke en påvirkning af de to nævnte vandløb (Lystrup Å og 

Lyngbygårds Å), men i den fremtidige planlægning af separat kloakering. 




I forbindelse med anlægsarbejdet kan der potentielt ske påvirkning af raste- og 

yngleområder for padder, men det præcise omfang kan først vurderes ved detailprojekteringen. 

7.3 Vand 

Planforsalget omhandler overordnet set tre separate temaer, som alle er relaterede 

til vand: 

› Renseanlægsstruktur og centralisering af spildevandsrensningen 

› Kloaksanering og separering 

› Regnvandshåndtering og lokal afledning af regnvand 

Centralisering af spildevandsrensningen og dermed flytning af det rensede vand ud 

af oplandene omfatter store vandmængder og har permanent karakter, hvilket reflekteres 

i konsekvensernes karakter og skala. 

Konsekvenserne berører såvel de afgivende som de modtagende vandområder 

(vandløbssystemerne Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk samt Aarhus Bugt). 

Centralisering af rensestrukturen vil potentielt ændre på vandbalancen i de tre 

nævnte vandløbssystemer, idet vandløbene mister tilførsel af renset spildevand fra 

renseanlæggene i Tranbjerg, Beder og Mårslet (Giber Å - begge alternativer), Malling 

(Fiskbæk - begge alternativer - vurderes også bibeholdt) samt Åby og Viby 

(Aarhus Å - kun Alternativ 2). 

Tabet vil have konsekvenser for vandløbenes fysiske, kemiske og biologiske tilstand 

(fauna og flora) og kan påvirke tilstanden i vandløbene negativt, så der ikke 

kan opnås eller fastholdes god økologisk tilstand. Lave vandføringer og resulterende 

lave vandstande, vil kunne virke som funktionelle spærringer for blandt andet 

gydende fisk samt for fisk, der fouragerer og migrerer i vandløbene (til og fra gydepladser) 

således, at selvreproducerende bestande af fisk ikke kan opnås i vandløbene. 

I denne sammenhæng er det også relevant, at der fremover forventes skærpede 

krav til vandløbenes vandføring og egnethed i øvrigt for fiskefauna, idet det 

ventes, at de næstkommende vandplaner (2015-2021) vil omfatte miljømål for fisk 

og evt. vandplanter. 

Centraliseringen vil endvidere kunne påvirke de hygiejniske forhold, stofudledninger/belastninger 

i vandløb, i Aarhus Bugt/Norsminde Fjord samt grundvandsforhold 

og vådområder. 

Alle de nævnte aspekter af planforslagets konsekvenser for vandmiljøet gennemgås 

i det følgende: 



63


7.3.1 Vandløb 

Når rensningen af spildevand centraliseres på to eller tre renseanlæg reduceres afstrømningen 

i de hidtidige recipienter for det rensede spildevand: Aarhus Å, Giber 

Å og Fiskbæk. 

Giber Å 

En vurdering af fiskebestanden og miljøtilstanden i Giber Å fra 2009(6) konkluderer, 

at fiskebestanden i Å-systemet er i dårlig tilstand og ikke i tilstrækkelig grad er 

selvreproducerende til trods for, at der findes velegnede fysiske forhold og et pænt 

antal potentielle gydebanker. 

Det angives, at hovedårsagerne er en reduceret, indvindingspåvirket (drikkevand 

mv.) vandføring og dårlig vandkvalitet pga. tilledning af en stor andel renset spildevand 

indeholdende organisk stof, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer mv. 

Forudsætninger for, at Giber Å kan rumme selvreproducerende bestande af ørreder 

er, at der findes egnede grusbanker til gydning (vandstand 10 cm +) og at vandløbet 

er varieret med høller og stryg og egnede skjulesteder for yngelen: Strømlæ, 

overhængende bredvegetation, vandplanter, store sten og grus mv.. Derudover skal 

vandløbet have en god kemisk vandkvalitet med et højt iltindhold og beherskede 

vandtemperaturer (optimale betingelser mellem 9-18 ◦C). Da iltopløseligheden er 

maksimal ved 4 ◦C, betyder det, at der om sommeren er sammenfald mellem lav 

vandføring og lave iltkoncentrationer samtidig med, at iltbehovet stiger med stigende 

vandtemperaturer, hvorfor sommeren kan være kritisk for ørredens tilstand. 

Også derfor er ørreden sårbar overfor lave miniminimumsvandføringer. 

Aarhus Kommune har vurderet, at en selvreproducerende ørredbestand kræver en 

minimumsvandføring i toppen af Giber Å-system på 100-140 l/s. De øvrige forhold 

vurderes allerede at være til stede på i hvert fald de nedre strækninger øst for Vilhelmsborg 

- dvs. velegnede, varierede fysiske forhold og tilsvarende kemisk tilstand. 

Ved en minimumvandføring i Giber Å på 100 l/s beregnes minimumsvandstande 

mellem 15 og 25 cm på betydelige strækninger af vandløbet. Dette skønnes at være 

absolutte minimumsvandstande som forudsætning for, at der kan opretholdes en 

god økologisk tilstand i vandløbet. 

Samtidig vurderes det dog som værende i underkanten af det acceptable, og niveauet 

forudsætter, at der sikres varierende fysiske forhold med såvel mere lavvandede 

partier som dybere partier, hvis ikke det kun skal være god tilstand i de nederste 

dele af åen. 

En nærmere vurdering af om det er muligt på baggrund af Qmin på 100 l/s bør udarbejdes 

på baggrund af lokal viden og feltundersøgelser/kortlægninger af de eksisterende, 

fysiske forhold og variationerne heri. 

Ved yderligere at øge minimumvandføring til hhv. 150 og 200 l/s er det beregnet at 

minimumvandstanden i vandløbet generelt øges til mellem 30 og 35 cm. Disse 

vandføringer vil skabe et bedre og mere sikkert grundlag for at kunne sikre god 




økologisk tilstand. Også på dette vandføringsniveau skal der sikres fysiske varierende 

forhold med såvel lavere og dybere partier, forskellig skjul, substrat typer 

mm. 

Den nuværende minimumsvandføring er 45 l/s, hvor de 35 l/s er renset spildevand 

fra Tranbjerg, Mårslet og Beder Renseanlæg. Med nedlæggelsen af disse vil den 

resulterende minimumsvandføring blive endog meget lav og det vurderes at være 

usandsynligt, at åen vil kunne huse en selvreproducerende ørredbestand med så 

begrænsede afstrømninger. 

Giber Å tilføres aktuelt vand fra magasinet "Tranbjerg Mose" samt supplerende 

grundvand efter behov. 

Aarhus Kommune har i juni 2012 undersøgt effekten på minimumsvandføringen i 

Giber Å ud fra, at der pumpes 60 l/s til det eksisterende regnvandsbassin ved Tranbjerg 

i en periode på 6 måneder om året, hvorfra der afledes vand til vandløbet i 

mangelperioder. Resultaterne viser at en Qmin på 90 l/s kan opretholdes, hvis magasinet 

holdes på 70.000 m 3 (ved denne størrelse beskyttes magasinet mod for store 

udsving i vandstand, som vil kunne give vandområdet et udpræget teknisk præg og 

som samtidig kan skade den indvandrede flora/fauna). Med direkte pumpning vil 

der kunne opretholdes en Qmin på 70 l/s. 

I marts 2012 er der gennemført beregninger af manglende vandmængder i forhold 

til opnåelse af minimumsvandføringer (Qmin) på 100, 120 hhv. 140 l/s ved Fulden. 

