Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Der er ikke nogen nedre grænse for stoffernes skadevirkninger, men det er
ikke muligt i praksis fuldstændigt at undgå de forurenende stoffer. Anbefalingerne
vedrørende forbrug af kalaalimernit skal derfor være mere differentierede
end et enten-eller. Med den stigende forståelse af f.eks. kviksølvs
giftighed må anbefalingerne være, at nogle befolkningsgrupper (gravide) bør
stræbe efter at undgå de mest forurenede fødeemner, mens andre grupper
ikke behøver at tage disse sundhedshensyn.
Kviksølv
Kviksølv stammer dels fra geologiske processer (afgasning fra jordens skorpe
og geotermisk aktivitet), dels fra industriel udledning og afbrænding af kul.
Kviksølv er særdeles toksisk i dets organiske form (metylkviksølv) og påvirker
selv i små doser nervesystemet. Nyere undersøgelser bl.a. fra Færøerne
tyder endvidere på, at kviksølv allerede i ganske små doser er skadelig for
den neuropsykologiske udvikling hos fostre og småbørn.
Mikrogram/liter
Figur 6.1. Koncentration af kviksølv i blodet i relation til hvor ofte, man spiser sælkød.
Justeret for forskelle i alder og køn mellem grupperne. Vestgrønland 1994.
Der ses ikke akutte forgiftningsskader i Arktis som følge af forbrug af traditionelle
fødevarer, men de høje koncentrationer kan muligvis give langtidsskader.
Figur 6.1 viser, hvorledes blodværdierne stiger med forbruget
af sælkød. WHOs anbefaler et blodniveau på under 10-20 mikrogram/l, og i
86
80
70
60
50
40
30
20
10
0
15
37
1 gang om måneden 2-3 gange om måneden 1-3 gange om ugen 4-6 gange om ugen Hver dag
39
49
72