Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

fjerdedel havde prøvet hash, og de fl este startede i 14-15 års alderen. Lidt færre havde prøvet at sniffe. Luftvejsinfektioner er meget hyppige hos børn i Grønland sammenlignet med børn i andre lande. Infektionerne optræder med øget hyppighed hos børn i daginstitution, børn fra hjem, hvor der ryges, og børn der sover i samme værelse som søskende eller forældre (Koch 1999). Som beskrevet i kapitel 4, er akutte øresygdomme og kroniske følgetilstande også udbredte blandt børn. Opvækstvilkår, personlighedsforstyrrelser og selvmordsadfærd En undersøgelse af opvækstvilkårenes betydning for senere psykisk lidelse viste, at omsorgssvigt, uharmoniske forhold og vold var relateret til senere optrædende personlighedsforstyrrelser (Lynge 1995). I psykiatrisk forstand er personlighedsforstyrrelser forholdsvis permanente forstyrrelser i adfærden, karakteriseret ved en generel mangel på hæmninger og ved umodenhed og impulsive handlinger, som de fl este mennesker som regel er i stand til at kontrollere. Undersøgelsen viste, at disse patienter ofte kommer i kontakt med sundhedsvæsenet som følge af sociale problemer, misbrug af alkohol eller alvorlige kriminelle handlinger. Der var ingen forskel på forekomsten af personlighedsforstyrrelser mellem personer, der voksede op med en eller begge forældre og heller ikke mellem opvækst i by og bygd. Et af de store sundhedsproblemer blandt unge er den store forekomst af selvmord jf. kapitel 4. I befolkningsundersøgelserne er der spurgt om selvmordstanker og selvmordsforsøg, og det er derfor muligt at sammenholde opvækstforhold med selvmordsadfærd. Deltagerne i Sundhedsprofi len blev inddelt i fi re opvækstgrupper efter oplysninger om bopæl i barndommen, sprogkundskaber, og forældrenes erhverv og fødested. De fi re grupper var deltagere med en traditionel grønlandsk opvækst, en mellemgruppe, en gruppe med en moderne grønlandsk opvækst, og en (lille) gruppe med en danskpræget opvækst. Tendenserne var klare og statistisk sikre: jo mere »moderne« opvækst, jo mindre forekomst af langvarig sygdom og jo bedre selvvurderet helbred – men jo større forekomst af selvmordstanker (Curtis et al. 1997). 98
Alkoholproblemer i barndomshjemmet og udsættelse for seksuelle overgreb er tæt forbundet med forekomsten af alvorlige selvmordstanker for både mænd og kvinder (tabel 7.1), hvorimod socioøkonomiske forhold som bopæl og forældrenes erhverv ikke spiller nogen rolle. Kombinationen af alkoholproblemer og seksuelle overgreb giver som forventet en særlig stor forekomst af selvmordstanker; 80% af de deltagere, der ofte havde oplevet alkoholproblemer i barndomshjemmet og som tillige havde været udsat for seksuelle overgreb, gav udtryk for at have haft alvorlige selvmordstanker. Tabel 7.1. Opvækstforhold og selvmordstanker. Grønland 1993-1994. Procent der på et eller andet tidspunkt har haft alvorlige selvmordstanker. Justeret for alder. Mænd % Kvinder % Alkoholproblemer i barndomshjem Ingen 10,1 13,3 Af og til 16,4 20,8 Ofte 33,4 49,2 Udsat for seksuelle overgreb i barndommen P=0,001 P
Page 1 and 2:
INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4:
Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5:
Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9:
Samfundsudviklingen og sygdomsmøns
Page 10 and 11:
Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 12 and 13:
Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusian
Page 14 and 15:
14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17:
inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19:
1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21:
ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23:
I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25:
data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27:
Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29:
Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31:
med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33:
3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35:
Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37:
et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39:
Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41:
fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43:
I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45:
Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47:
og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49: Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51: (Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53: Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55: 29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57: ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59: Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61: kommer komplikationer i form af år
Page 62 and 63: faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak e
Page 64 and 65: 1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 66 and 67: ifølge den første årsrapport fra
Page 68 and 69: ørnene i gennemsnit knap ét tilf
Page 70 and 71: I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73: Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75: havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77: må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79: aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81: vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83: Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85: sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87: Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89: Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91: Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93: Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95: 315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97: klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 100 and 101: Ældre De to ovenfor nævnte befolk
Page 102 and 103: erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 104 and 105: 104 og 85-årige, der ikke føler s
Page 106 and 107: været forsøgt brugt i Grønland d
Page 108 and 109: højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111: Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113: Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115: for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117: grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119: Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121: 9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123: Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 124 and 125: i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behan
Page 126 and 127: Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 128 and 129: fald af bestemte årsager og i best
Page 130 and 131: dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133: gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135: 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 136 and 137: med den større andel af ældre i b
Page 138 and 139: Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141: 140
Page 142 and 143: -------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145: Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147: Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149:
Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151:
Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153:
Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155:
le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157:
tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?