Beregningerne er suppleret med vurderinger af driftstid for pumper (for renset spildevand 

hhv. grundvand) samt magasinstørrelser. 

Det samlede billede af Giber Ås resulterende vandføringer og de miljømæssige 

konsekvenser heraf (for de enkelte alternativer med virkemidlerne 1,3 og 4 jf. tabel 

4.1) viser følgende 5 : 

Tabel 7-4 De beregnede vandføringer i Giber Å i de enkelte alternativer og under 

forudsætning af de forskellige virkemidler. 

Variant 

Virkemiddel Centralisering 

på 2 Renseanlæg 

(Qmin) 

Centralisering 

på 3 renseanlæg 

(Qmin) 

Fremskrivning af 0alternativet 

(Qmin) 

a 1: renset spildevand 

øverst i vandløbet 110 l/s 110 l/s 45 l/s + 7 l/s* 

b 1: renset spildevand 

øverst i vandløbet 

c 1: renset spildevand 


d 3: sekunda grundvand 

fra Lyseng mv. 

4: regnvand fra 

130 l/s 130 l/s 45 l/s + 7 l/s* 

130 l/s 130 l/s 45 l/s + 7 l/s* 

110 l/s 110 l/s 45 l/s + 7 l/s* 

5 Beregningen er ikke helt korrekt, idet der ikke er taget hensyn til, at det rensede spilde- 

vand aktuelt tilledes på 3 lokaliteter. 



65


Mårslet 

e 3: sekunda grundvand 

fra Lyseng mv. 

4: regnvand fra 

Mårslet 

110 l/s 110 l/s 45 l/s + 7 l/s* 

* Skønnet øget tilledning af renset spildevand fra renseanlæg som følge af øget belastning ved be- 

folkningsvækst på 20 % frem til 2062 

Som det fremgår for Giber Å alene betragtet vil alle varianter af Alternativ 1 og 2 

sikre en øget minimumsvandføring i Giber Å på 2,1 - 2,5 gange den nuværende 

minimumsvandføring. Varianter b og c, hvor tilbagepumpet renset spildevand fra 

enten Marselisborg eller Viby Renseanlæg tilføres udelukkende Giber Å og ikke 

Fiskbæk, giver den bedste minimumsvandføring i Giber Å som er 20 l/s bedre end 

de øvrige varianter. Alle varianter vil sikre en minimumsvandføring som er bedre 

end den kritiske tærskelværdi på 100 l/s for opretholdelse af en selvreproducerende 

ørredbestand. 

0-alternativet fremskrevet til 2062 med en øget belastning på Trankær, Mårslet og 

Beder renseanlæg på omkring 20 % medføre en minimumsvandføring, der er 7 l/s 

større end i dag, hvor den er 45 l/s hvoraf 35 l/s er renset spildevand. Minimumsvandføringen 

i 0-alternativet er således skønnet til 52 l/s mod 45 l/s i dag. 

Fiskbæk 

I Fiskbæk er den nuværende minimumsvandføring ikke kendt, men den skønnes at 

være nogle få l/s. De beregnede vandføringer i Fiskbæk er vist i Tabel 7-5. 

Tabel 7-5 De beregnede vandføringer i Fiskbæk i de enkelte alternativer og under forudsætning 

af de forskellige virkemidler. 

Variant 

Virkemiddel Centralisering 

på 2 Renseanlæg 

(Qmin) 

a 2: renset spildevand 


b 5: regnvand fra 

Malling 

c 5: regnvand fra 

Malling 

6: renset spildevand 

fra bibeholdt Malling 

Renseanlæg 

d 5: regnvand fra 

Malling 

e 5: regnvand fra 

Malling 

6: renset spildevand 

fra bibeholdt Malling 

Renseanlæg 

Centralisering 

på 3 renseanlæg 

(Qmin) 

+20 l/s +20 l/s +20 l/s* 

+10 l/s +10 l/s +20 l/s* 

+37 l/s +37 l/s +20 l/s* 

+10 l/s +10 l/s +20 l/s* 

+37 l/s +37 l/s +20 l/s* 



Fremskrivning af 0alternativet 

(Qmin) 

* I 0-alternativet antages en fuld udnyttelse af kapacitet på 10.000 PE på Malling Renseanlæg, hvil- 

ket skønnes til at medføre en udledning af ca. 20 l/s renset spildevand


DHI har i marts 2012 beregnet minimumsvandføringsbehovene for at sikre en 

vandstand i Fiskbæk på 20 cm - dvs. bækken kan huse en selvreproducerende ørredbestand 

(7). Beregningerne viser, at en vandstand overalt på 20 cm kræver endog 

meget høje vandføringer (varierende mellem 85-300 l/s afhængigt af ruheden i 

vandløbet). Det vurderes at være mere realistisk at sigte efter, at den nederste halvdel 

af bækken har en vandstand på 20 cm, hvilket kræver vandføringer mellem 20 

og 85 l/s afhængigt af ruheden. Forudsat grødeskæringen begrænses, vurderes det, 

at begge virkemidlerne 2 og 6 kan benyttes alene; mens virkemiddel 5 ikke alene 

vil være tilstrækkelig. For så vidt angår vandføringen i Fiskbæk, er der ingen forskel 

på om der centraliseres på to eller tre anlæg. 

I Fiskbæk vil variant c og e bedst kunne sikre en tilstrækkelig minimumsvandføring, 

hvorimod variant b og d vil være ringere end 0-alternativet. Variant a vil formentlig 

netop kunne sikre en tilstrækkelig minimumsvandføring. 

Samlet vurderes det at varianterne 1c/2c bedst vil sikre minimumsvandføringerne i 

hhv. Giber Å ved tilbagepumpning af 120 l/s renset spildevand fra enten Marselisborg 

eller Viby Renseanlæg og i Fiskbæk ved bibeholdelse og udbygning af Malling 

Renseanlæg samt etablering af regnvandsbassin til opmagasinering af regnvand 

fra Malling. Variant 1e/2e vil være den næstbedste løsning hvor oppumpning 

af grundvand samt etablering af regnvandsbassin ved Mårslet vil kunne sikre vandføring 

i Giber Å og vandføring i Fiskbæk sikres som i variant c beskrevet ovenfor. 

Endelig vil variant 1a/2a hvor vandføringen i begge vandløb sikres ved tilbagepumpning 

af renset spildevand fra enten Marselisborg eller Viby Renseanlæg kunne 

sikre minimumsvandføringen tilstrækkeligt i begge vandløb. 

Variant 1b/2b og 1d/2d, hvor vandføringen i Fiskbæk alene sikres ved opmagasinering 

af regnvand fra Malling vil ikke være tilstrækkelig til at løse minimumsvandføringen 

i Fiskbæk. 

Aarhus Å: 

For Aarhus Å opstrøms Årslev-Engsø og Brabrand Sø skønnes det på baggrund af 

de gennemførte beregninger ikke, at de to alternativer vil være til hinder for opfyldelse 

af en god økologisk tilstand i åen. 

Nedstrøms Brabrand Sø vurderes en afskæring af spildevand fra Viby og Åby Renseanlæg 

til Marselisborg Renseanlæg (alternativ 1) at ville kunne medføre en hyppigere 

og mere markant saltvandsoptrængning i Aarhus Å fordi der reduceres i 

ferksvandsmodtrykket når udledningen af renset spildevand fra Viby Renseanlæg 

ophører. Der er et begrænset fald i Aarhus Å på strækningen fra Brabrand Sø til 

Aarhus Havn. 

