Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

Samfundsudviklingen og sygdomsmønsteret i et historisk perspektiv er emnet for kapitel 3. Grønland har gennemgået store samfundsændringer i det 20. århundrede, især efter 1950, og dødelighedsmønsteret er ændret radikalt. Sundhedstilstanden før 1950 er beskrevet i to større værker forfattet af henholdsvis Bertelsen og Sundhedsstyrelsen. Dengang var tuberkulose og akutte infektionssygdomme de helt store sundhedsproblemer. Siden 1950 er dødeligheden af disse årsager reduceret markant, dødeligheden af ulykker og hjertekarsygdomme er aftaget noget, mens dødeligheden af selvmord og kræft er steget. Spædbarnsdødeligheden viser en konstant nedadgående tendens, men på et niveau, der svarer til Danmark 30 år tidligere. Middellevetiden øgedes indtil 1970erne og er siden stagneret for kvinder, mens den fortsat stiger lidt for mænd. I kapitel 4 beskrives nogle udvalgte sygdomme og sundhedsproblemer. Der er ikke tale om en fuldstændig oversigt over sygdomsmønsteret, men om problemer, der er så hyppige og alvorlige, at de kan karakteriseres som folkesygdomme. Følgende sygdomme og helbredsproblemer behandles under hver sin overskrift: 8 • Psykisk helbred • Selvmord • Ulykker og vold • Bevægeapparatets sygdomme • Uønsket graviditet og abort • Hjertekarsygdomme, diabetes, fedme • Kræft • Rygerlunger (kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL) • Infektionssygdomme • Tandsundhed • Allergi Kapitel 5 handler om livsstil og levevilkår. Den grønlandske kost har i mere end 100 år været sammensat af kalaalimernit – havpattedyr, fi sk og fugle – og af importerede fødevarer. Allerede i 1930 havde importeret kost en stor plads i det grønlandske køkken, og i dag dækker importeret kost knap 80% af energiforbruget. Den forskningsmæssige interesse har især samlet sig om
kalaalimernits indhold af n-3 fedtsyrer, de såkaldte fi skeolier, der sandsynligvis har en gavnlig effekt på forekomsten og dødeligheden af hjertesygdom. Et stort forbrug af slik og sodavand er sammen med manglende fysisk aktivitet årsag til overvægt og diabetes, der øger risikoen for hjertekarsygdom, men der mangler viden om befolkningens fysiske aktivitetsniveau. Forbruget af tobak er særdeles højt, men synes dog at være for nedadgående. Omkring 70% af både mænd og kvinder ryger dagligt, og dødeligheden af tobaksrelaterede sygdomme er høj. Forbruget af alkohol er aftaget siden et maksimum på 22 liter om året i 1987, beregnet som ren alkohol pr. indbygger over 14 år. Forbruget lå i 1993-2001 stabilt på omkring 13 liter om året, hvilket svarer til forbruget i Danmark, men er langt over forbruget i de øvrige nordiske lande. Drikkemønstrene i Grønland og i Danmark er dog meget forskellige, og den store forekomst af episodiske drikketure i Grønland medfører mange sociale problemer foruden ulykker og voldshandlinger. Brugen af hash er udbredt, ofte som led i et blandingsmisbrug med alkohol. Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Havpattedyr, fi sk og fugle er forurenede med tungmetaller (kviksølv, kadmium, bly) og persistente organiske forureningsstoffer som PCB og pesticider (kapitel 6). Fordi der spises meget af disse dyr, bliver koncentrationen af de forurenende stoffer høj i blodet hos mennesker. Dette er især sundhedsskadeligt for fostre og spædbørn. Forureningen kommer hovedsageligt fra industri og landbrug i resten af verden, men forurening fra lokale kilder som ukontrolleret bortskaffelse af affald kan ikke udelukkes. I indeklimaet er det især tobaksrøg, der er sundhedsskadeligt. Der er mange grupper af befolkningen, der er særligt sårbare. I kapitel 7 beskrives de specielle forhold, der gør sig gældende for gravide, børn og unge, samt gamle. Børns opvækstvilkår har stor betydning for deres helbred som voksne, hvilket blandt andet kan ses af den meget høje forekomst af selvmordstanker hos voksne, der er vokset op i hjem med alkoholproblemer og/eller har været udsat for seksuelle overgreb som børn. 9
Page 1 and 2: INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4: Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5: Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 10 and 11: Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 12 and 13: Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusian
Page 14 and 15: 14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17: inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19: 1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21: ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23: I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25: data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27: Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29: Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31: med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33: 3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35: Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37: et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39: Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41: fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43: I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45: Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47: og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49: Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51: (Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53: Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55: 29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57: ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59:
Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61:
kommer komplikationer i form af år
Page 62 and 63:
faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak e
Page 64 and 65:
1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 66 and 67:
ifølge den første årsrapport fra
Page 68 and 69:
ørnene i gennemsnit knap ét tilf
Page 70 and 71:
I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73:
Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75:
havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77:
må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79:
aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81:
vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83:
Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85:
sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87:
Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89:
Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91:
Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93:
Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95:
315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97:
klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 98 and 99:
fjerdedel havde prøvet hash, og de
Page 100 and 101:
Ældre De to ovenfor nævnte befolk
Page 102 and 103:
erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 104 and 105:
104 og 85-årige, der ikke føler s
Page 106 and 107:
været forsøgt brugt i Grønland d
Page 108 and 109:
højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111:
Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113:
Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115:
for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117:
grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119:
Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121:
9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123:
Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 124 and 125:
i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behan
Page 126 and 127:
Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 128 and 129:
fald af bestemte årsager og i best
Page 130 and 131:
dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133:
gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135:
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 136 and 137:
med den større andel af ældre i b
Page 138 and 139:
Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141:
140
Page 142 and 143:
-------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145:
Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147:
Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149:
Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151:
Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153:
Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155:
le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157:
tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?