Zoneterapeuten september/2003 - FDZ Forenede Danske ...

More documents

Recommendations

Info

Af Pernille Rosenlund De unge piger og mad Anoreksi og bulimi <strong>Zoneterapeuten</strong>s artikelserie fra det europæiske RiEN-møde i den italienske by Riccione i maj fortsætter i dette nummer. Medlem af <strong>FDZ</strong>’s Internationalt Udvalg, Pernille Rosenlund, skriver om anoreksi og bulimi. Måske har du stiftet bekendtskab med klienter med spiseforstyrrelser i din klinik? Personer, der led af enten bulimi (også kaldet »ædeflip«) eller anoreksi. Årsagerne til spiseforstyrrelsen kan være mange. Som behandlere skal vi rumme både de psykiske og fysiske aspekter. Lider den unge af bulimi - en skjult spiseforestyrrelse - og kan det udvikle sig til den anden alvorlige form for spiseforstyrrelse, anoreksi? Hvordan kan man stille en diagnose på bulimi? Flere faktorer spiller ind: kort fortalt skal der være spiseanfald mindst to gange om ugen i mindst tre måneder, og for pigernes vedkommende bliver menstruationerne uregelmæssige. Flest piger eller unge kvinder udvikler bulimi. Blot én ud af ti er dreng. Typisk sker det i alderen fra 15-16 år til 20-25-års-alderen. Bulimi har kun været kendt siden begyndelsen af 1980’erne, og det spontane sygdomsforløb kendes ikke. I det danske sundhedssystem er de mest anvendte behandlingsformer psykoterapi og medicin. Omkring halvdelen af de behandlede bliver raske, en fjerdedel får det bedre, mens en fjerdedel bliver ved med at have sygdommen. I familie med nervøs spisevægring Mange forskere er enige om, at spiseanfald er i familie med nervøs spisevægring (anoreksi). En helt anden sygdom, som også kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Denne form for spiseforstyrrelse rammer især piger i alderen 12- 20 år, men drenge kan også udvikle denne form for spiseforstyrrelse. Sygdommen er karakteriseret ved vægttab (der bliver sat et lavt mål for, hvad hun/han vil veje), undgår »fed« mad, motionerer meget, indtager medicin (afføringsmidler, vanddrivende tabletter) eller opkastninger fremkaldes. Vedkommende har en stærk frygt for fedme og vægtstigning. At alle tanker kredser om mad og kalorier. Personen laver mange regler for, hvad hun/ han vil spise, og hvor meget hun/han vil motionere. Hormonforstyrrelser med manglende menstruationer. Man kender ikke den præcise årsag til anoreksi. En af de faktorer, der betyder noget, er de kulturelle forhold, idet sygdommen fortrinsvis optræder i den vestlige del af verden. Det moderne, slanke kvindelige skønhedsideal, puberteten, dødsfald i nærmeste familie eller tab af en god veninde er andre faktorer, der kan spille ind. Hvordan behandles anoreksi? Da sygdommen både har legemlige og psykiske symptomer, bør behandlingen rette sig mod begge sider. Man kan blive behandlet ambulant hos sin egen læge eller hos en psykolog, som har erfaring med anoreksi. Nogle steder i landet kan man blive behandlet på et Center for Spiseforstyrrelser. Samtalebehandling (psykoterapi) benyttes også. I Danmark findes der forskellige foreninger, hvor man kan få råd og vejledning. Z O N E T E R A P E U T E N • N R . 8 • S E P T E M B E R 2 0 0 3 • S I D E 2 0
Specielt for anoreksi gælder, at jo før vedkommende kommer i behandling, des bedre chancer har hun/han for at blive rask. Den gennemsnitlige sygdomsvarighed er tre år, men man kan godt blive rask, selv efter mange års sygdom. Såfremt man ikke får behandling, risikerer man at blive kronisk syg af sin anoreksi. På grund af den langvarige sulttilstand udvikles der knogleskørhed og skader på hjertet, leveren, nyrerne og hjernen. Hos unge kan anoreksi også standse højdevæksten. Dødeligheden er op til ti gange forøget. De fleste dør af selvmord eller som følge af underernæring. RiEN-mødet Zoneterapi kan også anvendes mod spiseforstyrrelser. På den europæiske zoneterapikonference, RiEN, var der under hoved- temaet En