Alternativerne 2 og 0, dvs. centralisering med bibeholdelse af udbygget Viby Renseanlæg 

hhv. en fremskrivning af den aktuelle struktur, vurderes ikke at have konsekvenser 

for saltvandsindtrængningen i Aarhus Å/Brabrand Sø i forhold til statussituationen. 

Målinger af vandføringen viser, at afstrømningen fra Brabrand Sø sjældent er under 

400 l/s. På baggrund heraf er det konkluderet, at saltvandsoptrængningen kan hin- 



67


dres ved at etablere et stemmeværk med en regulerbar åbning på altid minimum 

400 l/s til regulering af vandføringen. 

Separering og udledning fra bassiner 

En konsekvens af separering og decentral udledning af regnvand fra bassiner er, at 

der etableres flere nye punktkilder for udledning af regnvand til vandløb. 

Grundlæggende er det er miljømæssig fordel at så stor en del af vandets naturlige 

kredsløb fastholdes lokal i stedet for at regnvand pumpes over store afstande til nye 

oplande. Særligt, hvor vandløbenes minimumsvandføring er påvirket af grundvandsindvinding 

kan separeringen tilføre mere vand til vandlidende vandløbssystemer. 

Under kraftige regnhændelser vil der kunne ske overløb fra bassinerne. Hvor ofte 

dette sker (rent statistisk) afhænger af dimensioneringskriterierne. I dispositionsplanen 

forudsættes en gentagelsesperiode på 10 år. Det vurderes, at dimensioneringskriterierne 

er tilstrækkelige til at imødegå negative hydrauliske virkninger på 

vandløbene i forbindelse med overløb fra regnvandsbassiner. 

De belastningsmæssige konsekvenser af separering og regnvandsdisponering er 

omtalt nedenfor. 

7.3.2 Udledning af spildevand 

Belastning med organisk stof og næringsstoffer 

Belastning med organisk stof og næringsstoffer kan være af væsentlig betydning 

for vandløbenes økologiske tilstand og det er derfor relevant at vurdere, hvilket 

alternativ og variant, der medfører den laveste belastning af vandløbet. En oversigt 

over de enkelte alternativer og varianters påvirkning af de forskellige recipienter er 

givet i tabellerne nedenfor. 




Tabel 7-6 Belastningen med COD (kg/år) fordelt på de enkelte delvandområder. Tabellen 

indeholder resultater for de enkelte alternativer samt for varianterne, der har 

til formål at opretholde tilstrækkelig vandføring i Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk. 

I varianter af alternativerne angiver X 91 eller X 180 om der pumpes 91 døgn 

eller 180 døgn pr. år. 

Egå Aarhus Å Giber Å Fiskbæk Aarhus 

Bugt - 

direkte 

Total 

Status 157.988 262.679 22.456 4.795 301.301 752.220 

0-alternativ 247.407 298.864 34.878 6.699 398.137 985.985 

Alternativ 1 

u. virkemidler 

247.407 724.642 972.049 

Varianter af virkemidler sammen med Alternativ 1 

1a91 247.407 18.634 3.727 702.282 972.049 

1a180 247.407 36.858 7.372 680.412 972.049 

1b91 247.407 22.361 5.832 702.282 977.881 

1b180 247.407 44.230 5.832 680.412 977.881 

1c91 247.407 22.361 19.240 681.512 970.520 

1c180 247.407 44.230 19.240 659.643 970.520 

1d 247.407 5.832* 5.832 724.642 - 

1e 247.407 5.832* 19.240 703.872 976.352 

Alternativ 2 


247.407 382.763 398.137 1.028.308 


2a 91 247.407 360.403 18.634 3.727 398.137 1.028.308 

2a180 247.407 338.534 36.858 7.372 398.137 1.028.308 

2b91 247.407 360.403 22.361 5.832 398.137 1.034.140 

2b180 247.407 338.534 44.230 5.832 398.137 1.034.140 

2c91 247.407 339.633 22.361 19.240 398.137 1.026.778 

2c180 247.407 317.764 44.230 19.240 398.137 1.026.778 

2d 247.407 382.763 5.832* 5.832 398.137 - 

2e 247.407 361.994 5.832* 19.240 398.137 - 

* Inkluderer kun organisk stof fra regnvandsbassin ved Mårslet, idet COD koncentration i oppumpet grundvand 

ikke er tilgængelige 



69


Tabel 7-7 Belastningen med TN (kg/år) fordelt på de enkelte delvandområder. Tabellen 






Bugt - 

direkte 

Total 

Status 22.798 45.485 5.850 1.338 70.011 145.483 

0-alternativ 35.702 51.059 9.156 1.870 91.600 189.387 

Alternativ 1 


35.702 104.569 140.270 


1a91 35.702 2.689 538 101.342 140.270 

1a180 35.702 5.319 1.064 98.186 140.270 

1b91 35.702 3.227 233 101.342 140.504 

1b180 35.702 6.383 233 98.186 140.504 

1c91 35.702 3.227 3.975 98.345 141.249 

1c180 35.702 6.383 3.975 95.189 141.249 

1d 35.702 233* 233 104.569 - 

1e 35.702 233* 3.975 101.571 - 

Alternativ 2 


35.702 55.234 91.600 182.536 


2a91 35.702 52.007 2.689 538 91.600 182.536 

2a180 35.702 48.852 5.319 1.064 91.600 182.536 

2b91 35.702 52.007 3.227 233 91.600 182.770 

2b180 35.702 48.852 6.383 233 91.600 182.770 

2c91 35.702 49.010 3.227 3.975 91.600 183.515 

2c180 35.702 45.855 6.383 3.975 91.600 183.515 

2d 35.702 55.234 233* 5.832 398.137 - 

2e 35.702 52.237 233* 3.975 91.600 - 

* Inkluderer kun kvælstof fra regnvandsbassin ved Mårslet, idet TN koncentration i oppumpet grundvand ikke er 

tilgængelige 




Tabel 7-8 Belastningen med TP (kg/år) fordelt på de enkelte delvandområder. Tabellen 






Bugt - 

direkte 

Total 

Status 1.133 3.065 269 28 2.646 7.141 

0-alternativ 1.775 3.513 414 39 3.462 9.203 

Alternativ 1 


1.775 5.198 6.973 


1a91 1.775 134 27 5.037 6.973 

1a180 1.775 264 53 4.881 6.973 

1b91 1.775 160 58 5.037 7.031 

1b180 1.775 317 58 4.881 7.031 

1c91 1.775 160 137 4.888 6.961 

1c180 1.775 317 137 4.732 6.961 

1d 1.775 180 58 5.198 7.210 

1e 1.775 180 137 5.049 7.140 

Alternativ 2 


1.775 2.746 3.462 7.982 


2a91 1.775 2.585 134 27 3.462 7.982 

2a180 1.775 2.428 264 53 3.462 7.982 

2b91 1.775 2.585 160 58 3.462 8.041 

2b180 1.775 2.428 317 58 3.462 8.041 

2c91 1.775 2.436 160 137 3.462 7.970 

2c180 1.775 2.279 317 137 3.462 7.970 

2d 1.775 2.746 180 58 3.462 8.220 

2e 1.775 2.597 180 137 3.462 8.092 

Det ses, at Alternativ 1 generelt vil sikre langt den bedste spildevandsrensning for 

såvel organisk stof, kvælstof og fosfor. Alternativ 1 vil således kunne sikre, at 

kommunens målsætning om ikke at øge udledningen af næringsstofferne kvælstof 

og fosfor til vandmiljøet vil kunne opnås uden yderligere tiltag. I den nuværende 

situation (gns. 2009 - 2011) udledes der samlet 146 ton TN og 7,1 ton TP. Ved 

gennemførelse af Alternativ 1 vil dette kunne ændres til 140 ton TN og 7,0 ton TP. 

