Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

fjerdedel havde prøvet hash, og de fl este startede i 14-15 års alderen. Lidt
færre havde prøvet at sniffe.
Luftvejsinfektioner er meget hyppige hos børn i Grønland sammenlignet med
børn i andre lande. Infektionerne optræder med øget hyppighed hos børn
i daginstitution, børn fra hjem, hvor der ryges, og børn der sover i samme
værelse som søskende eller forældre (Koch 1999). Som beskrevet i kapitel
4, er akutte øresygdomme og kroniske følgetilstande også udbredte blandt
børn.
Opvækstvilkår, personlighedsforstyrrelser og selvmordsadfærd
En undersøgelse af opvækstvilkårenes betydning for senere psykisk lidelse
viste, at omsorgssvigt, uharmoniske forhold og vold var relateret til senere
optrædende personlighedsforstyrrelser (Lynge 1995). I psykiatrisk forstand
er personlighedsforstyrrelser forholdsvis permanente forstyrrelser i adfærden,
karakteriseret ved en generel mangel på hæmninger og ved umodenhed
og impulsive handlinger, som de fl este mennesker som regel er i stand til
at kontrollere. Undersøgelsen viste, at disse patienter ofte kommer i kontakt
med sundhedsvæsenet som følge af sociale problemer, misbrug af alkohol
eller alvorlige kriminelle handlinger. Der var ingen forskel på forekomsten
af personlighedsforstyrrelser mellem personer, der voksede op med en eller
begge forældre og heller ikke mellem opvækst i by og bygd.
Et af de store sundhedsproblemer blandt unge er den store forekomst af
selvmord jf. kapitel 4. I befolkningsundersøgelserne er der spurgt om selvmordstanker
og selvmordsforsøg, og det er derfor muligt at sammenholde
opvækstforhold med selvmordsadfærd. Deltagerne i Sundhedsprofi len blev
inddelt i fi re opvækstgrupper efter oplysninger om bopæl i barndommen,
sprogkundskaber, og forældrenes erhverv og fødested. De fi re grupper var
deltagere med en traditionel grønlandsk opvækst, en mellemgruppe, en
gruppe med en moderne grønlandsk opvækst, og en (lille) gruppe med en
danskpræget opvækst. Tendenserne var klare og statistisk sikre: jo mere
»moderne« opvækst, jo mindre forekomst af langvarig sygdom og jo bedre
selvvurderet helbred – men jo større forekomst af selvmordstanker (Curtis
et al. 1997).
98