Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Opvækstvilkår
Børns opvækstvilkår har ændret sig radikalt i løbet af de seneste par generationer.
Blandt personer født i 1920erne voksede 80% op i en fangerfamilie i
en bygd, en andel der i 1980 var faldet til 20%, og som er endnu lavere i dag
(Curtis et al. 1997). Også familieformerne har ændret sig, men kun i mindre
omfang. Andelen af personer med mere end 8 års skolegang er steget jævnt
fra 10% blandt de ældste til 95% blandt de yngste, og også andelen, der har
gennemgået en erhvervsuddannelse er steget – mest udtalt for kvinder.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Taler grønlandsk
Taler både grønlandsk og dansk
-1929 1930- 1935- 1940- 1945- 1950- 1955- 1960- 1965- 1970-
Fødselsår
Figur 7.1. Egen vurdering af talefærdighed i grønlandsk og dansk. Deltagere i Sundhedsprofi
len 1993-94, der betegner sig som grønlændere.
I de to befolkningsundersøgelser angiver 95% af dem, der betegner sig som
grønlændere, at tale grønlandsk uden besvær (fi gur 7.1). Der er altså ikke
noget, der tyder på, at grønlandsk er ved at tabe terræn som modersmål,
som det er ved at ske for inupiaq/inuktitut i Alaska og Canada. Gode danskkundskaber
er dog en forudsætning for at gennemføre de fl este videregående
uddannelser, og dobbeltsprogethed er en vigtig arbejdsmæssig og
social kompetence i det grønlandske samfund. Andelen af personer, der kan
95