Alternativt 2 vil ikke kunne sikre denne målsætning, idet der ved gennemførelse af 

dette alternativ vil ske en udledning af 183 ton TN og 8,0 ton TP. For at fastholde 

Miljøhandleplanens målsætning om ikke at øge udledningen til vandmiljøet skal 

der altså reduceres næringsstoftilførsel med andre virkemidler eller fra andre kilder 

som f.eks. landbruget for at fastholde målsætningen. 

Den øgede udledning i Alternativ 2 skyldes primært, at det ved en udbygning af 

Marselisborg Renseanlæg på den nuværende lokalitet ikke vil være muligt at forbedre 

anlægget, så der kan opnås lige så god en renseeffektivitet som ved etablering 

af et helt nyt anlæg på Østhavnen. 



71


Valget af virkemidler til sikring af minimumsvandføring i hhv. Giber Å og Fiskbæk 

har kun marginal betydning for den samlede udledning og skal først og fremmest 

ses i forhold til virkninger i nærrecipienterne. 

Det er også værd at bemærke, at en fastholdelse af den nuværende struktur med ti 

anlæg vil medføre, at der vil ske en endnu større udledning til vandmiljøet end ved 

gennemførelse af Alternativ 2. I 0-alternativet vil vandmiljøet tilføres 189 ton TN 

og 9,2 ton TP. 

Egå 

Udledningen af organisk stof og næringsstoffer til Egåen vil være uændret afhængigt 

af hvilket alternativ og hvilken variant der vælges, idet virkningerne heraf kun 

berører udledninger til andre vandløbssystemer eller vandområder. 

Aarhus Å og Brabrand Sø 

Alle varianter af Alternativ 1 vil betyde, at stofbelastningen af Aarhus Å og Døde 

Å ophører og vil derfor medføre langt den bedste løsning set i forhold til eutrofiering 

af Brabrand Sø og det nedre løb af Aarhus Å. Der vil dog, indtil der er gennemført 

separering af oplandet til pumpestationen ved Viby, forsat kunne ske overløb 

til Døde Å i forbindelse med ekstremregn. 

Varianter af Alternativ 2, hvor der udledes renset spildevand fra udbygget Viby 

Renseanlæg til Aarhus Å og Døde Å (og dermed Brabrand Sø) vil alle medføre en 

øget tilførsel af COD og TN til vandsystemet, men en reduceret tilførsel af TP på 

mellem 79 - 90 % af den nuværende tilførsel. Den mindste tilførsel opnås i variant 

a, hvor der pumpes en del af spildevandet fra Viby Renseanlæg til bassin ved 

Tranbjerg. Ligeledes medfører variant e, hvor Malling Renseanlæg bibeholdes en 

lavere tilførsel til Aarhus Å/Brabrand Sø, da den samlede belastning på Viby Renseanlæg 

her er noget mindre. 

Giber Å 

Belastningen af Giber Å med organisk stof og næringsstoffer er ikke så kritisk i 

forhold til miljøtilstanden som i Fiskbæk, hvor afstrømningen sker til et forholdsvist 

lukket fjordsystem. Valget af virkemidler til sikring af sommervandføring vil 

flytte udledninger af næringsstoffer fra direkte udledninger til Aarhus Bugt, og det 

vil koncentrere regnvandsudledninger eller vil medføre marginalt øgede udledninger 

ved oppumpning af grundvand. 

Virkemidler (variant a, b og c) involverer tilbagepumpning af renset spildevand. 

Ved pumpning af 100 l/s til Giber Å (variant a) vil dette ikke medføre øget næringsstoftilførsel 

til åen, men mængden af organisk stof vil øges, hvis der pumpes 

mere end 91 døgn/år. Pumpes der 120 l/s til Giber Å (variant b og c) vil næringsstoftilførslen 

også øges, hvor der pumpes 180 døgn/år. 

Varianter med virkemidlerne opmagasinering af regnvand ved Mårslet og pumpning 

af grundvand fra Lyseng vil sandsynligvis medføre en reduceret tilførsel af 

stof til Giber Å. Dog har det kun været muligt at beregne den samlede tilførsel for 

variant d og e for fosfor, idet koncentrationerne af COD og TN i grundvandet ikke 

kan estimeres tilstrækkeligt sikkert. 




Generelt vurderes ingen af virkemidlerne implementeret i varianter af Alternativ 1 

og 2 at være kritiske i forhold til miljøvirkningen i Giber Å, men anvendelse af 

regnvand og grundvand eller tilbagepumpet spildevand i omkring 90 døgn/år vil 

give den mindste stoftilførsel til vandløbet 

Fiskbæk og Kysing Fjord 

Udledningen af organisk stof (COD), kvælstof (TN) og fosfor (TP) til Fiskbæk udgør 

på nuværende tidspunkt (2009-2011 data) henholdsvis 4.795, 1.338 og 28 

kg/år. Som følge af befolkningstilvækst forventes i 0-alternativet en udledning af 

COD, TN og TP på henholdsvis 6.699, 1.870 og 39 kg/år til Fiskbæk og dermed til 

Kysing Fjord, der er en del af hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Ved centralisering 

af spildevandsrensningen i Aarhus vil denne tilledning helt ophøre. Det vurderes, 

at dette tiltag har en positiv effekt på Kysing Fjord, der på nuværende tidspunkt 

lider under næringsstofbelastning, der har betydning for fjordens økologiske tilstand. 

Da miljøtilstanden i Fiskbæk afhænger af minimumsvandføringerne, er der belyst 

varianter af alternativerne, hvor der er tilføjet virkemidler for sikring af minimumsvandføringen. 

De forskellige varianter af alternativer har forskellige konsekvenser 

for udledningen af organiske stoffer og næringsstoffer til Kysing Fjord. 

Variant 1a91 og 2a91 (tilbagepumpning af renset spildevand) vil resultere i en udledning 

af COD, TN og TP på henholdsvis 3.727, 538 og 27 kg/år, hvis tilbagepumpningen 

foregår i 91 dage og henholdsvis 7.372, 1.064 og 53 kg/år, hvis tilbagepumpningen 

foregår i 180 dage (variant 1a180 og 2a180). Opsamling af regnvand i 

bassin ved Malling (varianter b og d) til senere udledning i Fiskbæk vil resultere i 

en belastning af Fiskbæk og Kysing Fjord med 5.832, 233 og 58 kg/år for henholdsvis 

COD, TN og TP. Variant c, der omfatter bevarelse og udbygning af det 

eksisterende renseanlæg i Malling, vil alene medføre en belastning af Fiskbæk og 

Kysing Fjord på 13.408, 3.742 og 79 kg/år for henholdsvis COD, TN og TP. Kombineres 

de forskellige varianter vil belastningen være tilsvarende større. 

Vurderet på denne baggrund kan det ikke anbefales at bevare Malling Renseanlæg 

med henblik på fortsat udledning til Fiskbæk. I forhold til den økologiske tilstand i 

Kysing Fjord vil det være bedst ikke at udlede renset spildevand eller overfladevand 

direkte til Fiskbæk. De virkemidler, der vil medføre den mindste næringsstofbelastning 

af Kysing Fjord, vil være tilbagepumpning renset spildevand 91 dage 

eller udledning af regnvand via bassin ved Malling. 