kvindelig historie et foredrag om netop bulimi og anoreksi: The Other Side of Femininity. Tre italienske zoneterapeuter, Elena Cirelli, Ariella Lupi og Clara Venturelli, præsenterede emnet og viste på storskærm, hvilke zoner de havde positiv erfaring med at behandle, når de havde en anoretiker eller en person, der led af bulimi, på briksen. De nævnte vigtigheden af, at personen, oftest en ung kvinde, først og fremmest skal indse, at hun er syg, og at hun (og familien) behøver hjælp for at kæmpe imod sygdommen. Den begynder ofte omkring pubertetsstart, hvor kroppen forandrer sig: kvindelige former, menstruationen starter. Den unge kvinde hader forandringen og prøver at bekæmpe udviklingen, og kontrollen findes ved at have fuld kontrol Figur 1: Deres behandling af anoretikere omfattede følgende akupressurpunkter: med stimulering af hvert eneste punkt - startende på oversiden af foden, fra fodrodsknoglen op mod tæerne fra 3. tå til 1. tå - med anvendelse af de fem vertikale linier, Fitzgerald arbejdede med. Begge fødder behandles. pkt. 1 + 2 punkterne gør ondt, hvis klienten har fordøjelseskramper. Påvirkning af punkterne afslapper musklerne og reducerer nervestimulation pkt. 3 + 4 vedrører forstoppelse. Gode, hvis maven er oppustet pkt. 5 ømhed på baggrund af psykisk/fysisk ubalance i punkterne 1-4 pkt. 6 + 7 i tilfælde af kvalme, bleghed og mavesmerter pkt. 8 hovedet - afspænding lig punkt 5 og 13 pkt. 9 ømhed hvis menstruationssmerter pkt. 10 tarmproblemer (forstoppelse) pkt. 11 oppustethed pkt. 12 ømhed hvis udmattelse/dyb træthed pkt. 13 hoved, afslappethed - lig punkt 5 og 8 over, hvad og hvor meget (lidt) der indtages. Endvidere talte de om det interessante i at finde årsagen til, hvilke fysiske processer der kontrollerer et »ædeflip« eller afvisningen af mad. De italienske zoneterapeuter tænkte på organismen med to hjerner. Den ene, maven, the enteric brain, som bringer meddelelserne opad via rygsøjlen, fornemmelsen af mæthed eller sult, og den anden, den centrale hjerne, the limbic brain, som sender signaler nedad - signaler forbundet med hukommelsen, vanerne og følelserne. De to beskeder, lige så vel som dem, vi får udefra i form af syn, lugtesans og smagssans, samler sig i hjernen, hvorfra et antal neurotransmittere har forbindelse med hypothalamus, hvor sultcenteret og mæthedscenteret findes. Figur 2: Den behandling, de havde givet til personer med bulimi, omfattede blandt andet nedennævnte punkter for at optimere energi-flow’et og for at skabe balance i kroppen: man bruger grabbe-teknik på de fem linier, Fitzgerald optegnede under foden (1. linie centralt igennem 1. tå og nedefter til området mellem taljelinien og bækkenlinien osv.). Der skal arbejdes/grabbes både op og ned. Akupressur-punkterne afmærket på foden skal stimuleres sedativt med en hånd, mens den anden grabber op og ned af linien. Z O N E T E R A P E U T E N • N R . 8 • S E P T E M B E R 2 0 0 3 • S I D E 2 1
Page 1 and 2: Z NE T E R A P E U T E N FDZ FEJRER
Page 3 and 4: K L U M M E FDZ har nået meget i f
Page 5 and 6: Stort til lykke til alle medlemmer
Page 7 and 8: Seneste nyt fra bestyrelsen Der er
Page 9 and 10: på »alderdommen« for mange mænd
Page 11 and 12: Er det nu også slidgigt? Røntgenu
Page 13 and 14: Bestyrelsesmedlem Alf Panduro Statu
Page 15 and 16: Regeringen er tilhænger af den alt
Page 17 and 18: 1999-2000 På visionsmøderne i for
Page 19: FDZ’s medstifter, Ebbe Larsen, me
Page 23 and 24: AcupunctureShop.com Storegade 58, 6
Page 25 and 26: Kursusoversigt K U R S U S T I L B
Page 27 and 28: diatriske patienter vil fortælle o
Page 29 and 30: Skole med åbenhed som nøgleord De
Page 31 and 32: Sammenhæng mellem kolik og allergi
Page 33 and 34: Nyt middel for en god nats søvn P
Page 35 and 36: Når de voksne sover Vi mennesker h

Zoneterapeuten september/2003 - FDZ Forenede Danske ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?