Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

sundhedsforhold er den grønlandske sundhedsprofi l fra 1993-94. Af denne
undersøgelse fremgår det, at 86% af arbejdsstyrken ofte i deres arbejde er
udsat for mindst en af en række fysiske gener, herunder gentagne og ensidige
bevægelser, løft af tunge byrder, støj, støv, kemiske stoffer eller arbejde
i forvredne arbejdsstillinger. Det er i særlig grad fangere/fi skere, faglærte
og ufaglærte arbejdere, der er udsat for disse gener. En fjerdedel mener, at
tempoet på deres arbejdsplads er for højt, og en femtedel at de har meget
lidt indfl ydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde. Kombinationen af højt
arbejdstempo og manglende indfl ydelse på arbejdets tilrettelæggelse er
særlig sundhedsskadelig; 6% af de erhvervsaktive faldt i denne gruppe,
der fortrinsvis bestod af ufaglærte og lavere funktionærer. Blandt mænd i
denne gruppe havde 24% været udsat for en arbejdsulykker inden for det
seneste år imod 5% af andre erhvervsaktive mænd (Bjerregaard, Curtis et
al. 1995).
Hvis det antages, at Sundhedsprofi lens tal for arbejdsulykker er korrekte,
burde der anmeldes ca. 1500 ulykker om året til Arbejdstilsynet. Det faktiske
tal var 161 i gennemsnit for årene 1996-2001 stigende til 244 i 2003, men
det er stadig alt for få.
Undersøgelser fra mange lande viser, at personer uden for erhverv har 2-3
gange højere dødelighed end personer i erhverv. Dette skyldes dels, at et
godt helbred er betingelsen for at få og beholde et arbejde, dels at det at
miste sit job medfører en psykisk og social belastning, der påvirker helbredet
i negativ retning. Der er ingen undersøgelse fra Grønland af arbejdsløses
helbred.
84