Aarhus Bugt direkte tilførsler 

I alle varianter af Alternativ 1 vil de direkte stoftilførsler til Aarhus Bugt øges markant 

og i Alternativ 2 betydeligt. Dette skyldes, at udledningerne i oplandet omlægges 

helt eller delvist til direkte udledninger til Aarhus Bugt. Den retention af 

kvælstof der sker i dag i Årslev Engsø og Brabrand Sø er ikke indregnet, men denne 

vil til en vis grad opveje den reduktion af den samlede stofudledning der opnås 

ved effektivisering af spildevandsrensningen ved centralisering på to eller tre anlæg. 

Kvælstofretentionen skønnes dog at være begrænset, da hovedparten af spildevandsudledningen 

i status og 0-alternativet udledes nedstrøms søerne fra Viby og 

Åby Renseanlæg. Retentionen skønnes kun at udgøre omkring to ton kvælstof af 

udledningerne fra Solbjerg og Harlev Renseanlæg. 



73


Derfor vil løsningerne i varianter af Alternativ 1, der medfører en samlet reduceret 

tilførsel til vandmiljøet, også være langt den miljømæssigt bedste løsninger for 

Aarhus Bugt i forhold til stofbelastning af kystområdet. 

Hygiejnisering 

Af hensyn til badevandskvaliteten i Aarhus Å og Aarhus Havn indgår der i Alternativ 

2 en hygiejnisering af det rensede spildevand fra et udbygget Viby Renseanlæg. 

I Alternativ 1 vil Aarhus Å ikke tilføres renset spildevand og badevandskvaliteten 

vil dermed forbedres i Aarhus Å og Aarhus Havn. Selv uden en hygiejnisering 

vil den hygiejniske kvalitet af vandet i Aarhus Å og Aarhus Havn forbedres, 

når der på lagt sigt er gennemført separering af regnvand i spildevandsoplandet til 

et udbygget Viby Renseanlæg, idet virkningen fra overløb af fortyndet spildevand 

til Aarhus Å vil ophøre. Indførelse af hygiejnisering på et udbygget Viby Renseanlæg 

vil give større sikkerhed for, at der kan opnås badevandskvalitet i Aarhus Å og 

Aarhus Havn. 

I forhold til badevandskvaliteten ved Giber Å's udløb ved Moesgaard Strand vil der 

ikke være behov for hygiejnisering af det rensede spildevand, der tilbagepumpes i 

Alternativ 1 og 2, idet badevandskvaliteten allerede i dag er tilfredsstillende og idet 

en forbedret rensning på optimerede anlæg ved henholdsvis Marselisborg eller Viby 

Renseanlæg samt eliminering af overløb af fortyndet spildevand ved kommende 

separering af regnvand vil betyde en forbedring af badevandskvaliteten ved Moesgård 

Strand under alle omstændigheder. 

Da der ikke er badevandsinteresser i Norsminde Fjord er en hygiejnisering af tilbagepumpet 

spildevand til Fiskbæk ikke relevant. Ej heller er det relevant at hygiejnisere 

det rensede spildevand ved indførelse af virkemidlet "Bevarelse af Malling 

Renseanlæg" for sikring af vandmængden i Fiskbæk af samme årsag. 

Miljøfremmede stoffer i tilbagepumpet renset spildevand 

Tilførslen af miljøfremmede stoffer til Giber Å i Alternativ 1 og 2 vil være uændret 

eller faldende på årsbasis afhængigt af, hvilke variant af virkemidler der vælges. 

Vælges alternativer uden tilbagepumpning af spildevand vil tilførslen falde. Når 

der tilbagepumpes renset spildevand (Alternativ 1a/2a eller 1b/2b) imellem 91 - 

180 dage pr. år vil andelen af renset spildevand i vandløbet være større end i dag 

og dermed også mængden af miljøfremmede stoffer. Derimod vil tilførslen af miljøfremmede 

stoffer fra renset spildevand helt være ophørt i resten af året, idet spildevandet 

fra Mårslet, Trankær og Beder er afskåret. Generelt indeholder renset 

spildevand betydeligt lavere koncentrationer af miljøfremmede stoffer, end der kan 

måles i overløbsvand eller separeret regnvand (Tabel 7-9). Koncentrationen vil typisk 

være mindre end miljøkvalitetskravet. For at sikre minimumsvandføringen 

tilbagepumpes 100 l/s i Alternativ 1a/2a og 120 l/s i Alternativ 1b/2b mod en nuværende 

spildevandstilførsel gennemsnitligt over året på ca. 35 l/s. Når de lokale 

renseanlæg er nedlagt og der er gennemført separering vurderes tilførslen af miljøfremmede 

stoffer at være omtrent den samme som i dag 

Tilførslen af miljøfremmede stoffer til Fiskbæk vil også være stigende, uændret 

eller faldende afhængigt af hvilket virkemiddel, der vælges ved henholdsvis Alternativ 

1 eller Alternativ 2. Vælges alternativerne 1b/2b eller 1d/2d tilføres Fiskbæk 

ikke renset spildevand og tilførslerne af miljøfremmede stoffer vil reduceres. Væl- 




ges alternativerne 1a/2a vil der blive pumpet 20 l/s renset spildevand til Fiskbæk 

imellem 91 - 180 dage pr. år. Den gennemsnitlige nuværende tilførsel fra Malling 

Renseanlæg er omkring 10 l/s 365 dage pr. år - altså en uændret eller faldende tilførsel 

af miljøfremmede stoffer. Vælges alternativ 1c/2c eller 1e/2e bibeholdes et 

udbygget Malling Renseanlæg, og der vil med et fuldt udbygget renseanlæg gennemsnitligt 

være en tilførsel af 27 l/s renset spildevand 365 dage pr. år. I disse alternativer 

vil tilførslen af miljøfremmede stoffer til Fiskbæk øges. 

Separering og regnvandsdisponering 

Ved separatkloakering er der risiko for en øget belastning af vandløbene med miljøfremmede 

stoffer fra regnvandet (f.eks. tungmetaller og PAH forbindelser fra 

vejvand). Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i separat regnvand og overløbsvand 

er sammenlignelige (se Tabel 7-9), men det afgørende er, at de lokalt udledte 

regnvandsmængder er væsentligt større ved separat kloakering end mængden 

af overløbsvand, der udledes ved fælleskloakering. Samtidig vil opsamling af regnvandet 

i renseanlæg have en stor effekt overfor miljøfremmede stoffer ved tilbageholdelse 

af en stor mængde tungmetaller i slammet. Renseanlæggene udleder desuden 

typisk til mindre sårbare recipienter. 

