Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

ster, der er mindre præget af episodisk indtagelse af meget store mængder
alkohol, vil have en endog særdeles gavnlig virkning på mange menneskers
livskvalitet og vil frigøre mange ressourcer i sundhedsvæsenet.
Hash og narkotika
Hash er et rusmiddel, hvis brug er udbredt i Grønland ofte som led i et blandingsmisbrug
med alkohol. Skadevirkningerne på sundheden er psykiske. Da
brug og besiddelse af hash er ulovligt, fi ndes der ikke pålidelige statistikker
for forbrugets størrelse. I Sundhedsprofi len oplyste 21% af deltagerne, at de
havde røget hash fl ere gange i løbet af deres liv. Forbruget var mest udbredt
blandt mænd og personer under 35 år. Den geografi ske variation var udtalt:
i det sydlige Vestgrønland havde ca. 45% røget hash fl ere gange, i byerne i
Nordvestgrønland 31% og i resten af landet kun 8% (Bjerregaard, Curtis et
al. 1995).
Ifølge en undersøgelse fra 2003 har 25% af unge på 14-17 år prøvet at ryge
hash, og undersøgelsen fandt tilsvarende geografi ske forskelle som beskrevet
ovenfor. Næsten lige så mange har prøvet at sniffe gas, lim eller opløsningsmidler
(Grønlands Statistik 2003b). Tilsvarende tal fi ndes i en anden
undersøgelse af skolebørn (Schnohr et al. 2004). De egentlige, hårde narkotika
som heroin, kokain, amfetamin, ecstasy, LSD mv. har indtil nu været
meget lidt udbredt i Grønland og beslaglægges stort set aldrig af politiet.
Indkomst, sociale forhold og boligforhold
Mangelfuld ernæring, dårlig adgang til rent drikkevand, ingen eller manglende
uddannelse, dårlige boliger og andre forhold, der relaterer sig til fattigdom,
påvirker sundhedstilstanden i negativ retning. I Grønland såvel som
i andre lande med et højt velstandsniveau er der dog meget, der tyder på,
at det snarere end absolut fattigdom er social ulighed, der er forbundet med
øget sygelighed i de dårligst stillede befolkningsgrupper. Resultaterne fra
mange undersøgelser kan tolkes således, at det ikke er den absolutte materielle
standard, der er relateret til et dårligt helbred, men hvor man er placeret
i samfundets sociale hierarki (Wilkinson 1999).
81