Zoneterapeuten september/2003 - FDZ Forenede Danske ...

Specielt for anoreksi gælder, at jo før vedkommende
kommer i behandling, des
bedre chancer har hun/han for at blive
rask. Den gennemsnitlige sygdomsvarighed
er tre år, men man kan godt blive
rask, selv efter mange års sygdom. Såfremt
man ikke får behandling, risikerer
man at blive kronisk syg af sin anoreksi.
På grund af den langvarige sulttilstand
udvikles der knogleskørhed og skader på
hjertet, leveren, nyrerne og hjernen. Hos
unge kan anoreksi også standse højdevæksten.
Dødeligheden er op til ti gange
forøget. De fleste dør af selvmord eller
som følge af underernæring.
RiEN-mødet
Zoneterapi kan også anvendes mod spiseforstyrrelser.
På den europæiske zoneterapikonference,
RiEN, var der under hoved-
temaet En kvindelig historie et foredrag
om netop bulimi og anoreksi: The Other
Side of Femininity. Tre italienske zoneterapeuter,
Elena Cirelli, Ariella Lupi og
Clara Venturelli, præsenterede emnet og
viste på storskærm, hvilke zoner de havde
positiv erfaring med at behandle, når de
havde en anoretiker eller en person, der
led af bulimi, på briksen.
De nævnte vigtigheden af, at personen,
oftest en ung kvinde, først og fremmest
skal indse, at hun er syg, og at hun (og
familien) behøver hjælp for at kæmpe
imod sygdommen. Den begynder ofte
omkring pubertetsstart, hvor kroppen forandrer
sig: kvindelige former, menstruationen
starter.
Den unge kvinde hader forandringen og
prøver at bekæmpe udviklingen, og kontrollen
findes ved at have fuld kontrol
Figur 1: Deres behandling af anoretikere omfattede følgende akupressurpunkter: med stimulering
af hvert eneste punkt - startende på oversiden af foden, fra fodrodsknoglen op mod
tæerne fra 3. tå til 1. tå - med anvendelse af de fem vertikale linier, Fitzgerald arbejdede med.
Begge fødder behandles.
pkt. 1 + 2 punkterne gør ondt, hvis klienten har fordøjelseskramper. Påvirkning af punkterne
afslapper musklerne og reducerer nervestimulation
pkt. 3 + 4 vedrører forstoppelse. Gode, hvis maven er oppustet
pkt. 5 ømhed på baggrund af psykisk/fysisk ubalance i punkterne 1-4
pkt. 6 + 7 i tilfælde af kvalme, bleghed og mavesmerter
pkt. 8 hovedet - afspænding lig punkt 5 og 13
pkt. 9 ømhed hvis menstruationssmerter
pkt. 10 tarmproblemer (forstoppelse)
pkt. 11 oppustethed
pkt. 12 ømhed hvis udmattelse/dyb træthed
pkt. 13 hoved, afslappethed - lig punkt 5 og 8
over, hvad og hvor meget (lidt) der indtages.
Endvidere talte de om det interessante i at
finde årsagen til, hvilke fysiske processer
der kontrollerer et »ædeflip« eller afvisningen
af mad. De italienske zoneterapeuter
tænkte på organismen med to
hjerner. Den ene, maven, the enteric
brain, som bringer meddelelserne opad
via rygsøjlen, fornemmelsen af mæthed
eller sult, og den anden, den centrale hjerne,
the limbic brain, som sender signaler
nedad - signaler forbundet med hukommelsen,
vanerne og følelserne. De to
beskeder, lige så vel som dem, vi får udefra
i form af syn, lugtesans og smagssans,
samler sig i hjernen, hvorfra et antal neurotransmittere
har forbindelse med hypothalamus,
hvor sultcenteret og mæthedscenteret
findes.
Figur 2: Den behandling, de havde givet til
personer med bulimi, omfattede blandt andet
nedennævnte punkter for at optimere
energi-flow’et og for at skabe balance i kroppen:
man bruger grabbe-teknik på de fem
linier, Fitzgerald optegnede under foden (1.
linie centralt igennem 1. tå og nedefter til
området mellem taljelinien og bækkenlinien
osv.). Der skal arbejdes/grabbes både op og
ned. Akupressur-punkterne afmærket på
foden skal stimuleres sedativt med en hånd,
mens den anden grabber op og ned af linien.
Z O N E T E R A P E U T E N • N R . 8 • S E P T E M B E R 2 0 0 3 • S I D E 2 1