Tabel 7-9 Miljøfremmede stoffer 

Stof Skønnet koncentration 

i overløbsvand, 

μg/l 

Skønnet koncentration i 

separat regnvand, μg/l 



75 

Miljøkvalitetskrav i 

ferskvand / marine 

(µg/l) 

Arsen (As) 1,5-15 4,3 / 0,11 

Bly (Pd) 10-70 70 0,34 / 0,34 

Cadmium (Cd) 0,1-1,5 0,73 0,08** / 0,2 

Chrom (Cr) 

Cr VI 3,4 / 3,4 

0,5-40 16 

Kobber (Cu) 4-200 160 

Cr III 4,9 / 3,4 

1 / 1* 

Kviksølv (Hg) 0,05-0,2 0,079 0,05 / 0,05 

Nikkel (Ni) 1-20 19 2,3 / 0,23* 

Zink (Zn) 100-500 370 7,8 / 7,8* 

Acenaphthen 

(PAH) 

0,01-1 0,02 3,8 / 0,38 

Benzo(a)pyren 0,01-0,5 0,19 Ikke fastsat MKK 

Fluoren 0,01-1 0,083 2,3 / 0,23 

Phenanthren 

(PAH) 

0,01-0,5 0,91 1,3 / 1,3 

*Note: Nedre værdi, **Note: vandets hårdhedsgrad 1 (CaCO2/l < 40 mg) 

Som udgangspunkt udledes der mindst fire gange så store mængder miljøfremmede 

stoffer til vandløbene ved separat kloakering frem for ved fælles kloakering. Dette 

bliver dog delvist imødegået ved etablering af regnvandsbassiner, der vil bundfælde 

en del af de miljøfremmede stoffer. Det er muligt at indrette regnvandsbassinerne 

med tekniske tiltag som f.eks. sorption til jernberiget bundsediment, koagulering/flokkulering 

ved tilsætning af aluminiumssalte og sorption i et fastmedie-filter. 

De foreløbige resultater fra LIFE-TREASURE projektet 6 har været positive og har 

vist gode fjernelsesgrader for tungmetaller. Alternativt kan rensningen foregå ved 

6 http://www.life-treasure.dk


nedsivning af regnvand i lokalområdet, i områder, hvor grundvandet ikke er så sårbart. 

Ved nedsivning opnås en delvis nedbrydning af de miljøfremmede stoffer i 

humuslaget. 

Spildevandsplanen forudsætter en øget anvendelse af nedsivning af regnvand lokalt 

i områder, hvor jordbunden er egnet hertil (se afsnit 4.4 Regnvandsdisponering). 

Disse indsatser vil betyde, at mængden af regnvand afledt til overfladevandssystemerne 

vil reduceres og stofmængderne dermed tilsvarende i takt med implementering 

af lokal regnvandshåndtering med primært nedsivning. 

Selv om der er store usikkerheder forbundet med vurderingen skønnes det dog at 

der sker en reduktion af den samlede forureningsbelastning af vandløbene ved separatkloakering, 

hvis der etableres regnvandsbassiner og/eller sker nedsivning i et 

omfang, der kan holde udledningen af miljøfremmede stoffer til vandløbene konstant. 

Kloaksaneringsplanen medfører generelt, at de vandløb og vandområder, der i dag 

udsættes for forurening som følge af regnbetingede overløb fra fælleskloakerede 

spildevandsoplande vil kunne friholdes for overløb fremover. Overløb af opblandet 

spildevand og regnvand kan hindre opnåelse af god økologisk tilstand såvel som 

opnåelse af gode hygiejniske forhold. Specifikt betyder det i denne planperiode, at 

vandløbene, der friholdes som følge af Fase 1 projekterne, potentielt kan opnå en 

bedre tilstand i løbet af planperioden. 

Som eksempler på berørte kystområder, der friholdes for overløb ved gennemførelse 

af fase 1 i den kommende spildevandsplanperiode kan nævnes overløb ved 

Strandvejen og ved Risskov Bæks udløb ved Den Permanente. Det vil medføre dels 

en bedre vandkvalitet i Risskov Bæk, som undgår pulse af spildevand, dels at badevandskvaliteten 

ved strandene forbedres. 

Samlet vurderes kloaksaneringen at medføre en reduktion i tilførslen af næringsstoffer 

og organisk stof til vandmiljøet. 

Regnvandsdisponeringen omfatter lokalisering af op til 16 større bassinanlæg, som 

vil opsamle regnvand fra væsentligt større oplande end det normalt er praksis. Opsamlingen 

af regnvand i større centrale bassiner vil give mulighed for driftsoptimeringer 

og for lokalisering af udledning af regnvand til robuste recipienter. Det vurderes, 

at planen for regnvandsdisponering vil betyde en forbedring i miljøtilstanden 

i vandløb, søer og Aarhus Bugt, da næringsstofudledningen samlet reduceres i 

kommunen. 

Lokalt vil planen for regnvandsdisponering kunne betyde en øget udledning af næringsstoffer 

og organisk stof til lokale recipienter. Dette vurderes ikke at ville kunne 

medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af miljøtilstanden, idet gældende 

miljøkrav skal overholdes i forbindelse med etablering af nye regnvandsudledninger. 




7.4 Klimatiske faktorer 

7.4.1 Udledning af CO2 

Alternativ 1's centralisering af spildevandsrensningen på kun to anlæg i stedet for ti 

anlæg vil medføre en besparelse på energiforbruget i drift og dermed på udledningen 

af CO2. Det er beregnet, hvor stor en ændring i CO2 belastningen planalternativet 

vil medføre i drift i forhold til 0-alternativet. Beregningerne er foretaget på et 

belastningsgrundlag fremskrevet til 2062 ((1). 

Tabel 7-10 Reduktion i CO2 udledning som følge af drift i forhold til 0-alternativet ved 

gennemførelse af planalternativet for ændret struktur alene og for Alternativ 1 

sammen med varianter af virkemidler (jf. tabel 4-1). 

Alt. 1 variant CO2 reduktion i.f.h.t. 0-alternativ 

Alt. 1 - struktur alene uden virkemidler - 2,90 ton/år 

Alt. 1 - Variant 1a - vandtilførsel 91 dg/år - 2,72 ton/år 

Alt. 1 - Variant 1a - vandtilførsel 180 dg/år - 2,54 ton/år 

Alt. 1 - Variant 1b - vandtilførsel 91 dg/år - 2,75 ton/år 

Alt. 1 - Variant 1b - vandtilførsel 180 dg/år - 2,60 ton/år 

Alt. 1 - Variant 1c - vandtilførsel 91 dg/år - 2,55 ton/år 

Alt. 1 - Variant 1c - vandtilførsel 180 dg/år - 2,45 ton/år 

Alt. 1 - Variant 1d - 2,71 ton/år 

Alt. 1 - Variant 1e - 2,51 ton/år 

Det fremgår af Tabel 7-10, at alle varianter af Alternativ 1 vil medføre en reduktion 

i udledningen af CO2 på mindst 2,45 ton CO2/år og højst 2,75 ton CO2/år. Den største 

reduktion opnås ved gennemførelse af variant 1b ved tilbagepumpning af renset 

spildevand fra Marselisborg Renseanlæg til Giber Å samt etablering af bassin til 

opmagasinering af regnvand ved Malling til Fiskbæk samt etablering af stemmeværk 

i Aarhus Å ved Brabrand Sø. Variant 1a og 1d opnår en næsten lige så stor 

reduktion i CO2 udledningen. Den mindste reduktion i CO2 udledningen opnås i 

variant 1c og 1e som omfatter en bevarelse af Malling Renseanlæg for fastholdelse 

af tilførsel af renset spildevand til Fiskbæk. 

For Alternativ 2 vil der også være en reduktion i CO2 udledningen for alle varianter. 

Denne besparelse er dog ikke beregnet, men vil være mindre end for de tilsva- 



77


rende varianter af Alternativ 1, da drift på tre anlæg i stedet for på to anlæg vil være 

mindre energieffektiv. 

Kloaksaneringen vil medføre, at der skal pumpes betydeligt mindre mængder spildevand 

til renseanlæggene i Alternativ 1 og 2 og vil dermed medføre en væsentlig 

energibesparelse, der er indregnet i ovennævnte beregninger. 

Det forventes, at reduktionerne i energiforbrug og dermed i CO2 udledning vil være 

væsentligt større end de beregnede, da indførelsen af ny teknologi på nye eller ombyggede 

anlæg erfaringsmæssigt vil betyde et mindre energiforbrug. 




8 Konklusioner, anbefalinger og 

afværgeforanstaltninger 

På grundlag af de væsentligste miljøtemaer i forhold til miljøvurderingen af spildevandsplanen 

er der i nedenstående tabel vist, hvilken variant af alternativerne der 

sikrer den miljømæssigt bedste løsning. 

Tabel 8-1 Opsamling af vigtigste miljøtemaer og bedste løsninger. 

Miljøtema Miljømæssigt bedste løsning Vægt 

Landskabelig virkning/Byarkitektonisk 

virkning 

2d og 2e ++ 

Kulturarv og arkæologi 2a, 2b og 2c ÷ 

Dyre- og planteliv Alt. 1 (alle varianter) +, ++ 

Natura 2000 1b +++ 

Vandløb, søer og kyst 1c +++ 

Udledning af spildevand 1a +++ 

CO2 udledning 1b +++ 

Det fremgår klart af Tabel 8-1, at Alternativ 1 præsenterer den bedste løsning for 

de væsentligste miljøvurderingstemaer. Hvilken variant af Alternativ 1, der bedst 

kan anbefales, afhænger i en vis udstrækning af lokale virkninger. 

8.1 Landskab og kultur 

Virkningerne i forhold til landskab og natur er generelt mindst ved valg af Alternativ 

2, men vægtningen af de virkninger, der kan ske på landskab og kultur, er ikke 

så tungtvejende som virkningerne på vandmiljø og natur. 



79


8.2 Fiskbæk og Kysing Fjord 

De væsentligste miljøvirkninger knytter sig til næringsstofbelastningen af Kysing 

Fjord og hensynet til minimumsvandføring i Fiskbæk. I en vis udstrækning modarbejder 

virkemidlerne for sikring af minimumsvandføring hensynet til næringssstofbelastning 

af Kysing Fjord. Kun varianter med tilbagepumpning af 20 l/s renset 

spildevand (a) eller varianter med bibeholdelse af Malling Renseanlæg kombineret 

med tilførsel af opmagasineret regnvand (c og e) vil kunne sikre en tilstrækkelig 

minimumsvandføring. Men varianter c og e vil medføre en væsentlig øget næringsstofbelastning 

af Kysing Fjord. Derfor anbefales variant a som den miljømæssigt 

bedste løsning. Denne variant af såvel Alternativ 1 som 2 vil sikre en netop tilstrækkelig 

minimumsvandføring i Fiskbæk, en reduceret kvælstoftilførsel og en 

uændret til fordoblet fosfortilførsel i forhold til status afhængigt af, om der pumpes 

91 eller 180 døgn pr. år. 

8.3 Giber Å og Aarhus Bugt 

Samlet set er løsningerne i Alternativ 1 langt at foretrække, idet disse alle omfatter 

en reduktion af stofbelastningen til vandmiljøet og herunder Aarhus Bugt. I forhold 

til minimumsvandføringen i Giber Å giver varianter 1b og 1c det største vandtilskud 

til Giber Å, men også variant 1a, der også giver den bedste løsning for Fiskbæk, 

er tilstrækkelig til at sikre vandføringen i Giber Å. 

8.4 Naturinteresser og Natura 2000 

Generelt er alle varianter af Alternativ 1 at foretrække, da uændret eller reduceret 

næringsstofbelastning er en af de vigtigste påvirkningsfaktorer i forhold til opnåelse 

af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000 områderne i Giber Å og Kysing 

Fjord. Desuden er en god vandkvalitet også generelt fremmende for miljøtilstanden 

i vandløbsnær terrestrisk natur. 

I forhold til virkninger af nedgravning af ledninger og etablering af bassiner er der 

positive effekter forbundet med etablering af bassiner i varianter d og e i form af 

levesteder for dyre- og planteliv tilknyttet vandhuller, men negative virkninger forbundet 

med nedgravning af ledninger. Endvidere medfører varianter, der omfatter 

etablering af bassiner, en større næringsstofbelastning og mindre gunstige virkning 

på de hydrauliske forhold i Giber Å og Fiskbæk, som også medvirker til at opveje 

de gavnlige virkninger på naturinteresserne. 

Samlet set vurderes variant 1a eller 1b således at være mest gavnlige for natur- og 

Natura 2000 interesserne. 

8.5 Klima 

Virkningen på klima i form af CO2 udledninger er generelt bedst ved valg af Alternativ 

1 og herunder er 1b den variant, der giver mindst virkning. Forskellen mellem 

virkningen af varianter af Alternativ 1 er imidlertid begrænset. 



8.6 Konklusion 


Samlet vurderes valg af Alternativ 1 og herunder variant 1a at være den miljømæssigt 

mest fordelsagtige løsning. Løsningen omfatter en centralisering på det eksisterende 

Egå Renseanlæg med en betydelig restkapacitet og et udbygget Marselisborg 

Renseanlæg på eksisterende eller ny placering på Østhavnen. Virkemidler omfatter 

tilbagepumpning af 100 l/s renset spildevand til Giber Å og 20 l/s renset spildevand 

til Fiskbæk, samt etablering af stemmeværk i Aarhus Å nedstrøms Brabrand Sø for 

at imødegå saltvandsoptrængning i Brabrand Sø. 

Tilbagepumpningen af renset spildevand vil eventuelt med tiden kunne reduceres, i 

takt med at der skabes andre former for vandtilskud, f.eks. opmagasineret regnvand. 



81


9 Monitering 

Moniteringen af virkningen af implementering af Spildevandsplan 2013 - 2016 skal 

så vidt muligt baseres på kvantitative indikatorer. I nedenstående tabel er givet de 

indikatorer, der vurderes at give et tilstrækkeligt grundlag for monitering af planens 

virkning. 

Tabel 9-1 Indikatorer, der vurderes at danne et tilstrækkeligt grundlag for monitering af 

planens virkning. 

Kvantitative indikatorer Kvantitative/kvalitative indikatorer 

Sommervandføring i Aarhus Å, Giber Å og 

Fiskbæk 

Fiskebestand i Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk 

Vanddybde i Giber Å og Fiskbæk Vandkvalitet (NPO, MFS, hygiejne) i vandløb 

og kystvand 

DVFI i Giber Å og Fiskbæk Badevandskvalitet i Aarhus Bugt 

Udledning af TN og TP Rekreative muligheder - nærhed til rekreative 

områder 

Km vandløb påvirket af spildevandsudledning, 

behov for forbedret rensning 

Naturindhold på vandløbsnære arealer 

Anlægsudgifter Mere vand i by og på land som følge af 

bassinstrategien 

Driftsudgifter Klimatilpasning og kapacitet for opmagasinering 

af regnvand 

Energiforbrug og CO2 

Arbejdsmiljø på renseanlæg 

Badevandskvalitet Følsomhed i drift af renseanlæg i forhold til 

øget belastning 

Antallet af overløbsbygværker Kloakforsyningssikkerhed 



10 Referencer 


1. COWI. Strukturplan for spildevandsbehandling - opdatering 2012. s.l. : 

Udarbejdet for Aahus Kommune/Aarhus Vand A/S, 2012. Raportudkast. 

2. Naturstyrelsen. Natura 2000-plan 2010-2015. Kysing Fjord. Natura 2000område 

nr. 59. Fuglebeskyttelsesområde F30. s.l. : Naturstyrelsen, 

Miljøministeriet, 2011c. 

3. —. Natura 2000-plan 2010-2015. Brabrand Sø med omgivelser. Natura 2000område 

nr. 233. Habitatområde H233. s.l. : Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 

2011d. 

4. —. Natura 2000-plan 2010-2015. Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. 

Natura 2000-område nr. 234. Habitatområde H234. s.l. : Naturstyrelsen, 

Miljøministeriet, 2011e. 

5. Søgaard, B. og Asferg, T., [red.]. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag 

IV – til brug i administration og planlægning. s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet - Faglig rapport fra DMU nr. 635. 

http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf, 2007. s. 226 s. 

6. Grontmij/Carl Bro. Fiskebestanden og miljøtilstanden i Giber Å-systemet 

2009. 2009. 

7. DHI. Århus Å og Giber Å Supplerende beregninger. s.l. : Aarhus Kommune, 

2009. 

8. Naturstyrelsen. Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7. 

Vanddistrikt: Jylland og Fyn. s.l. : Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2011a. 

9. Naturstyrelsen . Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9. 

Vanddistrikt: Jylland og Fyn. s.l. : Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2011b. 

10. Aarhus Kommune . Kommuneplan 2009 Hovedstruktur. s.l. : Aarhus 

Kommune, 2009. 

11. Aarhus Kommune. Klimaplan 2012-2015. Det intellingente energisamfund. 

s.l. : Aarhus Kommune, 2012. 



83


Bilag A Grundvandsboringer 

I bilaget vises placering af boringer til kompensation på de tre kildepladser samt 

placeringen af vandbehandlingsanlæg til sikring af udledningskvaliteten ved udledning 

til Giber Å. Først vises et oversigtskort, derefter vises de enkelte kildepladser. 

Figur 10.1 Oversigtskort 

Figur 10.2 Holme kildeplads 




Figur 10.3 Lyseng kildeplads 

Figur 10.4 Østerby kildeplads 



85


Bilag B Placering af store bassiner 

Et af projektets virkemidler omfatter etablering af bassiner med et samlet volumen 

på ca. 160.000 m 3 til magasinering af overfladevand. Der arbejdes med muligheden 

for placering af bassinet ved Mårslet eller ved Malling. De mulige placeringer af 

bassiner fremgår af kortene nedenfor. 

Figur 10.5 Mulige placeringer af bassineerne til magasinering af overfladevand ved Mårslet. 




Figur 10.6 To mulige placeringer af bassinet til magasinering af overfladevand ved Malling. 



87


Bilag C Spildevandsledninger 

På de følgende sider vises kort, der illustrerer placeringen af de enkelte renseanlæg 

samt de planlagte ledningstracéer. De første kort viser den sydlige del af Aarhus 

Kommune med Malling Renseanlæg placeret som det sydligst beliggende. De efterfølgende 

kort viser forbindelsen fra de enkelte renseanlæg til Viby Renseanlæg. 

De endelige ledningstraceer fastlægges først senere i forbindelse med projekteringen. 

I forbindelse med den endelige fastlæggelse vil konflikter med beskyttelsesinteresser 

søges minimeret mest muligt. 






89







91





Bilag D Berørte § 3-områder 

Sammenfald mellem overordnet placering af ledningstracéet og arealer beskyttet jf. 

Naturbeskyttelseslovens § 3. Samlet set berører spildevandstraceet 19 arealer, som 

alle udgør beskyttede naturtyper. Disse områder omfatter syv søer, ni arealer med 

eng og tre arealer med mose. I alt omfatter overlappet 552 m 2 sø, 4.788 m 2 eng og 

2.129 m 2 mose. 

Traceet for spildevandsledningen vil desuden krydse 17 vandløb, der er beskyttet 

jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. 

Tabel 10-1 Overlap mellem traceet for spildevandsledningen krydser med naturområder, 

der er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er både undersøgt i forhold 

til den direkte linje samt til linjen med en bufferzonen på 5 m på hver side af 

spildevandsledningen. A: Arealoverlap (m 2 ); B: Trace længde-overlap (m); C: 

Overlap med selve ledningen; D: Lednings længde-overlap (m) 

Trace A B C D Naturtype: 

Beder-Malling 164 8 ja 30 Sø 

Harlev-Stavtrup 343 36 ja 34 Eng 



Harlev-Stavtrup 49 27 nej 0 Sø 


Harlev-Stavtrup 351 27 ja 36 Sø 

Harlev-Stavtrup 49 27 nej 0 Sø 

Spørring-Lisbjerg 606 81 ja 80 Eng 

Spørring-Lisbjerg 1 33 nej 0 Sø 

Spørring-Lisbjerg 286 36 ja 36 Eng 

Tilst 524 55 ja 52 Mose 

Todbjerg-Elev 1264 209 ja 211 Mose 

Todbjerg-Elev 511 50 ja 51 Eng 

Todbjerg-Elev 341 73 ja 69 Mose 



93


Bilag E Berørte sten- og jorddiger 

Det overordnede planlagte tracé for spildevandsledningen vil krydse en række beskyttede 

sten- og jorddiger. Der er foretaget en screening for sammenfald mellem 

ledningstracéet. Koordinaterne for punkter, hvor der er fundet konflikt mellem ledningstracéet 

og beskyttede sten- og jorddiger er angivet i tabellen nedenfor. 

Tabel 10-2 Tabellen angiver koordinater for de steder, hvor traceet for spildevandsledningen 

skærer sten- og jorddiger. 

Tracé X-koordinat Y-koordinat 

Spørring-Lisbjerg 571395,52 6236194,57 

Todbjerg-Elev 574822,48 6236769,51 

Todbjerg-Elev 574823,33 6236769,48 

Todbjerg-Elev 574658,84 6236242,93 

Todbjerg-Elev 574660,27 6236241,77 

Todbjerg-Elev 574539,94 6234177,27 

Todbjerg-Elev 574539,69 6234176,47 

Tilst 567286,19 6228217,81 

Harlev-Stavtrup 563148,31 6220173,2 

Viby-Solbjerg 569227,75 6220051,52 

Viby-Solbjerg 569210,36 6220007,63 

Viby-Solbjerg 569210,09 6220006,49 

Viby-Solbjerg 569534,06 6215348,59 

Viby-Solbjerg 569479,21 6215295,89 

Tranbjerg-Fulden 572919,48 6214930,69 




Beder-Malling 574273,03 6212648,81 

Beder-Malling 574271,28 6212640,29 

Beder-Malling 573835,48 6211268,22 

Beder-Malling 573671,23 6210354,05 

Beder-Malling 573693,03 6209719,93 

Beder-Malling 573881,72 6209239,75 

Beder-Malling 574162,2 6209324,42 




Bilag F Regnvandsledninger og -bassiner 

Følgende kort viser hvor regnvandsdispositionsplanens forslag til regnvandsledninger 

og bassiner potentielt vil være i konflikt med den nuværende udpegning af § 

3 beskyttede arealer. 



95


Tabellen viser det potentielle omfang af konflikt mellem regnvandsdispositionsplanens 

forslag til regnvandsledninger og regnvandsbassiner opgjort som strækning 

hvor ledninger krydser § 3 natur og areal (ha), hvor bassiner overlejrer § 3 Natur. 

Naturtype Anlægstype 

Sø 

Mose 

Eng 

Overdrev 

Naturlokaliteter 

med konflikter 

Arealoverlap 

Ledning 5 149 m 

Bassin 65 21,68 ha 





Ledning 1 7 m 

Bassin 0 0 ha 






97

Miljøvurdering - Forslag til Spildevandsplan 2013-2016 - Aarhus.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?